Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Karin Fredslund Gade
|
|
Hold
|
2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
0) Tilladte hjælpemidler til mdt. og skr. prøve
HUSK AT MAN IKKE MÅ ÅBNE NOGET FRA NETTET UNDER PRØVEN: ALT SKAL VÆRE ÅBNET INDEN PRØVEN BEGYNDER
Tilladte hjælpemidler:
- Netprøver – til at åbne opgavesættet og aflevere besvarelsen i:
https://www.netproever.dk/
- Lectio – til at lægge en back-up af besvarelsen i:
https://www.lectio.dk/lectio/5/default.aspx
- Ordbogen.com:
https://www.ordbogen.com/da/gyldendal-migration/
- Den danske ordbog:
https://ordnet.dk/ddo
- Retskrivningsordbogen: https://dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen/
- Synonymordbog:
https://synonym-ordbog.dk/
OFFline playlister med musik er tilladt under hele prøven
BØGER er tilladte - jeg anbefaler især:
- Litteraturhistorien på langs og på tværs
- Håndbog til DANSK
OBS:
- Det er ikke tilladt at kommunikere med andre via nettet, hverken direkte (fx mail, messenger, dropbox) eller indirekte (fx synkronisering på delte platforme).
- Husk at logge ud af alle sociale medier, mail og lignende, som sender push-beskeder.
- Det er ikke tilladt ”at google” under prøven. De hjemmesider, som er tilladte hjælpemidler, skal være åbnet inden prøven begynder. Alle andre faneblade skal været lukket.
- Studienet har tidligere været tilladt i begrænset udgave, men det er ikke tilladt overhovedet til denne prøve.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Køn og krænkelser / skriveværksted 1
Dette er det første af flere små forløb om køn og krænkelser. Vi skal repetere begreberne fra grundforløbet om retorik og argumentation og have en første introduktion til diskursanalyse.
Forløbet fungerer samtidig som et skriveværksted, hvor vi arbejder med den første af de tre eksamensgenrer til skriftlig eksamen: Analyserende artikel.
Sofie Linde: tale til Zulu Comedy Galla 2020
Små tekstuddrag om Jakob Oftebro og Thomas Blachman fra Campion: Blik for køn
Busreklame for stripklubben Mirage fra Campion: Blik for køn
Generation Æh Øh Åh (blog): Blachmans selvfede sexisme
Faiz og Nielsen: #metoo-bevægelsen har taget overhånd
Rahim: Når mænd græder
Sekundærlitteratur:
Schultz Larsen: Håndbog til DANSK
Papir med introduktion til både pragmatisk og kritisk diskursanalyse
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Sprødt sprog fra folkeviser til rap (albumVÆRK)
Sprødt sprog er ikke en ny opfindelse! Vi skal analysere 'sang'tekster fra folkeviserne til i dag med fokus på især sproglige virkemidler, men vi skal også se lidt på deres litteraturhistoriske karakteristika. Vi læser Tobias Rahims "Når sjælen kaster op" og analyserer udvalgte sange grundigt, hvorefter vi ser på hele albummet som værk og ser på gennemgående temaer og virkemidler. Forløbet sluttes af med en workshop om rap og ytringsfrihed, hvor 1a skriver deres egne rap-tekster.
Folkevise: Ebbe Skammelsøn
(Nutidige perspektiveringsreferencer til riddervisen:
Humleridderne: Hellere se dig død (1997) og
Drengene fra Angora: Ridderproblemer (2004))
Kingo: Keed af Verden (1681)
(Supplerende: Bailly: Vanitas (1651))
Brorson: Op, al den ting (1734)
Thomsen: Ode til regnen (2010) (ikke skrevet som 'sang', men efterfølgende sat til musik)
Rahim: Når sjælen kaster op (2022) - særligt fokus på:
Når mænd græder
Ozonlag af energi
Feberdrømmer Xx Dubai
Makeup
Flyvende Faduma
Kurder i København
Bums for eliten
Sekundærlitteratur:
Schultz Larsen: Håndbog til DANSK
Kjær-Hansen og Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (relevante afsnit)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Oplysningstid, romantik - og demokrati (filmVÆRK)
Optaktsforløb om 1700- og 1800-tallet og demokratiseringen af Danmark + efterfølgende DHO-forløb om demokratiseringsprocessen.
Vi undersøger på klassen særfagligt i dansk tekster fra oplysningstiden og nationalromantikken samt undersøger filmen "En kongelig affære" som fiktivt nutidigt værk om virkelige fortidige hændelser.
Herefter fordyber eleverne sig i grupper og individuelt ved hjælp af både danskfaglig og historiefaglig metode i sagprosatekster om fem forskellige mere specifikke emner med relation til demokratiseringen af Danmark.
Optaktsforløb:
Holberg: Uddrag af Niels Klims underjordiske rejse (om kønsroller i landet Kokleku) (1741)
Holberg: epistel 395 om censur (1749)
Arcel: En kongelig affære (2012) (FILMVÆRK)
Ewald: Kong Christian stod ved højen mast (1778)
Oehlenschläger: Fædrelandssang (Der er et yndigt land) (1819)
Grundtvig: Danmarks Trøst (Langt højere bjerge) (1820)
Andersen: I Danmark er jeg født (1850)
Lehmann: Falstertalen (1841)
Det Konservative Folkepartis hjemmeside (maj 2024) (perspektiveringstekst)
Sekundærlitteratur:
Schultz Larsen: Håndbog til DANSK
Kjær-Hansen og Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (relevante afsnit)
DHO-forløb:
Eleverne fordyber sig først gruppevist og dernæst individuelt i sagprosatekster om emnerne:
Orla Lehmanns kamp for en fri forfatning
Junigrundloven og forskellige opfattelser af demokratiet
Kampen for kvindernes stemmeret
Folkebevægelser, højskoler og friskoler
Forfatningskampen, Estrup, provisorietid og parlamentarisme
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Køn og krænkelser / skriveværksted 2
Skriveværksted 2: Mikroforløb om køn og sport. Tidligere har klassen arbejdet med at analysere andres debat; nu skal vi i gang med selv at skrive debatterende med udgangspunkt i den aktuelle debat om køn i boksning.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Vokabulantis: Kreativ skrivning
Kreativt skriveprojekt med Morten Søndergaard. Med udgangspunkt i mytestof, digte af Søndergaard, og en dag med Søndergaard (bl.a. med præsentation af hans "Vokabulantis"-spilprojekt) skal klassen skrive myter om sprogets skabelse. Fokus er ikke på analyse, men på oplevelse og på klassens egen kreative tekstproduktion i samspil med Søndergaard.
Søndergaard: Atlas
Søndergaard: Bøjningsformer
Søndergaard: Tag et skridt
Søndergaard: Tak
Søndergaard: Ordapoteket
Supplerende stof:
Diverse myte: uddrag af Første Mosebog, nordisk mytologi, Rigveda, kinesiske skabelsesberetninger, Gilgamesh.
Sekundærlitteratur:
Fibiger: Den mytiske tekstverden s. 36-47
Pedersen: Digte er ikke brugsgenstande (om Morten Søndergaards lyrik)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Romantisme - det 'interessante' (novelleVÆRK)
Vi skal i et lille forløb arbejde med romantismens alternativ til biedermeier: erotik, skræk, dobbeltgængere og andre 'interessante' ting.
Heine: Dobbeltgængeren (1827)
Blicher: Sildig Opvaagnen (1828)
Aarestrup: Fjerboldtspillet (1838)
Aarestrup: Nordexpeditionen (1838)
Poe: Hjertet der sladrede (1848)
Sekundærlitteratur:
Christensen: Romantisme - dansk litteratur (YouTube)
Kjær-Hansen og Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (relevante afsnit)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Det kritiske/realistiske/moderne gennembrud
Vi læser tekster fra slutningen af 1800-tallet - primært som tekster i sig selv, men også med fokus på deres placering i det kritiske/realistiske/moderne gennembrud. Vi ser på deres fællestræk som realisme/naturalisme, på Bangs særlige impressionistiske stil og på Pontoppidans ironiske fortæller. Vi slutter af med en perspektivering til det fornyede fokus på klasse (og køn og seksualitet) i litteraturen i vores egen tid.
Bang: Frøkenen (1883)
Skram: Karens Jul (1885)
Pontoppidan: Nådsensbrød (1887)
Strindberg: Den starkare (1889) (læst i et senere forløb, men placeret i relation til dette forløb)
Korneliussen: Ønskeseddel (2014)
Korsgaard: Hvis der skulle komme et menneske forbi (uddrag) (2017)
Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (uddrag) (2022)
Supplerende stof:
Blüdnikov/Berlingske: Blander kunstnere sig nok i samfundsdebatten? (artikel)
Aarhus/Weekendavisen: Et spørgsmål om klasse (kronik)
Søndergaard/Information: Klassekampen lever nu heldigvis også i litteraturen (kronik)
Håndbogstekst om de relevante perioder og forfattere i "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" og video på Dansksiderne
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Jeppe på Bjerget (dramaVÆRK)
Vi læser Holbergs komedie Jeppe på Bjerget som værk med henblik på at analysere og sammenligne to forskellige fortolkninger af stykket. Hovedfokus er på ligheder og forskelle mellem Rostrups filmversion og Christensen/Det Kongelige Teaters opsætning dels med hensyn til udvalgte enkeltelementer og dels med hensyn til det samlede udtryk og den samlede 'fortolkning', som instruktørernes valg er udtryk for.
Holberg: Jeppe på Bjerget (1722)
Holberg/Nordisk Film/Rostrup: Jeppe på Bjerget (filmatisering, 1981)
Holberg/Det Kongelige Teater/Christensen: Jeppe på Bjerget (forestilling, 2025)
Sekundærlitteratur:
Kjær-Hansen og Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (relevante afsnit)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Tilbage til naturen (romanVÆRK) (karrierelæring)
Vi skal i et temaforløb læse et romanværk og se på forskellige perioders bud på menneskets forhold til naturen i litteraturen - men med hovedfokus på vores tid. Vi begynder med linjer til tidligere læste tekster (naturens rolle i middelalderen over Brorsons inderlige kristendom og tre bud på national/naturromantik), og så skal vi i dette forløb læse eksempler på økokritik - samt læse "Doppler" som værk og overveje, hvordan den passer ind i forløbet.
I arbejdet med romanen inddrages eksempler fra den virkelige verden på mennesker, som søger radikalt 'tilbage til naturen'. Desuden bruges romanen og hovedpersonen Dopplers eksistentielle krise som inspiration til individuelle refleksioner over fremtidige interesser, drømme og muligheder = 'karrierelæring'.
Læst i tidligere forløb, men kort genbesøgt i dette:
Folkevise: Ebbe Skammelsøn
Brorson: Op al den Ting! (1734)
Oehlenschläger: Fædrelandssang (Der er et yndigt land) (1819)
Grundtvig: Danmarks Trøst (Langt højere bjerge) (1820)
Andersen: I Danmark er jeg født (1850)
Læst i et senere forløb, men koblet til dette:
Bjørnvig: Uglen (1959)
Læst i dette forløb:
Loe: Doppler (uddrag på norsk - resten på dansk) (2004) (VÆRK)
Ørntoft: Jeg analyserer samfundene, Verdenshistorien fortalt, I en drøm var gaderne fulde af insekter (alle tre fra 2014)
Nikolajsen: SALTSTRAUMEN, 7. DECEMBER 2013 (2016)
Henderson: 1.7 tipping point (uddrag) (2018)
Jacobsen: Havbrevene (uddrag) (2018)
Supplerende stof:
Klemp / Nielsen / tvsyd: 20-årig flyttede alene i øde hytte i bjergene efter gymnasiet
Wendt Jensen og Størum Krogh / Eurowoman: Andrea Hejlskov: Vi sagde vores job op og smed alle vores ting ud
TV2nyhederne: 83-årig har boet alene i jysk mose i 38 år
Sekundærlitteratur:
Kjær-Hansen og Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (relevante afsnit)
Kier og Christensen: Klimalitteratur, økopoesi og cli-fi (video)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Skriveværksted 3 (årsprøven)
- om den skriftlige årsprøve
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Dokumentarfilm og nyheder (dokumentarVÆRK)
Vi skal undersøge forskellige sagprosagenrers karakteristika.
Først ser vi på dokumentarfilmgenren og analyserer og sammenligner en række uddrag med fokus på opbygning, vinkling, fakta- og fiktionskoder, filmiske virkemidler, hensigt og forhold til virkeligheden, før vi behandler Munch-Petersens "Skyggen af en helt" som værk.
Dernæst analyserer vi en række nyhedsartikler med fokus på komposition, vinkling, kilder, nyhedskriterier, sproglige virkemidler og nyhedsmedie. Undervejs tager vi også et lynkursus om at identificere fake news.
Guldbrandsen: Den hemmelige krig (2006) (uddrag: 00:00-09:37)
Metz: Armadillo (2010) (uddrag: 00:00-08:04)
Hougen-Moraga: Hjemvendt (2011) (uddrag: 00:00-05:28)
Poher Rasmussen: FLUGT (2021) (uddrag: 00:00-10:07)
Munch-Petersen: Skyggen af en helt (2015) (VÆRK)
Ryde/Ekstra Bladet: 'Populær is skifter navn efter 100 år'
Clante/DR: 'Isproducent ændrer navn på 'Eskimo': 'Vi har fået rigtig mange henvendelser' '
Reinwald og Agger/Berlingske: ' "Kæmpe Eskimoen" er lagt på is: "Det her bør grønlænderne bestemme, ikke danskerne" '
Rokokoposten: 'Aktivister kræver regnbue-is droppet'
Sørensen/Berlingske: 'Flygtningestrømmen med kurs mod EU vil tage til'
Søndergaard/Kristeligt Dagblad: 'Nødhjælpschefer: Danmark kan huse flere flygtninge'
Mathiessen/Ekstra Bladet: 'FLYGTNINGEKRISE? IKKE HER'
Sekundærlitteratur:
Schultz Larsen: Håndbog til DANSK - relevante sider
Det Danske Filminstitut: 'Dokumentariske fortælleformer' ("Fat om dokumentarfilm" s. 8-11)
Poulsen: om billed- og sekvensanalyse ("Litteraturens film" s. 60-64)
Schmidt Nielsen: 'Veteranen i sproget' (om diskurs fra bogen "Hjemvendt fra krig" s. 14-17)
indidansk.dk om 'Kommodemodel'
Dansksiderne.dk: 'Fakta- og fiktionskoder'
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Skriveværksted 4 (essay og reflekterende artikel)
Det fjerde skriveværksted fokuserer på den sidste skrivegenre: Reflekterende artikel. Vi arbejder med essayet som genre med henblik på både at kunne analysere essays og selv skrive reflekterende med inddragelse af karakteristika fra essay-genren.
Skotte: Summende sensommer
Haslund-Gjerrild: Nu da vi er blevet guder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
1900-tallets prosa
Vi begynder dette forløb om prosa fra 1900-tallet med primært lærerstyret undervisning med fokus på novellen som genre og på overblik over litterære metoder.
Dernæst står eleverne i grupper for undervisningen i diverse dansk prosalitteratur i kronologisk rækkefølge, som vi undersøger for periodetræk og som litteratur i sig selv.
Til slut forsøger vi at få et overordnet skitseoverblik over forskellige realismer og modernismer - og andet - og deres litteraturhistoriske placering.
Martin Andersen Nexø: ’Tyvetøs’ (1901)
Jensen: 'Knokkelmanden' (1907)
Johan Borgen: ’Paradisets have’ (1937)
Martin A. Hansen: ’Høstgildet’ (1947)
Karen Blixen: ‘Ringen’ (1958)
Peter Seeberg: ’Patienten’ (1962)
Klaus Rifbjerg: ’Badeanstalten’ (1964)
Anders Bodelsen: ’Pointen’ (1967)
Helle: 'En stol for lidt' (1996)
Jan Sonnergaard: ’Polterabend’ (1997)
Baggrundstekst:
Kjær-Hansen og Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (relevante afsnit)
Søndergaard: 'Syv fantastiske analyser af Karen Blixens "Ringen"'
Søndergaard Andersen: 'Totte rydder op' (forskellige metodelæsninger)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Skriveværksted 5
Faglig skrivetid
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Digte med vinger (lyrisk VÆRK)
I et lille forløb om digte læser vi Inger Christensens "Sommerfugledalen" som værk med fokus på semantiske felter og modsætninger, og på sommerfuglen som billede på både liv og død. Derudover læser vi to ekspressionistiske digte, et digt fra 50'erne og to digte fra 80'erne - og har i analysen særligt fokus på vinger og/eller 'vingede væsner' som en væsentlig del af betydningsdannelsen i teksterne. Vi ser også kort på de (mere eller mindre tydelige) litteraturhistoriske tendenser i digtene.
Kristensen: Tigersommerfugl (1922)
Södergran: Glädjen är en fjäril (1909?/1923)
Bjørnvig: Uglen (1959)
Tafdrup: Sommerfugl (1981)
Strunge: Væbnet med disse ordenes vinger (1984)
Christensen: Sommerfugledalen (1991)
Supplerende stof:
Martini: Annunciazione
Baggrundstekst i Litteraturhistorien på langs og på tværs, på Lex, på Litteratursiden og på Litteraturportalen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Overblik
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423095546",
"T": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423095546",
"H": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423095546"
}