Holdet 2025 ol/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lars Ove Lassen
Hold 2025 ol/a (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antik historieskrivning og introduktion til Old
Titel 2 Hvad skal vi gøre med de døde? Antigone + Iliade
Titel 3 Filosofi - stoicisme og logik
Titel 4 Kunst
Titel 5 Romersk elegisk digtning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antik historieskrivning og introduktion til Old

Dette forløb er en introduktion til faget oldtidskundskab og til den antikke verden. Forløbet tager udgangspunkt i 3 store konflikter, der (selvfølgelig blandt mange andre) udgør væsentlige ”turning points” i den vestlige verdens historie, navnlig: Perserkrigene, Den peloponnesiske krig, og Roms Borgerkrigen mellem Cæsar og Pompeius. Målet med forløbet er at gøre sig bekendt med perioder i den antikke verden, lære fagets metode at kende og skabe sig overblik over/ide om forbindelsen mellem den græsk-hellenistiske verden, den romerske verden og de efterfølgende perioder (inklusiv vores tid). De antikke tekster læses i dette indledende forløb med fokus på deres indhold (redegørende)  og vi vender os til de antikke teksters stil, vi læser:
Polybs historie bog 1.2 – 1 side
Herodot bog 1 (1.1-1.14, 1.26-33, 1.53-1.54, 1.80-1.87, program, Gyges, konflikt med perserne) - 15 sider
Thukydid bog 1 (1.1, 1.22, indledning, Koryra-affæren og optakt til peloponnesiske krig) – 7 sider
Cæsar – Borgerkrigen bog 1 (1.1-1.2, 1.14, 1.16, 1.17-1.18, 1.19, 1.24-1.25, optakt til borgerkrig, cæsar forfølger Pompeius til Brundisium – 4 sider
Antik perspektiv/parallel:
Sofokles Ødipus 359-363 + 408-432 + 707-725
29 siders antik tekst (22 sider fra klassisk periode, 4 sider romersk)
Moderne perspektiv
Michael Ondaatje, The English Patient (6 sider)
Receptionsteori:
Vernon Provencal, Sleeping with Herodotus in The English Patient (uddrag 2,5 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvad skal vi gøre med de døde? Antigone + Iliade

Vi læser Sofokles’ Antigone (hele stykket) i Marcel Lysgaard Lech’s oversættelse og uddrag af Iliaden i Otto Steen Dues oversættelse. I læsningen er der fokus på den selvstændige læsning og forståelse af stykket, på læserens syn på karaktererne og handlingen. De to værker bindes til dels tematisk sammen ved ”personkonflikten” (Achilleus vs. Agamemnon og Antigone vs. Kreon, Achilleus og Antigone som karakterer) til dels ved spørgsmålet om ”de døde” og deres jordiske rester, til delse ved de åbenlyse referencer til Iliaden i Antigone. Tragedien sættes desuden ind i en historisk og kulturel kontekst – Athens demokratiske stat (med dens fordele og ulemper), og det mytiske baggrundsmateriale. Og vi taler om stykkets centrale konflikt ud fra en række modsætningspar: slægt(genos)/hjem(oikos) vs. Stat/polis, generationernes modsætninger, ret og uret, forstand og visdom, pligt over for stat, familie og guder (themis, dike). Desuden taler vi om reception, idet der trækkes paralleller mellem tragedien og Shakespeares Hamlet (og det diskuteres om Hamlet er en paralleltekst eller reception), og til Anne Carson’s Antigonick, vi berører selvfølgelig også antik reception i Antigones referencer til Iliaden. I forløbet introduceres for fagterminolog hentet fra Aristoteles Poetik (særlig fokus på termerne Peripeteia, Mimesis, Anagnorisis, Katharsis, Hamartia, Ananke, Ate og tragediens ”uundgåelighed” og katastorfe) Forløbet udgør også klassen primære Homer-læsning og derfor behandler vi også episke genretræk.
Tekster:
Sofokles: Antigone oversat af Marcel Lysgaard Lech (70 sider)
Homer Iliaden oversat af Otto Steen Due, Hele sang 1, sang 22, Uddrag fra Sang 16 (1-101) sang 23 (59-109), sang 24 (1-76 + 144-187 + 477-570) (27 sider)
Perspektivtekster:
Anne Carson: Antigonick (engelsk tekst – 10 sider)
Shakespeare: Hamlet (korte fragmenter ca. 2 sider)
Klip fra  Troy, the Fall of a city
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Filosofi - stoicisme og logik



I dette forløb stifter vi bekendtskab med (primært) fem antikke filosoffer. Cicero, Chrysippos, Epikur,  Seneca og Platon (her skrevet i den rækkefølge som vi møder dem i). Den centrale tekst er Ciceros ”De fato” om skæbnen, men selvom teksten er skrevet af Cicero, så indeholder den - som vi hurtigt finder ud af – i lige så høj grad andre filosoffers tanker, navnlig Chrysippos og Epikurs tanker – filosoffer, hvis egne værker i vid udstrækning er gået tabt. ”De fato” er dermed et eksempel på, hvordan Cicero og Rom har været med til at bevare den græsktalende verdens filosofi – det taler vi selvfølgelig også om. I ”De fato” præsenterer Cicero os for nogle centrale stoiske ideer om verdens sammenhæng (kosmologi) og etik. Cicero er ikke selv stoiker, men i forløbet følger vi den stoiske tanke og taler i forløbets første halvdel om stoisk logik (et væsentligt element i De fato), om determinisme og om hvilken betydning eventuel determinisme måtte have for frihed og for etik. I forløbets anden halvdel læser vi to breve af Seneca, der på baggrund af Ciceros redegørelse eksemplificerer den stoiske filosofi yderligere, og derefter gennemgår vi et uddrag fra Platons dialog ”Euthyphron”, der eksemplificerer det vanskelige i at definere abstrakte koncepter – hvilket giver et perspektiv på klassiske og stoiske etisk-filosofiske udfordringer. Vi taler kort (uden teksteksempler) om Platons forestilling om viden og ideer og om stoicismens semi-religiøse side (det cykliske univers, ekpyrosis og gentagelsen). Platon gennemgås overfladisk i sammenligning med den stoiske filosofi (der nok er eksemplificeret med tekster fra Romerriget, men oprindeligt opstået i et græsktalende miljø).
I løbet af forløbet bruges Cormac McCarthys roman ”Ikke et land for gamle mænd” som perspektivtekst, der sætter forskellige syn på determinisme og etik i spil. Desuden læses et kort uddrag fra Sartres ”Eksistentialisme er en humanisme” og en artikel af Uffe Steen, som perspektiv.
Forløbet er lektiefrit og der bruges en del tid på tekstlæsning i timerne, en central arbejdsform i forløbet er dialogcirklen, der bruges i ca. en tredjedel af timerne. Derudover arbejdes der med tekstlæsning på forskellige taksonomiske niveauer (redegørelse er væsentligt, når man har at gøre med svære, filosofiske tekster).


Antikke tekster:
Cicero: De fato – Om skæbnen. Oversat af Thure Hastrup, 18 sider
Seneca: breve til Lucilius, brev 16 og brev 54. Oversat af Hans Gregersen og Kell Commerau Madsen, 3 sider
Platon: Euthyphron (uddrag). Oversat af Ole Balslev, 10 sider

Perspektiverende tekster:
Cormac McCarthy: Ikke et land for gamle mænd, Roman (uddrag) 20 sider
Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er en humanisme 1 side
Uffe Steen: Intet er sandt, intet er umagen værd 4 sider  

Baggrundstekster:
Om Cicero, om Seneca og om Platon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kunst

I dette forløb gennemgår vi kort den græske skulpturs historie. Der er særlig fokus på stiltræk fra arkaisk, klassisk og hellenistisk periode og på hvordan romersk skulptur – særligt fra kejsertiden – afviger fra og receptere den græske skulptur. Vi har primært fælles set på skulpturer fra klassisk periode med eksempler, der belyser forskelle fra denne periode, fra andre perioder. Disse er i vid udstrækning gennemgået i elevgrupper og derfor ikke opgivet på den fælles liste over skulpturer, vi alle har set på. I forløbet taler vi særligt om reception – både den romerske, men i særdeleshed den moderne. Forløbet indeholder et ”miniforløb” om idealer og udviklingen i Afrodite-afbildning fra antikken frem til nutiden.
Grundbog:
Kluge og Holm: Kunsten at se på skulptur – systime 2023

Værker gennemgået (i forskellig detaljegrad):

Antikke:
Kritios og Nesiotes’ Tyrandræbere 470 f.v.t.
Polyklets Doryphoros 440 f.v.t.
Myrons Diskoskaster 445 f.v.t.
Den sandalbindende Nike slut 5 årh.
Praxiteles’ Afrodite fra Knidos, ca. 350 f.v.t.
Afrodite Kalipygos , ca. 300 f.v.t.
Afrodite fra Kyrene , ca. 200 f.v.t.
Afrodite fra Melos , ca. 100 f.v.t.
Venus Medici, ca. 100 f.v.t.
Afrodite fra Rhodos ca. 150 f.v.t.
Afrodite og Pan 2.årh. f.v.t.
Augustus Prima Porta 1. årh.

Efterantikke (mange brugt som eksempler og ikke detaljeret gennemgået):
Povl Søndergaard: Birgit (1965)
Bertel Thorvaldsen: Venus med æblet (1816 (1801))
Einar Utzon-Frank: Aphrodite (1915)
Kai Nielsen: Venus med æblet (1920)
Salvador Dali: Venus med skuffer (1936)
Michelangelo Pistoletto: Venere degli stracci (1967)
Kiki Smith Standing 1998
Meekyoung Shin Crouching Aphrodite 2002
Bjørn Nørgård: Det forjættede land (2005)
Sabin Howard: Afrodite (2012)
Damien Hirst Hermaphrodite 2017
Rihanna skulptur-event på The Met (2022)
Mukhina: Рабочий и колхозница (1936)
Josef Thorak: Kameradschaft (1936)
Leni Riefenstahl: Olympia (filmuddrag 1937)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romersk elegisk digtning

Dette forløb omhandler romersk elegisk digtning som genre og som kulturprodukt. Vi har læst to digtere: Primært Propertius, men også repræsentativt udvalg af Ovid.
Med hensyn til genretræk har vi talt om den metriske form (2 linjer med skiftevis hexameter og pentameter), poeta-puella-konventionerne (pige-og-digter-konventionerne): fast emne heteroseksuel kærlighed, men primært af den fysiske, erotiske type, forhold præget af konkurrence (både mellem elskende og mellem kvindens elskere) og asymmetrisk magtfordeling (måske med skiftende dominans, rixa (den semi-voldelige kærlighedstvist), objektivisering og male gaze, voyeurisme, kvinden er idealiseret, men ofte uforudsigelige og kilde til mandens smerte, kvinden har ofte flere elskere eller en mand, vi har sjældent adgang til kvindens synsvinkel, men hun virker ikke i samme grad forelsket som digter-jeg'et,manden er en svag og lidende emo-type, han er et offer for Amor, men ser også sig selv som "soldat" i Venus'/Amors hær.
Med hensyn til kulturproduktet har vi talt om Rom i det 1. årh. Og opløsningen af republikken med efterfølgende stiftelse af kejserdømmet. Centrale nøgleord: Borgerkrige, landekspropriationer (som rammer digternes familier), stigende magtcentralisering med deraf følgende inklusion af nogle digtere og eksklusion af andre (Maecenas, Ovid i eksil).
Der har desuden været fokus på reception og eksamenstræning. Vi har talt både om antik reception og om, hvordan antikke tekster bruges i nutiden.
Antikke primær-tekster:
Propertius
I.I + I.XI + I.XIX + I engelsk prosagengivelse I.XXII (1.1 + 1,11 + 1,19, 1,12)
II.VII + II.XV + II.XVII + II.XVIII(a) (2,7 + 2,15 + 2,17 + 2,18)
IV.VII   (4,7)
Ovid:
Amores I.IV + I.V + vers 1-4 fra Amores I.IX (elskeren som soldat) (1,4 + 1,5 + første fire vers af 1,9)
Tristia 1.3

Antikke tekster brugt til at anskueliggøre reception:
Catul Carmen LXX
Homer: Iliaden Sang XXIII vers 62-108

Moderne perspektivtekster:
James Joyce: Ulysses kort uddrag fra kapitel 1
Joseph Brodsky: Anno Domini
Osip Mandeljstam: Tristia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer