Holdet 2023 SA/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Casper Bukh
Hold 2023 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0 Hjælpemidler til eksamen
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Dansk politik
Titel 4 Demokrati og medier
Titel 5 Kriminalitet
Titel 6 Økonomi og EU
Titel 7 Velfærd i en global økonomi
Titel 8 Den internationale verdensorden er under opbrud
Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en vanskelig tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0 Hjælpemidler til eksamen

Det er tilladt at bruge
- alle fysiske hjælpemidler til den skriftlige eksamen i samfundsfag, dvs. alle grundbøger og noter
- Spotify, hvis det er noget der behager
- Lectios undervisningsbeskrivelser, uploadede dokumenter og materialer som f.eks powerpoints fra undervisningen som alt sammen skal være downloaded.


Det er ikke tilladt at bruge
- internettet ud over ovenstående.
- Dvs. at diverse hjemmesider (DR, elektroniske opslagsværker mm.) er ikke tilladt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet byggede videre på det fælles grundforløb, som alle skolens elever havde. Det handlede om ulighed og ligestilling.

Vi startede forløbet med en række kernebegreber om identitet, socialisation og normer. Her fortsatte vi temaet fra grundforløbet og så også på kønsmæssige perspektiver på socialisation og normer. Herefter arbejdede vi med samfundsstadier og fokuserede på Giddens' og Ziehes karakteristika om det senmoderne samfund, samt Bauman, Beck og Sennets mere bekymrede syn på udviklingen i senmoderniteten inden vi rundede af med Hartmut Rosas begreber om accelerationssamfundet.

Undervejs kom vi også omkring forholdet mellem identitet og sociale medier, hvor vi fandt anvendelse for bl.a. Goffmanns begreber om "Front-stage" og "Back-stage". Vi arbejdede med unges adfærd på de sociale medier og hvilken rolle de sociale medier spiller for unges trivsel og identitetsdannelse.

Faglige mål ifølge lærerplan:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof ifølge lærerplan:
- identitetsdannelse og socialisering, herunder ligestilling mellem kønnene
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk politik

Vi indledte forløbet med en opsamling på de grundlæggende politiske ideologier og akser - herunder fordelingspolitik og værdipolitik. I forlængelser heraf arbejdede vi mere konkret med de politiske partier før og nu. Vi har arbejdet med skiftet fra gammel til ny politik ud fra begrebspar som kernevælger/marginalvælger og klassevælger/issue-voter. Vi har set på, hvad der kan forklare partiernes adfærd ud fra Kåre Strøms og Molins model og set på partiernes udvikling fra klasse - partier til catch-all/markedspartier. Videre har vi set på vælger adfærd ud fra bl.a. Downs model og Michigan modellen.

Kernestof ifølge lærerplan
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål ifølge lærerplan
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at - - undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati og medier

Vi arbejder med demokratiformer som direkte og repræsentativt demokrati. Videre ser vi på idealer for demokrati ved konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati. Vi ser på modborgere og medborgere. Vi arbejder med, hvordan demokratiet burde fungere med den parlamentariske styringskæde og parlamentarisme, men ser også på hvordan den parlamentariske styringskæde fungere mere uformelt med aktører som interesseorganisationer, eksperter, EU og medier. Vi ser på hvor i lovgivningsprocessen disse aktører har indflydelse og hvilke magtformer de benytter. Vi fokuserer på mediernes rolle i demokratiet og ser på medialiseringen. Videre arbejder vi med de sociale medier, fake news, hate speech og ekkokamre og hvordan mediernes udvikling udfordrer demokratiet. Endelig ser vi på overvågningskapitalisme og hvordan mediernes kommercialisering kan være vanskelig at håndtere ifølge Soshana Zuboff.
Faglige mål ifølge lærerplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof ifølge lærerplan:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kriminalitet

Emnet starter med en undersøgelse af kriminalitetens karakter, omfang og udvikling med særligt fokus på ungdomskriminaliteten. Vi diskuterer årsager til kriminalitet ud fra kriminalitetsteorier: - Merton, Sutherland og Hirsch. Videre arbejder vi med en række sociologer, hvis teorier ikke direkte er udviklet til kriminalitet, men som kan være brugbare til at forstå, hvilke strukturer i samfundet, som kan have betydning for at nogle grupper marginaliseres og rammer en kriminel løbebane. Det gælder bl.a. Honneth, Maffesoli, Csikszentmihalyi og ikke mindst Bourdieu, som vi bruger til at forstå, hvordan normer og erfaringer kan være en styrende struktur for individer, som dermed måske ikke har den grad af frihed og muligheder som mere aktørorienterede sociologer som Giddens ville hævde.
Vi arbejder også med hvorfor samfundet straffer og virkningen af straf – herunder forholdet mellem retsfølelse og mulighederne for resocialisering. Slutteligt ser vi på partiernes retspolitik og holdning til straf.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi og EU

Vi ser på Danmarks økonomiske situation og arbejder med forståelse af, hvordan valuta, finans og pengepolitik alt andet lige kan påvirke økonomiske mål som arbejdsløshed, inflation osv. Vi arbejder også med økonomiske teorier som monetarisme og keynesianisme. Endelig vil vi forsøge at få et overblik over, hvordan den europæiske økonomi hænger sammen med og påvirker den danske, og vi forholder os til, hvad det danske EU-medlemsskab betyder for vores muligheder for at føre økonomisk politik. Vi arbejder med udviklingen af EU - samarbejdet og de forskellige integrationsteorier. Vi ser videre på, hvordan man har forsøgt at arbejde sig ud af den gældskrise som pressede flere EU - lande i efterdønningerne af den internationale finanskrise i 2008. Her vil vi fokusere på sparepolitikken og finanspagten, hvilket vi forholder til den væksstrategi som nærmere syntes at være tilgangen i mange EU lande efter coronakrisen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærd i en global økonomi

Vi arbejder med den danske velfærdstat. Vi ser på velfærdsstatens historiske udvikling og hvilke karakteristika den danske velfærdsstat har i forhold til andre velfærdsmodeller. Vi beskæftiger os med, hvilke udfordringer den universelle model står overfor i fremtiden. Her ser vi både på indre udfordringer, men også hvordan den globale økonomi og det at kunne konkurrere i den stiller krav til velfærdsstaten. Endelig vil vi forholde os til, hvorvidt den danske model kan bestå i fremtiden og om den i så fald måske vil skulle udvikle sig til en konkurrencestat, samt hvad det indebærer. Til slut i forløbet har vi en miniopgave, hvor vi arbejder med forskellige metoder for at forstå, hvordan det danske arbejdsmarked er indrettet med den danske model og hvilken betydning det kan have for den universelle models fremtid og solidariteten i samfundet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den internationale verdensorden er under opbrud

Vi ser på udviklingen i det internationale system. Med et teoretisk udgangspunkt i IP skolerne - realismen, liberalismen, konstruktivismen og københavnerskolen ser vi på, hvordan man kan forstå udviklingen indenfor international politik. Verden har forandret sig hurtigt og drastisk i løbet af skoleåret og vi prøver at forstå, hvilke implikationer det vil have, at opbakningen til den liberale, regelbaserede verdenorden der har været dominerende siden 2. verdenskrig synes at smuldre. Særligt USA under Trump i hans anden periode synes at have vendt den liberale verdensorden ryggen med mere eller mindre vilkårlige toldmure, militære missioner der ikke er sanktioneret af FN og ytringer om at ville inddrage allieredes territorium i form af Grønland. Vi ser i den forbindelse på overgangen fra unipolaritær verden til en mere multipolær eller måske bipolær verdensorden, hvor det globale syds vilje til indflydelse vokser. Her har vi særligt blik for Kinas udvikling under Xi Jinping.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk udenrigspolitik i en vanskelig tid

Vi arbejder med dansk udenrigspolitik. Vi ser på, hvilke udfordringer Danmark står overfor i en verden med Cybertrusler, terrorisme, migration og ikke mindst klimaudfordringer. Vi ser på, hvordan idepolitiske, udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitiske mål kan balanceres i en vanskelig tid, hvor den liberale, regelbaserede verdensorden er under opbrud. Vi tager et blik tilbage på dansk udenrigspolitik i et nyere historisk perspektiv og ser, hvordan vi traditionelt har tilpasset os en omskiftelig verdenorden og arbejdet for at fremme vores interesser med skiftende midler og muligheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer