|
Titel
3
|
Livet er en fest!
Forløbet Livet er en fest tager udgangspunkt i unges hverdag og de biologiske processer, der ligger bag centrale livsområder som mad, krop, bevægelse, relationer og sundhed.
Forløbet kobler biologiens kernestof til elevernes egne erfaringer og valg og giver dem biologisk forståelse for, hvordan kroppen fungerer – og hvordan livsstil kan påvirke den. Forløbet indledes med mad, kost og fordøjelse, hvor eleverne arbejder med madvaner, energiindhold og kroppens udnyttelse af næringsstoffer. Fordøjelsessystemet og enzymers funktion indgår centralt, og dette understøttes af eksperimentelt arbejde med enzymer i ananas og kiwi, som giver indsigt i enzymers specificitet og betydning for biologiske processer.
Herefter rettes fokus mod blodkredsløbet og hjertet som transport- og forsyningssystem. Eleverne opnår forståelse for hjertets opbygning og funktion samt kredsløbets rolle i forbindelse med fysisk aktivitet. Dette perspektiveres gennem dissektion af lammehjerter og kobles til kondition og sundhed.
Forløbet arbejder videre med kroppens præstationsevne, hvor iltoptagelse, energiomsætning og muskelfunktion indgår. Eleverne undersøger forskelle mellem aerob og anaerob energiomsætning gennem fysiske tests som VO₂‑max‑test, Wingate‑test, samt målinger af styrke, sprint, hoppehøjde og grebsstyrke. Her sættes der fokus på biologiske forskelle, træning og kroppens tilpasning.
Et andet centralt fokus i forløbet er det at være ung, hvor hormoner, kroppens regulering og biologiske forandringer indgår. Her er der både fokus på kvindes hormoncyklus og på mandens hormonniveauer. Eleverne arbejder med, hvordan hormoner påvirker kroppen og adfærd, og hvordan biologiske processer spiller sammen med livsstil og valg. Desuden gennemgås det kvindelige og mandlige kønsorgan.
Der arbejdes desuden med mikroorganismer og sundhed, hvor eleverne undersøger bakterievækst gennem håndvaskforsøg og test af overflader. Dette giver indsigt i hygiejne, smitteveje og forebyggelse i hverdagen, og der perspektiveres til seksuelt overførte sygdomme. Forsøget mislykkedes desværre, givetvis pga. forkert agar.
Som en gennemgående del af forløbet anvendes kernestoffet fra Systime, Biologibogen C – “Livet er en fest”, og der lægges vægt på, at eleverne reflekterer over sammenhængen mellem biologi, valg og konsekvenser. Forløbet perspektiverer biologisk viden til elevernes egen livssituation og understøtter deres forståelse af kroppen som et dynamisk og sammenhængende system.
kernestof:
- Systime, Biologibogen C, forløb: Livet er en fest.
Eksperimentielt:
- design et måltid - lave det hjemme hos en fra klassen i små grupper.
- enzymer i ananas og kiwi
- dissektion af svinehjerter
- Bakterievækst - med håndvaskforsøg, og test af overflader for bakterier.
8.juni:
Vi skal på ekskursion til LIFE, som ligger i Lyngby den 8.juni, og her skal vi lave en masse tests. Disse forsøg vil også indgå i et eksamensspørgsmål.
- VO2 max test 8(løb) aerob test på løbebånd
- Windgate test - anaerob test. kondiscykeltest.
- hånd dynameter, hoppehøjde, sprint 20m,
|