Holdet 2025v psC/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Ann-Louise Ljungcrantz
Hold 2025v psC/1 (23g psC/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0 Tilladte hjælpemidler til mdt. prøver
Titel 2 Introduktion til psykologi
Titel 3 Tema: Barndommens betydning for det gode liv
Titel 4 Tema: Læring og erkendelse i en digital verden
Titel 5 Tema: Det sociale gymnasieliv… på godt og ondt
Titel 6 Opsamling og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0 Tilladte hjælpemidler til mdt. prøver

Klassenotesbogen i office365
Ordnet.dk
Onenote
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til psykologi

Formålet med forløbet er at introducere til psykologi som videnskabeligt fag. Eleverne skal forstå psykologien som en teoripluralistisk videnskab, der bygger på hhv. store teorier samt på moderne forskning, eksperimenter og undersøgelser. Forløbet giver desuden en introduktion til en metodeforståelse af faget samt et grundlag for at kunne forholde sig kritisk til psykologiske teoriers empiriske grundlag.

Materialer:
• Jensen & Quorning (2018) Metode og kritiske overvejelser s. 7-16 + ”Tror du, at du består eksamen” s. 38-41” I Undersøgelser i psykologi. Systime
• Aron et. al. Kærlighedseksperiment.
• Thuns kommunikationen 4 niveauer. Fra Psykologiens veje: https://psykveje.systime.dk/?id=5449#c12183



Faglige mål:
• Demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
• Redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
• Demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden

Pensum: 10 sider

Oversigt:
Introduktion til psykologi. Hvad er psykologi?
Timen vil introducere til faget psykologi og have fokus på forskellen på common sense og videnskabelig psykologi


Hvordan arbejder vi metodisk i psykologi?
Fokus på metodeforståelse i psykologi og på formulering af psykologifaglige problemstillinger


Forsøgseffekter og fejlkilder. Hvorfor er kritisk tænkning centralt i psykologifaget?




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Tema: Barndommens betydning for det gode liv

Barndommens betydning for det gode liv: Hvilken betydning har tilknytning, omsorgssvigt og resiliens i barndommen for individet og dets videre udvikling i livet?

Forløbets formål er at introducere, hvilken betydning barndommen har for individet og dets udvikling. Vi vil beskæftige os med betydningen af barndommen, herunder tilknytning og resiliens og forsøge at besvare spørgsmålet:  Hvilken betydning har tilknytning, omsorgssvigt og resiliens i barndommen for det senere liv? Fokus er derfor på den tidlige udvikling, men vi vil forholde os perspektiverende til det senere liv. Omdrejningspunktet er forældre-barn relationens betydning for barnets udvikling, herunder evnen til at kommunikere og det at kunne indgå i et fællesskab. Forløbets første del lægger vægt på begrebet omsorg, mens forløbets anden del lægger vægt på omsorgssvigt, resiliens og mønsterbrud.

Materiale:
Magnus Riisager (2021): PsykC
s. 51-54 øverst (Femfaktormodellen - OCEAN)
s. 42-46 + 55. (Epigenetik og Dion Sommers dynamiske systemteori)
s. 60-66 (Daniel Stern)
s 56-58 (Tilknytning)
s. 93-98 (Sårbarhed og resiliens”)

Ole Schultz Larsen (2008-2018): Psykologiens veje (3. udg)
s. 71-73 (Temperament)
s. 132-134 (Kauai-undersøgelsen)
s. 160-162 (Fire opdragelsesstile)

Jensen & Quorning Undersøgelser i psykologi
s. 151-153 (Hvordan er din personlighed?)
s. 126-129 (Imiterer du andres voldelige handlinger)
S. 137-144 (Påvirker din tilknytningsstil dine kærlighedsforhold)
s. 114-117 (Hvad er vigtigst for spædbørns udvikling)

Ravn & Wolf (2015) Psykologi -fra celle til selfie. Columbus
s. 12-14 (omsorgssvigt)

TV2: Kan videnskaben spå om fremtiden #1 (uddrag om personlighed og selvdisciplin undersøgt i The Dunedin Study)
TV2 dok. Er du mors lille dreng (1998)
Diverse youtube klip (still faced mother, strange situation)



Pensum 75 sider

Faglige mål
– demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Oversigt:
Øjenåbner: Arv eller miljø?
Fokus på diskussionen omkring arv og miljø, herunder hvad den epigenetiske forskning kan bidrage med i forhold til diskussionen

Personlighed og temperament:  Hvordan bliver vi til dem, vi er?
Fokus på hvad personlighed er og personlighedens betydning i livet. vi skal desuden se på medfødte forskelle som temperament.

Barnets tidlige udvikling: Hvad karakteriserer de første år i et barns udvikling?
Fokus på barnets emotionelle udvikling, herunder  hvilken betydning forældre-barn-interaktioner har for barnets sociale udvikling.

Tilknytning: Hvilken betydning har de nære relationer i barndommen?
Fokus på udvikling af tilknytning og forskellige tilknytningstyper hos børn. Vi skal undersøge betydningen af omsorgspersoner og hvordan manglen på omsorg kan danne grobund for manglende evne til at danne gode relationer i voksenlivet.

Forældre - hvor stor betydning har forældres opdragelsesform?
Fokus på hvordan opdragelse former individet og at lære at skelne mellem fire klassiske opdragelsesstile.

Omsorgssvigt: Hvilken betydning har omsorgssvigt for barnets videre udvikling?
Fokus på hvordan omsorgssvigt påvirker barnets udvikling

Individuelle faktorer: Sårbarhed og resiliens: Hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer spiller ind på barnets udvikling?
Fokus på resiliensbegrebet, herunder de risiko- og beskyttelsesfaktorer som påvirker barnets udvikling.

Social arv og mønsterbrud: Hvorfor er nogle børn i stand til at bryde den sociale arv?
Fokus på hvad der kendetegner mønsterbrydere og hvordan mønsterbrudsprocessen foregår






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema: Læring og erkendelse i en digital verden

Læring og erkendelse i en digital verden: I hvor høj grad påvirker digitaliseringen vores tænkning og læringsprocesser?

Forløbet har fokus på, hvordan vi mennesker lærer ting og forstår den verden, der omgiver os. Vi vil desuden undersøge, om digitaliseringen påvirker vores tænkning og læreprocesser. Vi arbejder med de kognitive processer, som vi bruger til at erkende og forstå verden med (herunder perception, opmærksomhed, hukommelse, tænkning). Vi arbejder med opmærksomhed, kognitive skemaer, indre, ydre faktorer, automatiske over for kontrollerede processer, perception herunder bottom up, top down processer. Vi vil også berøre teorier inden for pædagogisk psykologi, herunder motivation (selvdeterminismeteorien), social indlæringsteori (Bandura) og indlært hjælpeløshed (Seligman).

Materialer:

• Magnus Riisager (2021): PsykC (1. udg.)
s.101-105 (om Opmærksomhed)
s. 108-113 + s 118-120 (Om hukommelse)
s. 133-136 (Kahnemans dobbeltprocesteori)
s. 132-133 (Piaget og Vygotsky)

• Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (3. udg.)
(Om motivation) https://psykveje.systime.dk/?id=5729#c13837

• Læreroplæg om Dweck: Fixed og growth mindset
• Carol Dweck / Fixed og growth mindset:
https://www.youtube.com/watch?v=TTXrV0_3UjY&t=2s
• Marie Bille: "Gymnasielærere kan modvirke karaktergabet mellem drenge og piger" i Gymnasieforskning nr. 26, 2022
• The Marshmallow Study Revisited, Rochester University, https://video.byui.edu/media/t/1_v8ckgnr7
• Lærere glemmer at arbejde med elevers arbejdshukommelse, uddrag fra artikel fra Kristeligt Dagblad (23.11.2011)
• Dokumentar: Din forunderlige hjerne – Hvad er virkelighed
• BBC-dokumentar: The battle in your mind
• P3:  Derfor er din hukommelse fuld af fejl. https://www.youtube.com/watch?v=1tzI_jPT3Qc


Pensum 85 sider

Faglige mål:
I skal kunne
– demonstrere et bredt kendskab til kognitiv psykologi i forhold til det normalt fungerende menneske.
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger.
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat

Oversigt:
Øjenåbner. Er du motiveret?
Fokus på motivation ud fra Ryan & Decis selvbestemmelsesteori. Vi skal desuden undersøge, hvad Online-undervisning kan gøre ved motivationen med udgangspunkt i Baileson begreb om Zoom-fatique.

Sansning og perception: Hvordan fortolker vi sanse-stimuli?
Fokus på hvordan vi behandler de informationer og stimuli (sanseindtryk) vi får fra os selv og omverden. Vi skal desuden se på gestaltlovene.

Opmærksomhed: Hvilke indre og ydre faktorer påvirker vores opmærksomhed?
Fokus på opmærksomhed, herunder selektiv og delt opmærksomhed og multitasking

Hukommelse: Hvorfor er hukommelse vigtig for os som menneske?
Fokus på hukommelsesmodeller (Richard Atkinsons og Richard Shiffrins flerlagermodel og
standartmodellen)

Tænkning og forståelse – hvordan tager vi beslutninger?
Fokus på Kahnemans dual process-teori.  Vi vil desuden undersøge de sociale mediers betydning især mht. beslutningstagen.

Læringsteorier: Hvordan lærer vi?
Fokus på Piagets og Vygotskys læringsteorier

Læring og tankemønstre. Har måden vi tænker om læring betydning for indlæring?
Fokus på Carol Dwecks mindset-teori (fixed and growth-mindset)

Læring, stereotyper og fordomme. Er du fordomsfuld?
Fokus på stereotyper og fordomme og hvordan det kan påvirke en læringssituation

Læring og køn: Hvordan lærer vi, og er der forskel på drenge og piger i skolen?

Læring og digitalisering
Fokus på digitaliseringens fordele og ulemper i forhold til læring











Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tema: Det sociale gymnasieliv… på godt og ondt

Det sociale gymnasieliv… på godt og ondt

Formål:
Forløbet har fokus på at give eleverne indsigt i de gruppepsykologiske mekanismer og processer, som præger gymnasielivet – både de positive sider ved fællesskaber og de udfordringer, der kan opstå, som fx social eksklusion og mobning. Forløbet bevæger sig fra 1) hvem unge er, (2) Hvad presser dem (3) Hvorfor fællesskaber betyder alt  (4) Hvordan fællesskaber kan skride, (5) Hvordan konflikter og eksklusion opstår (6) og slutter med hvordan vi bygger stærkere gymnasiekulturer. Forløbet indtænker karrierelæring (kort interview med en af deres forældre omkring deres uddannelse og ungdomsliv) samt innovation (eleverne skal med udgangspunkt i psykologifaglig teori udforme en ”code of conduct”/pamplet til det gode fællesskab.

Materialer:
Magnus Riisager (2021): PsykC (1. udg.)
s. 164-173 (Stress og copingstrategier)
s 74-76 (Social identitetsteori)
s 204-205 + s. 207-208 (Gruppepolarisering)

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (3. udg.)
s. 323-325 (En flodbølge af muligheder)
s. 411-414 (Holdninger og kognitiv dissonans)
s. 477-481 (Moralsk frakobling)
. S. 391-394 (intergruppekonflikter)
s. 385 (gruppetænkning)

Magnus Riisager.(2023) PsykB. Frydenlund
s.468-470 (Udmattelsesfølelse og utilstrækkelighed)

Jensen & Quorning (2018) Undersøgelser i psykologi. Systime
s.45-46 (Vil du give stød til en fremmed)
s. 26-28 (Gør du som alle andre)

Christian Skjødt PedersenTemaer i psykologi. Systime
Reduktion af fordomme og konflikt. Kan hentes her: https://temaertilpsykologi.systime.dk/?id=184

Øvrige artikler:
Teorien bag det nye socialdynamiske mobbesyn. Kan hentes:
https://rummelighed.org/h-teorien-bag-det-nye-socialdynamiske-mobbesyn/
Smerte ved social afvisning Af Kirsten Weir2012, bind 43, nr. 4: Kan hentes her: https://www.apa.org/monitor/2012/04/rejection

Artikel: For Lukas Blazek kan beslutninger være angstfulde. Det kan endda være svært at vælge en is 13. august 2025 Kristeligt-dagblad.dk

Dokumentar: Din forunderlige hjerne: Hvorfor har vi brug for andre mennesker
TV2: Herlufsholms hemmeligheder
DR Kortdoc: er Alexander en fiasko: https://www.youtube.com/watch?v=G3RZtYce2wc

Podcast: 2900 not happiness: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/fik-du-h%C3%B8rt-2900-not-happiness/id1652536305?i=1000632088680

Oversigt:

Øjenåbner: De danske unge i gymnasiet
Hvad karakteriserer de danske unge og det samfund, de er vokset op i?

Stress og copingstrategier: Hvorfor bliver gymnasieelever stresset?
Fokus på når livet er svært for gymnasieelever pga. stress og mistrivsel

Gruppefællesskab. Hvorfor har vi brug for at tilhøre en gruppe?
Fokus på fællesskabets kræfter, og hvorfor vi har brug for at tilhøre en gruppe
  
Gruppetænkning og konformitet: Hvorfor er det vigtigt at passe ind?
Fokus på når fællesskab bliver pres gennem konformitet og gruppetænkning

Gruppedynamikker og gruppepres: Hvorfor er det vigtigt at passe ind?
Fokus på når fællesskabet bliver pres gennem kognitiv dissonans og moralske frakoblinger
  
Autoriteter og socialt hierarki. Hvornår er man parat til at skade et andet menneske?
Fokus på når fællesskabet bliver pres pga. autoriteter og socialt hierarki

Relationelt perspektiv på mobning: Hvorfor opstår mobning i et fællesskab?
Fokus på når fællesskabet knækker og fører til mobning

Gruppepolarisering og konflikter: Hvordan opstår uenighed og konflikter i grupper?
Fokus på når fælleskabet knækker gennem gruppepolarisering og konflikt

Reduktion af fordomme og konflikter
Fokus på hvordan man skaber gode gymnasiefællesskaber ved at mindske konflikt og fordomme

Innovativ øvelse. Hver gruppe skal udarbejde en pamplet til studieretningstutorerne på Cg med gode råd til, hvordan de kan skabe et godt fællesskab og forebygge mobning i de nye klasser. De gode råd skal være funderet i psykologiske teorier og undersøgelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer