Holdet 2024 En/j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Engelsk B
Lærer(e) Mette Tangaa-Andersen
Hold 2024 En/j (1j En, 2j En)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0 Tilladte hjælpemidler
Titel 2 Forløb#1 USA: Democracy under pressure
Titel 3 Eksamen, Forløb#2 Nigeria (Engl. as lingua franca)
Titel 4 Forløb#3  FF1 The opioid epidemic in North America
Titel 5 Eksamen, Forløb#4 The Power of Social Media
Titel 6 Eksamen, Forløb#5 Satire, wit and humor
Titel 7 Forløb#6 FF3: Fast Fashion m. naturgeografi
Titel 8 Eksamen, Forløb#7 Modern Love: Normal People
Titel 9 Eksamen, Forløb#8 Dystopia and Science fiction

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0 Tilladte hjælpemidler

Tilladte hjælpemidler under eksamen:

Egne noter og uddelt materiale i undervisningen.

STAVE- OG GRAMMATIK-KONTROL I WORD ER TILLADT:
Men man må IKKE bruge fx "Editor" eller andre funktioner der kan omskrive passager og give forslag til andre formuleringer eller generere tekst

Det er ikke tilladt at bruge Googles søgefunktion, AI eller nogen af nedenstående hjemmesiders AI-funktioner:

Engram/min læring:
https://www.minlaering.dk/

www.ordbogen.com

Oxford Learners Dictionary (Brit.)
https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/

Merriam-Webster (Amr.)
https://www.merriam-webster.com/

Synonymordbog:
https://www.thesaurus.com/

Onenote til holdet (2024ENj), minus Samarbejdsrummet, der låses. Både desktop-app'en og webapp'en må benyttes.

OFFline playlister med musik er tilladt under hele prøven


OBS:

• Det er ikke tilladt at kommunikere med andre via nettet, hverken direkte (fx mail, messenger, dropbox) eller indirekte (fx synkronisering på delte platforme). Lectio er heller ikke tilladt, så husk at downloade fx gamle opgaver og lignende.

• Husk at logge ud af alle sociale medier, mail og lignende, som sender push-beskeder.

• Det er ikke tilladt ”at google” under prøven. De hjemmesider, som er tilladte hjælpemidler, skal være åbnet inden prøven begynder. Alle andre faneblade skal været lukket.
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1 USA: Democracy under pressure

I dette forløb tager vi temperaturen på USA i dag. Valgkampen har været i gang længe, modsætningerne er store og retorikken i den politiske debat og på de sociale medier ofte voldsom på begge sider af de politiske fronter i præsidentkampagnerne.
Gennem læsning af fagtekster og analyser af taler, dokumentarfilm g lidt fiktion undersøger vi den amerikanske kultur og baggrunden for den polarisering, der er blevet tydelig i de seneste år.
Metodisk har vi fokus på non-fiktions-analyse.

Faglige mål
analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode ̶ perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk ̶ analysere og perspektivere aktuelle forhold i Storbritannien og USA med anvendelse af grundlæggende engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold  ̶ orientere sig i et engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder ̶ anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Screening 05-12-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Eksamen, Forløb#2 Nigeria (Engl. as lingua franca)

Forløbet kan ses som en introduktion til Englands kolonihistorie samt til engelsk som lingua franca:
Klassen ser i grupper hvert sit afsnit af den nigeriansk-producerede dokumentarserie Journey of an African colony (2019) og fremlægger de vigtigster historiske begivenheder, personer og steder i Nigerias (koloni-)historie.
Desuden undersøges den udbredte nigerianske brug af pidgin-engelsk som lingua franca, fordi landet er en konstruktion af mange forskellige stammer/befolkningsgrupper. Vi ser et nigeriansk talkshow, der med et antal forskellige gæster diskuterer vigtigheden af  pidgin-engelsk som lingua franca i et land med virkeligt mange forskellige lokale sprog. De diskuterer også, hvordan pidgin har været set ned på samt hvordan nogle tv-og radiostationer er begyndt at anvende det i stedet for "The Queen's English".
Tekster:
Tedtalk: The profound tragedy of our stolen identity
(Lagos, 2019)
Netflix documentary series: Journey of an African Colony (Director: Sasore, 2019)
Tedtalk: Chimamanda Adichi Agobe: The Danger of a Single Story (2019)
Nonfiktion: Global English
Fiktion, uddrag: Everything is illuminated (Safran Foer)
Nonfiktion: Artikel fra BBC: Pidgin - West African Lingua Franca
Nigeriansk talkshow: Seriously speaking

Faglige mål
analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi.
gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster.
perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk.
Kernestof:
Det engelske sprogs grammatik, ortografi og tegnsætning
Udtale, ordforråd og idiomer
Det engelske sprog anvendt som globalt lingua franca
Historiske og aktuelle forhold i andre engelsksprogede regioner.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Adichie: Analytical paragraph #1 20-01-2025
Essay, gruppeaflevering 22-01-2025
Den virtuelle Minlæringopgave (omskr.m.to do) 24-01-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 FF1 The opioid epidemic in North America

Flerfagligt forløb 1(FF1): Opioid-epidemien i Nordamerika.
Fag: Engelsk og kemi.

Et lille forløb, der i kemi undersøger bl.a. det smertestillende middel oxycontin på molekylært niveau. I engelskfaget ser vi to dokumentarudsendelser, finder engelsksprogede, relevant kildemateriale og ender med et engelsksproget formidlingsprodukt stilet mod jævnaldrende.
Eleverne ser i dette forløb et eksempel på en problemformulering med underspørgsmål og skal lave deres egne i grupper.
Metode: De arbejder med det retoriske pentagram som kommunikations-model, både i analyse af dokumentarfilmene og i udarbejdelsen af deres egne produkter. De inddrager appelform-analyse.

Karrierelæring: Eleverne laver en SWOT-analyse i sidste fase af deres selvstændige arbejde.

Materiale:
Dokuserien The Business of Drugs, afsnittet Opioids (Netflix, 2020)

Faglige mål
orientere sig i et engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder ̶ anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. analysere og perspektivere aktuelle forhold i Storbritannien og USA med anvendelse af grundlæggende engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold

Kernestof
Tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
Faglig læsning af engelske tekster i samspil med andre fag
Væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuelt modul, aflevering 05-03-2025
FF1, group assignment - your product 17-03-2025
Letter, The Social Dilemma 19-03-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Eksamen, Forløb#4 The Power of Social Media

Forløbet fokuserer på de mere bekymrende konsekvenser af de sociale medier, der bl.a. benyttes af den ekstreme højrefløj til at påvirke især unge drenge og mænd. Vi tager udgangspunkt i dels dokumentaren Undercover in the Alt Right Movement (2018), der viser den internationale ekstreme højre-bevægelses arbejde for at fremme racisme, kvindehad og home-/trans-etc.had, dels den britiske serie, Adolescence (2025). Den har skabt megen omtale og debat og sågar er blevet bragt op i den engelske parlament. Serien undersøger og beskriver et nyt fænomen, hvor mange meget unge drenge bliver påvirket til misogyni (kvindehad) af folk som Andrew Tate og Jordan Peterson, der plæderer for en ekstrem form for maskulinitet (kaldet toksisk maskulinitet af deres kritikere). Vi læser desuden en artikel fra BBC: : Influencers fuelling misogyny in schools, teachers say (2025).

Der er skriftlige og mundtlige øvelser undervejs, hvor eleverne træner nuanceret kommunikation og dialog ved små cooperative learning-øvelser (fx svar-basar). Vi træner særligt analyse af filmiske virkemidler.

Faglige mål:
analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode ̶ perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk ̶ analysere og perspektivere aktuelle forhold i Storbritannien og USA med anvendelse af grundlæggende engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold

Kernestof:
Et genremæssigt varieret udvalg af primært nyere fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder et skrevet værk
Tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
Væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamen, Forløb#5 Satire, wit and humor

Under temaet om humor har vi fokus på skønlitteratur/fiktion og læser både ældre og nye tekster. Eleverne lærer teori om de tre hovedtyper af humor: Superiority/overlegenhed, relief/lettelse samt incongruity/incongruens, og de får kendskab til en række humor-virkemidler, så de bliver i stand til at analysere og forstå humorens værktøjer og formål.
Forløbet vil også have fokus på skriftlighed i form af mindre opgaver, der peger frem mod eksamen, samt grammatik.

Tekster:
Serious Business: Det teoretiske afsnit om de forskellige former for humor.
Essay: Swift: A Modest Proposal
Fiktion: Old Wine in new Bottles
Fiktion: The appropriation of Cultures
Essay: Homer Simpson as Parent
Tegnefilm: Simpsons in Denmark
Drama/Fiktion: Waiting for Godot (uddrag)
Talkshow episode: Jon Stewart's Post-Kimmel Primer on Free Speech in the Glorious Trump Era | The Daily Show

Faglige mål
analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode ̶ perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk ̶ analysere og perspektivere aktuelle forhold i Storbritannien og USA med anvendelse af grundlæggende engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Kernestof
Det engelske sprogs grammatik, ortografi og tegnsætning
Et genremæssigt varieret udvalg af primært nyere fiktive og ikke-fiktive tekster, herunder et skrevet værk
Tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
Væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
Historiske og aktuelle forhold i andre engelsksprogede regioner.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sketch - notes, prompt, final cut 20-08-2025
Engram: Adjektiver og adverbier 21-08-2025
Engram: Substantiver, tællelige og utællelige 05-09-2025
Engram: Artikler samt genitiv 10-09-2025
Engram: Genitiv 10-09-2025
Paragraph on modes of persuasion in article 12-09-2025
Satire. wit, humor - Class Pin 08-10-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#6 FF3: Fast Fashion m. naturgeografi

Flerfagligt forløb med naturgeografi om fænomenet fast fashion. Eleverne arbejder i grupper, og produktet er en engelsksproget kampagne, udarbejdet ved hjælpe af elevernes viden om nonfiktions-redskaber og begreber som appelformer, andre retoriske virkemidler og det retoriske pentagram.


Faglige mål
orientere sig i et engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder ̶ anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Eksamen, Forløb#7 Modern Love: Normal People

I dette forløb læser vi Sally Rooneys roman Normal People (2018), og elevgrupper underviser på skift hinanden i dele af romanen. Vi har fokus på temaer som ung kærlighed, familie, uddannelse og socialklasser i nutidens Irland, og i verden. Vi undersøger desuden romanens særlige komposition/struktur, hvor tredjepersonsfortællerens synsvinkel og indblik skifter mellem de to hovedpersoner Connell og Marianne. Vi ser udvalgte afsnit af tv-serien.

Faglige mål:
analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode ̶ perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk ̶ analysere og perspektivere aktuelle forhold i Storbritannien og USA med anvendelse af grundlæggende engelskfaglig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Kernestof:
Nyere fiktion - et skrevet værk
Tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive tekster
Væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Writing workshop in pairs, fiction 06-11-2025
Summary, Normal People tv episode 3 16-11-2025
Skriftlig opgave (på skolen): Exams 26-11-2025
Engram: Kommatering på engelsk 30-11-2025
Normal People, whole book assignment 16-01-2026
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 20,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Eksamen, Forløb#8 Dystopia and Science fiction

I dette forløb læser vi fiktionstekster, der beskæftiger sig med scenarier, der, ofte med udgangspunkt i virkeligheden, tager den politiske eller teknologiske virkelighed til ekstremer - ofte for at spejle vores virkelighed og få os til at reflektere.
Vi læser både ældre og nyere tekster og træner både fiktionsanalyse og nonfiktionsanalyse (dokumentarfilm-analyse).

Vi tager udgangspunkt i Orwells roman 1984 (fra ca. 1948) samt den nye dokumentarfilm Orwell - 2+2=5, der kobler Orwells dystopi med forskellige globale højre-ekstreme og overvågnings-stat-tendenser i vor samtid. Herefter flytter vi fokus over i mere teknologi-kritiske science fiction- tekster. Vi ser en episode af 60 minutes Australia om AI romanser mellem maskine og menneske, og vi læser forskellige tekster, bl.a. starten af Do Androids dream of Electric Sheep, machines like me og et interview og en Tedtalk for og imod AI.
Faglige mål:
analysere og beskrive engelsk sprog med anvendelse af relevant faglig terminologi ̶ gøre rede for indhold, synspunkter og sproglige særtræk i engelsksprogede tekster ̶ analysere og fortolke tekster med anvendelse af faglig terminologi og metode ̶ perspektivere tekster kulturelt, samfundsmæssigt og historisk

Kernestof:
Et genremæssigt varieret udvalg af primært nyere fiktive og ikke-fiktive tekster.
Tekstanalytiske begreber og metoder til analyse af fiktive og ikke-fiktive tekster
Væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer