Holdet 2025v psC/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Anne Louise Hede Broberg, Gitte Krogsgaard Andersen
Hold 2025v psC/2 (23g psC/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 Barndommens betydning
Titel 3 Mennesket i flokken
Titel 4 Læring og motivation i en digitaliseret verden
Titel 5 Forløb 0

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Klassenotesbogen i office365
Ordnet.dk
Onenote
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Barndommens betydning

I dette forløb arbejder vi med individets udvikling i et livslangt perspektiv, men med særligt fokus på barndommens betydning, herunder samspil mellem arv og miljø.
I første del af forløbet har vi fokus på omsorgspersoners betydning for barnets udvikling, herunder evnen til at kommunikere og danne relationer til andre mennesker. I anden del af forløbet undersøger vi, hvad omsorgssvigt er, og hvilke konsekvenser det kan have. Her lærer vi også om mønsterbrud og resiliens.

Vi starter med at undersøge, hvordan vi bliver til dem vi er - og hvorfor vi er forskellige. Vi  ser uddrag af dokumentaren "Kan videnskaben spå om fremtiden", hvor resultater fra The Dunedin Study præsenteres (forskellige personlighedstyper) og vi dykker ned i femfaktormodellen (OCEAN). Eleverne introduceres til Dion Sommers dynamiske systemteori, herunder epigenetik, som er med til at nuancere forholdet mellem arv og miljø. Vi ser i den forbindelse uddrag af DR dokumentaren "En farlig arv".
Tilknytningsteorien belyser hvordan de tidlige relationer påvirker individet (Bowlby og Ainsworth) og Daniels Sterns teori giver en forståelse af god omsorg (bl.a. ansigtsduetter og affektiv afstemning).
Vi ser "Er du mors lille dreng" og diskuterer dokumentarens fremstilling af Jørns udvikling og sammenholder den med psykologisk teori. Vi forholder os kritisk til dokumentarens fremstilling og diskuterer andre mulige forklaringer (arv versus miljø).
Vi læser om Else Christensens forståelse af omsorgssvigt) og trækker en historisk linje til Harry Harlows abeforsøg. I forlængelse af vores fokus på omsorgssvigt introduceres eleverne til begreberne sårbarhed og resiliens. Vi ser dokumentaren Min barndom i helvede og læser om Kauai-undersøgelsen. Desuden arbejder vi i slutningen af forløbet med Albert Banduras bobo-doll eksperiment (rollemodeller).
Vi arbejder løbende med metode, idet eleverne forholder sig kritisk til de undersøgelser, der inddrages. Vi træner psykologifaglig analyse og anvendelse af psykologisk viden.

Vi arbejder under følgende overskrifter:

Hvordan bliver vi til dem vi er?
Dion Sommers dynamiske systemteori, herunder epigenetik
Dunedin undersøgelsen (personlighedstyper)
Femfaktormodellen (OCEAN) - personlighed

Hvilken betydning har de tidlige relationer
Tilkntyningsteori (John Bowlby & Mary Ainsworth)

Hvad er god omsorg?
Daniel Stern

Hvad er omsorgssvigt?
Else Christensen + Harry Harlows abeforsøg

Hvilke konsekvenser har omsorgssvigt?
Børns reaktioner

Hvorfor bliver nogle mennesker mønsterbrydere?
Dion Sommers dynamiske systemteori
Resiliens og sårbarhed
Kauai-undersøgelsen
Albert Bandura social indlæring (bobo-doll eksperiment)

Faglige mål:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens
- identitet og personlighed
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier

Materiale
Ole Schultz Larsen (2008-2018): Psykologiens veje (3. udg)
s. 100-106 (tilknytningsteori)  
s. 119-120 (Harry Harlow)
s. 126-129 (børns reaktioner på omsorgssvigt)
s.130-135 (risiko og resiliens)

Magnus Riisager (2021): PsykC
s. 51-54 øverst (Femfaktormodellen - OCEAN)
s. 60-66 (Daniel Stern)
s. 43-46 (Dion Sommers dynamiske systemteori)

Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning (2018): Undersøgelser i psykologi, Systime,  s. 7-15 (metode)

Inger Thormann: "Omsorgssvigt" i Den nye psykologihåndbog, 2000, Gyldeldal, s. 61-70

Supplerende stof:
Ulla Søgaard: Psykologi - aktuelle teorier og nyere forskning, Gyldendal s. 97-100 (Martin Seligman / indlært hjælpeløshed)

"Tidligt skadede adoptivbørn har alvorlige psykiske problemer som voksne" (2017), videnskab.dk
https://videnskab.dk/krop-sundhed/tidligt-skadede-adoptivboern-har-alvorlige-psykiske-problemer-som-voksne/

Marcus Aggersbjerg: "Drengen der spillede barn" (2004) uddrag fra artikel i Ud og Se, DSB

TV2: Kan videnskaben spå om fremtiden #1 (uddrag om personlighed og selvdisciplin undersøgt i The Dunedin Study)

TV2 dok. Er du mors lille dreng (1998)

Dokumentar: Min barndom i helvede (2012)

Uddrag af "En farlig arv" (https://www.dr.dk/drtv/serie/en-farlig-arv_150703)

Diverse youtube klip (still faced mother, strange situation, social refereren)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mennesket i flokken

I dette forløb arbejder vi med overskriften ”Mennesket i flokken” og undersøger, hvordan menneskers tanker, følelser og handlinger påvirkes af de sociale grupper og fællesskaber, de indgår i. Forløbet har fokus på gruppedynamikker, fordomme, konflikt, konformitet, lydighed, ondskab og mobning. Forløbet indledes med læring om stereotyper og fordomme, hvor eleverne ligeledes introduceres til begreber som  diskrimination, stereotypitrussel og stereotypiboost samt til social identitetsteori og Allports kontaktteori som forklaringer på, hvordan fordomme opstår og kan reduceres. Herefter arbejder vi med, hvordan grupper påvirker individet. Eleverne lærer om forskellige gruppetyper, konformitet (normativ og informativ), gruppetænkning og gruppepolarisering. Klassiske eksperimenter som Solomon Aschs konformitetsforsøg og undersøgelser af bystandereffekten inddrages. Dernæst undersøges konflikter mellem grupper gennem Muzafer Sherifs Robbers Cave-forsøg og Tajfel og Turners minimalgruppeeksperiment, som perspektiveres via social identitetsteori med fokus på sociale kategoriseringer, identifikation, sammenligning og selvværd. Forløbet bevæger sig videre til spørgsmålet om, hvordan og hvorfor mennesker kan begå onde handlinger. Her arbejdes der med Stanley Milgrams lydighedsforsøg, kognitiv dissonans og Albert Banduras teori om moralsk frakobling. Dette perspektiveres til Philip Zimbardos Stanford-fængselseksperiment, herunder metodekritik, etik samt forklaringsniveauerne individ, situation og system. Afslutningsvis arbejder eleverne med mobning som gruppefænomen, hvor både et individualpsykologisk og et socialpsykologisk perspektiv inddrages. Forløbet afsluttes med en psykologifaglig analyse af dokumentaren Herlufsholms hemmeligheder, opsamling og eksamenstræning.


Stereotyper, fordomme og diskrimination
Allports kontaktteori

Hvordan påvirker grupper os?
Solomon Aschs konformitetsforsøg + bystander effekt

Hvorfor kommer grupper i konflikt?
Vi lærer om forskellige gruppetyper
Muzafer Sherifs konfliktteori (Robbers Cave)
Tajfel & Turners minimalgruppeforsøg og social identitetsteori

Kognitiv dissonans og moralsk frakobling
Stanley Milgrams lydighedsforsøg
Banduras teori om moralsk frakobling

Hvad driver almindelige mennesker til at begå onde handlinger?
Philip Zimbardos fængesleseksperiment

Mobning
Dan Olweus

Herlufsholms hemmeligheder
Psykologifaglig analyse

Faglige mål
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk forskning, herunder psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder til at undersøge disse problemstillinger
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
–formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof
Socialpsykologi:
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
-Konformitet og bystandereffekt
-Gruppetænkning og gruppepolarisering
-Intergruppekonflikt og social identitetsteori
-Lydighed over for autoriteter

Kognitionspsykologi:
-Kognitiv dissonans og moralsk frakobling
-Sociale kategoriseringer (stereotyper og fordomme) og internalisering
-Selvopfattelse og selvværd

Udviklings- og personlighedspsykologi:
-Identitet og tilhørsforhold
-Sårbarhed, resiliens og social eksklusion

Øvrigt:
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur

Materiale:
Ole Schultz Larsen (2008-2018): "Psykologiens veje" (3. udg.)
s. 375 + 378-381 (forskellige grupper)
s. 381-386 (Solomon Asch + gruppepolarisering og gruppetænkning)
s. 386-391 (ekkokamre og mobning)
s. 391-392 (Muzafer Sherifs Robbers Cave forsøg)
s. 470-474 (Stanley Milgrams lydighedsforsøg)
s. 474-477 (Zimbardo og virkelighedens fængsel)
s. 477-481 (Moralsk frakobling)
s. 481- ? (Det onde som frihed)

Magnus Riisager (2021): "PsykC"
s. 43-46 (Dion Sommers dynamiske systemteori)
s. 74-77 (Social identitetsteori)
s. 193-196 (Fordomme)
s. 202-203 (Allports kontaktteori)

Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning (2018): Undersøgelser i psykologi
Ville du reagere på røg i lokalet, hvis ingen andre gjorde? s. 30-32
(bystandereffekt)
Er din egen klasse bedre end parallelklassen? s. 21-24
(minimalgruppeforsøg)
Er blondiner dummere end brunetter?, s. 34-36
(stereotypitruslen og -boost)
Imiterer du andres voldelige handlinger? s. 126-129
(Banduras bobo doll)
Metode, s. 7-15

”The pain of social rejection”, Kirsten Weir, 2012, 43(4), American Psychological Association

“Mobning og fællesskaber”, Børns Vilkår

Supplerende stof:
Forenet med fjenden, Kanal 5, 2018

DR Hjernevask – Flokdyr eller egotripper, 2013

DR Hjernevask – Hvornår vil du skade et andet menneske?, 2013

DR Herlufsholms Hemmeligheder, 2022

Phillip Zimbardo: The Psychology of Evil (2008), TED Talk
https://www.ted.com/talks/philip_zimbardo_the_psychology_of_evil?language=en

”5 Minute History Lesson, Episode 3: Robbers Cave”, Youtube

”Asch Conformity Experiment”, Youtube

"Politiken Drengekor", Youtube

"Giv din tryghed videre – togstationen", Youtube

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Læring og motivation i en digitaliseret verden

Under overskriften "Læring og motivation i en digitaliseret verden" undersøger vi, hvordan menneskets tænkning, motivation og adfærd påvirkes i en hverdag præget af digitale medier. Forløbet har fokus på, hvordan vi lærer, hvad der motiverer os, og hvilke kognitive processer der understøtter eller forstyrrer læring. Forløbet indledes med motivation, hvor eleverne arbejder med Ryan & Decis selvbestemmelsesteori samt Banduras begreb self-efficacy. Herefter arbejder vi med perception og opmærksomhed med afsæt i kognitiv psykologi. Eleverne lærer om, hvordan vi fortolker verden gennem kognitive skemaer, samt hvordan opmærksomhed fungerer (selektiv opmærksomhed, multitaskning, automatiserede og kontrollerede processer). I forlængelse heraf arbejder vi med hukommelse og læring, hvor eleverne introduceres til centrale hukommelsesmodeller og får indsigt i, hvordan viden lagres og genkaldes. Dernæst sættes fokus på selvdisciplin og tankemønstre gennem arbejde med Carol Dwecks forskning i Fixed og Growth Mindset. Vi kobler til viden om selvdisciplin (Marshmallow study) og læser artiklen "Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligens". Som et led i forløbet arbejder vi med læring og køn (Ane Qvortrups forskning i gymnasiet) og undersøger forklaringer på, hvorfor piger får højere karakterer end drenge i gymnasiet. I slutningen af forløbet kigger vi mere specifikt på, hvordan det er at være gymnasieelev i det senmoderne samfund (Anthony Giddens). Vi undersøger bl.a., hvordan pres om præstation i skolen og valg af uddannelse kan opleves som stressende og være medvirkende årsager til psykiske belastninger. Vi arbejder med akut og kronisk stress, forskellige copingstrategier samt faktorer der gør, at nogle er mere sårbare for at udvikle stress end andre. Vi inddrager desuden viden om social sammenligning og flertalsmisforståelser og perspektiverer til unges brug af SoMe.


Fokus på motivation
Ryan & Decis selvbestemmelsesteori
Albert Banduras sociale indlæringsteori og self-efficay
Flowteorien

Opmærksomhed og perception
Top-down og bottom-up processer
Selektiv opmærksomhed, multitasking, automatiserede og kontrollerede processer

Hukommelse
Fokus på hukommelsesmodeller
Sensorisk hukommelse, korttids- og langtidshukommelse, implicit og eksplicit

Indlæring - fra behaviorisme til kognitiv psykologi
Klassisk og operant betingning
Dyb indkodning, læringsfremmende og læringshæmmende faktorer

Hukommelsens upålidelighed
Rekonstruktiv hukommelse, blitzerindringer, falske minder

Tankemønstre og ChatGPT ift. indlæring
Carol Dwecks forskning (fixed og growth mindset)
Kahnemans dobbeltprocesteori

Selvdisciplin, køn og læring
Ane Qvortrups undersøgelse

Stress i gymnasiet
Teori om stress og copingstrategier
Individuelle faktorer (herunder femfaktormodellen fra tidligere forløb)

Ung i det senmoderne samfund
Giddens (det senmoderne samfund og identitetsteori)
Social sammenligning og flertalsmisforståelse


Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde  

Kernestof:
Kognitiv psykologi
- Perception, opmærksomhed og hukommelse
- Kognitive skemaer, informationsbearbejdning og læring
- Kognitive processer

Socialpsykologi
- Social indlæring (Bandura)
- Social perception (halo- og Rosenthal-effekt)
- Social sammenligning og flertalsmisforståelser
- Køn og sociale forklaringer på forskelle i læring
- Det senmoderne samfund (Giddens)


Udviklings- og personlighedspsykologi
- Motivation (selvbestemmelsesteori, self-efficacy)
- Mindset (fixed vs. growth)
- Selvdisciplin og personlighedsfaktorer
- Individuelle forskelle i forhold til copingstrategier og håndtering af stress

Øvrigt:
- Kulturelle forskelle
- Læring gennem digitale medier (herunder AI)

Materiale:
Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (3. udg.)
s. 138-145 (behaviorisme)
s. 167-172 øverst (hukommelse)
s. 176-183 (opmærksomhed og perception)
s. 185-186 øverst (Rosenthal effekt og Halo-effekt)
s. 189-199 (hukommelse)
s. 405-410 (social sammenligning
s. 323-326 øverst (Giddens og Ziehe)

Magnus Riisager (2021): PsykC (1. udg.)
s. 124-127 (motivation)
s. 133-134 (Kahnemans dobbeltprocesteori)
s. 157-158 (flertalsmisforståelse)
s. 164-173 (stress)
s. 146-148 (Giddens)

Charlotte Tieka Jensen og Katrie Quorning (2018): Undersøgelser i psykologi, Systime,
s. 7-15 (metode)

Svein Magnussen (2004): Vidnepsykologi, pålidelighed og troværdighed i dagligliv og retssal
s. 101-103: ”Stressniveau og hukommelse”

Dorte Ågård: “Drop ansvaret for egen læring”, Weekendavisen, 2011

Antonia Scholkmann: “Sådan burger du ChatGPT uden at blive dummere,” Videnskab.dk, 30.01.2025

Thomas Nielsen: ”Selvdisciplin er vigtigere for unges uddannelse end intelligens”

Marie Bille: ”Gymnasielærer kan modvirke karaktergabet mellem drenge og piger”, Gymnasieforskning, 2022

Ann-Sophie Holm: ”Flere og flere unge mistrives: - Jeg brød fuldstændigt sammen”, TV2, 13.10.2022

Ditte Dalum Christoffersen: ”Kedsomhed kan skabe svage elever”, Videnskab.dk, 29.04.2018

S. Wørts & J. Møller: ”Gymnasiepiger føler, de har sværere ved at koncentrere sig end gymnasiedrenge”, DR, 16.11.2018

Supplerende stof:
“Can You Get Through This Multitasking Test?”, YouTube, 04.08.2016

“Selective attentionst test”, YouTube, 10.03.2010”

“Carol Dweck: The Effect of Praise on Mindsets”, YouTube, 12.06.2010

“The Marshmallow Test”, YouTube, 24.09.2009

”Derfor er din hukommelse fuld af fejl”, YouTube, 25.03.2021

”How to Make Stress Your Friend”, YouTube, 04.09.2013

“Historien om menneskehjernen: Hukommelse”, DR, 2023

”Hjernevask: Kan du stole på din hukommelse?”, DR, 2013

”Drengene mod pigerne (afsnit 1: jagten på det høje snit)”, TV2, 2017

”Tværs: Er Alexander en fiasko?”, DR, 2021

”Limbo – når sabbatår er fucked”, DR3, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 0

Klassenotesbogen i office365
Ordnet.dk
Onenote
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer