|
Titel
3
|
Teknologi, AI og metafysik
Med udgangspunkt i Agambens tekst fra hans blog arbejder vi med AI som et selvstændigt guddommeligt intellekt. Selvom AI er menneskeskabt rummer det nogle metafysiske elementer såsom ønsket om at afkoble sin intelligens fra denne verden, og det er netop en sådan intelligens, der beskrives i Aristoteles' teologi.
Derudover arbejder vi med sprog og kunstig intelligens ud fra udvalgte Wittgenstein-paragraffer samt John Searles artikel om emnet fra 1980.
I repetitionsforløbet er der også en anden Wittgenstein-tekst, men jeg lægger den også her, så jeg er sikker på du ser den.
293. Hvis jeg siger om mig selv, at jeg kun ved, hvad ordet ”smerte” betyder ud fra min egen erfaring, – må jeg så ikke også sige det samme om andre? Og hvordan kan jeg generalisere det ene tilfælde på en så uansvarlig måde?
Men alle siger jo til mig, at det kun er ud fra deres egne erfaringer, at de ved, hvad smerte er! – Lad os antage, at alle har en æske, hvori der findes noget, vi kalder en ”bille”. Ingen kan nogensinde få adgang til at se ind i andres æsker, og alle siger, at de kun ved, hvad en bille er, ved at betragte deres egen bille. – Så kunne det jo være, at alle havde noget forskelligt i deres æsker. Ja, man kunne endda forestille sig noget, der hele tiden forandrede sig. – Men hvad nu, hvis ordet ”bille” alligevel havde en brug for disse mennesker? – Så ville det ikke være betegnelsen for en ting. Tingen i æsken hører slet ikke med til sprogspillet; ikke engang som et noget: For kassen kunne også være tom. – Nej, denne ting i kassen kan ”forkortes væk”; hvad end denne ting er, er det noget overflødigt, der kan reduceres bort.
294. Hvis du siger, at han ser et privat billede for sig, som han beskriver, har du trods alt gjort en antagelse om, hvad han har for sig. Og det betyder, at du kan beskrive eller beskriver det nærmere. Hvis du medgiver, at du slet ikke har nogen anelse om, hvad det er, han har for sig, – hvad får dig så alligevel til at sige, at han har noget for sig? Er det ikke det samme, som hvis jeg sagde om en person: ”Han har noget. Men om det er penge eller gæld eller en tom kasse, ved jeg ikke.”
Endelig læser vi en passage fra Heideggers teknikskrift, om hvordan teknikken tvinger os ind i en særlig måde at være i verden på. Med et eksempel fra Rhinens vandkraft fastsætter teknikken en måde at se naturen på og gør os blinde over for andre aspekter af naturen end den natur, der kan udnyttes.
På samme måde med forholdet mellem AI og tænkning. AI overtager tænkningens rolle, så længe vi ikke har gjort os klart om den blot er et redskab, der skal hjælpe os eller om den faktisk allerede har overtaget al tænkning for os.
Begreber: Aristoteles' gudsbegreb som ubevæget bevæger og tænkningens tænkning, tænkning, der tænker sig selv, dvs. har sin egen tanke som genstand. Frembringende videnskab, som har sit formål i noget andet end sig selv vs. teoretisk videnskab, som har sit eget formål.
Wittgensteins sprogspil og livsformer. Anticartesiansk vidensbegreb. Du kan ikke have viden om dine egne smerter, men du kan godt have viden om en andens smerter eller dine egne fortidige smerter. Når du ved noget, er det ikke, fordi du har en klar og distinkt idé om det (Descartes), men fordi du har lært sproget og kan knytte ord med kontekster.
PENSUM:
Giorgio Agamben, On Artificial Intelligence and Natural Stupidity.
Aristoteles, Metafysik, Lambda, 1072a 27-1072b 31.
M. Heidegger, Spørgsmålet om teknikken, s. 42-44.
J. Searle, The Chinese Room.
L. Wittgenstein, Filosofiske undersøgelser, §§ 197-198 samt 205 og 211 samt 293-294.
De to sidste paragraffer, 293-294, er først læst i repetitionsforløbet.
|