Holdet 2025v ngC - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2025v ngC - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Elisabeth Ganderup
Hold	2025v ngC (23g ng/C)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#0
Titel 2	Er der nok vand i Danmark?
Titel 3	Hvad sker der når temperaturen stiger i Arktisk?
Titel 4	Er vulkaner gode naboer?
Titel 5	Er der olie nok i fremtiden?
Titel 6	Eksamensspørgsmål

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#0
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Er der nok vand i Danmark? Er der vand nok i Danmark? – Grundvand, vandkredsløb og klimatilpasning Dannelse af grundvand Klimasikring af København Landskabsdannelse Vi har arbejdet med den hydrologiske cyklus/vandets kredsløb og vandbalanceligningen med fokus på dens centrale delelementer: nedbør, fordampning, overfladisk afstrømning, underjordisk afstrømning samt ændringer i vandressourcen gennem menneskets brug af grundvand. I undervisningen har vi undersøgt nedbørsdannelse, herunder dugpunktskurven, forskellige nedbørstyper samt årsager til skybrud. Derudover har vi arbejdet med vandløbenes stadier og betydningen af klima og landskab for vandets bevægelse i naturen. Vi har analyseret forskellige kort for at forstå, hvorfor grundvandsressourcen ikke er ligeligt fordelt i Danmark. I den forbindelse har vi arbejdet med grundvandsdannelse, drikkevandsforsyning og de geologiske forhold, der har betydning for infiltration og magasinering af vand. Der har været fokus på fagbegreber som grundvandsspejl, mættet og umættet zone, porøsitet, permeabilitet, infiltrationskapacitet og hydraulisk ledningsevne. Vi har undersøgt forskellen på overfladisk og underjordisk afstrømning samt betydningen af jordbundsforhold for dannelse og beskyttelse af grundvand. Vi har desuden arbejdet med menneskets påvirkning af vandmiljøet, herunder landbrugets betydning for grundvandets kvalitet og påvirkningen af de indre danske farvande. Som led i forløbet har vi set filmen Grundvand – en truet ressource og diskuteret udfordringer knyttet til fremtidens drikkevandsforsyning. I arbejdet med klimatilpasning har vi undersøgt, hvor Københavns drikkevand kommer fra, hvorfor grundvandet under Christianshavn ikke kan anvendes som drikkevand, samt hvilke konsekvenser skybrud kan have i områder med høj befæstelsesgrad. Forløbet blev afsluttet med en torvedag, hvor eleverne formidlede faglige problemstillinger om klimatilpasning og vand til en 7. klasse gennem forskellige aktiviteter og øvelser. KERNESTOF Naturgeografi Vores Verden (3.udgave) s. 269-283 VAND.pdf Naturgeografi Vores Verden (3.udgave) s.246-247 Afsnittet Nedbør Nedbør.pdf Vandløbets tre stadier (tekst).docx SUPPLERENDE Hovedstadsområdet kan mangle rent drikkevand i 2040 Figuranalyse i naturgeografi - Naturgeografi - STX \| Emu.dk Skybrud i København 2011-07-02 (filmklip) Hvorfor bygger vi en kunstig ø, som får så meget kritik? Lynetteholm Juli 2025 https://www.dingeo.dk/kort/oversvoemmelse/ekstremregn/ ØVELSER Er der drikkevand nok i Dk.pptx Skybrud over CG.docx Stigningsregn opgave.doc Analyse af Amazonasfloden.docx Nedsivningsforsoeg.docx
Indhold	Kernestof: I skal nu læse side 270-272 VAND.pdf 1) Naturgeografi Vores Verden (3.udgave) s.246-247 Afsnittet Nedbør Nedbør.pdf Afsnit image.jpeg Supplerende stof: 1) Vi snakker om faget generelt. Hvad vi skal have om i år. Bachelor i geografi og geoinformatik – Københavns Universitet Figuranalyse i naturgeografi - Naturgeografi - STX \| Emu.dk . Torvedagen i fredags VAND EN TRUET RESSOURCE I EU (28.18) Nedsivningsforsoeg.docx description
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 10,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvad sker der når temperaturen stiger i Arktisk? Hvad sker der, når temperaturen stiger i Arktis? I dette forløb har vi arbejdet med klimaændringer i Arktis med fokus på fortidens klima, atmosfærens sammensætning og konsekvenserne af den globale opvarmning i dag. Vi har undersøgt, hvordan iskerner fra Antarktis og Grønland kan bruges til at rekonstruere fortidens klima. Med udgangspunkt i data fra Vostok-iskernen har vi arbejdet med isotopen deuterium (δD) og beregnet fortidens temperaturer. Eleverne har udarbejdet grafer over temperaturudviklingen gennem istider og mellemistider samt analyseret sammenhængen mellem temperatur og atmosfærens CO₂-indhold. I den forbindelse har vi diskuteret, hvor godt temperatur- og CO₂-kurverne stemmer overens, og i hvor høj grad der kan påvises en sammenhæng mellem drivhusgasser og klimaændringer. Vi har arbejdet med, hvordan luftbobler i iskerner dannes, og hvorfor de giver et pålideligt billede af atmosfærens tidligere sammensætning. Derudover har vi undersøgt, hvordan nutidens CO₂-koncentration adskiller sig markant fra tidligere naturlige variationer i Jordens klima. I forløbet har vi også haft fokus på indlandsisens massebalance og undersøgt afsmeltning ved hjælp af historiske flyfotos (ortofotos) og satellitbilleder fra hjemmsiden IceFrontiers. Eleverne har i grupper arbejdet med klimadata fra forskningsstationen Zackenberg Research Station i Østgrønland. Grupperne analyserede data om temperatur, sne og CO₂ med henblik på at undersøge udviklingen i det arktiske klima og efterfølgende præsentere deres resultater for holdet. Vi har desuden arbejdet med nutidens CO₂-udledning, atmosfærens stigende CO₂-koncentration samt internationale klimatopmøder. I den forbindelse har vi set dokumentaren Flopenhagen og diskuteret globale udfordringer i forbindelse med klimapolitik og reduktion af drivhusgasser. Afslutningsvis har vi undersøgt havisens betydning for Jordens energibalance, herunder albedo-effekten og konsekvenserne af reduceret havis i Arktis. Vi har arbejdet med havisens betydning for Grønlandspumpen og den termohaline cirkulation samt diskuteret mulige konsekvenser for det globale klimasystem. KERNESTOF Iskerner som klimaarkiv: https://sites.google.com/view/iskerner/1-introduktion Iskerner er et direkte vindue til fortidens klima: https://www.geoviden.dk/iskerner-er-et-direkte-vindue-til-fortidens-klima/ Turbogletsjer spiller hovedrolle i massebalancen: https://www.geoviden.dk/turbogletsjer-spiller-hovedrolle-i-massebalancen/ Trods nye mål viser klimaets kongetal kun lille ændring I klimaforskerens fodspor https://www.ikff.dk/g-albedo/ https://www.ikff.dk/havstroemme-u/ Havisen i Arktis er vigtig - I klimaforskernes fodspor Havisen kan påvirke havstrømmene - I klimaforskernes fodspor https://www.ikff.dk/feedback-tipping-points/ SUPPLERENDE https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-1/ https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-2/ https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-3/ DRTV - Kloden i brand: Floppenhagen https://www.information.dk/indland/2025/01/kollapser-golfstroemmen-forstaa-livsvigtigt-komplekst-system-havstroemme ØVELSE iskerne (Vostok på Antarktis) vostok_data Oevelse 1.xls to grafer http://icefrontiers-tool.dk/ Zackenberg hjemmeside med databehandling i grupper Vi undersøger havisens udbredelse Øvelse afsmeltning af havis 25.docx
Indhold	Kernestof: 1) FILM 1) Vi snakker om dagens lektie Turbogletsjer spiller hovedrolle i massebalancen \| Geoviden Zackenberg Kære valghold :) Trods nye mål viser klimaets kongetal kun lille ændring Fremlæggelse om Zackenberg Sidste gruppe fremlægger 1) COP30 ....HVA FUCK ER COP.pptx I skal som lektie til i dag læse om albedo Albedo - I klimaforskernes fodspor (eller I kan se den lille video med forklaring på 2.23 minutter i bunden af siden) Havisen kan påvirke havstrømmene - I klimaforskernes fodspor Når havisen smelter kan Golfstrømmen blive svækket Vi skriver opgave om Arktis ud fra de 5 øvelser vi har lavet image.jpeg 1) Opstart på "Er vulkaner gode naboer?"
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Er vulkaner gode naboer? Er vulkaner gode naboer? – Pladetektonik, vulkanisme og bjergarter I dette forløb har vi arbejdet med Jordens indre dynamik med fokus på pladetektonik, vulkanisme og den geologiske cyklus. Vi har undersøgt, hvordan bevægelser i Jordens lithosfæreplader skaber vulkaner, jordskælv, bjergkæder og oceaner, samt hvilke konsekvenser disse processer har for mennesker og samfund. Vi har arbejdet med de forskellige typer pladegrænser, primært divergerende (konstruktive), konvergerende (destruktive). Ved de divergerende pladegrænser har vi taget udgangspunkt i i Great Rift Valley og Afrikas Horn, hvor eleverne gennem øvelser og analyser har undersøgt, hvordan området gradvist er ved at løsrive sig fra det øvrige Afrika. Vi har også set filmen Kontinenternes Vandring - Afrika. Ved de konvergerende pladegrænser har vi især arbejdet med ocean-ocean-, ocean-kontinent- og i mindre grad kontinent-kontinent-kollisioner, da der ikke er akrive vulkaner ved disse grænser. Vi har brugt Google Earth til at undersøge pladegrænser, jordskælvsdybder, vulkaners placering og højdeprofiler. Eleverne har blandt andet undersøgt udviklingen af Hunga Tonga-Hunga Ha'apai ved hjælp af tidsserier af satellitbilleder og har på samme måde arbejdet med forskellige vulkaner i grupper. I forbindelse med pladetektonik har vi arbejdet med Alfred Wegener og teorien om kontinentaldrift. Vi har diskuteret, hvorfor hans teori i begyndelsen blev afvist, og hvordan moderne undersøgelser af havbunden og pladetektonik senere bekræftede hans idéer. Derudover har vi undersøgt Jordens kontinenter gennem geologisk tid, herunder hvordan Danmark har bevæget sig i forhold til ækvator gennem de seneste 600 millioner år. Vi har arbejdet med sammenhængen mellem pladegrænser, magmatyper og vulkantyper, herunder betydningen af magmaens viskositet og indhold af silica (SiO₂). Der har været fokus på forskellen mellem mørke bjergarter som basalt og lyse felsiske bjergarter som ryolit samt deres betydning for vulkaners udbrudstyper. Eleverne har i grupper arbejdet med selvvalgte vulkaner og holdt oplæg om deres geologiske baggrund, udbrudstyper og konsekvenser for mennesker og miljø. Vi afsluttede forløbet med den geologiske cyklus. Vi gennemgik magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter, og var på tur rundt på Christianshavn for at identificerede bjergarter fra hele Rigsfællesskabet i byrummet. KERNESTOF Fra ”Indledning” til og med ”Divergerende pladegrænser” https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html Afsnittet om Viskositet https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html SUPPLERENDE https://dinosaurpictures.org/ancient-earth#240 Kontinenternes rejse Afrika Film Tonga volcanic eruption changed the shape of Pacific seafloor!: https://www.youtube.com/watch?v=Q4cLxYB_r_g Bjergartscyklus-lektion.pdf Marianne Levinsen renoverer Christianshavns Torv : https://www.youtube.com/watch?v=SLBAS1oBkk4 ØVELSE great rift øvelse.docx vilde vulkaner_oplæg.pptx Bjergarter fra hele Kongeriget på Christianshavn.docx
Indhold	Kernestof: 1) Opstart på "Er vulkaner gode naboer?" 2) Kontinenternes vandring og pladetektonik.docx 1) Gennemgang af lektie Afsnit Hvis I ikke blev færdige sidst - er dette lektie :) I skriver opgave om Great Rift Tonga_Pladetektonik.docx description skal læse om de konvergerende Lithosfæreplader (7 klik/sider) https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.php 1) Gennemgang af destruktive pladegrænser - vi kigger på dybden af jordskælv ved pladegrænserne. I skal læse om konvergerende pladegrænser (destruktive pladegrænser) Krakatau: Sophia, Sigurd og Nikoline I skal arbejde selv. 1) Færdiggøre fremlæggelser 1) Den geologiske cyklus - Gennemgang af Teori Vi tager ikke i Dyrehaven, men mødes i L61 og tager en geologisk tur på Christianshavn Geoviden 4 2012.pdf
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 11,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Er der olie nok i fremtiden? Vi finder olie – Energi, råstoffer og Danmarks undergrund I dette forløb har vi arbejdet med dannelsen af olie og naturgas samt betydningen af fossile brændstoffer for det danske energiproduktion. Der har været fokus på både de geologiske processer bag oliedannelse og de samfundsmæssige udfordringer knyttet til energiforbrug, klima og den grønne omstilling. I undervisningen har vi arbejdet undersøgende med geologiske profiler og modeller for olieforekomster. Eleverne har analyseret tværsnit af undergrunden og diskuteret, hvor man mest hensigtsmæssigt ville placere en boreplatform ud fra lagfølge, strukturer og mulige oliefælder. Der har været fokus på at beskrive geologiske lag, genkende reservoir- og seglbjergarter samt forklare, hvorfor olie ophobes bestemte steder i undergrunden. Vi har desuden analyseret den danske olie- og gasproduktion og arbejdet med modeller for udviklingen i produktionen gennem tiden. I den forbindelse arbejdede vi med begreber som reserver, ressourcer, Peak Oil, Hubberts klokke og P-R-ratio samt forskellen mellem primære, sekundære og tertiære metoder til olieudvinding. Vi diskuterede forskellige syn på fremtidens energiforsyning med fokus på optimister og pessimister i debatten om fossile brændstoffer. ............................................................................................................ Som afslutning på året arbejdede vi med Danmarks istidslandskaber. Vi var på ekskursion til Dyrehaven, hvor vi undersøgte landskabsformer skabt under den seneste istid, herunder randmoræner, smeltevandssletter og dødislandskab med dødishuller. KERNESTOF Naturgeografi- Vores Verden: Olie verdens vigtigste råstof s. 62-79 SUPPLERENDE https://ens.dk/analyser-og-statistik/aarlig-energistatistik https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2022/10/geoviden_farvel-til-olie_2022.pdf s. 4-5, 10-15 https://www.gapminder.org/tools/ ØVELSER Vi finder olie
Indhold	Kernestof: 1) Vi snakker om energiproduktion og energiforbrug med fokus på Danmark Energiforbrug og produktion.pptx 1) Vi snakker om energiproduktion og energiforbrug med fokus på Danmark Energiforbrug og produktion.pptx I skal læse side 62 til 66OLIE.pdf (Læg vægt på oliedannelse) Afsnit Er_der_olie_i_Groenland (4).docx description I dag skal I arbejde selv. I må gere arbejde på skolen og I må også gerne arbejde hjemme. OLIE.pdf s.66-71 description 1) Vi leder efter olie.docx Lektie Ekskursionsguide til Dyrehaven.pdf description Vi mødes i Ringen kl 13.05. hvis I selv kommer derop så ses vi på Klampenborg station kl 13.40 :) Eksamensspørgsmål i naturgeografi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Eksamensspørgsmål Eksamensspørgsmål i naturgeografi C Valghold 1: Er der drikkevand nok i Danmark? Redegør for vandets kredsløb Diskuter om vi i Danmark har et bæredygtigt forbrug af grundvand og kom ind på, hvorfor vores drikkevand er truet i Danmark. 2: Hvad sker der ved et skybrud over København? Redegør for hvad der sker med nedbør i byen og i det åbne land. Diskuter om der er risiko for oversvømmelse ved ekstremnedbør i København og kom med forslag til hvad man kan gøre for at mindske risikoen for oversvømmelse i København. 3: Klimaforandringer i Arktis Redegør for det arktiske klima Vurder og diskuter hvordan klimaforandringerne kan komme til udtryk i Arktis. 4: Når havisen smelter Redegør for Grønlandspumpen. Diskuter hvad det har af betydning for Arktisk at der er mindre havis om sommeren. 5: Er alle vulkaner lige farlige? Gør rede for den pladetektoniske model og sammenhængen mellem pladetektonik og dannelsen af vulkaner. Vurder hvilken betydning viskositeten har for vulkanernes udbrud. 6: Er vulkaner gode naboer? Gør rede for den pladetektoniske model og sammenhængen mellem pladetektonik og dannelsen af vulkaner. Diskuter fordele og ulemper ved at bo tæt på en vulkan. 7: Hvordan finder vi olie i Nordsøen? Redegør for oliedannelse i Nordsøen. Vurder selvforsyningsgraden af olie og energi generelt i Danmark og diskuter, hvad Danmark skal gøre ved selvforsyningsgraden i fremtiden. 8: Er der olie nok i Danmark? Redegør for produktion og forbrug af olie i Danmark. Vurder olieressourcer og -reserver i Danmark og diskuter, hvad vi skal gøre i Danmark for at have energi nok. (udover spørgsmålet vil der stå denne tekst og være vedhæftet 3 bilag du ikke kender) Du skal give en faglig uddybet besvarelse af ovenstående spørgsmål, med inddragelse af nedenstående bilag. Derudover SKAL du inddrage relevant feltarbejde, laboratoriearbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen, der uddyber og/eller perspektiverer din besvarelse. Husk også at inddrage andet materiale fra undervisningen i naturgeografi, der kan understøtte din besvarelse – herunder andre figurer du finder relevante.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb