Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Gorm Anker Gunnarsen
|
|
Hold
|
2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 0
Hvad må jeg have med til eksamen?
Til forberedelsen
- Du må ikke tilgå internettet.
> Eneste undtagelse er https://ordnet.dk/ddo
- Du må have alle dine bøger og noter med både på computer og i notehæfter.
Til selve eksaminationen
- Eksamensopgaven /bilagene - som du gerne må skrive og lave notater på.
- Du må have de noter med du har lavet inde i selve forberedelseslokalet,
men du må ikke have noter med ind til eksaminationen som du har lavet før du trak spørgsmålet.
- Alle noter du laver i forberedelsen skal være på papir.
- Du må ikke have din computer med ind til eksaminationen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Modstandsbevægelsen 1940-1945
Forløbet starter med en introduktion til forholdet mellem, hvad vi i dag erindrer om historien, og hvad vi kan udlede, hvis vi går til kilderne. Det kommer i høj grad til at handle om vikingetiden. Derefter fordyber vi os i Modstandsbevægelsen i Danmark under den Anden Verdenskrig, hvor vi ser på centrale begivenhed og de mærkedage, der er forbundet med dem: 9/4 (1940), 29/8 (1943), 4-5/5 (1945) for derefter at fordybe os i en række af de eksistentielle dilemmaer som modstand indebar. Forløbet omfatter arbejde med Amager Partisaners monument på Christmas Møllers Plads og afsluttes med et besøg på Frihedsmuseet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Modstandsbevægelsen; sider: 9-19, 37-45, 51-62, 80-89, 97-105, 107-114, 118-127, 131-137, 141-143, 179-180
-
Mellemkrigstid.pptx
-
The sinking of Blücher - The King's Choice (2016)
-
Danmark havde muligheden for at forsinke og besværliggøre en tysk magtovertagelse, hvis fx de tyske troppetransporter ind i København var blevet sænket under indsejlingen.
-
Kong Haakon taler 17. mai 1940
-
Hvordan er Christian den Tiende og Haakon den Syvende i familie med hinanden?
-
CX taler grundlovsdag 1940.jpeg
-
Bonanza | Om folkestrejken 1944 | Danmark under besættelsen. Om Folkestrejken 1944
-
Frihedsmuseet
-
AMPAmonumentets indvielse Land og Folk 060549.jpg
-
Danbolt ud af monumentsløvheden.docx
-
Mindesmærke i Mindelunden
-
Modstandsbevægelsens faldne af Morten Nielsen · Enveloppevej, 1424 København
-
De forbandede år 2 - vi ser i timer (uafbrudt fra 8:00)
-
De forbandede år 1 - vi nåede til 1:15 (halvvejs) - se resten
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
39 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forholdet mellem Grønland og Danmark
Forløbet ser på forholdet mellem Grønland og Danmark siden 1945. Det overvejes hvorvidt og hvornår Grønland har været og/eller er ophørt med at være koloni. Der sættes særligt fokus på, hvorledes den fjernstyrede modernisering af Grønland har formet livet for nulevende grønlændere. Vi introduceres til aktuelle retssager om den danske stats krænkelse af grønlænderes menneskerettigheder og vilkår for socialt udsatte grønlændere i København og bruger det indblik som afsæt for et nærmere studium af levnedsbeskrivelser fra nulevende mennesker, der beskriver splittelse mellem grønlandsk og dansk. Vi overvejer udvalgte elementer fra to historiske romaner af Kim Leine som aktuelle debatindlæg.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kinas historie
Med afsæt i en opsummering af flere tusinde års kejserdømme, der faldt i 1912, arbejder vi med forståelsen for konflikt og krig mellem nationalistpartiet (KMT) og kommunistpartiet (KKP), herunder betydningen af den "Den Lange March". Med dette blik perspektiveres KKPs sejr på fastlandets og KMTs flugt til Taiwan i 1949. Maos dominerende rolle som stor rorgænger undersøges med afsæt i hensigterne bag og de faktiske konsekvenser af hhv "Det Store Spring Fremad" (fra 1957) og Kulturrevolutionen (fra 1966). Med behandling af Dengs økonomiske reformer fra tiden omkring 1980 overvejer vi undertrykkelse af studenteroprøret i 1989 og den videre udvikling i det kinesiske samfund. Især ser vi på migrantarbejdets enorme betydning for virksomhedsejernes store udbytte og for arbejdsstyrkens besværlige levevis. Vi ser på den tiltagende overvågning og kontrol med indbyggerne som Xi har iværksat gennem det seneste årti.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Sygdom og lægegerning
Forløbet undersøger, hvordan sygdom og sygdomsbekæmpelse har været praktiseret i Europa siden Middelalderen. De svar vi leder efter handler om mellemmenneskelig omsorg for fødende, syge og døende, men de handler også om mulighederne for at finde en specialiseret levevej, hvor mennesker kan tilbyde sig som behandlere, eksperter og omsorgspersoner, der bidrager til den enkeltes - og ja måske hele samfunds – sundhedstilstand; eller måske bedrager ved at udgive sig for personer, der kan helbrede.
Omsorg for sindets grundstemning tages også med i betragtning, for det kan være et blindt punkt i det 21. århundrede, hvor der er sket enorme landvindinger inden for et videns-system, der vægter kroppens ”mekanik”. Forløbet omfatter indgående arbejde med epidemier - særligt kopper, kolera, tuberkulose, den spanske syge, hiv/aids, Covid og opioider - og hvordan samfundet har håndteret dem og evnet at begrænse dem, herunder gennem karantæne-foranstaltninger og mere eller mindre frivillig immunisering. Vi ser på udviklingen af medicin, fra naturlægers brug af vildtvoksende planter til industriel masseproduktion af doserbare hyldevarer. Vi ser på hospitalsvæsenets rødder og udvikling, herunder de forestillinger om smitte, som var centrale for den lægefaglige strid mellem miasmatikere og contagionister. Vi slutter af med at overveje epidemiers potentielle skærpelse af stigmatisering af særlige grupper, herunder hvordan de påvirker samfunds klassemæssige, generationelle og etniske skel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Livet langs Nilen 1.551-1.070 f. Kr.
Forløbet tager afsæt i en beskrivelse af kunstvanding - udnyttelsen af Nilens rytmisk tilbagevendende oversvømmelser af sit leje med vandmasser, der aflejrer næringsrigt materiale. Gennem undersøgelse af billedkunst og overleverede tekster diskuteres samfundets arbejdsdeling, hierarkier og religiøse forestillinger, herunder især forbundetheden med andre dyr. Også gravskik overvejes. Vi ser nærmere på Glyptotekets samlinger og bruger katalogerne over genstandene til gruppevis at arbejde i dybden med enkelte genstande.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Sydafrikas historie
Med afsæt i den europæiske erobring af Sydafrika og mineindustriens betydning for etableringen af en racistisk stat i 1910 gennemgås de centrale træk ved apartheidsystemet med særlig fokus på den racistiske valgret og de racistiske love om ejendomsret til jorden. Modstandskampens fokus på ikke-voldelig civil ulydighed i 1950erne, indførelsen af politistat i 1960 og de unge ANC-folks beslutning om at indlede væbnet kamp i 1961 bruges som baggrund for at forstå og fornemme den afmagt, som havde den sorte befolkning i sit greb frem til 1970’ernes slutning. Vi ser på tekster af Steve Biko for at se på, hvorledes den sorte bevidsthedsbevægelse forsøgte at genrejse vilje til modstand ved at insistere på en selvbevidst adfærd og tænkning. Den folkelige modstands fremvækst efter Soweto-oprøret den 16/6 1976 forklarer den demokratiske revolution i 1994, hvis tilblivelse i et langvarigt og opbrudt forhandlingsforløb gennemgås med Mandela som hovedperson. Vi slutter forløbet med at se på, hvorledes Amapondoer ved Wild Coast organiserer modstand mod planer om oliudvinding og motorvejsbyggeri på bekostning af vild natur og har haft held til at udnytte naturbeskyttelsesparagraffen i den demokratiske forfatning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Ungdom i Danmark 1957-1994
Forløbet tager afsæt i unge menneskers stærkt forøgede købekraft og forbrug i 1957, hvor ungdomsgenerationen født i årene efter 2. verdenskrig både oplever meget målrettet markedsføring mod dem som gruppe og også udtrykker sig kulturelt og hævder deres ret til indflydelse på samfundet. Vi går i dybden med ungdomskulturernes forskellighed med et projekt om syv af afsnittene fra DR-serien "Opråb fra 1980erne". Vi overvejer særligt, hvordan udsigt til tidens store arbejdsløshed leder unge ind i meget forskelligartede retninger og overvejer statsministrene Schlüter og Nyrups forskellige tilgang til ungdommens vilkår. Vi afslutter forløbet med at se elevernes interesseorganisationer, der skabte meget brede mobiliseringer på skolerne i perioden mellem 1975 og 1985.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Danmark i NATO og FN siden 1991
Forløbet ser på Danmarks rolle i magtudøvelse uden for Danmarks grænser i tiden efter Murens Fald og Sovjetunionens Sammenbrud. Deltagelsen i den af FN godkendte Kuwait-krig i 1991 skitseres. De centrale motiver bag dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik ses i et spændingsfelt mellem loyalitet over for NATO-alliancens ledende land USA og de principper, hvorpå en regelbaseret verdensorden kan og må hvile.
Konsekvenserne af dansk indgriben eller ikke-indgriben overvejes i lyset af, hvad der siden skete, herunder både hvad situationen er i de berørte lande og hvordan danske politikere ser tilbage på forløbet. Især det manglende opgør med den danske deltagelse i angrebskrigen mod Irak i 2003 overvejes og forsøges forklaret. Gaza-folkemordet, truslerne mod Grønlands suverænitet og angrebskrigen mod Iran diskuteres som afsæt for overvejelser om, hvorfor USA-loyalitet i det kommende årti næppe vil være et lige så centralt udenrigspolitisk motiv, som det har været gennem de seneste syv-otte årtier.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Verdenshistorisk oversigtsforløb
Forløbet opridser undervisningsbeskrivelsens tidligere forløb og sætter dem ind i en samlet forståelsesramme, der efterstræber blik for store linjer i verdenshistorien og enkeltstående begivenheders sammenkædning med disse store linjer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423095736",
"T": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423095736",
"H": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423095736"
}