Holdet 2023 EN/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Engelsk A
Lærer(e) Inger Møller Kerstens
Hold 2023 EN/m (1m EN, 2m EN, 3m EN)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0 Tilladte hjælpemidler
Titel 2 Why We Love Music - 1m
Titel 3 Violence and Human Nature - 1m
Titel 4 The Perks of Being a Wallflower - 1m
Titel 5 Global Local English - 2m
Titel 6 American Past and Present - 2m - EKS.TEMA
Titel 7 Cool Britannia - SRO-forløb (FF4) - 2m - EKS.TEMA
Titel 8 Emerging Adults I - 2m - EKS.TEMA
Titel 9 Emerging Adults II - 3m - EKS.TEMA
Titel 10 Shakespeare on Love and Power - 3m - EKS.TEMA
Titel 11 FF6 - Inequality in Britain and Denmark - 3m
Titel 12 Love in English Literature - 3m - EKS.TEMA
Titel 13 Jamaica - Out of Many, One People - 3m - EKS.TEMA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0 Tilladte hjælpemidler

GENERELT om de tilladte online hjælpemidler til skr/mdt prøver:

INGEN TILFØJELSESPROGRAMMER MED AI KVALITETER ER TILLADTE!

Bemærk også at hvis hjemmesiden har en mulighed for tekstgenerering, som fx oversættelse (altså af mere end et enkelt ord ad gangen), så er det IKKE tilladt at bruge denne funktion.
Dvs. at man fx IKKE må bruge fanebladet med translate-funktionen i Cambridge Dictionary eller tilsvarende funktioner.

STAVE- OG GRAMMATIKKONKROL I WORD ER TILLADT:
Men man må IKKE bruge fx "Editor" eller andre funktioner der kan omskrive passager og give forslag til andre formuleringer eller generere tekst.

Det er ikke tilladt ”at google” under prøven. De hjemmesider, som er tilladte hjælpemidler, skal være åbnet inden prøven begynder. Alle andre faneblade skal været lukket.

Det er ikke tilladt at kommunikere med andre via nettet, hverken direkte (fx mail, messenger, dropbox) eller indirekte (fx synkronisering på delte platforme).

Husk at logge ud af alle sociale medier, mail og lignende, som sender push-beskeder.

Alt andet  end det nedenstående fra Internettet, som man ønsker at medbringe, skal downloades og gemmes lokalt på ens egen computer.

Man må selvfølgelig medbringe alle fysiske hjælpemidler.



LISTE OVER TILLADTE HJEMMESIDER - men bemærk at hjemmesiderne SKAL åbnes inden prøven:

- ENGRAM / Minlæring:
https://app.minlaering.dk/bog/6

- Engelsk-engelsk ordbog, Cambridge: https://dictionary.cambridge.org/dictionary/learner-english/

- Engelsk-engelsk ordbog, Merriam-Webster:
https://www.merriam-webster.com/

- Oxford Learner’s Dictionaries:
https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/

-Collins dictionary:
https://www.collinsdictionary.com/

- Ordbogen.com:
https://www.ordbogen.com/da/gyldendal-migration/

- Urban Dictionary
https://www.urbandictionary.com/

- Dictionary.com
https://www.dictionary.com/

- Therausus.com
https://www.thesaurus.com/

- Netprøver – til at åbne opgavesættet og aflevere besvarelsen i:
https://www.netproever.dk/

- Lectio – til at aflevere besvarelsen i (’back up-sted’):
https://www.lectio.dk/lectio/5/default.aspx

- OFFLINE playlister med musik er tilladt under hele prøven

- Klassenotesbogen - desktop-app eller web-app (hvor IM har lukket for samarbejdsområdet)

- Eventuelle eksemplariske eksemplarer og opgaver gennemgået i undervisningen som ligger i klassenotesbogen eller som er hentet fra vores mappe i lectio på forhånd.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Why We Love Music - 1m

Forløbsbeskrivelse:
Vi starter med et emne om musik for at komme i gang med at snakke og skrive på engelsk med et emne, der har de fleste unges interesse og i særdeleshed elever på en musikstudieretning. Vi dykker netop ned i årsagerne til denne interesse via tekster om rockmusikkens udvikling som et led i en fremvoksende ungdomskultur, og vi arbejder med de 6 emner indenfor rockmusik, som bogen ”Feed Your Head” identificerer. I studiegrupper forbereder eleverne præsentationer om udvalgte sangtekster indenfor de føromtalte temaer og disse præsenteres for de andre grupper. Og herefter får grupperne lov til frit at vælge et musiknummer inklusive sangtekst, som de skal lave en fremlæggelse om med krav om, at sangteksten analyseres og fortolkes som et stykke poesi samt placeres indenfor de 6 temaer. Forløbet fokuserer således dels på at blive fortrolig med genren poetry og hvilke aspekter af en poetry-tekst, vi kan dykke ned i, men også dels på at blive tryggere ved at producere mundtligt sprog i hinandens påhør. Ud over selve sangteksterne og musikken, ser vi også 2 dokumentarfilm, der forhåbentlig øger interessen for emne og genre.

Grammatikwise gennemfører klassen en screening i nov/dec, og vi kigger herefter nærmere på:
- s-genitiv
- repetition af de i GF gennemgåede emner: kongruens, substantivernes flertal

Faglige mål:
- gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
- analysere og fortolke forskellige nyere og ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode

Kernestof:
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
- et genremæssigt bredt udvalg af fiktive og ikke-fiktive tekster fra forskellige perioder, herunder skrevne værker
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screening 30-11-2023
Grammatikopgave med 3 opgaver 1m 04-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Violence and Human Nature - 1m

Vi dykker ned i det almene emne "Violence" via tekster af forskellige genrer, herunder short stories og en spillefilm, men også et interview med hooligan Alan Garrison, som danner udgangspunkt for et academic essay. Det primære mål er at få øjnene op for, hvad det er er for en oplevelse selv korte værker kan give os - og hvilke lag og læsninger et nærmere analytisk arbejde med en tekst kan åbne op for :) Forløbet afrundes med ”violence” i helt stor skala, da klassen har FF1-forløb om protestsange mod atomvåben sammen med fysikfaget.
Grammatikwise gennemfører klassen en screening i nov/dec, og vi kigger herefter nærmere på:
- s-genitiv
- repetition af de i GF gennemgåede emner: kongruens, substantivernes flertal

Faglige mål:
- udtrykke sig flydende og spontant med formidlingsbevidsthed i præsentation, samtale og diskussion på nuanceret og velstruktureret mundtligt engelsk om en bred vifte af almene og faglige emner med høj grad af grammatisk korrekthed og med evne til selvkorrektion
- gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
- analysere og fortolke forskellige nyere og ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode

Kernestof:
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
- et genremæssigt bredt udvalg af fiktive og ikke-fiktive tekster fra forskellige perioder, herunder skrevne værker

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Every Good Boy Essay 11-01-2024
Genaflevering af Every Good Boy essay 04-02-2024
Football Violence 1m 19-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 The Perks of Being a Wallflower - 1m

Klassen læser som værk The Perks of Being a Wallflower, hvor vi arbejder med klassisk tekstanalyse til fiktionslæsning. Vi arbejder delvist ud fra Eva Pors’ ideer til værklæsning og lægger ud med language, narrator og imagery og udvider herefter med setting og characters. Vi afprøver forskellige tilgange til værklæsning med fx læsecafé, one word interpretation, 60 seconds recap, cirkler der kreerer, bytter og besvarer spørgsmål til teksten, så vi har fokus på både tekstanalyse og fordybelse, men også mundtlig sprogfærdighed. Vi afrunder med en tema-bazar hvor eleverne skiftevis præsenterer og cirkulerer ved en udstilling af egne tema-posters med citater, nøgleord mv. – og endelig ser vi også filmatiseringen af romanen.

Faglige mål:
Sprogfærdighed:
- læse og forstå skrevne tekster på engelsk i forskellige genrer af en vis længde om almene og faglige emner

Sprog, tekst og kultur:
- analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode
- analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi
- gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Og kernestoffet i fokus har været:
- principper for tekstopbygning
- et genremæssigt varieret udvalg af primært nyere fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder et skrevet værk
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af Football Violence essay 14-04-2024
Essay - Let's Go to the Videotape 1m 21-04-2024
Grammatikopgave 2 1m 29-04-2024
Handwritten assignment on The Perks of... 03-05-2024
Genaflevering essay - Let's Go... 09-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Global Local English - 2m

Vi starter skoleåret med et lille mini-projekt med fokus på mundtlighed og engelsk som et globalt sprog/lingua franca. Vi skal på baggrund af viden om det engelske sprog som et globalt sprog samt det engelske sprogs udvikling ud i byen at indsamle empiri om hhv. københavnere og turisters oplevelser af København – og det med det engelske sprog som bindemiddel. Eleverne interviewer således turister – både nogle med engelsk som first language og nogle med engelsk som third language – samt enkelte danskere alt afhængigt af gruppernes valgte fokus/problemstilling. Resultaterne fremlægges for hinanden. Slutteligt arbejder vi med forskellene på standard & non-standard English.

Faglige mål:
- udtrykke sig flydende og spontant med formidlingsbevidsthed i præsentation, samtale og diskussion på nuanceret og velstruktureret mundtligt engelsk om en bred vifte af almene og faglige emner med høj grad af grammatisk korrekthed og med evne til selvkorrektion
- analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi

Kernestof i fokus er:- sproglærings- og kommunikationsstrategier
- principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng
- standardsprog og variation, herunder elementer af det engelske sprogs udvikling
- det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 American Past and Present - 2m - EKS.TEMA

Forløbet fokuserer på amerikansk historie og kultur, herunder fortidens indflydelse på nutidige værdier og koncepter såsom the Frontier Heritage samt the American Dream ud fra forskellig fag- og skønlitteratur samt filmen Far & Away. Eleverne introduceres til amerikansk politik, herunder det præsidentielle system, magtens 3-deling og valgmåden, der resulterer i 2-parti-systemet. Vi ser nærmere på de 2 store politiske partier, deres vælgere og på den dybe splittelse i det amerikanske samfund. Vi følger den amerikanske præsidentvalgkamp fra sidelinien og arbejder med underemnet Abortion, hvor eleverne fremlægger retoriske analyser af taler af Nikki Haley og Kamala Harris. Forløbet understøttes desuden af skriftligt arbejde med J.D. Vance’s introduktion til Hillbilly Elegy med fokus på at identificere referencer til amerikanske og ideologiske værdier samt analysere teksten retorisk.

Målet har alt i alt været at bibringe eleverne historisk og kulturel baggrundsviden både via ikke-litterære og litterære tekster samt at lave konnotationer til nutiden.

Klassen har således arbejdet frem mod følgende faglige mål:

Sprog, tekst og kultur
- gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
- analysere og fortolke forskellige nyere og ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode
- perspektivere tekster litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk
- analysere og perspektivere aktuelle forhold i engelsksprogede regioner på baggrund af engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA

Sprogfærdighed
-- udtrykke sig flydende og spontant med formidlingsbevidsthed i præsentation, samtale og diskussion på nuanceret og velstruktureret mundtligt engelsk om en bred vifte af almene og faglige emner med høj grad af grammatisk korrekthed og med evne til selvkorrektion
- skrive længere, nuancerede og velstrukturerede tekster på engelsk om komplekse emner med høj grad af grammatisk korrekthed, beherskelse af skriftsproglige normer samt formidlingsbevidsthed

Kernestoffet i fokus har været:
- det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning
- ordforråd, herunder orddannelse og idiomer
- principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng
- standardsprog og variation, herunder elementer af det engelske sprogs udvikling
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
- væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA samt andre engelsksprogede regioner.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
The USA and Me - 2m 04-09-2024
Essay - Hillbilly Elegy - 2m 24-09-2024
Genaflevering - Hillbilly Elegy - 2m 11-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Cool Britannia - SRO-forløb (FF4) - 2m - EKS.TEMA

Forløbet er en del af klassens SRO-forløb med den danske titel "Cool Britannia – musik og kultur i Storbritannien i 1990’erne" med følgende FF4-beskrivelse:
Emnet/den overordnede problemstilling:
Cool Britannia – musik og kultur i Storbritannien i 1990’erne

De fælles formål med forløbet er:
• at skrive en sammenhængende, velargumenteret og veldokumenteret skriftlig opgave på baggrund af en flerfaglig undersøgelse
• at udpege problemstillinger og formulere en brugbar problemformulering
• at afgrænse og udvælge relevant faglig viden og materiale som du anvender og kombinerer
• at undersøge det valgte vha. faglige tilgange og metoder som du har lært i de to fag
• at overveje hvad der er forskelle og ligheder på de to fag i din undersøgelse (viden om metode og basal videnskabsteori)
• at få feedback på forslag til en problemformulering, på materialevalg og på udkast til analyse og kunne bruge vejledningen til at arbejde videre
• at lave en mundtlig fremlæggelse af de vigtigste pointer og kunne gå i dialog

Vi lægger ud med at undersøge 90’ernes koncept om ”Cool Britannia” og få en forståelse af det politiske landskab samt den historiske kontekst konceptet opstår i. Via podcast, artikel og fagbogen UK Now opnår eleverne viden om skiftet fra Thatherism til Blairism og de politiske forandringer det medførte, herunder ændringerne i Labour partiet og Blairs/Giddens tanker om the third way. Vi prøver at få en fornemmelse for tidens optimisme, samt hvorledes de politiske forandringer også dannede grundlag for en opblomstring af samt nybrud i diverse dele af kulturen, herunder fænomenet Britpop, samt hvordan populærkulturen var med til at give Storbritannien fornyet magt i form af blød magt ifølge teoretikeren Joseph Nye i kølvandet på de mange års tab af magt på den internationale scene. Vi ser også dokumentarfilm om hhv. Storbritanniens historie samt britpop.
Efter indføringen i det overordnede emne, vælger eleverne hver især et stykke musik, som er skrevet af britiske kunstnere i 1990’erne. Fagene spiller herefter sammen i analysen af musikken med spørgsmålet om hvordan spiller tekst og musik sammen i formidlingen af sangens budskab. I deres SROer gennemfører eleverne en digtanalyse af deres udvalgte værk og perspektiverer dette med deres opnåede historiske og samfundsfaglige viden om tiden og konceptet Cool Britannia – og SROen kulminerer naturligvis i den mundtlige fremlæggelse. I tiden fra aflevering af det skriftlige produkt og fremlæggelserne nyder vi et cinematisk produkt af tiden, nemlig filmen Trainspotting, og efter fremlæggelserne afrunder vi forløbet helt med en tur tilbage til Thatcherismens Storbritannien via filmen This is England.

Faglige mål i fokus
Sprogfærdighed
- udtrykke sig flydende og spontant med formidlingsbevidsthed i præsentation, samtale og diskussion på nuanceret og velstruktureret mundtligt engelsk om en bred vifte af almene og faglige emner med høj grad af grammatisk korrekthed og med evne til selvkorrektion
- læse og forstå lange og komplekse tekster på engelsk i forskellige genrer og stillejer fra forskellige historiske perioder og engelsksprogede regioner, samt tekster fra andre fag end engelsk
Sprog, tekst og kultur
- analysere og fortolke forskellige nyere og ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode
- perspektivere tekster litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk
- analysere og perspektivere aktuelle forhold i engelsksprogede regioner på baggrund af engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
- orientere sig i et større engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder
- anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler behandle komplekse problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  

Kernestof i fokus
- principper for tekstopbygning og tekstsammenhæng
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
- et genremæssigt bredt udvalg af fiktive og ikke-fiktive tekster fra forskellige perioder, herunder skrevne værker
- faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag
- væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA samt andre engelsksprogede regioner.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sproglig delopgave STX-b-27-05-19 27-11-2024
SRO-miniopgave 10-01-2025
Grammatikopgave - fra uge 3 31-01-2025
ESSAY II - The Lamb 02-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Emerging Adults I - 2m - EKS.TEMA

Klassen læser som deres andet værk ”Normal People” af Sally Rooney, hvor vi atter arbejder med klassisk tekstanalyse til fiktionslæsning i den del af forløbet som ligger i 2.g, men med en udvidelse af det overordnede tema ”Emerging Adults” i 3.g, hvor vi vil arbejde med nonfiktionstekster samt film, der også beskæftiger sig med overgangen fra barn til ung og til voksen.

I forbindelse med værklæsningen genbesøger vi Eva Pors’ ideer til værklæsning med klassiske foki som language, narrator og imagery samt setting og characters, men også mere kreative tilgange som  arbejdet i cirkler der kreerer, bytter og besvarer spørgsmål til teksten, tema-posters med citater, nøgleord mv. Romanen afrundes inden sommerferien.

Faglige mål i fokus:
Sprogfærdighed:
- læse og forstå lange og komplekse tekster på engelsk i forskellige genrer og stillejer fra forskellige historiske perioder og engelsksprogede regioner

Sprog, tekst og kultur:
- analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode
- analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi
- gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof i fokus:
- principper for tekstopbygning
- et genremæssigt varieret udvalg af primært nyere fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder et skrevet værk
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering - The Lamb 03-04-2025
ESSAY III - My Best Friend Died by Suicide. 24-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Emerging Adults II - 3m - EKS.TEMA

Vi bygger videre på forløbet "Emerging Adults", hvor vi i slutningen af 2.g læste værket Normal People. Temaet udbygges med non-fiktionstekster, idet vi læser Tim Minchin's Occasional Speech, "Live to Learn" samt artiklen “What It Means to Be an Emerging Adult - Instability and self-focus, but also possibilities and optimism” af Tyler Jamison Ph. D. - og sidstnævnte bliver inspiration til forløbets endelige titel. Vi afrunder med en tur i Grandteatret, hvor vi ser Andrea Arnolds film "Bird", og udforsker hermed et sidste take på overgangen fra barn til ung til voksen.

Faglige mål i fokus:
Sprogfærdighed:
- læse og forstå lange og komplekse tekster på engelsk i forskellige genrer og stillejer fra forskellige historiske perioder og engelsksprogede regioner, samt tekster fra andre fag end engelsk

Sprog, tekst og kultur:
- analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode
- analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi
- gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Og kernestoffet i fokus har været:
- principper for tekstopbygning
- et genremæssigt varieret udvalg af primært nyere fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder et skrevet værk
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Shakespeare on Love and Power - 3m - EKS.TEMA

Vi lægger ud med en grundig introduktion til renæssancen som både historisk og litterær periode. Klassen arbejder herefter med Shakespeares repræsentationer af magt og kærlighed som de primære temaer ved først at læse to velkendte sonetter og derefter omfattende uddrag af Macbeth. Der arbejdes med sonettens form og med, hvorledes Shakespeare bruger denne til at udtrykke kærligheden, samt med poesiens/digterens evne til at bevare det forgængelige. Herefter bevæger vi os over mod temaet magt og læser og arbejder med dramaet Macbeth. Vi bruger Polanski’s filmatisering løbende dels som ”fill-ins”, når vi udelader scener i vores læsning af dramaet og dels for at opleve en af de utallige filmiske repræsentationer af værket. Undervejs arbejder vi også med forskellige måder hvorpå klassen selv dramatiserer dele af stykket med små ”teater-øvelser”, hvorved eleverne opnår en større kendskab til både Shakespeare’s sprog samt de tematikker, han adresserer.

Forløbet tager sit udspring i kernestoffets punkt "uddrag af værker af Shakespeare" og kombinerer dette med punktet "væsentlige strømninger i britisk litteraturhistorie" samt læsning af værker.
Det sigter på de faglige mål om at analysere og fortolke ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode samt målet om at perspektivere tekster litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk. Derudover er det faglige mål om at læse og forstå lange og komplekse tekster på engelsk i forskellige genrer og stillejer fra forskellige historiske perioder og engelsksprogede regioner naturligt i spil.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Handwritten ass. on Sonnet 18 by Shakespeare 18-09-2025
ESSAY I: Walk, Don't Run 23-09-2025
ESSAY II: I am going to die if I keep... 11-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 FF6 - Inequality in Britain and Denmark - 3m

Til beskrivelse af forløbet er her instruksen givet til eleverne for projektet:

TITEL: Underklassens fortællinger - Ulighed i Danmark og Storbritannien FF6-forløb med dansk og engelsk 3m 2025

I skal med udgangspunkt i begge fags metoder og materialer lave en problemformulering, der lader jer undersøge et tema indenfor det fælles overemne ”Underklassens fortællinger - Ulighed i Danmark og Storbritannien”. Jeres arbejde skal tage udgangspunkt i udvalgte teorier, tekster og metoder fra begge fag. Se CG-elevvejledningerne om metoder og basal videnskabsteori og problemformulering (https://cg-gym.dk/flerfaglige-forloeb/). Forløbet ligger i forlængelse af forløb i dansk om underklassens fortællinger og i engelsk bygger vi videre på tidligere forløb som “Cool Britannia” og “Emerging Adults (filmen Bird).

PRODUKT:
EN SKRIFTLIG DEL:
A) En indledning (fuldtekst/prosa), der leder ud i en problemformulering samt overvejelser om metode og basal videnskabsteori (se opgavens pentagon og den videnskabelige basismodel).
B) Begrundelse for relevansen af materiale/kilder/empiri
C) Et talepapir i punktform om jeres resultater af arbejdet med jeres empiri (ud fra jeres problemformulering), herunder analytiske nedslag i kilderne. Vi forventer, at I på baggrund af 3-4 konkrete nedslag i kilderne (hvor hver person i gruppen er hovedansvarlig for hver sit nedslag men på en samlet/samlende måde) kan give et kvalificeret svar på den analytiske del af jeres problemformulering

EN MUNDTLIG DEL:
En fremlæggelse (med Power Point) af jeres resultater, konklusioner og metodeovervejelser samt en faglig dialog om dem (se liste over punkterne (a-d) der også er aktuelle ved selve SRP-fremlæggelsen nedenfor)
Punkter ved SRP-fremlæggelsen (som I med fordel kan lade jer inspirere af her i ff6):
a) Præsentation af projekt og problemformulering
b) Vigtigste konklusioner
c) Belæg for konklusioner med eksempler fra undersøgelse
d) Overvejelser om metode, tværfaglighed og videnskabelighed i undersøgelsen, styrker og svaghed ved undersøgelsen. Vær gerne (selv)kritisk her uden at underminere jeres opgave

Medbring jeres empiri! Det vil sige de tekster (og konkrete uddrag fra disse), I har arbejdet med.

FORMÅL:
I skal øve jer i at bruge to fag til at skabe en problemformulering som ved SRP, hvor begge fags metoder inddrages for at besvare problemformuleringen. Derudover øver I jer i at formulere jeres metodeovervejelser i en skrevet indledning samt under den mundtlige fremlæggelse – ganske som I forventes at gøre det i jeres SRP og til eksamen til sin tid.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering til essay II 07-12-2025
FF6 - det skriftlige produkt 11-12-2025
Handwritten ass on the documentary Growing Up Poor 16-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Love in English Literature - 3m - EKS.TEMA

I det tematiske projekt 'Love in English Literature' har eleverne haft ansvaret for en lektion om hver deres litterære periode indenfor engelsksproget litteratur. Grupperne har fået til opgave at forberede og afholde dels en præsentation af den litterære periode samt selvplanlagt undervisning for de andre elever i klassen, hvori der skulle indgå en analyse af en udvalgt tekst fra perioden. Ud over den udvalgte tekst har gruppens materiale været sekundærlitteratur om den litterære periode (gruppespecifikt pensum). Den resterende del af klassen har forberedt sig til disse lektioner ved dels at læse de udvalgte tekster samt et mere kortfattet sekundærmateriale om perioderne (fælles pensum). Nedenfor kan ses beskrivelsen af forløbet, som det blev præsenteret for eleverne:

Each group must and prepare a 45-minute lesson about a particular literary period based on a chapter about this period from the anthology A Short History of Literature in English, ed. Barkholt and Jepsen, Systime, 2010. The Puritan Age group must use “Puritan and Restoration Literature” in Fields of Vision, by Denis Delaney, Ciaran Ward & Carla Rho Fiorina, Longman, 2008.
Furthermore, the lesson must contain an analysis of a particular text from the theme ‘Love’, and it must be discussed how this text is characteristic of the literary period studied in this lesson.
The groups not responsible for the “literary period of the day” will prepare for the lesson by reading a short description of the literary period as well as the text the group will be presenting.

The following plan is an outline of the lesson, which you are allowed to modify to make your lesson as academically excellent as possible.
You are allowed to use a PowerPoint presentation, Prezi or the like.
1) Introduce your lesson in an engaging manner (max. 5 minutes).
2) Give a thorough introduction to the literary period including the example of a text from the period from A Short History of Literature in English (10-15 minutes).
3) Engage your classmates in an analysis and interpretation of the text in question (15-20 minutes).
4) You must facilitate a discussion of the text as an example of a characteristic text from the literary period (10 minutes).

Primære faglige mål:
- læse og forstå lange og komplekse tekster på engelsk i forskellige genrer og stillejer fra forskellige historiske perioder og engelsksprogede regioner, samt tekster fra andre fag end engelsk
- analysere og fortolke forskellige nyere og ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode
- perspektivere tekster litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk

Kernestof:
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
- et genremæssigt bredt udvalg af fiktive og ikke-fiktive tekster fra forskellige perioder, herunder skrevne værker
- væsentlige strømninger i britisk og amerikansk litteraturhistorie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ESSAY III - Beautiful Things 08-01-2026
Faglig skrivetid 2 - kun for Juliane og Karoline 27-01-2026
Genaflevering af Beautiful Things 05-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Jamaica - Out of Many, One People - 3m - EKS.TEMA

Som deres sidste forløb vælger klassen at beskæftige sig med Jamaica, som engelsksproget region med en kolonial fortid. Vi starter forløbet med at se på den britiske imperialisme i store træk og bevæger os mod de caribiske øer og deres koloniale historie. Så zoomer vi ind på Jamaicas historie med lidt internet research, men også via Early B’s sang, ”History of Jamaica”, med dennes take på historien og Jamaicas bagage. Vi læser både fiktions- og non-fiktionstekster af jamaicanske forfattere om såvel historiske som nutidige forhold omkring slaveri, undertrykkelse, oprør samt økonomiske, sociale og politiske problemer. Vi forholder os løbende til det jamaicanske sprog, jamaicansk patois/pidgin, og udviklingen i sprogets rolle fra lavstatusmarkør til postkolonial, kulturel styrkemarkør. Slutteligt introduceres eleverne til Rastafarianisme, og vi arbejder med Bob Marley som kunstner samt analyse og fortolkning af hans musik og poesi.
Faglige mål:
Sprogfærdighed
- udtrykke sig flydende og spontant med formidlingsbevidsthed i præsentation, samtale og diskussion på nuanceret og velstruktureret mundtligt engelsk om en bred vifte af almene og faglige emner med høj grad af grammatisk korrekthed og med evne til selvkorrektion
- læse og forstå lange og komplekse tekster på engelsk i forskellige genrer og stillejer fra forskellige historiske perioder og engelsksprogede regioner, samt tekster fra andre fag end engelsk
- skrive længere, nuancerede og velstrukturerede tekster på engelsk om komplekse emner med høj grad af grammatisk korrekthed, beherskelse af skriftsproglige normer samt formidlingsbevidsthed

Sprog, tekst og kultur
- analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi
- gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster
- analysere og fortolke forskellige nyere og ældre tekster med anvendelse af relevant faglig terminologi og metode
- perspektivere tekster litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk
- analysere og perspektivere aktuelle forhold i engelsksprogede regioner på baggrund af engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold

Kernestof i fokus:
- det engelske sprogs grammatik, udtale, ortografi og tegnsætning
- standardsprog og variation, herunder elementer af det engelske sprogs udvikling
- det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca
- tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
- et genremæssigt bredt udvalg af fiktive og ikke-fiktive tekster fra forskellige perioder, herunder skrevne værker
- væsentlige sproglige, historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA samt andre engelsksprogede regioner.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
ESSAY IV - terminsprøve 23-03-2026
Grammatikdel i ENGRAM I 07-04-2026
ESSAY V - A tale of two Americas... 14-04-2026
Handwritten assignment on "Berbice" 16-04-2026
Grammatikdel i ENGRAM II 27-04-2026
LYD-opgave 28-04-2026
Genaflevering til essay V 30-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer