Holdet 2023 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Martinussen
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 Vikingetid og erindringshistorie
Titel 3 Holocaust - folkemord
Titel 4 Censur og ytringsfrihed (DHO)
Titel 5 Imperiers opståen og forfald
Titel 6 Opdagelsernes tid
Titel 7 Ideologiernes krig - fra varm til kold krig
Titel 8 Tyskland og ideologiernes kamp
Titel 9 Antikken og demokratiets vugge
Titel 10 Romerriget og Pax Romana
Titel 11 Kirken eller kongen - magtkamp i Danmark
Titel 12 Oplysningstiden - revolutionernes kraft
Titel 13 Frihed, konflikter og krige
Titel 14 Kina - riget i midten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Hvad må jeg have med til eksamen`?
Til forberedelsen:
-Du må ikke tilgå internettet.
-Eneste undtagelse er https://www.ordbogen.com/da/mobile/
-Du må have alle dine bøger og noter med.

Til selve eksaminationen:
-Eksamensbilagene, som du gerne må skrive og tage notater på.
- Du må genre have de noter du har lavet i eksamensforberedelsen med ind, men du må ikke have notater med du har lavet før du trak spørgsmålet.
- Alle noter du laver i forberedelsen skal være lavet på papir.
- Du må ikke have din computer med til eksaminationen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid og erindringshistorie

Forløb: ml. 500-1500 e.v.t

Primære bog: Iversen og Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel.

Indhold:

Hvordan kan historien om vikingetiden være med til at give den danske nation identitet? Kan grupper have fælles erindringer? Hvornår og hvorfor opstår nationale erindringsfællesskaber? Hvad ved vi faktuelt om vikingetiden? Hvordan så udefrakommende på vikingerne? Barbarer eller civiliserede mennesker i en udviklet kultur? Disse spørgsmål er i fokus i behandlingen af vikingetiden i Danmark. Bliver Danmark en nation i vikingetiden?

Materialer:
Kap 1: Mellem erindring og glemsel
Kap 2: Vikingetiden – en moderne opfindelse.
Fokus på Erindringshistorie: Side 25-49
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
Podcast: Vikingetid eller stålalder
https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2017-01-09
Uddrag af Widukinds Sakserkrønike - Harald Blåtand og Poppo
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo/
Historien om Danmark: Vikingetiden
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Holocaust - folkemord

Forløb ml.1900 - 2000 e.v.t.

Primær bog: Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til Folkedrab

Indhold:

Forløbet undersøger Holocaust som historisk case med fokus på, hvordan et folkemord kan opstå. Eleverne arbejder med folkemordets faser og analyserer Tysklands udvikling i mellemkrigsårene samt Hitlers vej til magten. Centralt står spørgsmålet om strukturer eller aktører, og eleverne ser på ofre, bødler og tilskuere i nazismens system. Der arbejdes desuden med propagandaens rolle og forestillinger om “de andre” som forudsætning for folkemordet. Forløbet afsluttes med en diskussion af Holocaustbenægtelse og dens motiver.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
  ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Censur og ytringsfrihed (DHO)

Enevælden, censuren og Danske Lov (IKKE EKSAMEN)

Forløb: 1500-1900 e.v.t

Censurens udvikling – fra enevælde til pornografiens frigivelse
Forløbet undersøger og danner baggrund for klassens DHO og omhandler censurens rolle i Danmark fra enevælden til det 20. århundrede. Eleverne arbejder med enevældens politiske og religiøse censur, Trykkefrihedstiden og Struensees ophævelse af censuren 1770–1773. Fokus rettes mod skiftet fra politisk til moralsk censur, herunder kvindens seksualitet som problemfelt i litteraturen. Mellemkrigstidens censur belyses gennem Broby-Johansens Blod, og besættelsestiden behandles med fokus på allegoriens rolle under politisk kontrol. Forløbet afsluttes med pornografiens frigivelse og de samfundsmæssige ændringer, der muliggjorde denne udvikling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperiers opståen og forfald

Forløb: ml.500-2000 e.v.t.

Primære bog: Peter Fibiger Bang m.fl.: Imperier fra Oldtid til Nutid
kap.1, kap.2, kap.6, kap.9

Indhold:

Forløbet undersøger, hvordan verdenshistorien i høj grad er imperiernes historie. Gennem nedslag i det romerske, britiske, amerikanske, russiske og kinesiske imperium samt EU som nutidigt magtcentrum analyseres imperiers opståen, idegrundlag og betydning. Eleverne diskuterer forskellen mellem kolonimagter og imperier, forholdet mellem kolonier og tidligere kolonimagter samt imperial retorik. Forløbet behandler både blodige konflikter og fredelig kulturudveksling og inddrager eksempler på historiebrug, fx “Make America Great Again”. Afslutningsvis reflekteres der over, hvad studiet af imperier kan lære os om verden i dag.

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- omformulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Opdagelsernes tid

Forløb: ml.: 500-1600 e.v.t.

Primære bog:
Peter Frederiksen: Vores Verdens historie 2, kap. 1

Indhold:

Forløbet giver indsigt i middelalderens og renæssancens opdagelsesrejser med udgangspunkt i Vores Verdenshistorie 2, kapitel 1. Eleverne undersøger, hvordan europæerne drog ud i verden, og hvordan de store opdagelsesrejsende – Marco Polo, Vasco da Gama, Columbus og Vespucci – bidrog til globaliseringen. Forløbet belyser kampen om krydderihandlen og søvejen til Indien samt kulturmødet mellem Spanien og Aztekerriget.

Formål:
Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan de europæiske opdagelsesrejser ændrede verdensbilledet og skabte grundlaget for globalisering og kulturmøder mellem forskellige civilisationer.

Forløbet inddrager kernestofområderne: periodisering, globalisering, historiesyn, kulturmøder, historiebrug, menneskerettigheder samt forandringer i levevilkår, teknologi og produktion.

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologiernes krig - fra varm til kold krig

Forløb: 1900-2000 e.v.t.

Primære bog: Peter Frederiksen: Vores verdens historie 3, kap.3

Indhold:

Forløbet giver indsigt i perioden fra Anden Verdenskrigs udbrud til etableringen af den todelte verden under den kolde krig, med udgangspunkt i Vores Verdenshistorie 3, kapitel 3. Eleverne arbejder med den japanske krigsmaskine, Appeasement- politikken, Blitzkrieg, angrebet på USSR og Holocaust. Desuden behandles efterkrigstidens konferencer i Jalta og Potsdam, Tysklands opdeling, jerntæppet og udviklingen af atombomben. Forløbet belyser også den tidlige kolde krig gennem inddæmningspolitikken og Koreakrigen.

Formål:
Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan ideologiske og politiske konflikter i det 20. århundrede formede verdensordenen, og hvordan Anden Verdenskrig og den kolde krig var udtryk for kampen mellem forskellige styreformer og ideologier.

Forløbet inddrager kernestofområderne: periodisering, forskellige styreformer og samfundsorganisering, historiesyn, kulturmøder, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling samt politiske ideologier og sociale revolutioner.

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tyskland og ideologiernes kamp

Forløb: 1900-1991 e.v.t.

Indhold:

Kort forløb som forberedelse til studieturen, der giver baggrundsviden til tværfagligt arbejde med samfundsfag i FF4. Forløbet fokuserer på Europas udvikling efter Anden Verdenskrig med særligt vægt på Tyskland. Eleverne undersøger Berlins rolle under den kolde krig, hvordan tyskerne har håndteret erindringen om Holocaust og krigene, samt hvordan man analyserer monumenter som udtryk for historiekultur og kollektive erindringer.

Formål:
Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan Europas deling under den kolde krig prægede Tysklands udvikling, og hvordan erindringskultur og monumenter afspejler bearbejdningen af fortiden i et moderne demokrati.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Antikken og demokratiets vugge

Forløb: 750 f.v.t-146 e.v.t

Primære bog: Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie 1, Kap.2

Indhold:

Forløbet undersøger etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling med fokus på sociale forhold, dagligliv og kulturelle udtryk i det antikke samfund. Eleverne arbejder med udviklingen af de demokratiske ideer, deres begrænsninger og bystaternes tilbagegang samt spredningen af græsk kultur. Der indgår en sammenligning mellem det antikke og det moderne demokrati for at belyse kontinuitet og forandring i politiske styreformer.

Formål:
Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan den græske kultur og de tidlige demokratiske idealer har præget Europas historie og fortsat spiller en rolle i moderne samfund.

Forløbet inddrager kernestoffet: hovedlinjer i Europas historie, styreformer og samfundsorganisering samt historiebrug.

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romerriget og Pax Romana

Forløb: 509 f.v.t. -476 e.v.t.

Primære bog. Peter Frederiksen: Vores Verdens Historie 1, Kap.3

Indhold:

Hvordan oprettes og udvides det Romerske Imperium?
Forløbet behandler Romerrigets udvikling fra kongedømme over republik til kejsertid med fokus på overgangen fra republik til kejserstyre og Augustus’ rolle som den første kejser. Eleverne undersøger samfundsstrukturer, herunder kvinders og slavernes roller i et patriarkalsk samfund, samt den græske kulturs indflydelse på romersk religion, arkitektur og byplanlægning. Desuden belyses hærens betydning for rigets ekspansion, gladiatorkulturen som magtens iscenesættelse og rigets senere deling og opløsning. Forløbet afsluttes med en diskussion af romernes arv i den vestlige kultur.

Formål:
Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan Romerriget blev opbygget, udvidet og fastholdt gennem politiske, militære og kulturelle strukturer, samt hvordan det romerske imperiums arv fortsat præger moderne samfund og kultur.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kirken eller kongen - magtkamp i Danmark

Forløb: 1000-1800 e.v.t. Danmarks historie

Primære bog:
Jacob Buhl Jensen og Rasmus Kjærgaard Petersen: Danmark i Europa
Kap.2,3,4

Indhold:

Forløbet vil have fokus på at undersøge følgende spørgsmål:

Hvordan udviklede Danmark sig fra at være en mellemstor magt i Nordeuropa til at blive en nationalstat og småstat, der i dag deltager aktivt i Europa, Vesten og verden?
Hvordan udviklede Danmark sig fra et elitært politisk system centreret omkring kongen, kirken og adelen til at blive et parlamentarisk demokrati med grundlovsfæstede politiske frihedsrettigheder?
Hvordan udviklede Danmark sig fra at være landbrugssamfund og industrisamfund til at blive et velstands-, videns- og velfærdssamfund med forholdsvis stor lighed?
Hvordan udviklede Danmark sig fra katolicisme til protestantisme og herfra videre til at blive et overvejende sekulært samfund med forholdsvis stor grad af frisind og ligestilling?
Afsluttende kronologiforløb: MAGTENS BILLEDER PPT - magt i Danmark og Europa illustreret igennem billeder i 1000 år.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Oplysningstiden - revolutionernes kraft

Oplysningstiden: Revolutionernes kraft

Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Europa og verdens historie 1650-1850  og baserer sig på kapitel 2 i Vores Verdenshistorie 2.
Hvad driver revolutioner og hvordan opstår disse? Er revolutioner altid brud, kan man også tale om kontinuitet af en udvikling? Hvad er sammenhængen mellem de tre revolutioner i fokus: Den Amerikanske revolution, den Industrielle revolution og den Franske revolution? Konsekvenserne af disse både på kort og langt sigt.

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:

● Hovedlinjer i Europa og verdens historie
● Globalisering
● Periodisering
● Historiesyn og historieteori
● Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
● Historiebrug  
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 7,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Frihed, konflikter og krige

Målet med forløbet er at få indsigt i koloniernes løsrivelse og udvikling efter Anden verdenskrig baseret på kapitel 4 i Vores Verdenshistorie 3.

De tidligere store kolonimagter og imperier forlader deres kolonier. Hvilke konsekvenser har afkoloniseringen for landene i Mellemøsten,  Asien og Afrika? Frankrigs og Englands afkolonisering har store konsekvenser.  Indiens selvstændighed,  Kina udråbes som Folkerepublikken Kina i 1949, Koreakrigen, og Vietnamkrigen. Afkoloniseringen efter 2.verdenskrig bliver en del af en nyt magtfordeling i verden - den Kolde krig.

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:  
• Stats- og nationsdannelse
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Globalisering
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kina - riget i midten

Målet med forløbet er at få indsigt i Kinas historie efter 1949 baseret på kapitel 7 i Vores Verdenshistorie 3.

Hvad er baggrunden for af Kina bliver udråbt som den Kinesiske Folkerepublik i 1949? Hvilken rolle spillede borgerkrigen og Chiang Kai-Sheks konflikt med kommunisterne? Hvordan spillede konflikten med Japan ind i kommunisternes magtovertagelse? Hvordan optræder Mao i historien og dyrkelsen af ham dengang og nu? Hvordan holder man en revolution i live i flg. Mao? Hvad gør man ved de politiske fejltagelser? Deng Xiaopeng og perioden efter Mao og Kina i dag.

Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Stats- og nationsdannelse
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Globalisering
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer