Holdet 2023 HI/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sebastian Lang-Jensen
Hold 2023 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0) Tilladte hjælpemidler eksamen
Titel 2 1) Fra Holocaust til menneskerettigheder
Titel 3 2) Kongemagt i Danmark fra vikingetid til nutid
Titel 4 3) Danmark i Mellemkrigstiden (1914-1945)(DHO)
Titel 5 4) USAs tilblivelse (1600-1861)
Titel 6 5) National identitet (SRO)
Titel 7 6) Middelalder, pest og renæssance
Titel 8 7) Terrorisme og globalisering 1945-201
Titel 9 8) Den romerske republik
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0) Tilladte hjælpemidler eksamen

Dette må I gerne benytte i forberedelsen:
- alle undervisningsbøger og noter i fysisk form
- alle noter, dokumenter og kapitler, der ligger som filer i Lectio eller andre steder på jeres PC
- undervisningsplanen i Lectio og noter i OneNote
- online ordbøger som ordbogen.dk
- spotify til musik

Dette må i ikke benytte i forberedelsen:
- I må ikke gå på nettet ud over de ovenstående eksempler
- I må f.eks. ikke slå ting op på lex.dk, selv om I brugte i en undervisningstime
- I må selvfølgelig heller ikke gå studienet eller youtube eller noget i den retning, heller ikke selv I har gjort det undervejs i undervisningen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1) Fra Holocaust til menneskerettigheder

Forløb om folkedrab, holocaust og nazisme og en afslutningsvis intro til debatten om opgør og menneskerettigheder i tiden efter anden verdenskrig. Forløbet tog udgangspunkt i bogen "Vejen til Folkedrab" der følger 10 stadier i et folkedrabs forløb. Disse stadier blev løbende koblet til selve begivenhederne i forløbet.  I punktform arbejdede vi med følgende problemstillinger:
- intro til historie som fag i gymnasiet
- hvad er folkedrab og hvordan defineres det i folkedrabskonventionen?
- den nazistiske raceteori og socialdarwinisme
- anti-semitisme som begreb
- Hitlers vej til magten
- Nazistisk propaganda og Nürnberglovene
- De jødiske Ghettoer og "den endelige løsning"
- retsopgør og Nürnbergprocessen

Faglige mål ifølge lrærerplan
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestoffet ifølge lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2) Kongemagt i Danmark fra vikingetid til nutid

I anledning af tronskiftet i januar 2024 havde i et forløb, der i lange linjer havde fokus på kongemagten i Danmark, fra Vikingetiden til "forfatningskrisen" i slutningen af 1800-tallet. I punktform arbejdede vi med følgende:
- de første konger i "Jellingedynastiet" og tegn på at centralmagten (=kongen) styrkes
- kongens rolle i middelalderens samfund, herunder forholdet til adlen i "Rigsrådet" og forholdet mellem kirke og kongemagt
- reformationen hvor kirken lægges ind under kongen
- overgang fra adelsvælde til enevælde i 1660, hvorefter kongens magt styrkes endnu mere
- kravet om en grundlov i tiden op til 1849
- "Forfatningskampen" i slutningen af 1800-tallet: Hvor meget må kongen bestemme i det nye demokrati?

Faglige mål ifølge lærerplan
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof ifølge lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3) Danmark i Mellemkrigstiden (1914-1945)(DHO)

DHO-forløb, hvor formålet var en overordnet intro til forskellige temaer i Danmark Mellemkrigstiden, hvorefter eleverne skulle være deres eget fokus. Forløbet lå i umiddelbar forlængelse af det forrige forløb om "Kongemagt i Danmark" der sluttede med "Forfatningskampen" i slutningen af 1800-tallet. I punktform arbejdede vi med følgende temaer:
- påskerisen 1920 og kampen mellem parlamentarisme og kongemagt
- økonomisk krise og socialreformen
- kvinders rettigheder og position i samfundet
- politiske og anti-demokratiske strømninger i 1930'erne

Faglige mål ifølge lærerplan
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk- kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof ifølge lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4) USAs tilblivelse (1600-1861)

Forløb om USA fra de tidligste kolonier i starten af 1600-tallet til borgerkrigens udbrud i 1861. Vi arbejdede med følgende overordnede temaer:

1) Den tidligere kolonisering af det nuværende nord-østlige USA i starten af 1600-tallet, med fokus på Puritanerne og de puritanske værdiers betydning for amerikansk kultur og mentalitet

2) Afkolonisering og uafhængighed Kort intro til oplysningstiden og herefter fokus på optakten til uafhængighedskrigen i 1780'erne og de ideer der prægede den amerikanske "revolution".

3) Fra uafhængige kolonier til forenede stater Sidste del af forløbet handlede om, hvordan de uafhængige kolonier skulle organisere sig efter uafhængigheden: Skulle det være selvstændige enheder, en løs sammenslutning (konføderation) eller en samlet stat med fælles præsident (føderation)? Vi arbejdede med hvordan disse spørgsmål satte sit præg på udviklingen frem mod borgerkrigens udbrud og hvordan de to politiske partier i USA oprindeligt så på spørgsmålet om en stærk centralmagt.  

Kernestof ifølge lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling

Faglige mål ifølge lærerplan:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5) National identitet (SRO)

National identitet (SRO)
Forløb om national identitet og Danmark i 1800-tallet som del af FF4 og SRO i samarbejde med musik. Forløbet havde følgende fokuspunkter:
- begreber om national identitet: Stat, nation, patriotisme og nationalisme
- forskellige opfattelser af national identitet; den franske nationsopfattelse/borgernationalisme over for den tyske nationsopfattelse/etno-nationalisme
- Kort om Freden i Kiel 1814 og tabet af Norge, og den heraf følgende nationale blomstring
- de to slesvigske krige 1848-50 og 1864 med fokus på udviklingen fra "helstat" til "nationalstat"
- genforeningen 1920
- undervejs arbejdede eleverne med deres SRO, hvor de skulle lave en historisk og musisk analyse af et selvvalgt lands nationalhymne

Faglige mål ifølge lærerplanen
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof ifølge lærerplan
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6) Middelalder, pest og renæssance

Forløb om europæisk middelalder, med fokus på kirkens rolle og pestens forløb. Forløbet havde følgende fokuspunkter/problemstillinger:
- middelalderens om periode og generelle karakteristika; hvorfor kalder vi det "middelalderen"?
- samfundets organisering med fokus på kirke og kongemagt, og eksempler på magtkampen mellem de to
- klosterliv og klostervæsen
- kristendom og kætteri
- kort repetition af feudalsamfundet og forskellige opfattelser heraf
- pestens årsager, forløb og følger for samfundene
- nyt menneskesyn og renæssance

Faglige mål ifølge lærerplan
- - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof ifølge lærerplan
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7) Terrorisme og globalisering 1945-201

Første del af forløbet handlede om de to første faser i terrorismens historie efter 1945: Selvstændighedsterrorisme og afkolonisering (Ca. 1948-1970), efterfulgt af den politiske terrorisme i 1970'erne. Eleverne arbejdede i grupper med undersøgelse af de enkelte gruppers motivation og budskaber.
Næste del af forløbet kredsede om globaliseringsbegrebet, hvor vi arbejdede med de forskellige "globaliseringsbølger" og hvor vi satte Fukuyamas teori om "historiens afslutning" overfor Huntingtons tekst om "Civilisationernes sammenstød".
Sidste del af forløbet havde fokus på baggrunden for den religiøse terrorisme fra 1979 og frem. Vi tog udgangspunkt i en længere gennemgang af Afghanistans historie fra 1800-tallet og frem, dog med fokus på landets historie fra 1960'erne til 2001. Forløbet sluttede med terrorangrebet 9/11 samt et kort aktuelt perspektiv på landet.

Kernestof ifølge lærerplan:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering

Faglige mål ifølge lærerplan:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8) Den romerske republik

Forløb om Romerriget, med fokus på den politiske organisering af riget, og overgangen fra republik til kejserdømme. I punktform arbejdede vi med følgende problemstillinger:
- tidslinjer over antikkens riger sammenlignet med vores egen verden på samme tid
- den antikke "bystat"/"Polis" som er kendt fra antikkens Grækenland, og som var udgangspunktet for det, der senere bliver til Romerriget
- fra romersk bystat til romerriget - hvordan skal vi forstå udviklingen
- den romerske republik som styreform, sammenlignet med de øvrige styreformer (enevælde, fåmandsvælde, folkevælde)
- institutioner i den romerske republik
- republikkens sammenbrud og overgangen fra republik til kejserstyre
- "Pax Romana" og det romerske kejserige
- forklaringer på Romerrigets fald

Faglige mål ifølge lærerplan
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof ifølge lærerplan:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering ̶
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer