Holdet 2023 id/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Lea Lindstrøm
Hold 2023 id/z (1z id, 2z id, 3z id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate (GF)
Titel 2 Pickleball (Eksamen)
Titel 3 Rytmisk opvarmningsprogram
Titel 4 Volleyball (eksamen)
Titel 5 Fodbold
Titel 6 Jive og salsa (Rueda de Casino) (Eksamen)
Titel 7 Badminton (Eksamen)
Titel 8 Yoga og akro - FF5 studietur
Titel 9 Træningsprojekt og basket (basket eksamen)
Titel 10 Folkedans og lanciers (Eksamen)
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate (GF)

Formålet med ultimateforløbet er en grundlæggende indføring i de vigtigste bestanddele
af ultimate. Først skal de basale kaste- og gribeteknikker læres, og i de følgende lektioner bygges ovenpå, hvor både forsvars- og angrebsmuligheder øves. Overblik, præcision og spilbarhed er nøgleord i ultimate. Til sidst i forløbet arbejdes også med nogle taktiske muligheder.

Forløbsprøven tager udgangspunkt i de gennemgåede elementer og selvfølgelig evnen til
at kunne deltage i det færdige spil.

HVAD SKAL JEG KUNNE:
Beherskelse af baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision
- Kendskab til forhåndskast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Kendskab til hammerkast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Gribe disken med pandekagegrebet hvis discen afleveres korrekt
- Gribe disken med pincetgreb hvis afleveringen ligger til det
- Taktisk kendskab til basale regler og ”spirit of the game”
- Taktisk evne til at gøre dig spilbar i de tomme rum
- Du skal vide, hvad det vil sige at være ”handler”
- Du skal kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- Du skal kunne udføre et ”cut” under modtagelse af en
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pickleball (Eksamen)

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i pickleball. Først læres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spilles en masse kampe. Mange af slagene øves på halv bane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles ofte doublekampe. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. Desuden bedømmes eleverne på deres evne i kamp. De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne bliver bedst mulig klædt på til denne.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball
- Rimelig beherskelse af grundslag, dink, flugtning og dropshot (både i for- og baghånd)
- Rimelig beherskelse af serv, returnering og smash i forhåndssiden
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rytmisk opvarmningsprogram

Formålet med forløbet i opvarmning til musik er, at du bliver i stand til at planlægge og udføre et opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Du skal altså have en teoretisk og praktisk indsigt i, hvad et opvarmningsprogram til musik indeholder, hvordan det bygges op, og hvordan man bruger musikken aktivt.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Volleyball (eksamen)

Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og
taktikker i volleyball.
I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige
slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen til at indgå og fungere på et hold.  

VAD SKAL JEG KUNNE:
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fodbold

Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale bestanddele af fodboldspillet.
I første lektion er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser, hvor der maksimalt er to elever om en bold det meste af tiden.
I de følgende lektioner øves driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes sammen i femte lektion, hvor sammenspil og taktik er i fokus.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i de vigtigste og mest centrale elementer af de gennemgåede øvelser.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Indersideafleveringer til makker 3-10 meter væk
- Tæmme bolden efter modtagning af indersideaflevering fra makker 3-10 meter væk
- Udføre 2 forskellige former for driblinger/finter uden moderat pres fra modstander
- Løbe med bolden, mens du har kontrol over den tæt ved dine fødder
- Indgå i sammenspil med medspillere, mens en modspiller presser (fx 4:1)
- Taktisk gøre dig spilbar, når en medspiller har brug for at aflevere bolden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Jive og salsa (Rueda de Casino) (Eksamen)

Formålet med det bredere forløb i Vild med dans er at opnå en forståelse af de centrale elementer af de udvalgte danse. Der afsættes 1-2 moduler til hver af de tre danse, hvor der i starten vil være fokus på trin, teknikker, enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes hen mod en rutine i hver dans, som kan vises til forløbsprøven. Rutinen kan enten være lavet af dig/jer selv, eller du/I kan bruge en af de rutiner, som bogen indeholder (varierende sværhedsgrad).

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Centrale elementer af dansenes tekniske færdigheder mht. fødders, bens og hoftens placering
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer i hver dans
- Sætte forskellige variationer sammen
- Vise en kort rutine for hver af dansene
- Bevægelser i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Være bevidst om forskelle og ligheder mellem de gennemgåede danse
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Badminton (Eksamen)

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring spil på en halv bane. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og det hele bliver pakket ind i mange forskellige kamplignende spil på en halv bane. Grunden til, at der ikke spilles på fuld bane er, at det sjælden kan lade sig gøre pladsmæssigt på idræt C-niveau. Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. De enkelte lektioner er bygget op omkring forløbsprøven, så eleverne bliver bedst mulig klædt på til denne.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, clear, drop, netdrop, lob & smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
- Beherskelse af grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen
- Beherskelse af benarbejde til henholdsvis kort forhånds
- og kort baghånds-hjørne - Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd
- Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Yoga og akro - FF5 studietur

Formålet med forløbet er at præsentere yogaens forskellige aspekter med fokus på de fysiske øvelser. Derudover arbejdes også med åndedrættet og afspænding. Forløbet tager udgangspunkt i hatha yoga og flow, der kan betegnes som den klassiske yoga, hvor man i forskellige grundstillinger arbejder med styrke, smidighed og balance. Stillingerne holder man typisk i 3-5 vejrtrækninger. I forbindelse med udførelsen af de forskellige øvelser tilstræbes det så vidt muligt at overholde de 7 alignmentprincipper.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre 10 stillinger teknisk korrekt: B4, B5, B8, B9, C3, C4, C5, D6, D7 samt enten E1 eller E2) Udføres i overensstemmelse med alignment-principperne.
- Fysisk kapacitet: styrke, smidighed og balance indenfor en række grundstillinger i yoga.
- Teoretisk og praktisk viden om yogaens oprindelse, alignment
-principper og åndedrættets betydning.
- Udarbejdelse, fremvisning og instruktion af mindre yogaprogram.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Træningsprojekt og basket (basket eksamen)

Formål træningsprojektet:
1) Dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt, personligt træningsprogram.
2) Koble teoretisk viden og kundskaber til dit personlige træningsprogram.
3) Demonstrere korrekt brug af faglige termer.

Testform: Biptest.
Midtvejstest: Coopertest

Basket:
Formålet med forløbet i basketball er en grundlæggende indføring i centrale dele af basketball. Der lægges i starten af forløbet vægt på de tekniske elementer i spillet som afleveringer, driblinger, skud, lay-up og finter.
Men taktiske elementer som ”løb i det tomme rum” og at ”sætte sin forsvarer af” med forskellige cuts inddrages mere og mere i små afleverings- og
løbemønstrespil.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i udvalgte dele af de gennemgåede tekniske elementer og desuden evnen til at deltage i det færdige spil - herunder bl.a. løbemønstre.

HVAD SKAL JEG KUNNE:
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen)
- Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder
- Drible både med venstre og højre hånd (kigge op imens)
- Aflevere på forskellig vis (stødaflevering, studs og over hovedet)
- Finter fx crossover, pumpfake (kængurufinten)
- Forståelse for udførelsen af rebound både i isolerede øvelser og i kamp
- Taktisk forståelse af cuts og ideen i opstilling i både forsvar og angreb
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Folkedans og lanciers (Eksamen)

Formålet med forløbet i Les Lanciers og andre folkedanse er at opnå en forståelse for de
centrale elementer i dansene. Forløbet er bygget op med en introduktion og tilvænning til folkedansenes trin, opbygning og forskellige dansefatninger i de første moduler, hvor vægten er lagt på bøndernes folkedanse.

I de 5 Les Lanciers-ture er det vigtigt, at eleverne får forståelse for trin, rytme og udtryk. Et godt kendskab til musikken er en stor hjælp til at finde ud af hvilken formation, hvilke trin samt hvilken dansefatning, der skal laves.
Det overordnede formål med forløbet er at få en praktisk forståelse for dansenes opbygning, rytme og sociale element - samt et overordnet indblik i den bagvedliggende historie.

HVAD SKAL JEG KUNNE:

- Udføre de forskellige trin såsom chassétrin, gåtrin samt danse fx polka i takt til musikken
- Opøve musikforståelse så du kan høre, hvornår sekvenser i folkedansene starter og slutter
- Kunne føre eller blive ført af en partner
- Kunne danse med korrekt dansefatning og holdning
- Kunne huske de forskellige danse udenad, så du kan danse med passende udtryk
- Kunne redegøre for de vigtigste elementer ved folkedansenes historie
· Kunne følge rytmen i et stykke musik
· Udarbejde og udføre egne koreografier i folkedans
· Kendskab til kendetegn ved folkedans og lanciers
- Fokus på forskelle og ligheder på folkedans og lanciers
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer