Holdet 2023 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Nikolaj Lerbæk Pedersen
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks hekse – samfund stat og religion fra...
Titel 2 Da Danmark blev moderne (inkl. DHO)
Titel 3 Folkerepublikken Kina
Titel 4 Imperialisme
Titel 5 Det tredje Rige og ideologiernes kamp
Titel 6 Forløb 0
Titel 7 Holocaust - afslutning på 2g forløb
Titel 8 Romerriget - aktører og strukturer
Titel 9 Kristenheden & Islam - Sameksistens og sammenstød
Titel 10 Sidste forløb - kulturhistorie fra VK2 til i dag?
Titel 11 Ungdomskultur efter 1945

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks hekse – samfund stat og religion fra...

Danmarks hekse – samfund stat og religion fra middelalder til oplysningstid


Undervisningsbeskrivelse

Forløbet handler om den danske hekseforfølgelses historie og introducerer samtidig til grundlæggende historiefaglige begreber og metoder som tidslinjer, kildekritik, historiebevidsthed, fortid og historie, fortiden som fremmed land, periodisering, årsagsforklaringer, diakrone og synkrone analyser, typer af historie og drivkræfter, levn og beretning.

Forløbet giver ud over en forståelse for hekseforfølgelser er overblik over danmarkshistorien fra vikingetid til oplysningstid med særligt fokus på kirken og statsmagten.

Nedslag, fokuspunkter og problemstillinger

Hvorfor brændte man hekse
Hvor, hvornår og hvor mange?
Hvem var heksene?
Troede heksene selv at de var hekse
Hekse som konstruktion
Margaret Murrays teori om den hornede gud
Moderne hekse og deres narrativ og heksehistorie, feministisk smbol
Hvad er trolddom og magi og hvordan ændrede kirkens , statens og samfundets syn på det sig?
Hvid magi og sort magi
Hvordan begrundedes hekseafbrændingerne?
Hvem stod bag hekseafbræningerne. Akkusatorisk og inkvisitorisk fremgangsmåde
Djævelen, djævlepagt, heksesabbat, dæmonologi, Efterligning af kirkens ritualer
Afstraffelse, afhøring, domstolene og retsagerne
Cyprianus
Heksehammeren
Christian 4.
Troldomslovgivning
Den lærde og den folkelige opfattelse af trolddom
Middelalder
Reformationen, Luther
Renæssance
Oplysningstid
Katolske kirke
Protestantiske kirke
Djævleuddrivelse, Besættelser og eksorcisme – moderne forklaringer. Moderne eksorcisme

Religiøst magisk versus moderne rationelt verdensbilleder. Folketro
Hvem skriver historie? Eliten har haft monopol på at kunne skrive i det meste af menneskehedens historie. I denne periode var kirken og staten klart dominerende.
Typer af historie: Great man history, socialhistorie, mentalitetshistorie
Konspirationsteorier
Diverse konkrete sager/processer
Sociologiske forklaringsmodeller: Hekse og køn, moralsk panik, Syndebukke, sammehængskraft.
Historiske årsagsforklaringer: Kausalitet, religionskrige, istid
Afslutningen på hekseforfølgelserne: reformer af retssystemet, bodskristendom, Oplysningstid

Fremstillinger
Christiansen, Lars. På sporet af Danmarks hekse. 2023. Praxis. Kapitel 1-11
Klog på Sprog | Hokus pokus, hekse i fokus! | Lyt som podcast | DR LYD
Historien om Danmark: Sæson 1 – Reformation og renæssance | DRTV
Liv i renæssancen | Historie | DR Maren splids historie på ny
Den katolske kirkes danske eksorcist: Mange mennesker tror mere på Djævelen end på Gud - Kristendom.dk
Onde Anna | 1:5 - Du har satan hos dig i din seng | Lyt som podcast | DR LYD

Kilder

monty python-witch scene (youtube.com)
Heks. Org  https://leksikon.org/art.php?n=1085
Heksehammeren (kilde 3.2 i På sporet af Danmarks hekse)
Ingeborg Harchis. (kilde 6,2 i På sporet af Danmarks hekse)
Folkekirkens præster kan ogås uddrive dæmoner (kilde 8,1 i På sporet af Danmarks hekse)
Ondskaben er konkret (kilde 8.2 i På sporet af Danmarks hekse)
Peder Palladius (1503-1560), uddrag fra ”En Visitatsbog”, ca. 1543.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Da Danmark blev moderne (inkl. DHO)

I forløbet har klassen arbejdet med med tiden fra oplysningstiden og frem til og med Påskekrisen. Forløbet skal give eleverne en forståelse for de ideologiske, teknologiske, magtpolitiske og kulturelle strømninger der påvirkede Danmark som et land i europa med det formål at forstå de demokratiseringsprocesser der skete i perioden
Vigtige nedslag
• Oplysningstiden
• Legitimering af magten gennem tiden
• Liberalisme
• Napoleonskrigene, alliancesystemer, Københavns bombardement og tabet af Norge.
• Optakten til grundloven – europæiske kontekst
• Grundlovens indførsel
• Grundlov overfor Kongelov
• Slesvigske krige
• Nationalisme, national identitet og nationalstatstanken, Forestillede fællesskaber
• Demokratiets udvikling fra grundloven og op igennem 1800-tallet
• Forskellige opfattelser af demokratiet og stemmeret
• De nationalliberale
• Partiet Højre
• Partiet Venstre
• Toblokssystemet
• Socialdemokratiet
• Radikale Venstre
• Provisorietiden
• Parlamentarismen og Systemskifte
• Grundlovsændringen 1915
• Påskekrisen
• Udviklingen i forholdet mellem kønnene
• Industrialiseringen og urbaniseringen


Fremstillinger
Oplysning.-Mikkel-Thorup.pdf
Historien om Danmark: Sæson 1 – Enevælde og oplysningstid | DRTV
Historien om Danmark: Sæson 1 – Grundloven, folket og magten | DRTV
Historien om Danmark: Sæson 1 – Det svære demokrati | DRTV

1864 gav danskerne mindreværdskompleks
Adriansen m.fl. Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme. Hele kapitel 5 (det danske demokrati af Claus Bryld) Fokus 2: side 88-93 (fra Kapitel om Nationale identiteter af Inge Adriansen)
1864 og Genforeningen. Hvor går grænsen. Iversen og Pedersen (2).pdf  s. 99-113

Kilder
En salvingstale. Kong Christian den Syvendes og Dronning Caroline Mathildes salving. Ludvig Harboe. 1767.docx
Brandes, Georg. Om at være både dansk og europæer. 1901
Nielsen, Marie. Nationalisme og Socialisme. 1914
Korte uddrag fra grundloven (se arbejdsark ti Grundloven)
Kort uddrag fra Kongeloven (se arbejdsark ti Grundloven)
Orla Lehmann - Falstertalen 30. januar 1841.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 29,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkerepublikken Kina

Folkerepublikken Kina
(Verden uden for Europa, hovedfokus på tiden fra 1840- i dag)


Folkerepublikken Kina:

Beskrivelse
Forløbet forsøger at give et indblik i hvordan Folkerepublikken Kina forsøgte at omdanne det traditionelle Kina til et vellykket kommunistisk samfund.


Dette gøres ved at dykke ned i 6 emner
- Tiden før 1949 med fokus på mødet med Kejserrigets møde med Vesten og undergang.  
- Kommunistpartiet og kommunistiske styreform samt de tidligere reformer af det kinesiske samfund efter magtoverovertagelse i 1949.
- Det store spring fremad og hungersnøden.
- Kulturrevolutionen, rødgardisterne og Maokulten.
- Tiden efter Mao med fokus på den Kommunisme med kinesiske særtræk (altså markedsøkonomiske tiltag uden politisk liberalisering) belyst via Dengs reformer og Massakren på Den himmelske freds plads.
- Relationen mellem Vesten og Kina i dag



Fokuspunkterne i ovenstående er særligt
- Mødet mellem stat og folk.
- Forholdet til omverdenen; særligt USA, Sovjetunionen og Taiwan
- Maoismen og kommunistiske ideologi og historiesyn.
- Propaganda.
- Totalitarisme
- De indre stridigheder i partiet, herunder de mange politikere, er ikke i fokus.


Forløbet blev starten ud med at skabe et overblik over Kinas historie før 1949
- Meget overordnet overblik over dynastierne og kejserdømme, Himlens mandat, Konfutse og konservative samfundssyn, mandariner og meritokrati, kultur og teknologi, equillibrium trap, Riget i midten og selvbilledet som overlegen civilisation.
- Mødet med vesten, Opiumskrige, imperialisme og 100 års ydmygelser.
- Afviklingen af Kejserriget, Guomindang, Chiang Kai-shek, Det Kinesiske Kommunistparti, borgerkrigen, Stillehavskrigen den Japanske invasion, den nye verdens orden efter 2. verdenskrig og Kommunistpartiets sejr i Borgerkrigen.


Pensum /materiale


>>>Fremstillingsmateriale<<<

Bryld, Carl-Johan (2018) Civilisationernes verdenshistorie. Vesten, Mellemøsten og Kina. Sammenklippet tekst om tiden fra 1500-tallet til kommunisternes sejr i Borgerkrigen i 1949.
Hansen, Binderup og Langsted (2005) Hvorfor mener de det? Kapitel om Socialisme.
Larsen, Henrik Bonnie og Smitt, Thorkil (2011) Kina efter 1840 - Riget i midten i fokus på ny. Systime. Side: 63-88, 93-94
Kina. Bech, Holmgaard og Nielsen. 2022. Kinas Moderne historie s. 148-151

NP's Powerpoint: En tour de force fra kejserrige til kommunisme

NP's powperpoint om kampagner og 5 årsplaner
NP’s powerpoint om kommunisme og Marx
NP’s powerpoint om vestens syn på Kina i dag

Om de sorte og de røde kategorier (engelsk wikipedia)
Baggrund og vigtige dokumenter vedr. kulturrevolutionen: ”Sweep away all cow demons and snake spirits” og 16. maj notatet”
Frederiksen, Peter (2021). Vores verdenshistorie 3. Rød stjerne over Kina 1976-89. Side 243-250
Kampen om historien. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-xi-jinping-og-kulturrevolutionen-11032315212


>>>Videomateriale:<<<
> POLITICAL THEORY - Karl Marx. School of life https://www.youtube.com/watch?v=fSQgCy_iIcc

>Chrash Course: 2,000 Years of Chinese History! The Mandate of Heaven and Confucius: World History #7
https://www.youtube.com/watch?v=ylWORyToTo4&ab_channel=CrashCourse

>Communists, Nationalists, and China's Revolutions: Crash Course World History #37
https://www.youtube.com/watch?v=UUCEeC4f6ts&t=223s&ab_channel=CrashCourse






>>>Kildemateriale<<<

Chang, Jung (1993) Vilde svaner. 10. udgave Rosinante. Side 262-271 Duelige kvinder kan lave et måltid uden mad

Chang, Jung (1993) Vilde svaner. 10. udgave Rosinante. Side
339-349. Stig mod himlen og gennembor jorden

Spurvejagt. Folkets Dagblad 1958

Propaganda. Det store spring fremad.Industry and agriculture 1958

Propaganda. Det store spring fremad. Exterminate the four pestts! 1958

Propaganda. Rødgardist holder den den lille røde, 1967

Propaganda. Rødgardister samlet omkring Mao, 1968

Dao Xiaoai’s beretning om kulturrevolutionen fra 1966

Foto af rødgardister og deres ofre
Karner, Lasse (2021) Mao er borte, men maoismen lever og har fået comeback under Xi’s ledelse. Information https://www.information.dk/udland/2021/07/mao-borte-maoismen-lever-faaet-comeback-xis-ledelse
Man vs. tank in Tiananmen square (1989) https://www.youtube.com/watch?v=YeFzeNAHEhU
Archive: Chinese troops fire on protesters in Tiananmen Square - BBC News 4 June 1989 https://www.youtube.com/watch?v=kMKvxJ-Js3A&t=2s
Chai Lings øjenvidneberetning fra Massakren på den himmelske freds plads 1989
Artikel fra Folkets dagblad om massakren på den himmelske freds plads 1989
Gøtske, Martin 2009 Massakren, der skabte det nye Kina, INFORMATION
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Imperialisme

Imperialisme 3g 2020

I dette forløb undersøges imperialismen som begreb og historisk periode med særligt fokus på England

Forløbet starter ud med at undersøge industrialiseringen.
Hvad menes der med Industrial produktion? Hvorfor var det en revolution? Hvor, hvornår og hvorfor startede den? Forudsætninger for industrialisering. Hvilke drivkræfter lå til grund for? Struktur vs. Aktør overvejelser. Hvordan var industrialiseringen anderledes i andre lande (Tyskland, USA, Japan og Rusland). Periodiseringsprincipper. Befolkningstilvækst. Konkrete teknologiske udviklinger Specialisering, velstandsstigning og Adam Smiths værk om Nationernes velstand. Transport (dampskibe og tog). Forholdene for arbejderne. Karl Marx. Det kommunistiske manifest. Historisk materialisme /marxistisk historie- og retfærdighedsopfattelse. Basis og overbygning. Idehistoriske aspekter og reflektioner over historiebevidsthed f.eks. fremtidsoptimismen /Fremtidstro.

Forløbets hoveddel har fokus på imperialismen
Der arbejdes med koblingen mellem industrialisering og imperialisme, nationalismebegrebet involveres også. Imperialismen behandles både som periode og begreb og der kobles til nutidige problematikker og nutidig historebrug med kobling til imperialismen. Der diskuteres historiebevidsthed, historieopfattelser, historiske fremstillinger og hvordan imperialismen bruges politisk i dag.

Begivenhedshistorisk overblik over engelsk imperialismehistorie. De 3 bølger. Typer af kolonier. Afkolonialisering. Magtforhold mellem europæiske magter.  Forudsætninger, motiver /undskyldninger for imperialisme, nationalisme, civilisationsprojekt, videnskabelig racisme, socialdarwinisme. Argumenter for og imod imperialisme. Flere større kildeøvelser med fokus på britisk imperialisme. Bl.a. undersøgelse af Rhodesia og Lobengula problematikken og undersøgelse af holdninger til britisk imperialisme fra midten af 1800-tallet til omkring 1920.

Eftertidens tolkninger af imperialismen og afkolonialisering med forskellige ideologiske briller, stadig med fokus på England.





Materiale

Powerpoint: Imperialisme - Overblik.pptx

Powerpoint Industrialisering og Materialistisk historieopdattelse.pptx

Powerpoint Det britiske imperium. PP på baggrund af Imperier fra fortid til nutid.pptx



Thorkil Smitt og Christian Vollmond (2015) Verdenshistorie 2 – Fra moderne til nyeste tid.  S. 56-85

Helmersen, Ole. Det britiske imperium. Fra Hassing Anders (2017) Imperier fra oldtid til nutid. Forlaget Columbus. S. 172-176

Liberalisme. Gregersen og Køppe. Idehistorie Bind 1. 1994. s. 40-43.pdf

Marxisme. Gregersen og Køppe. Idehistorie Bind 1. 1994. s. 55-59.pdf

Historiefilosofi. Hegel, Marx, Historicisme.pdf

Den materialistiske historieopfattelse. Hassing & Vollmond 2017.pdf

Socialisme - Hvorfor mener de det 2005.pdf

Imperialisme. Fokus 2. 2011. Gyldendal. s. 170-186.pdf

Commonwealth-riget knager i fugerne efter dronning Elizabeths død | Kristeligt Dagblad (kristeligt-dagblad.dk)

Christophersen og Hansen 2002 Storbritanniens historie. K.10 Imperiet efter Napoleonskrigene.pdf



Undervisningsvideoer>>>>>>>>>>

The Railroad Journey and the Industrial Revolution: Crash Course World History 214 https://www.youtube.com/watch?v=GYAk5jCTQ3s

Coal, Steam, and The Industrial Revolution: Crash Course World History #32 - YouTube - https://www.youtube.com/watch?v=zhL5DCizj5c&ab_channel=CrashCourse


POLITICAL THEORY - Karl Marx https://www.youtube.com/watch?v=fSQgCy_iIcc

POLITICAL THEORY - Adam Smith  https://www.youtube.com/watch?v=ejJRhn53X2M

Historiebogen 5 : https://www.youtube.com/watch?v=lKhccl5enks

Eugenics and Francis Galton: Crash Course History of Science #23


The Difference between the United Kingdom, Great Britain and England Explained https://www.youtube.com/watch?v=rNu8XDBSn10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det tredje Rige og ideologiernes kamp

Forløbet starter med 1. verdenskrigs udbrud og slutter med at diskutere FN’s nye menneskesyn efter 2. verdenskrig. Fokus er på Tyskland og Nazismen. Dette sker hele tiden ved at diskutere op imod tidens andre ideologier: kommunisme, fascisme, liberalisme og demokrati forstået som en ideologi.

Ifm. Første verdenskrig er fokus på; hvorfor det var en ”anderledes” type krig, freden, konsekvenserne af krigens for det europæiske ”kort” og den europæiske selvforståelse/historiebevidsthed og det europæiske historiesyn. Versaillestraktatens betydning for mellemkrigstidens Tyskland er central

Efter dette undersøges ”Hitlers og NSDAPs vej til magten: nazismens fremvækst i Weimarrepublikken. Hitler, NSDAP, SA, kupforsøget, de økonomiske og politiske forhold i 20’erne gennemgås. Herefter ses der på NSDAPS ”demokratiske” (parlamentariske) vej til magten, magtovertagelsen og etableringen af etpartistaten. Hvilke forskellige typer af årsagsforklaringer er dominerende i forklaringen af demokratiets fald i Weimarrepublikken. (politisk historie, økonomisk historie, kulturhistorie, idehistorie, kulturhistorie, begrebshistorie, strukturer og aktører)

Den nationalsocialistiske ideologi som en blanding af fascisme, Lebensraum og racelære. Forskellige og ligheder med andre ideologier er central

Derefter undersøges ungdomsopdragelsen i Det tredje rige grundig belyst med samtidige kilder og en Disney tegnefilm

Så undersøges antisemitismen før 1930’erne, jødeforfølgelsen i 30’erne. Antisemitisk propaganda. Holocaust i 40’erne. Retsopgøret. Eftertidens fortolkninger af Holocaust bl.a. Hannah Arendt. Politisk brug af holocaust. Erindringshistoriske perspektiver.

Forløbet afsluttes ved at Se på Oprettelsen af FN, Unesco og menneskerettighederne som reaktion på 2. verdenskrig og imperialismen. Der ses en dokumentar der fortolker vores nuværende menneskesyn som et stykke ”social ingeniørkunst” konstrueret af FN som reaktion på vores imperialistiske fortid. Der perspektiveres til Imperialismeforløbet og denne tids racisme og menneskesyn.

Undervejs i forløbet er fokus i høj grad på forskellige historiesyn og historieteorier. Hvilke forskellige typer af årsagsforklaringer er dominerende i forklaringen af demokratiets fald i Weimarrepublikken. (politisk historie, økonomisk historie, kulturhistorie, idehistorie, kulturhistorie, begrebshistorie)



Gennemgået stof til ideologiernes kamp
Powerpoints

Verdenskrig. Optak, særart og fredsslutning.pptx
Racelære- Billeder.pptx
Antisemitisme fra antikken til det tredje rige.pptx
Lebenraum, Appeasement, Molotov-Ribbentrop.pptx
Jødiske karikatur - troper. SS systemet.pptx


>>> Fremstillinger <<<
Frederiksen, Peter. Det tredje rige – Fællesskab og forbrydelse (1998) Side 7-13, 18, 21-27, 29-34, 37-39, 57-63, . Hele kapitel 5 og 6 og 9


Hansen, Binderup, Langsted. Hvorfor mener de det? (2005) s. 22-26 (Kapitel om ”Fascisme”)

Hitlers vej til magten ( 1 ) - mitCFU.dk TRUSLEN
Hitlers vej til magten ( 2 ) - mitCFU.dkFØREREN

Unesco-mennesket. Dokumentar om FNs menneskedefinition. Fra serien: Forskning på Kanten med Lone Frank fra 2011
http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Serietitel:Forskning%20p%C3%A5%20kanten&orderby=title&SearchID=70eae919-9a13-404c-a1eb-92834265ad83&index=1

dolkestødslegenden - Tyskland - Læs om betydningen - Lex
http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nraceogjodepolitik.asp Start fra afsnittet: 1938-1940 Radikalisering - fordrivelse og ghettoisering
http://www.holocaust-uddannelse.dk/eftertid/ansvarskyld.asp
Smitt og Vollmond. Verdenshistorie 2. 2015. s. 128-130 om FN.pdf
FN, menneskerettigheder, UNESCO.docx
Hvad er folkedrab? | folkedrab.dk
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud | folkedrab.dk


>>> Kilder  <<<
Verden af I går. Stefan Zweig 1942. Den trygge verden..pdf

Education for Death: The Making of the Nazi (1943) - Walt Disney. https://www.youtube.com/watch?v=l14WDZCnz-w

Der Führers Face (1943). Walt Disney. https://www.youtube.com/watch?v=kzH1iaKVsBM

Der ewige Jude 1940 (english subtitles) https://www.youtube.com/watch?v=qoK3il7uKKI første 20 minutter

Kilder fra ”Det tredje Rige”:
Tekst 4: Versaillesfreden og dens følger
Tekst 5: Partiprogrammet ”De 25 punkter”
Tekst 7: Kampen mellem racerne
Tekst 29: Rigsborgerloven
Tekst 30: Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
Tekst 28 En tysk skolepiges syn på jøderne

Kilder fra Henrik Pers (1979) Dagligdag under fascismen. Gyldendal. 2. udgave
Kilde 37: Pædagogiske principper (interview med Hitler fra 1935)
Kilde 38: Optagelsesceremoni i Deutsches Jungvolk (Deutsches Jungvolk leders tale til drengene fra 1940)

Kilder Fra Holocaust-uddannelse.dk afsnit om Ansvar og skyld
http://www.holocaust-uddannelse.dk/laerer/ansvarskyld.asp

Del A
Kilde 5: Bureaukratiets andel i ansvar og skyldsspørgsmålet.

Del B
Kilde 1: Polsk lokomotivfører - kørte jøder til Belzec

Del C
Kilde 2: Bødler og gerningsmænd under Holocaust var ganske almindelige mænd


Larsen, Troels Riis.  Terrorpakke: første skridt til fascistisk stat. Udgivet på KPnet 15. november 2001
http://kpnet.dk/2001/11/15/terrorpakke-foerste-skridt-til-fascistisk-stat/


Ehrenskjöld, Christina. Massemord i Auschwitz. 94-årig SS-vagt dømt. 17 juni 2016 Ekstrabladet
https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/massemord-i-auschwitz-94-aarig-ss-vagt-doemt/6143954


+ dobbelttime om Den spanske borgerkrig før studietur
Den spanske Borgerkrig. Ideologiernes Kamp. Peter Frederiksen.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 0

Hvad må jeg have med til eksamen?

Til forberedelsen
- Du må ikke tilgå internettet.
> Eneste undtagelse er https://ordnet.dk/ddo
- Du må have alle dine bøger og noter med både på computer og i notehæfter.

Til selve eksaminationen
- Eksamensopgaven /bilagene - som du gerne på skrive og lave notater på.
- Du må have de noter med du har lavet inde i selve forberedelseslokalet,
men du må ikke have noter med ind til eksaminationen som du har lavet før du trak spørgsmålet.
- Alle noter du laver i forberedelsen skal være på papir.
- Du må ikke have din computer med ind til eksaminationen.
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Romerriget - aktører og strukturer

Cæsar, senrepublik og kejserrigets undergang

(Forløb før 500 e.v.t.)

Nedslag
- Romerrigets historie fra myte til senrepublik, inkl. periodeoverblik. Begivenhedsforløbet i borgerkrigsperioden og frem til Kejser Augustus og Pax Romana er i fokus. Myten om kongerne og ordets betydning i republikken. Perioden efter Augustus er gennemgået meget overordnet.
- Forholdet mellem bønder, jord, militarisering og mobiliseringmønstre og udviklingen der skete frem mod borgerkrigsperioden. Clientellasystemet. Skattesystemer, Lokale eliters udvikling og opgaver.

- Faghistorie versus populærhistorie.
- Arkæologi versus historie.
- Imperieteorier. En strukturorienteret med fokus på Imperieteori og strukturelle årsager til Romerrigets udvikling. Der er blevet arbejdet med Herredømmestrategier (særligt lokale eliter). Imperiebegrebet, multietnicitet og civilisationsbegrebet. Pax Romana, Pax Americana, Hård magt, blød magt, kulturimperialisme. Teorier om Imperier (Lenin, Said, Scumpeter og Kennedy). Alexander den store og ideen om en verdenshersker. Ideen om en kosmopolitisk civilisation og ideen om en kulturel pakke for eliten. Ernst Gellners model for samfundsstrukturer i agrare samfund
- Overklassens Rom – idealer, opdragelse, familiens betydning, karriere, religion, dannelse. (kosmopolitisk, Gellner, ”den kulturelle pakke”, historiesyn. Deres motivation og ”spillereglerne i politiske system i den romerske republik”.
- Biografisk aktør-orienteret gennemgang af Cæsars magtovertagelse og død. Undersøgt bl.a. via læsning af biografiuddrag.
- Struktur-orienteret gennemgang af Cæsars magtovertagelse og død
- Augustus/Octavian – hvorfor havde han succes? Inkl. propagandaanalyse. Augustus som bindeled mellem den Republikanske periode/ ekspansionsfasen og Kejserperioden /konsolideringsfasen.  
- Cæsar og historiens dom – forbillede eller forbryder
- Kejsertid, Pax Romanum og opløsning
- Hvorfor gik Romerriget til grunde? Historiografisk undersøgelse. Læsning af forskellige tiders fortolkninger af årsagerne til Romerrigets undergang. Historieforståelse. Historiefortolkninger som produkt af egen tid henholdsvis i oplysningstiden og i 1980’erne.

Pensum

>>> Baggrund <<<

NP' powerpoint om romerirgets historie, myter, idealer og selvforståelse.

NP's powerpoint om den romerske republiks styreform.

NP's PP om romerrigets fald
NP’s PP: Fra Marius til Augustus

Goldsworthy, Adrian (2006) Cæsar – En biografi. Gyldendal. S. 45-51.

Fibiger Bang, Peter (2017) Imperier fra oldtid til nutid. Forlaget Columbus. S. 14-20, 24

Steg, Kristian Jepsen (2015) På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof. Apokalypsen side 31-33, 38-43, 49-53,  71-74, 80-86

Knud Helles - Romerrigets undergang - historiografi.pdf


Ancient Rome in 20 minutes - YouTube - https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY&t=640s&ab_channel=Arzamas

The Meteoric Rise And Fall Of Julius Caesar | Ceasar Revealed with Mary Beard | Odyssey - YouTube (første 23 minutter)

Den romerske republiks politiske system - https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU
Mænd har kun én ting på hjernen POUL PILGAARD JOHNSEN 9.dec. 2023 Weekendavisen – Interview med T. Holland
Pax Romana og Pax americana artikler fra Lex.dk
Knud Helles - Romerrigets undergang - historiografi.pdf







>>> Kilder <<<

M. Rostovtzeff: Roms historie (1926) s. 112-117

Polybios om den romerske republik som en blandingsform

Grimberg, Carl. Verdenshistorien Bind 4. Roms storhedstid. 1959. Politikkens forlag. Afsnittet ”Attentatet” side 187-194

Grimberg, Carl. Verdenshistorien Bind 4. Roms storhedstid. 1959. Politikkens forlag. Starten på Afnittet: Krigen s.  112-113

Cassius Dio 44. 1,2 og 3. Om mordet på Cæsar, folkestyre og enevælde

Kilder fra:
Steg, Kristian Jepsen(2015) På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof.
- C. Julius Cæsar: Gallerkrigen
- C. Julius Cæsar: Borgerkrigen
- Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikkens Verdenshistorie Bind 5: Romerriget (1983)
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang
- Filmplakat fra Bronstons ”The fall of the roman empire
- Plinius d. Yngre: Anbefaling af en ung mand

Brutus tale på Forum i 2. scene. Shakespeares Julius Cæsar 1623.pdf

Cassius Dio 44. 1,2 og 3. Om mordet på Cæsar, folkestyre og enevælde.docx
Uddrag fra Res Gesta
Tacitus vurdering af Augustus

The Death of Julius Caesar (Camuccini) – baleri
DRTV - Deadline: Tror vi stadig på europæiske værdier?
Gladiator Movie Scene - Marcus Aurelius & Maximus talk of Rome and Home.
Fibiger-Bang. Imperier. Om republikkens fald.pdf (Læst som kilde ikke som fremstilling)
Monty Python - What have the romans ever done for us
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 10,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kristenheden & Islam - Sameksistens og sammenstød

Islam & Kristenheden: konflikt el. sameksistens. Diakront oversigtsforløb

Islam & Kristenheden: konflikt el. sameksistens. Diakront oversigtsforløb
Forløbet strækker sig fra antikken og kristendommens opstået til i dag og fokuserer på kulturmøderne mellem islam og den kristne verden. Undervejs knyttes an til alle de tidligere forløb holdet har arbejdet med i historieundervisningen.
Den gennemgående problemstilling er hvorvidt kulturmøderne bar præg af konflikt eller sameksistens. Forløbet er diakront med korte nedslag hvor der undersøges smalle problemstillinger via kildelæsning tilsat relevant kontekst.
Teoretisk fokus: historiske narrativer, historiebevidsthedsmodellen og historiografi.

Nedslag
Antikkens religioner og kristendommens opståen i Romeriget og udbredelsen. (Tråde til romerrigetforløb)
Islams opståen, Islam. Kalifatkonceptet. Muhammed
Den islamiske ekspansion og opsplitning; overblik, årsagsforklaringer, Persiske rige og Byzantiske riges krige og efterfølgende svækkelse og magttomrum

Al-andalus, sameksistens, konflikt, kulturudveksling, videnskab, Behandlingen af de kristne under muslimsk overherredømme, , Reconquistaen, Behandlingen af maurerne under kristent herredømme, Moderne fortolkninger af al-andalus: konflikttolkning og harmonitolkning

Korstogene. Pave Urban 2. og årsagerne til korstog. Seljuktyrkerne. Byzans. Den katolske kirke og kristendommens betydning i Europa (tråde til hekseforløb). Det første korstog. De efterfølgende korstog og udviklingen frem til den osmanniske erobring af Konstantinopel. Saladins rolle i det 3. korstog og Historiebrug med fokus på Saladin. Korsfarerstater. Historiografisk overblik over,  og kildelæsning af holdninger og syn på korstogene fra 11-tallet og frem til i dag. Modstående narrativer: ”kristen modoffensiv” versus ”kristen aggression/forløber for imperialisme”.
Osmannerriget og ekspansionen op i Europa. Den kristne frygt for og syn på tyrkerne.
Ændringen af forholdet til tyrkerne og islam efterhånden som den geopolitiske trussel forsvinder. Oplysningstiden tanker og overgangen til orientalisten og koblingen til imperialismen og videnslabelig racisme. (koblinger til imperialismeforløb og Kinaforløb). Europas syge mand.
Mellemøsten og Europa omkring 1. verdenskrig og frem til Israels grundlæggelse. (Koblinger til forløb om det tredje rige)
Arabisk nationalisme, Panarabisme, arabisk socialisme, Det muslimske broderskab, Islamisering, Iranske revolution
Tiden efter den kolde krigs afslutning. Fukuyama (koblinger til forløb om ungdomskultur og modbevægelser), Huntington. 9/11. Krigen kod terror. ”demokratiseringskrige”, Perspektiver til menneskerettigheder og civilisationsprojekt (tråde til Kinaforløb og Imperialismeforløb



....................................................................................................

>>> Baggrund <<<

POWERPOINT
Tidlig kristendom og Islam 0-1000 e.v.t..pptx
Korstogene og Osmannernes ekspansion.pptx
Al Andalus
Sykes-Picot, Hussein Ali, Mandatområder, Balfour erklæring.pptx
Mellemøsten og vesten fra 1948-2003.pptx



BØGER

Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914. (2008 udgave) Side 110-111, Side 103-111 (minus tekstbokse) + 117-120 inkl. tekstbokse
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914. Side 339-344, 347-358

Nielsen, Henrik Skovgaard (1998) Korstog og Jihad. Gads forlag. Side: 33-36, 43,45, 55-57
Kühle. Globalhistorie. 130-136

Danielsen, Kim Beck m.fl. (2007) Fokus 1: Fra Antikken til reformationen. Gyldendal. Side 105-107, 132-133
Adriansen, Inge m.fl.. Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme. S. 182-185

Frederiksen, Olsen & Søndberg. (2008) Grundbog til Historie. Verdenshistorie frem til 1750. side 111-120, 124-125.

Lars Peter Visti Hansen. 2004. Korstogene - Ide og Virkelighed. Side 136-138 (Hvordan skal man forstå korstogene?
Historiebrug - Historiske narrativer - Historisk Metode
Henrik Wiwe Mortensen, Israel en stat i mellemøsten s 12-13, 15, 21-29.docx Systime


VIDEO
Christianity from Judaism to Constantine: Crash Course World History #11
Hollywood skurke Arabere: Hvordan Hollywood lægger et folk for had. Dokumentar


...........................................................................................................

Kilder

Traktat mellem en muslimsk og en kristen fyrste. Fra Nielsen, Henrik Skovgaard (1998) Korstog og Jihad. Gads forlag. Side: 37

Om mauererne. Fra Nielsen, Henrik Skovgaard (1998) Korstog og Jihad. Gads forlag. Side: 38-39

Kalif Omars pagt med de kristne. Fra Danielsen, Kim Beck m.fl. (2007) Fokus 1: Fra Antikken til reformationen. Gyldendal. Side 143-144

Ibn Waaroq: Derfor er jeg ikke muslim (2004) side 351-352. Fra Anker Leo Jensen Spanien anderledes Gyldendal 2005

Rey-Henningsen Marisa., Muslimernes genkomst. Kronik i Politiken 2007 (Uddrag). Fra Anker Leo Jensen Spanien anderledes Gyldendal 2005

Untold History - Al-Andalus - Islamic Golden Age
Usama Ibn. Et muslimsk syn på de kristne lægers formåen, 1140
Usama Ibn. Et muslimsk syn på vesterlændinge, 1140

Pave Urban II’s tale i Clermont I 1095. Fra Danielsen, Kim Beck m.fl. (2007) Fokus 1: Fra Antikken til reformationen. Gyldendal. Side 144-146
William of Malmesbury. Om Modtagelsen af Urbans IIs tale.docx

Korsriddernes erobring af Jerusalem” fra Gesta Francorum. Taget fra Nielsen, Henrik Skovgaard (1998) Korstog og Jihad. Gads forlag, side 50.

Amin Maalouf, 1983 Kort uddrag om korstogene. Fra Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914. (2008 udgave) side 117-120

Hal Koch 1963, Kort uddrag om korstogene. Fra Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914. (2008 udgave) side 117-120

Regine Pernoud 1960, Kort uddrag om korstogene. Fra Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914. (2008 udgave) side 117-120

Samuel Huntington 1994, Kort uddrag om korstogene. Fra Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914. (2008 udgave) side 117-120

R W Southern 1953, Kort uddrag om korstogene. Fra Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914. (2008 udgave) side 117-120

Joseph-Franqois Michaud. Kulturmødet mellem vesten og østen 1817. Fra Lars Peter Visti Hansen. 2004. Korstogene - Ide og Virkelighed. Side 139
Azeem's Telescope (Klip fra Prince of Thieves med Azeem der burger en kikkert))
Uddrag fra Carsten Niebuhrs rejseberetninger.docx 1761-67
Beduinere i Tivoli 1897.pdf Silkeborg Avis
Tyrker, SALMONSENS KONVERSATIONS LEKSIKON.docx  2. Udgave i perioden 1915-1930
Nasser.  Nationaliseringen af Suezkanalen - tale
Fukuyama. Den historiske udvikling er afsluttet. 1989
Huntington. Civilisationernes sammenstød 1993
Tigerens død. Junglens lov. Weekendavisen. 17.09.25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sidste forløb - kulturhistorie fra VK2 til i dag?

+ oversigtsforløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ungdomskultur efter 1945

Ungdom og modkultur efter 2. verdenskrig
Forløbet har fokus på Danmark i tiden efter 2. verdenskrig
Fokus på ungdomskultur, ungdomsoprør og modkulturelle strømninger under og i slutningen af den kolde krig. Kontinuitet og brud er centralt for forløbet.

Nedslag
Starten på den kolde krig
Etableringen af en egentlig ungdomskultur i 50’erne med fokus på teenageren som forbrugergrupper, amerikaniseringen, jazz, rock’n roll og den ældre generations bekymring for ”de vilde unge”.
Anti-atomvåbenbevægelsen.
Vietnambevægelsen og en klar afstandtagen til USA blandt venstrefløjen
Ungdomsoprøret
Hippe bevægelsen (Elevfremlæggelse uden fælles læst pensum)
Slumstormerne og alternative boformer (Elevfremlæggelse uden fælles læst pensum)
Punkbevægelsen (Elevfremlæggelse uden fælles læst pensum)
Den seksuelle revolution (Elevfremlæggelse uden fælles læst pensum)
Rødstrømperne (Elevfremlæggelse uden fælles læst pensum)
BZ’erne (Elevfremlæggelse uden fælles læst pensum)
Yderliggående venstrefløjsgrupper. Blekingegadebanden (Elevfremlæggelse uden fælles læst pensum)
Genfortryllelsen af USA i 80’erne blandt hiphoppere og yuppier
Rockerne  (Elevfremlæggelse uden fælles læst pensum)
Den kolde krigs afslutning, Fukuyama
90’ernes apolitiske individorienterede tendenser

Pensum
>>> Baggrund <<<
Diverse uddrag fra Danmarkshistorien.dk om 50’erne. Klippet og kortet ned af NP
Diverse ”stumper” af fremstillinger om Anti-atomvåbenbevægelsen. Klippet og justeret af NP
Anne Okkels Olsen. Når lyset bryder frem. 1981.  s. 20-21
For 50 år siden parterede han en hest og puttede den i glas: 'Det har opnået kultstatus' | Historie | DR
Uddrag fra https://koldkrig.systime.dk/?id=242 om Vietnamkrigen
Powerpoint. Amerikanisering i 80'erne. Hiphop, yuppie og fitness.pptx
Ungdomskultur, musik og mentalitet omkring murens fald - NP.pdf



>>> Kilder <<<
Marlon Brando - The Wild One (1953) - Triumph motorcycle
Elvis Presley - Jailhouse Rock (Music Video) - YouTube
De unge rige. Reklame. 1958
Elvis Presley: Blue Suade shoes. 1956. Tekst
Berlingske tidende. Ynkværdig parade af urostiftede i byretten. 1957
Fotos af ”farlige unge” og spejdere 1957
Yankie-bar reklame 1955
Billedbladsforside af Marilyn Monroe 1953
Henvendelse fra 79 intellektuelle til Socialdemokratiets kongres, januar 1957
Bob Dylan - Masters of War (Official Audio)
Bon Dylan. Masters of war. Tekst
Jeg er blevet mig selv bevidst. Interview i ”Aktiv Ungdom” 1963
Hvis krigen kommer Pjece 1962
Anders and tegneserieside fra 1950’erne o Atombomben
Ebbe Kløvedal Reich. Vietnamkrigens lære 1968.pdf
Lil' Johnnys Mund (1970) - Røde mor
Deadline om Øvrig Knudsens bog om de danske hippier. Fra minut 5.53. mitcfu - Deadline ( 16.10.2011 )
Mig og 68'erne 1 (Beatmusik, kollektivisme og slumstormerbevægelsen) mitcfu - Mig og 68'erne ( 1 )
Henrik Tud og Politiet. Beretning. Interview Fra Øvrig BZ.pdf
Foto. Foto. ved sorte hest. Vesterbrogade 1989. Fra Øvig BZ.docx
Fotos fra Ungdomshuset. Pogo og køkken. Vice magasinet.docx
50 procent på bøder. Uddrag fra Fingeren 9. Januar 1985, Side 10.docx
Wind Of Change - Scorpions (live in Moscow 2003) (With Lyrics)
Uddrag fra 1. Kapitel af Christians Bennikes  Engang troede vi på fremtiden: Hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn. Og hvorfor det kan redde os
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer