Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Mads Kristian Dall Petersen
|
|
Hold
|
2023 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Styreformer
Formål
Forløbet giver eleverne indsigt i udviklingen af forskellige styreformer fra antikkens Grækenland over middelalderens feudalisme og enevælde til det moderne demokrati i Danmark. Eleverne arbejder med historiske eksempler, kildeanalyse, film og gruppearbejde for at styrke deres forståelse af magt, politiske strukturer og samfundsudvikling.
Indhold og arbejdsformer
Modul 1 – Demokrati i det antikke Grækenland
Introduktion til forløbet og begrebet styreformer. Gennemgang af demokrati i antikkens Grækenland med udgangspunkt i tekster og videoer. Eleverne introduceres til gruppearbejdet om det antikke Grækenland.
Materialer:
Demokrati – Grækenland 1 (PDF)
Demokrati – Grækenland 2 (PDF)
Gruppearbejde: Grækenland – 7 emner
YouTube-video om det athenske demokrati
Arbejdsform: Klasseundervisning og opstart af gruppearbejde.
Modul 2–6 – Antikkens Grækenland
Eleverne arbejder i grupper med udvalgte emner om det antikke Grækenland, herunder demokrati, bystater, samfundsstruktur og politisk deltagelse. Forløbet afsluttes med fremlæggelser.
Arbejdsform: Gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser og klassedialog.
Modul 7–10 – Romerriget og kejsermagt
Visning af filmen Gladiator (2000), instrueret af Ridley Scott. Filmen bruges som historisk case til at diskutere kejsermagt, propaganda, magtudøvelse og forholdet mellem folk og hersker i Romerriget.
Arbejdsform: Filmvisning, fælles diskussion og perspektivering.
Modul 11 – Feudalisme i middelalderen
Introduktion til feudalisme og middelalderens samfundsstruktur med fokus på magt, lov og kongemagt i Danmark og Europa.
Materialer:
Middelalder – Feudalisme (PDF)
Danmarkshistorien: Jyske Lov (1241)
YouTube-introduktion til feudalisme
Danmarkshistorien: Introduktion til højmiddelalderen 1050–1340
Arbejdsform: Klasseundervisning og kildearbejde.
Modul 12 – Middelalderen i matrixgrupper
Eleverne arbejder i matrixgrupper med spørgsmål om middelalderen og feudalisme for at uddybe forståelsen af periodens styreformer.
Materiale:
Matrix – spørgsmål om middelalderen
Arbejdsform: Matrixgruppearbejde og opsamling i klassen.
Modul 13 – Feudalisme og centralmagt
Gennemgang af overgangen fra feudalisme mod stærkere centralmagt. Fokus på de lange linjer i verdenshistorien.
Materialer:
Store linjer i Verdenshistorien, s. 80–89
PowerPoint: Middelalderen
Arbejdsform: Klasseundervisning og fælles diskussion.
Modul 14–15 – Enevælde og oplysningstid
Analyse af enevælden og oplysningstidens ideer om magt, stat og borgerrettigheder med udgangspunkt i dansk historie.
Materiale:
DR: Historien om Danmark – Enevælde og oplysningstid
Arbejdsform: Film, klassesamtale og perspektivering.
Modul 16–17 – Demokrati i Danmark
Fokus på udviklingen af demokrati i Danmark, herunder grundloven, folkelig deltagelse og magtens deling.
Materialer:
PowerPoint om demokrati i Danmark
DR: Historien om Danmark – Grundloven, folket og magten
Arbejdsform: Klasseundervisning og opsamling på forløbet.
Centrale faglige mål
Redegøre for historiske styreformer og deres udvikling
Analysere samspillet mellem magt, samfund og ideer
Anvende historiske eksempler og film som historisk materiale
Styrke mundtlig formidling gennem gruppearbejde og fremlæggelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Amerika Amerika
Overordnet forløbsbeskrivelse
Forløbet Amerika Amerika arbejder med den europæiske kolonisering af Amerika med særligt fokus på forskellene mellem spansk kolonisering i Syd- og Mellemamerika og engelsk kolonisering i Nordamerika. Eleverne undersøger motiver for kolonisation, politiske og økonomiske strukturer, religionens rolle samt de langsigtede konsekvenser for samfundsudviklingen i henholdsvis Nord- og Sydamerika. Forløbet inddrager både oversigtstof, film, gruppearbejde og kildekritisk arbejde.
Forløbets placering i kernestoffet
Forløbet ligger inden for kernestoffets krav om arbejde med førmoderne/overgang til moderne tid, europæisk ekspansion og globale historiske sammenhænge.
Forløbet bidrager særligt til arbejdet med:
Europas ekspansion og kolonisering (ca. 1400–1800)
Sammenhængen mellem økonomi, politik, religion og samfundsstruktur
Sammenlignende historie (Nordamerika vs. Sydamerika)
Kildearbejde og historiefaglig metode
Fagligt fokus og kernestofkobling
Empirisk kernestof
Eleverne arbejder med:
Den europæiske opdagelse og kolonisering af Amerika
Spansk kolonisering i Syd- og Mellemamerika
Engelsk kolonisering i Nordamerika
Forskelle i:
styreformer
økonomiske systemer (merkantilisme, plantageøkonomi, minedrift)
sociale strukturer og racehierarkier
religionens rolle
Forklaringer på, hvorfor Nord- og Sydamerika har udviklet sig forskelligt historisk
Dette opfylder kravet om kernestof inden for politiske, økonomiske og sociale forhold i historiske samfund samt kontakt mellem kulturer.
Metodisk kernestof
Forløbet indeholder arbejde med:
Kildekritik (ophav, tendens, formål og kontekst)
Analyse af både:
berettende tekster
normative og interesserede kilder
Sammenlignende analyser mellem forskellige historiske samfund
Brug af historiske begreber som fx:
kolonialisme
merkantilisme
patriarkalsk samfund
social racisme / pigmentokrati
pre-demokrati
Moduloversigt
Modul 1–2
Introduktion til opdagelsen af Amerika og den tidlige kolonisering.
Eleverne arbejder med film og præsentationer om Columbus, spansk ekspansion samt de tidlige imperier.
Der arbejdes med teksten Amerika Amerika – Tekst 2 og 3 samt læreroplæg og PowerPoints.
Modul 3–4
Gruppearbejde med fokus på koloniseringens drivkræfter og forskelle mellem europæiske magter.
Eleverne analyserer materiale fra tekstgrundlaget og fremlægger centrale pointer.
Modul 5–6
Gruppearbejde med udgangspunkt i Amerika Amerika kapitel 2.
Fokus på spansk kolonisering, encomienda-systemet, kirken og det patriarkalske samfund.
Modul 7
Kildearbejde og kildekritik.
Eleverne arbejder med teksterne 4, 5 og 6 og besvarer spørgsmål med fokus på ophav, tendens og historisk kontekst.
Modul 8
Engelsk kolonisering i Nordamerika.
Gennemgang af Amerika Amerika kapitel 3, suppleret med film og præsentationer.
Fokus på religiøse motiver, økonomi, selvstyre og “pre-demokratiske” strukturer.
Modul 9–10
Videre arbejde med Amerika Amerika kapitel 3 og 4.
Sammenligning af de engelske kolonier i nord, midt og syd samt udviklingen af slaveriet.
Skriftligt arbejde med tilhørende spørgsmål.
Modul 11–12
Arbejde med Amerika Amerika kapitel 5.
Fokus på forskelle i samfundsstruktur, styreformer og sociale hierarkier i Nord- og Sydamerika.
Modul 13
Gruppearbejde med tekster 10 og 11.
Eleverne diskuterer og forklarer, hvorfor udviklingen i Nordamerika og Sydamerika blev så forskellig.
Modul 14
Afrunding af forløbet med Amerika Amerika kapitel 6.
Opsamling, perspektivering og fælles diskussion.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Industrialiseringen DHO
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
analysere samfundsforandringer med fokus på industrialiseringens årsager og konsekvenser
anvende historisk-kritiske metoder, herunder kildekritik
arbejde med forskellige typer af historisk materiale (film, tekster, statistisk materiale, samtidige kilder)
perspektivere danske forhold til internationale udviklingstendenser
formulere historiske problemstillinger i forbindelse med DHO
Moduloversigt og indhold
Modul 1 – Kildekritik
Introduktion til kildekritisk metode.
Arbejdet tager udgangspunkt i et handout om kildekritik med eksempelmateriale (Stauning).
Der arbejdes med begreber som ophav, tendens, troværdighed, repræsentativitet og anvendelighed.
Formål: Metodisk grundlag for resten af forløbet og DHO.
Modul 2–3 – Demokrati og industrialisering i Danmark
Visning og fælles bearbejdning af:
Historien om Danmark: Grundloven – folket og magten
Historien om Danmark: Det svære demokrati
Fokus på:
forholdet mellem industrialisering og demokratisering
klassemodsætninger og politisk organisering
statens rolle i samfundsudviklingen
Modul 4–5 – Industrialiseringens gennembrud
Læsearbejde med Fokus 2, s. 141–151.
Indhold:
teknologiske innovationer (ildmaskinen, jern, tekstilindustri)
fabrikssystemets opståen
urbanisering og sociale konsekvenser
Arbejdsform:
besvarelse af tekstspørgsmål
supplerende dokumentar: Why the Industrial Revolution Happened Here
klasse- og gruppediskussion
Modul 6–7 – Industrisamfundet i praksis: Horsens
Analyse af kildemateriale fra Fokus 2, kap. 6 – kilder.
Kilde 2: En kvinde fortæller i 1927
livsvilkår før og efter industrialisering
flytning fra land til by
arbejde på Crome & Goldschmidt
kildevurdering
Kilde 3: Læserbrev i Socialisten, 1871
arbejdsforhold og kritik af industrien
afsenderforhold og politisk tendens
sammenligning mellem kilde 2 og 3
Fokus på kildekritik og modstridende fremstillinger.
Modul 8 – Arbejdernes holdninger og politiske konfliktlinjer
Analyse af kilderne 4–7 (avisindlæg, 1871).
Arbejdet fokuserer på:
arbejdernes syn på arbejdsvilkår
forholdet til socialismen
offentlig debat og konflikt
Der arbejdes med kildekombination og fortolkning af forskellige stemmer i samtiden.
Modul 9 – Industrialisering i internationalt perspektiv
Gennemgang og diskussion af Fokus 2, kap. 6, s. 149–160.
Elevbesvarelse af arbejdsspørgsmål med fokus på sammenligning og perspektivering.
Emner:
Bessemerprocessen og stålindustrien
jernbanernes betydning i USA
Chicago som industrielt centrum
taylorisme og det amerikanske system
elektrificering
Sovjetunionens planøkonomiske industrialisering
Danmark: samspil mellem landbrug og industri
Modul 10 – Opsamling
Opsamling på forløbet:
industrialiseringens drivkræfter og konsekvenser
metode og kildebrug
repetition med Kahoot om industrialiseringen
Perspektivering til kommende skriftligt arbejde (DHO).
Arbejdsformer]/b]
klasseundervisning
gruppearbejde
kildeanalyse
film og dokumentar
diskussion og opsamling
{b[Særlige fokuspunkter
Industrialiseringens årsager og forudsætninger i Danmark og internationalt
Sammenhængen mellem industrialisering og demokratisering
Teknologiske innovationers betydning for produktion, transport og samfundsstruktur
Overgangen fra landbrugssamfund til industri- og bysamfund
Arbejdsvilkår, klassemodsætninger og sociale konflikter i industrialiseringens Danmark
Arbejderbevægelsens og socialismens rolle i samfundsudviklingen
Kildekritik: analyse og vurdering af samtidige og erindringsbaserede kilder
Modstridende fremstillinger af industrisamfundet (arbejdsgiver-, arbejder- og eftertidsperspektiver)
Perspektivering mellem danske og internationale industrialiseringsforløb
Anvendelse af historisk metode i forbindelse med DHO
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Slaveriet og den amerikanske borgerkrig
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
redegøre for historiske forløb og sammenhænge med fokus på slaveriets rolle i USA
analysere årsager til og konsekvenser af den amerikanske borgerkrig
arbejde kildekritisk med politiske, sociale og erindringsbaserede kilder
anvende historiske begreber og modeller i analyser og diskussioner
perspektivere historiske problemstillinger til nutidige samfundsdebatter
Moduloversigt og indhold:
Modul 1–4 – Slaveriet før borgerkrigen
Visning af filmen Django Unchained (instr. Quentin Tarantino).
Filmen anvendes som indgang til slaveriet i USA op til borgerkrigen.
Fokus:
slaveriets praksis og sociale hierarkier
vold, magt og racisme
forskel mellem populærkulturel fremstilling og historisk virkelighed
Efterfølgende klasse-diskussion med fokus på film som historisk kilde.
Modul 5 – Baggrund: Forfatning, slaveri og rettigheder
Læsearbejde i bogen Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 9–15.
Supplerende:
to videoer om USA’s forfatnings 2. tillæg
Fokus på:
uafhængighedserklæringen og oplysningstidens ideer
forfatningen og magtens tredeling
modsætningen mellem frihedsidealer og slaveri
Modul 6 – Overblik og repetition
Gennemgang og opsamling med udgangspunkt i PowerPoint om:
Nord og Syd: erhvervsstruktur og økonomi
territoriernes betydning
Missouri‑kompromiset
toldstriden og tidlige konflikter
Formål: skabe kronologisk og strukturelt overblik.
Modul 7–8 – Slaveriet og de politiske konflikter
Gruppearbejde med tekster og kilder fra kapitler og tekstsamlinger om:
slaveriets rolle i økonomi og politik
abolitionisme
nord‑ og sydstaternes interesser
argumenter for og imod slaveri
Arbejdet munder ud i mundtlige fremlæggelser.
Modul 9 – Vejen mod borgerkrig
Læsearbejde i Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 33–35, 46–48 og 50–56.
Fokus:
eskalerende konflikt mellem nord og syd
staters rettigheder vs. føderal magt
Lincolns valg og unionsopløsningen
Modul 10–11 – Borgerkrigen 1861‑65
Film og gennemgang af borgerkrigens forløb.
Fokus:
krigens karakter og brutalitet
nordstaternes industrielle og teknologiske overlegenhed
mobilisering, krigsførelse og ressourcer
Der arbejdes med sammenhængen mellem økonomi, teknologi og krigsudfald.
Modul 12 – Krigens konsekvenser og vurdering
Analyse ud fra kapitel 5 med fokus på:
krigens udvikling
amputationer og krigsmedicin
Emancipationserklæringen
soldaternes holdninger
Lincolns rolle og popularitet
krigens dødstal
Krigens afgørende faktorer diskuteres.
Modul 13–14 – Efter krigen: Rekonstruktion og race
Læsearbejde i Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, s. 81–87.
Fokus:
slaveriets ophør i praksis
og 15. forfatningstillæg
økonomisk udvikling i nord og syd
sharecropping
raceadskillelse og politisk undertrykkelse
Perspektiv på kontinuitet og brud efter borgerkrigen.
Modul 15–16 – Kildekritisk arbejde
Kildekritisk analyse af tekster (tekst 22 og 23).
Fokus på:
afsender, modtager, tendens og kontekst
forskelle mellem samtidige og efterrationaliserende kilder
anvendelse af kildekritiske værktøjer
Arbejdsformer
Film og fælles analyse
Klasseundervisning og faglige oplæg
Gruppearbejde med tekster og kilder
Mundtlige diskussioner og fremlæggelser
Kildekritiske øvelser
Særlige fokuspunkter
Gennem redegørelse for historiske forløb og sammenhænge arbejdes der med slaveriets udvikling og betydning i USA fra uafhængighedstiden til rekonstruktionsperioden.
Der lægges vægt på analyse af politiske, sociale og økonomiske årsager til den amerikanske borgerkrig med fokus på slaveri, statsrettigheder og økonomiske interessemodsætninger.
Eleverne arbejder med historiske begreber og modeller, herunder frihed, rettigheder, statsmagt, race, ideologi og borgerkrig, og anvender disse i analyser af perioden.
Forløbet fokuserer på samspillet mellem struktur og aktør, bl.a. gennem arbejdet med Lincoln, abolitionister, slaveejere og soldater.
Der arbejdes systematisk med kildekritisk metode, herunder vurdering af ophav, tendens, troværdighed og kontekst i politiske, sociale og erindringsbaserede kilder.
Eleverne analyserer forskellige typer historisk materiale (film, forfatningstekster, lovgivning, lærebogstekster og samtidige kilder) med henblik på at sammenholde fremstillinger og forklaringer.
Der arbejdes med kontinuitet og brud, særligt i overgangen fra slaveri til formel frigivelse samt i rekonstruktionsperiodens politiske og sociale udvikling.
Forløbet har fokus på historisk perspektivering, bl.a. til nutidige diskussioner om race, borgerrettigheder, forfatning og demokrati i USA.
Eleverne trænes i at formulere og diskutere historiske problemstillinger samt underbygge synspunkter med historisk viden og kildebaserede argumenter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den kolde krig
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale historiske forløb og begivenheder i Den kolde krig
analysere årsager til og konsekvenser af internationale konflikter
anvende historiske begreber og ideologier i forklaringer
arbejde kildekritisk med forskellige typer historisk materiale
formidle historisk viden mundtligt gennem oplæg
Moduloversigt og indhold:
Modul 1 – Introduktion til Den kolde krig
Gennemgang via PowerPoint med fokus på:
ideologiske modsætninger (liberalisme/kapitalisme vs. kommunisme)
verdensordenen efter 2. verdenskrig
supermagter og interessesfærer
Visning af dokumentarudsendelsen Danmark i den kolde krig: “Russerne kommer”.
Formål: at give eleverne overblik over Den kolde krigs globale og danske dimension.
Modul 2 – Danmark og NATO
Gennemgang af tekst om Danmarks tilslutning til NATO.
Fokus:
sikkerhedspolitisk situation efter 1945
Danmarks strategiske placering
argumenter for og imod NATO‑medlemskab
Diskussion af små staters handlemuligheder i et bipolært system.
Modul 3–8 – Gruppearbejde og elevoplæg
Eleverne arbejder i grupper med emner relateret til Den kolde krig og forbereder mundtlige oplæg.
Emner bl.a.:
Marshallplanen
Berlinblokaden
Koreakrigen
Berlinmurens opførelse
Ungarnskrisen 1956
Cubakrisen
Foråret i Prag 1968
Afkolonisering
Militære alliancer (NATO og Warszawa‑pagten)
Vietnamkrigen
Berlinmuren og dens fald
Der lægges vægt på:
kronologi
årsager og konsekvenser
ideologiske og politiske interesser
Oplæggene suppleres med klassediskussion.
Modul 9–11 – Cubakrisen
Visning af spillefilmen Thirteen Days (2000).
Fokus:
Cubakrisen som højdepunkt i Den kolde krig
beslutningsprocesser i USA og Sovjetunionen
atomtruslen og begrebet “gensidig afskrækkelse”
Filmen anvendes som udgangspunkt for historisk analyse og kildekritisk refleksion.
Modul 12–13 – Murens fald og afslutning på Den kolde krig
Visning af dokumentarfilm om Berlinmurens fald 1989.
Fokus:
årsager til Østblokkens sammenbrud
økonomiske, politiske og ideologiske forklaringer
Den kolde krigs afslutning og konsekvenser
Afrundende diskussion og opsamling på forløbet.
Arbejdsformer
Klasseundervisning og faglige oplæg
Gruppearbejde med selvstændig informationssøgning
Elevoplæg og mundtlig formidling
Film og dokumentaranalyse
Klasse-diskussion
Perspektivering og opsamling
Særlige fokuspunkter
Der arbejdes med redegørelse for centrale historiske forløb og begivenheder i Den kolde krig, herunder opbygningen af den bipolære verdensorden efter 2. verdenskrig og perioden frem til murens fald i 1989.
Forløbet har fokus på analyse af ideologiske modsætninger mellem liberalisme/kapitalisme og kommunisme og deres betydning for international politik og konflikt.
Eleverne analyserer årsager til og konsekvenser af internationale konflikter, herunder Berlinblokaden, Koreakrigen, Cubakrisen, Vietnamkrigen og Østeuropæiske opstande.
Der arbejdes med samspillet mellem internationale strukturer og politiske aktører, herunder supermagternes rolle (USA og Sovjetunionen) samt ledende beslutningstagere.
Forløbet fokuserer på militære alliancer og sikkerhedspolitik, herunder NATO og Warszawapagten, med særligt fokus på Danmarks position og handlemuligheder.
Eleverne anvender og diskuterer historiske begreber og modeller såsom kold krig, afskrækkelse, ideologisk blokdannelse, proxykrig og afspænding.
Der arbejdes med forskellige typer historisk materiale, herunder dokumentarfilm, spillefilm, tekster og elevproducerede oplæg, med henblik på kritisk analyse og sammenligning af fremstillinger.
Forløbet lægger vægt på mundtlig historisk formidling, idet eleverne udarbejder og fremlægger oplæg om centrale begivenheder og problemstillinger i Den kolde krig.
Der arbejdes med kontinuitet og brud, særligt i forhold til overgangen fra konfrontation til afspænding og sammenbruddet af Østblokken.
Eleverne perspektiverer Den kolde krig til Danmarks rolle i international politik samt til nutidige globale konflikter og sikkerhedspolitiske problemstillinger.
Der arbejdes med redegørelse for centrale historiske forløb og begivenheder i Den kolde krig, herunder opbygningen af den bipolære verdensorden efter 2. verdenskrig og perioden frem til murens fald i 1989.
Forløbet har fokus på analyse af ideologiske modsætninger mellem liberalisme/kapitalisme og kommunisme og deres betydning for international politik og konflikt.
Eleverne analyserer årsager til og konsekvenser af internationale konflikter, herunder Berlinblokaden, Koreakrigen, Cubakrisen, Vietnamkrigen og Østeuropæiske opstande.
Der arbejdes med samspillet mellem internationale strukturer og politiske aktører, herunder supermagternes rolle (USA og Sovjetunionen) samt ledende beslutningstagere.
Forløbet fokuserer på militære alliancer og sikkerhedspolitik, herunder NATO og Warszawapagten, med særligt fokus på Danmarks position og handlemuligheder.
Eleverne anvender og diskuterer historiske begreber og modeller såsom kold krig, afskrækkelse, ideologisk blokdannelse, proxykrig og afspænding.
Der arbejdes med forskellige typer historisk materiale, herunder dokumentarfilm, spillefilm, tekster og elevproducerede oplæg, med henblik på kritisk analyse og sammenligning af fremstillinger.
Forløbet lægger vægt på mundtlig historisk formidling, idet eleverne udarbejder og fremlægger oplæg om centrale begivenheder og problemstillinger i Den kolde krig.
Der arbejdes med kontinuitet og brud, særligt i forhold til overgangen fra konfrontation til afspænding og sammenbruddet af Østblokken.
Eleverne perspektiverer Den kolde krig til Danmarks rolle i international politik samt til nutidige globale konflikter og sikkerhedspolitiske problemstillinger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Israel / Palæstina
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale historiske forløb og konflikter i Mellemøsten
analysere årsager til og konsekvenser af den israelsk‑palæstinensiske konflikt
anvende historisk‑kritisk metode og arbejde kildekritisk med forskellige typer materiale
analysere sammenhænge mellem ideologi, nationalisme, folkemord og politisk konflikt
diskutere og perspektivere historiske problemstillinger til nutidige forhold
Moduloversigt og indhold
Modul 1–2 – Jerusalem: historisk overblik
Visning af dokumentar om Jerusalems historie fra byens grundlæggelse til i dag.
Fokus:
Jerusalems religiøse og politiske betydning
kontinuitet og brud i byens historie
konflikten set i et langt historisk perspektiv
Formål: etablering af kronologisk og tematisk overblik.
Modul 3 – Zionismens idégrundlag
Analyse af Theodor Herzl: Den jødiske stat (1896).
Arbejdet tager udgangspunkt i tekstspørgsmål og fokuserer på:
antisemitisme og jødisk nationalisme
zionismens mål og argumenter
tekstens historiske kontekst
Modul 4–5 – Storbritanniens dobbeltspil
Gennemgang af Hussein‑McMahon‑korrespondancen, Sykes‑Picot‑aftalen og Balfour‑erklæringen.
Fokus:
stormagtspolitik under og efter 1. verdenskrig
modstridende løfter til arabere og jøder
betydningen for konfliktens senere udvikling
Arbejdet understøttes af kilder og arbejdsspørgsmål.
Modul 6–7 – Mandatperioden i Palæstina
Læsearbejde om den britiske mandatperiode.
Særligt fokus på:
Peel‑kommissionen
Hvidbogen af 1939
britiske forsøg på konfliktløsning
voksende spændinger mellem jøder og arabere
Sammenlignende analyse af britiske løsningsforslag.
Modul 8–9 – Folkedrab og Holocaust
Gennemgang af:
folkedrabets stadier
nazistisk ideologi og førerprincip
Holocaust som historisk begivenhed
Suppleret med arbejde i kildekritisk metode.
Fokus:
årsager og mekanismer bag folkedrab
Holocausts betydning for oprettelsen af staten Israel
historisk ansvar og erindringskultur
Modul 10 – Propaganda og massepsykologi
Arbejde med propaganda som historisk fænomen.
Visning af filmen The Wave som case.
Fokus:
propagandaens virkemidler
gruppepres, lydighed og ideologi
sammenhæng mellem propaganda og ekstreme handlinger
Modul 11 – De fire arabisk‑israelske krige
Gennemgang af krigene i 1948, 1956, 1967 og 1973.
Eleverne arbejder med:
krigenes baggrund
militære og politiske konsekvenser
territoriale ændringer
Modul 12 – Stormagtspolitik og Seksdageskrigen
Analyse af kilder om stormagternes rolle.
Fokus:
USA’s og Sovjetunionens interesser
årsagerne til Seksdageskrigen
konfliktens internationale dimension
Modul 13–14 – Palæstinensisk modstand og PLO
Gennemgang af:
PLO’s opståen og mål
terrorisme som politisk strategi
München‑aktionen 1972
Diskussion af legitimitet, midler og international reaktion.
Modul 15 – Intifada og fredsproblematikker
Analyse af kilde om sameksistens og konflikt.
Arbejde med problemstillinger:
Intifadaens betydning for konfliktforståelsen
demokrati og valg i de besatte områder
konflikt mellem sikkerhed og selvbestemmelse
Modul 16–17 – Opsamling og visualisering
Eleverne udarbejder flowcharts for at skabe visuelt overblik over:
- konfliktens årsager
- centrale aktører
- sammenhængen mellem historiske begivenheder
Forløbet afsluttes med fælles opsamling og perspektivering.
Arbejdsformer
Dokumentar‑ og filmanalyse
Klasseundervisning og faglige oplæg
Tekst‑ og kildeanalyse
Gruppearbejde og diskussion
Kildekritiske øvelser
Visuel modellering (flowcharts)
Særlige fokuspunkter
Forløbet fokuserer på redegørelse for lange historiske forløb og komplekse sammenhænge, herunder udviklingen af konflikten i Israel/Palæstina fra slutningen af 1800‑tallet til nutiden.
Der arbejdes med analyse af politiske, religiøse og nationale årsager til konflikten, herunder zionisme, arabisk nationalisme, imperialisme og stormagtspolitik.
Eleverne analyserer samspillet mellem struktur og aktør, bl.a. gennem arbejdet med stormagter, nationalistiske bevægelser, internationale organisationer og politiske ledere.
Forløbet har fokus på ideologiers og forestillingers betydning for historisk udvikling, herunder nationalisme, antisemitisme, racisme og totalitær ideologi.
Der arbejdes med kontinuitet og brud, særligt i overgangen fra osmannerne til britisk mandat, etableringen af staten Israel samt efterkrigstidens konflikter og fredsprocesser.
Eleverne beskæftiger sig med folkemord som historisk fænomen, herunder Holocaust, med fokus på årsager, forløb, konsekvenser og historisk ansvar.
Der arbejdes systematisk med kildekritisk metode, herunder analyse af politiske erklæringer, historiske tekster, propagandamateriale og dokumentariske fremstillinger.
Forløbet inddrager forskellige typer historisk materiale (tekster, film, dokumentarer, visuelle modeller) og træner eleverne i at sammenligne og vurdere historiske fremstillinger.
Eleverne arbejder med konfliktanalyse og historisk problemformulering, bl.a. i forbindelse med Intifadaen, PLO, terrorisme og fredsprocesser.
Forløbet lægger vægt på historisk perspektivering, herunder diskussion af menneskerettigheder, selvbestemmelse, sikkerhedspolitik og konfliktløsning i et nutidigt perspektiv.
Eleverne trænes i at strukturere historisk viden og forklare komplekse sammenhænge, bl.a. gennem visuelle modeller (flowcharts).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Revolution i Frankrig og Rusland
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale historiske forløb og begivenheder
forklare og analysere årsager til og konsekvenser af revolutioner
anvende historiske begreber og modeller
arbejde med historiske forklaringer og sammenhænge
perspektivere historiske revolutioner til andre tider og steder
Moduloversigt og indhold
Modul 1–2 – Hvad er en revolution?
Introduktion til revolution som historisk begreb.
Der arbejdes med:
definition af begrebet revolution
forskel på politiske, sociale og økonomiske revolutioner
eksempler på revolutioner (fx Den franske revolution, Den russiske revolution, andre kendte opstande)
Formål: at skabe begrebsforståelse og analytisk grundlag for arbejdet med Den franske revolution.
Arbejdsform: dialogbaseret undervisning, fælles eksempler og diskussion.
Modul 3–4 – Den franske revolution og Rædselsperioden
Gennemgang af Den franske revolution med særligt fokus på Rædselsperioden.
Der arbejdes med dokumentarudsendelse om revolutionens radikalisering.
Fokus:
revolutionens udvikling
magtskifte og politisk ustabilitet
Robespierre og terrorbegrebet
forholdet mellem idealer og vold
Diskussion af, hvorfor revolutioner kan udvikle sig i autoritær og voldelig retning.
Modul 5–6 – Oplysningstiden som baggrund
Arbejdet med oplysningstidens ideer som forudsætning for Den franske revolution.
Suppleret med video om oplysningstiden.
Fokus:
naturrettigheder
folkesuverænitet
magtens tredeling
kritik af enevælde og privilegiesamfund
Perspektivering af oplysningstidens ideer til revolutionære krav.
Arbejdsformer:
Klasseundervisning og dialog
Begrebsdiskussion og perspektivering
Dokumentar‑ og videomateriale
Fælles analyse og opsamling
Mundtlig refleksion og diskussion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Revolutioner (fortsat)
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale historiske begivenheder og forløb i forbindelse med Den russiske revolution
analysere politiske, sociale og økonomiske årsager til revolutioner
anvende historiske begreber og ideologier i forklaringer og analyser
arbejde kildekritisk med forskellige typer historisk materiale
diskutere sammenhængen mellem ideologi, magtudøvelse og samfundsudvikling
Moduloversigt og indhold
Modul 1 – Ideologier
Introduktion til ideologibegrebet med udgangspunkt i PowerPoint.
Fokus:
hvad er en ideologi?
liberalisme, konservatisme og socialisme
marxismen som ideologisk grundlag for revolutionen
Formål: at skabe begrebsmæssigt og ideologisk fundament for forløbet.
Modul 2 – Den blodige revolution
Visning af dokumentar: Den blodige revolution.
Fokus:
revolution som voldeligt brud
utilfredshed, undertrykkelse og masseopstand
Ruslands særlige samfundsforhold
Modul 3 – Bøndernes levevilkår før 1917
Arbejdet med tekst om bøndernes forhold cirka 1905.
Fokus:
livegenskabets eftervirkninger
fattigdom, jordmangel og ulighed
bøndernes rolle som revolutionært potentiale
Modul 4 – Lenin som politisk aktør
Lytning til podcast om Lenin.
Fokus:
Lenins politiske idéer
forholdet mellem teori og praksis
Lenins rolle i revolutionens forløb
Modul 5–6 – Revolutionerne i 1917
Analyse af tekst om februar- og oktoberrevolutionen.
Fokus:
årsagerne til februarrevolutionen
dobbeltmagten: den provisoriske regering og sovjetterne
Lenins og Trotskijs roller
bolsjevikkernes politiske budskab
Der arbejdes systematisk med kildekritiske spørgsmål, herunder:
tekstens perspektiv og tendens
fremstillingen af centrale aktører
billed- og propagandakilder
Modul 7–8 – Det nye styre og borgerkrigen
Gennemgang af perioden efter revolutionen.
Fokus:
sovjetterne og den nye statsform
proletariatets diktatur
etpartistaten
freden i Brest‑Litovsk
borgerkrigen mellem røde og hvide
udenlandsk intervention
Diskussion af, hvorfor bolsjevikkerne sejrede.
Modul 9 – Lenins aprilteser
Analyse af Lenins aprilteser.
Fokus:
Lenins politiske program
bruddet med den provisoriske regering
betydningen for revolutionens radikalisering
Modul 10–11 – Kronstadt‑oprøret
Kildearbejde om Kronstadt‑oprøret.
Fokus:
oprøret som kritik af bolsjevikstyret
revolutionens indre modsætninger
kildekritik: afsender, tendens, samtidighed og formål
Modul 12 – Den nye økonomiske politik (NEP)
Arbejdet med NEP som økonomisk og politisk strategi.
Fokus:
hvorfor NEP blev indført
forholdet mellem ideologi og realpolitik
konsekvenser for bønder, arbejdere og staten
interne uenigheder i partiet
Modul 13 – Stalins vej til magten
Gennemgang af Stalins magtovertagelse.
Fokus:
Stalins rolle som generalsekretær
kampen mod Trotskij
kollektivisering, femårsplaner og terror
Gulag og udrensninger
Stalin og 2. verdenskrig
opgøret med stalinismen under Khrusjtjov
Arbejdsformer
Klasseundervisning og dialog
Dokumentar og podcast
Tekst‑ og kildeanalyse
Kildekritiske øvelser
Arbejde med arbejdsspørgsmål
Diskussion og fælles opsamling
Særlige fokuspunkter
- Der arbejdes med redegørelse for historiske forløb og sammenhænge, herunder udviklingen frem mod Den russiske revolution, magtovertagelsen i 1917 og etableringen af den sovjetiske stat.
- Forløbet har fokus på analyse af politiske, sociale og økonomiske årsager til revolution, herunder bøndernes og arbejderklassens vilkår, krigens betydning samt det zaristiske styres sammenbrud.
- Eleverne arbejder systematisk med ideologier og idéhistorie, særligt marxisme, leninisme og kommunisme, og analyserer ideologiens betydning for revolutionens mål og praksis.
- Der lægges vægt på samspillet mellem struktur og aktør, bl.a. gennem analyser af Lenins, Trotskijs og Stalins roller i revolutionen og den efterfølgende magtkonsolidering.
- Forløbet inddrager kontinuitet og brud, herunder diskussion af, i hvilket omfang revolutionen førte til reelle samfundsforandringer for befolkningen.
- Eleverne arbejder indgående med kildekritisk metode, herunder analyse af politiske tekster, billedmateriale, propaganda og eftertidige fremstillinger, med fokus på afsender, tendens og kontekst.
- Der arbejdes med forskellige typer historisk materiale (tekster, dokumentar, podcast, ideologiske skrifter), og eleverne sammenligner og vurderer forskellige historiske fremstillinger.
- Forløbet fokuserer på magtudøvelse og politiske systemer, herunder etableringen af etpartistaten, borgerkrigen, brugen af vold og legitimeringen af proletariatets diktatur.
- Eleverne analyserer forholdet mellem ideologi og realpolitik, bl.a. gennem arbejdet med NEP og de interne magtkampe i partiet.
- Forløbet har fokus på historisk perspektivering, herunder vurdering af revolutionens betydning for Sovjetunionens videre udvikling og for Europas historie i det 20. århundrede.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Jugoslavien
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for Jugoslaviens historiske, politiske og sociale udvikling frem mod sammenbruddet i 1990’erne
analysere årsager til og forløb af Balkankrigene med fokus på nationalisme, international politik og krigsforbrydelser
anvende historiske begreber som nationalisme, etnisk konflikt, statssammenbrud og folkedrab
vurdere det internationale samfunds rolle (FN, NATO, EU) i konflikterne
arbejde kildekritisk og formidle historisk viden mundtligt
Kernestof
Nationale og internationale konflikter efter 1945
Demokrati, menneskerettigheder og folkedrab
Samspil mellem politik, ideologi og konflikt
Historiebrug og mediedækning af krig
Moduloversigt og indhold
Modul 1–2: Introduktion til Jugoslavien og Balkankrigene
Indhold:
Overblik over Jugoslaviens opbygning og sammenbrud
Introduktion til Balkankrigene i 1990’erne
Fokus på Srebrenica-massakren og verdenssamfundets rolle
Materiale:
Uddrag: Balkankrigene – kapitel 1
Arbejdsspørgsmål:
Hvad var baggrunden for Srebrenica-massakren, og hvordan reagerede FN og NATO?
Hvordan beskrives verdenssamfundets rolle under Balkankrigene – passivitet, svigt eller indgriben?
Hvilke interne og eksterne faktorer bidrog til Jugoslaviens sammenbrud?
Hvordan blev etnisk nationalisme anvendt som politisk redskab i Serbien, Kroatien og Bosnien?
Hvordan fremstilles konfliktens parter, og er fremstillingen nuanceret?
Arbejdsform:
Klasseundervisning, fælles textanalyse og diskussion.
Modul 3–8: Gruppearbejde og elevforedrag
Indhold:
Eleverne arbejder i grupper med ét af følgende emner og fremlægger for klassen:
Den historiske baggrund for Jugoslavien
Det socialistiske Jugoslavien 1945–1991
Befrielses- og fædrelandskrige i Slovenien og Kroatien
Den bosniske krig 1992–1995
Albanske oprør i Kosovo og Makedonien 1998–2001
Krigsforbrydelser og folkedrab
Mediekrigen og historiebrug under Balkankrigene
Arbejdsform:
Gruppearbejde, kildearbejde, mundtlige elevfremlæggelser, klassediskussion.
Kompetenceudvikling
Forløbet styrker elevernes evne til:
at analysere komplekse historiske konflikter
at forstå samspillet mellem nationalisme, politik og vold
at forholde sig kritisk til historiebrug og mediernes rolle i krig
Særlige fokuspunkter
Jugoslaviens historiske og etniske sammensætning
Overgangen fra socialistisk føderation til nationalstatssammenbrud
Økonomiske, politiske og internationale årsager til Jugoslaviens opløsning
Etnisk nationalisme som politisk og mobiliserende redskab
Krigenes forskellige forløb i Slovenien, Kroatien, Bosnien og Kosovo
Den bosniske krig og begrebet etnisk udrensning
Srebrenica-massakren og diskussionen om ansvar og folkedrab
FN’s og NATO’s roller – fredsbevarelse, intervention og svigt
Krigsforbrydelser, international ret og ICTY (krigsforbrydertribunalet)
Mediernes betydning og brugen af propaganda under krigene
Historiebrug og eftervirkninger af Balkankrigene i dag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Korstogene
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for islams opståen og de muslimske erobringer
analysere baggrunden for og forløbet af korstogene
sammenligne kristen hellig krig og jihad
vurdere forholdet mellem kristne, muslimer og jøder i middelalderen
anvende kildekritiske metoder på teksten om Urban 2. og Kalif Omars pagt
diskutere korstogene som både krig og kulturmøde
forklare videns- og kulturudveksling mellem den muslimske og kristne verden
Kernestof
Middelalderens religion, magt og konflikter
Samspil mellem ideologi og politik
Kulturmøder og vidensoverførsel
Historisk kildekritik og historiebrug
Moduloversigt og indhold
Modul 1–3: Film – Kingdom of Heaven
Indhold:
Introduktion til korstogene gennem spillefilm. Fokus på Jerusalem, religiøse forestillinger, kristne og muslimske perspektiver samt film som historiebrug.
Arbejdsform:
Filmvisning, fælles samtale og diskussion af historisk fremstilling.
Modul 4–5: Islam og de muslimske erobringer
Indhold:
Islams opståen og Muhammeds rolle
Sammenligning af jødedom, kristendom og islam
Den arabiske halvøs forandring efter islams fremkomst
Byzans og Sassanideriget
Kalifatet som styreform
Kristnes vilkår under muslimsk styre
Islam som arvtager til græsk filosofi
Materialer:
YouTube-videoer og tekst om kristendom og islam.
Spanien (al-Andalus):
Muslimsk kontrol på den iberiske halvø
Samspil og konflikter med kristne kongedømmer
Teknologiske og kulturelle fremskridt
Modul 6: Islam og Europa
Indhold:
Det muslimske riges udbredelse omkring år 750
Omars pagt og religiøse mindretal
Slaget ved Tours 732
Spanien som kulturelt bindeled
Handel, kulturudveksling og vidensoverførsel
Materiale:
Fokus 1, s. 125–130.
Modul 7: Korstogene
Indhold:
Baggrund, formål og motiver
Det første og andet korstog
Korsfarerstaterne
Korstogene som kulturmøde
Kristen hellig krig og jihad
Videnskab:
Overførsel af antik og muslimsk viden
Aristoteles, Avicenna og Averroes
Rafaels Skolen i Athen som historiebrug
Materiale:
Fokus 1, s. 132–138.
Modul 8: Kildeanalyse – Kalif Omars pagt
Indhold:
Kildens indhold, budskab og kontekst
Modtager og formål
Religiøs tolerance eller kontrol?
Budskaber mellem linjerne
Materiale:
Uddrag af Kalif Omars pagt.
Modul 9: Korstogene i bredere perspektiv
Indhold:
Korstogene som helhed
Kulturmøde og konflikt
Kristen generobring af Spanien (Reconquista)
Muslimers vilkår under kristent styre
Osmannerriget og magtforandringer omkring år 1500
Diskussion: Er Tyrkiet en del af Europa?
Materiale:
Fokus 1, s. 132–142.
Modul 10: Kildekritik – Urban 2.’s tale (1095)
Indhold:
Forfatter, tid og tendens
Formål og målgruppe
Propaganda og legitimering af krig
Materiale:
Fulcher af Chartres’ beretning.
Modul 11: Supplerende video
Indhold:
Perspektivering og opsamling på korstogene og eftervirkninger.
Modul 12: Erobringen af Jerusalem 1099
Indhold:
Sammenligning af kristne og muslimske kilder
Perspektiv, tendens og voldsbilleder
Modul 13: Danmark og middelalderen
Indhold:
Korstogstidens betydning i dansk og europæisk sammenhæng
Materiale:
DR: Historien om Danmark – Tidlig middelalder.
Særlige fokuspunkter
Korstogene som religiøst legitimeret krig (hellig krig)
Sammenhængen mellem religion, magt og politik i middelalderen
Film (Kingdom of Heaven) som historiesyn og historiebrug
Islams opståen og Muhammeds rolle
Ligheder og forskelle mellem jødedom, kristendom og islam
De muslimske erobringer og mødet med Byzans og Vesteuropa
Kalifatet og styreformer i den islamiske verden
Kristnes og jøders vilkår under muslimsk herredømme (Omars pagt)
Slaget ved Tours 732 og grænser for muslimsk ekspansion i Europa
Muslimsk Spanien (al‑Andalus) som kultur- og videncenter
Korstogenes baggrund, motiver og konsekvenser
Forholdet mellem korsfarere og lokale befolkninger
Kristen hellig krig vs. jihad – ligheder og forskelle
Korstogene som kulturmøde frem for kun militær konflikt
Vidensoverførsel fra den muslimske verden til Vesteuropa
Antikkens filosofi: Aristoteles, Avicenna og Averroes
Naturvidenskabelig og kulturel arv fra den islamiske verden
Diskussion af retfærdige krige og legitim autoritet – historisk og i dag
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
EU og europæisk fælleskab
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for forhistorien til det europæiske samarbejde efter 1945
forklare motiverne bag oprettelsen af EF/EU og udviklingen af integrationsprocessen
analysere EU som politisk og økonomisk samarbejde i et historisk perspektiv
vurdere forholdet mellem national suverænitet og overstatsligt samarbejde
anvende kildekritiske metoder på politiske tekster og historiske kilder
diskutere Danmarks forhold til EU, herunder forbehold og folkeafstemninger
Kernestof
Danmark og Europa efter 1945
Internationalt samarbejde og integration
Demokrati, suverænitet og politiske beslutningsprocesser
Historiske brud og kontinuitet
Moduloversigt og indhold
Modul 1–2: Forhistorien til EU
Indhold:
Europa efter 2. Verdenskrig
Behovet for fred, stabilitet og økonomisk genopbygning
Optakt til europæisk samarbejde
Materiale:
YouTube-video om EU’s forhistorie.
Arbejdsform:
Fælles diskussion og perspektivering.
Modul 3–4: EF/EU’s opbygning
Indhold:
Kul- og Stålunionen
Den funktionelle integrationsmodel
Sammenligning med forbundsstater (USA, Tyskland) og internationale organisationer (FN)
Danmarks udenrigspolitiske orientering mod Storbritannien
Materiale:
Fokus 3, s. 163–169.
Modul 5: EU og dansk skepsis
Indhold:
EU som politisk og økonomisk samarbejde
Dansk EU-skepsis og Indre Marked
Er EU et projekt primært for erhvervslivet?
Materiale:
Fokus 3, s. 166–170.
Modul 6: Maastricht-traktaten
Indhold:
Folkeafstemningen i 1992 (nej) og 1993 (ja)
De danske forbehold
Demokratiske dilemmaer i EU-samarbejdet
Materiale:
Fokus 3, s. 170–175 samt videoklip.
Modul 7–8: Kildearbejde – EU i 1990’erne
Indhold:
Jacques Delors og EU’s rolle i Jugoslavien-krigene
Kritiske stemmer efter Maastricht
Kildekritiske spørgsmål og problemformuleringer
Diskussion af EU’s evne til at fungere som samlet politisk aktør
Materiale:
Fokus 3, s. 179–181 (kilde 6 og 7).
Modul 9: Fælles opsamling
Indhold:
Eleverne udarbejder fælles dokument med besvarelse af spørgsmål
Sammenfatning af centrale pointer om EU’s udvikling og udfordringer
Modul 10: EU’s forsvarssamarbejde og nutidsperspektiv
Indhold:
Afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet
Kildekritisk analyse af folketingsdebat
Diskussion af sikkerhed, demokrati og EU-integration i krisetider
Materiale:
Folketingsdebat om forsvarsforbeholdet.
Særlige fokuspunkter
Europas politiske og økonomiske situation efter 2. Verdenskrig
Motiverne bag det europæiske samarbejde (fred, sikkerhed og økonomisk vækst)
Kul- og Stålunionen som fundament for EF/EU
Den funktionelle integrationsmodel og dens fordele og udfordringer
EU som overstatsligt samarbejde vs. national suverænitet
Sammenligning af EU med forbundsstater (USA, Tyskland) og internationale organisationer (FN)
Danmarks udenrigspolitiske orientering mod Storbritannien i efterkrigstiden
Dansk EU-skepsis og debatten om demokrati og suverænitetsafgivelse
Det Indre Marked – økonomisk projekt eller politisk integrationsredskab
Maastricht-traktaten og folkeafstemningerne i 1992 og 1993
De danske EU‑forbehold og deres betydning
EU’s rolle i internationale konflikter (fx Jugoslavien i 1990’erne)
Kildekritik af samtidige politiske og journalistiske kilder om EU
EU, kriser og politisk beslutningstagning (sikkerhed, Ukraine, forsvarssamarbejde)
Demokratiske udfordringer ved EU‑integration i krisetider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
4,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Velfærdsstaten. Et erindringshistorisk perspektiv
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for velfærdsstatens historiske udvikling i Danmark
anvende erindringshistoriske begreber og metoder
analysere og vurdere historiske kilder med fokus på samtidsperspektiv, tendens og formål
forklare skiftende forestillinger om statens rolle, fattigdom og sociale rettigheder
diskutere forholdet mellem historie, erindring og politisk legitimering
Kernestof
Danmark fra ca. 1900 og frem
Velfærdsstatens opbygning og udvikling
Historiebrug og erindringshistorie
Kildekritik og ideologiske perspektiver
Moduloversigt og indhold
Modul 1–2: Introduktion til erindringshistorie
Indhold:
Introduktion til erindringshistorie som historisk metode
Analyse af fiktiv kilde med fokus på erindring, selektion og fortælling
Erik Arup og historikerens rolle i formningen af nationale historiefortællinger
Materialer:
Tekst om erindringshistorie
Fiktiv kilde (ppt)
Kilde af Erik Arup + fælles analyse og problemstillinger
Arbejdsform:
Klasseundervisning, fælles analyse og diskussion.
Modul 3–4: Før velfærdsstaten – fattighjælp og moral
Indhold:
Velfærdsstatens historiske forudsætninger
Kilde 1: Jakob Knudsen (1908)
Fattighjælp som moral, skam og social kontrol
Konservative forestillinger om individ og stat
Kilde 2: K.K. Steincke (1930’erne)
Brud med fattighjælpstanken
Sociale rettigheder og statsligt ansvar
Fokus:
Kildekritik
Erindringshistoriske spørgsmål om fortidens fremstilling
Modul 5: Velfærdsstat og erindring
Indhold:
Hvordan er velfærdsstatens fremkomst blevet husket og fortolket?
Sammenhængen mellem social udvikling og historisk fortælling
Materiale:
Danmarks Historie – Mellem erindring og glemsel, s. 201–209
Modul 6–7: Den aktive velfærdsstat
Indhold:
Overgangen fra forsørgelse til aktivering
Socialpolitik som investering i mennesket
1960’ernes økonomiske og politiske kontekst
Materialer:
Danmarks Historie – Mellem erindring og glemsel, s. 210–215
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966)
Modul 8: Erindringshistoriske problemstillinger
Indhold:
Analyse af Bent Rold Andersens argumentation
Velfærdsstaten legitimeret gennem samtidens erindringer om tryghed og sårbarhed
Skiftende erindringer om statens rolle: fra nødhjælp til aktiv socialpolitik
Arbejdsform:
Gruppearbejde og fælles diskussion.
Modul 9: Perspektiv og opsamling
Indhold:
Senere fortolkninger af velfærdsstatens udvikling
Erindring, kontinuitet og kritik
Perspektivering til nutidige velfærdsdebatter
Materiale:
Danmarks Historie – Mellem erindring og glemsel, s. 215–221
Særlige fokuspunkter
Erindringshistorie som historisk metode: forskellen på historie og erindring
Hvordan historiske fortællinger bruges til at legitimere politiske projekter
Historikerens rolle i formningen af nationale fortællinger (fx Erik Arup)
Fattighjælp før velfærdsstaten: moral, skam og social kontrol
Jakob Knudsens syn på fattigdom og statens rolle før velfærdsstatens gennembrud
Velfærdsstatens ideologiske brud med tidligere socialpolitik
K.K. Steinckes forståelse af sociale ydelser som rettigheder frem for almisser
Overgangen fra nødhjælp til universelle sociale rettigheder
Velfærdsstaten som en del af dansk national identitet
Den kollektive erindring om velfærdsstatens fremkomst som et humanistisk fremskridt
Den aktive velfærdsstat og idéen om socialpolitik som investering i mennesket
Legitimering af velfærdsudbygning gennem forestillinger om tryghed og sårbarhed
Forandringer i erindringen om statens rolle fra ca. 1900 til 1960’erne
Sammenhængen mellem samtid, ideologi og historisk fremstilling
Perspektivering til nutidige debatter om velfærdsstatens rolle og udvikling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423095570",
"T": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423095570",
"H": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423095570"
}