Holdet 2025v SaB/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Kristine Barkholt
Hold 2025v SaB/1 (23g SaB/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bysociologi
Titel 2 Partier, vælgere og politisk kommunikation - KV25
Titel 3 EU
Titel 4 Økonomi og arbejdsmarkedet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bysociologi

I dette forløb om bysociologi har vi arbejdet med Bourdieus begreber om felt, kapital og symbolsk vold til at forstå og beskrive udviklinger, der sker i byen. Af teoretiske perspektiver har eleverne også arbejdet med Sennetts visioner om den mangfoldige by og hans begreber om det dannende byrum og et modstandsrum. Derudover har eleverne arbejdet med Jacobs kriterier for gode byrum og Baumans teorier om den frygtbaserede by.

Vi har brugt de teoretiske perspektiver til at arbejde med konkrete problemstillinger som moderne storbyer står overfor. Vi har arbejdet med gentrificeringsbegrebet med Nordvestkvarteret i København som case, hvor eleverne har undersøgt forskellige holdninger til gentrificering ud fra avisartikler og undersøgt udviklingen i beboersammensætningen gennem statistik fra Københavns Kommunes statistikbank.
Derudover har vi arbejdet med dark design i byrum, undersøgt udviklingen i hjemløshed i København og hvordan man kan bruge de forskellige teoretiske perspektiver til at forstå dark design som fænomen.

I starten om slutningen af forløbet har elevere selv været ude og lave byrumsanalyser som de har arbejdet med i lyset af de teoretiske perspektiver. Først en fælles observation på Christianshavns Torv og Krøyers plads, og som afslutning på forløbet har eleverne i grupper været ude og lave større byrumsanalyser forskellige steder i København, hvor de både har observeret og interviewet. Forløbet sluttede af med at eleverne præsenterede deres analyser for klassen.

Formål
- Formålet med forløbet er, at eleverne kan forstå og anvende teoretiske perspektiver fra (by)sociologer til selv at undersøge og analysere byrum. Det indebærer en forståelse for sociologisk teori og begreber, samt metodisk kendskab til kvalitativ og kvantitativ metode. Eleverne skal også have en forståelse for hvilke samfundsfaglige problemstillinger, der knytter sig til byen som moderne fænomen.

Faglige mål
- Med afsæt i en selvvalgt problemstilling skal eleverne selvstændigt kunne undersøge byrum og på baggrund heraf diskutere relevante problemstillinger ift. fænomener som byfornyelse, gentrificering, stigende boligpriser osv.

Kernestof
- Social differentiering og kulturelle mønstre i byer i Danmark og i udlandet.
Kvantitativ og kvalitativ metode

Læsestof:
- Eskelund og Gustavussen: "Blik på byen. Introduktion til bysociologi", Columbus 2025, s. 7 - 12, 52-72, 97-104.

-Derudover avisartikler, podcast, dokumentar og videoklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 18,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Partier, vælgere og politisk kommunikation - KV25

Forløbet
Holdet har i dette forløb om politik fokuseret på partiadfærd, vælgeradfærd og udvikling i politisk kommunikation. Kommunalvalget 2025 har særligt været inddraget som case forløbet igennem, med besøg på Københavns Rådhus og rundvisning af børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, samt holdets deltagelse i en kommunalvalgsdebat på CG med unge kommunalpolitikere fra Københavns Kommune.

I starten af forløbet repeterede vi stof fra c-niveau: De politiske ideologer, politiske skillelinjer i form af værdi- og fordelingspolitik og de danske politiske partier placering i det aktuelle politiske landskab. Derefter havde vi fokus på at forstå og forklare partiadfærd med udgangspunkt i Downs model, Kaare Strøms model og Molins model. Efterfølgende arbejdede holdet med forskellige begreber og teorier til at forså udviklingen i vælgeradfærd med hovedvægt på begreberne om kerne- og marginalvælgere, classvoters og issuevoters. Vi har fælles i klassen analyseret vælgervandringer fra Folketingsvalget 2022 til nu.
     I sidste del af forløbet har vi fokuseret på politisk kommunikation. Vi har sammen haft fokus på den mediemæssige udvikling fra "traditionelle" medier til sociale medier undersøgt den betydning det har haft for måden, der føres politik på. Undervejs i forløbet har holdet lavet et lille projekt, hvor de har analyseret udvalgte politikeres instagramopslag og afslutningsvis har klassen lavet en synopsis på baggrund af forskellige typer af bilag. Klassen er i den sammenhæng blevet introduceret til synopsisgenren i samfundsfag.

Kernestof
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng herunder de politiske systemer i Danmark og EU


Faglige mål
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
-formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Læsestof
- Skov, Oliver Boserup, Bjørnstrup, Victor og Matthiesen, Tobias. Samf på B, Tema 6: Partier og vælgere - et politisk billede i forandring? s. 184 - 205
- Rasmussen, Finn Medier og politisk kommunikation. Kap 1: Politisk kommunikation s. 11-33
- Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologier og diskurser. Sprog I Magt I Politik, s. 116 - 127

Derudover diverse artikler, podcasts og dokumentarudsendelser, som fremgår af undervisningsbeskrivelsen samt af klassenotesbogen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis bysociologi 05-10-2025
Talepapir til Instagramoplæg 25-11-2025
Udkast til synopsis om medier og politik 09-12-2025
Synopsis medier, politik og demokrati 14-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EU

Dette forløb introducerer eleverne til EU og gør dem i stand til at analysere og diskutere forskellige problemstillinger knyttet til den europæiske union.

I starten af forløbet blev eleverne introduceret til forskellige beslutningsniveauer (lokalt, statsligt, europæisk og globalt), hvorefter de skulle tage stilling til på hvilket niveau en række beslutninger burde tages. Herefter har eleverne arbejdet med forskellen på mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde, samt udformet deres egne minitraktater, hvor de skulle tage stilling til problematikker om afstemningsprocedurer og grad af forpligtigelse i samarbejdet.
Vi har derudover på holdet arbejdet med suverænitetsbegrebet (negativ og positiv suverænitetsopfattelse), hvor eleverne har lavet flyers om forskellige sager med udgangspunkt i en af suverænitetsopfattelserne.
Eleverne har ganske kort arbejdet med EU's forskellige institutioner og i grupper lavet videoer om institutionerne.

Kernestof:
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Læsestof:
Lang-Jensen, Sebastian. EU. Kapitel 1: Hvad er EU? s. 9-31. Kapitel 5: EU og omgivelserne - sikkerhed og forsvarspolitik s. 88-98.
I alt: 32 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 10,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og arbejdsmarkedet

Dette forløb handler om økonomiske principper og politik med henblik på det danske arbejdsmarked, med udgangspunkt i Danmark og det europæiske samarbejde.

Eleverne er blevet præsenteret for begreberne BNP, vækst, inflation og multiplikatoreffekten, hvor de har set en kort introduktion til emnet gennem "Økonomi for dummies".

Derefter har vi arbejdet med lidt repetition af det økonomiske kredsløb, efterfulgt af økonomiske mål, konjunkturer og politikker.
Under målene har vi haft fokus på henholdsvis vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalancen, det offentlige budget, bæredygtighed og økonomisk lighed, hvor vi også har arbejdet med målkonflikter.

Dernæst har vi arbejdet med økonomiske politikker, med finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og strukturpolitik som vores fokus. Her har eleverne stiftet bekendtskab med henholdsvis ekspansiv og kontraktiv finans- og pengepolitik.

Derefter har vi arbejdet med økonomiske skoler, hvor eleverne er blevet præsenteret for ny-klassikerne og keynesianismen. Her har vi arbejdet med begreber som Phillipskurven, homo economicus og den usynlige hånd.

Til sidst har vi haft fokus på det danske arbejdsmarked. Her har eleverne arbejdet med arbejdsmarkedsbegreber: arbejdsstyrken, erhvervsfrekvensen, beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløshedsprocenten. Yderligere har vi arbejdet med fagforeninger og overenskomstforhandlinger samt flexicurity-modellen og arbejdsmarkedspolitik.

Læsestof:
Isaksen og Nielsen, 2022. Basal Økonomi, s. 23-25, 32-36, 48-52, 55-57, 62-64, 92-95, 97-101.
I alt: 28 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 11,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer