Holdet 2025v NgB/2 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2025v NgB/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Elisabeth Ganderup
Hold	2025v NgB/2 (3g Ng/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#0
Titel 2	Hvordan beskytter vi de danske kyster?
Titel 3	Forsvinder Tuvalu?
Titel 4	Hvad sker der når temperaturen stiger i Arktis?
Titel 5	Kan man leve af sten på Bornholm?
Titel 6	Boserup skov - naturen i forandring
Titel 7	EKSAMMENSSPØRGSMÅL

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#0
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Hvordan beskytter vi de danske kyster? I dette forløb har vi arbejdet med kystprocesser i Danmark med fokus på bølgepåvirkning, sedimenttransport og kystens dynamik. Vi har undersøgt langsgående sedimenttransport, samt hvordan sommer- og vinterprofiler ændrer kystens form over tid. Vi har arbejdet med vindretning, frie stræk og bølgeenergi og set på, hvordan disse faktorer påvirker erosion og aflejring langs kysten. Derudover har vi gennemgået forskellige kystsikringsmetoder som høfder, bølgebrydere og strandfodring. Et centralt element i forløbet var feltarbejde på Hornbæk Strand, hvor vi målte kystprofiler, indsamlede sedimentprøver og analyserede strandens opbygning i praksis. Data blev efterfølgende bearbejdet i undervisningen. Vi har også arbejdet med kystbeskyttelse i Liseleje og sammenlignet dette med Hornbæk for at vurdere, hvordan menneskelige indgreb påvirker kystens udvikling. Et vigtigt diskussionstema har været planlægning af en mulig havn i Liseleje og vurdering af, om dette er bæredygtigt ud fra sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiver. Forløbet har samtidig omfattet kernestof om geologiske processer, landskabsdannelse og klimaændringer samt arbejdet med fagtekster fra Geodetektiven og Jorden og mennesket. Eleverne har afslutningsvis arbejdet med at koble feltdata og teori til forståelsen af, hvordan kystlandskaber formes og ændrer sig over tid, og hvordan menneskelig aktivitet påvirker disse processer. KERNESTOF - Geodetektiven kap. 3.Er det en god ide at bygge en havn i Liseleje, s.41-59. 8. Kysten og klimapåvirkning (hele kapitlet undtagen 8.8 Tidevand og kysten) https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=670 ---------- SUPPLERENDE https://www.dr.dk/nyheder/indland/havet-aeder-vestkysten-meter-meter-voldsommere-vejr-saetter-kystbeskyttelse-i-gang 3 små film om kystsikring https://www.youtube.com/watch?v=gy5d2gbeLkU https://www.youtube.com/watch?v=WVsLmd9StSk https://www.youtube.com/watch?v=6neaWEUkL9E https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/ ØVELSER Feltarbejde ved Hornbæk strand Kystmorfologi_og_morfodynamik.docx
Indhold	Kernestof: 1) NgB - hvad skal vi lave i år? Velkommen til NG B:) I dag i timen skal vi :) Hvordan vil en havn påvirke kysten i Liseleje? s. 48-51 Afsnit Alt det praktiske INGEN LEKTIE Feltarbejde Hornbæk strand 22_8 25.docx description image.png image.jpeg GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet 52-56 (fokus på kystsikring) GAMLE KORT og FLYFOTO GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet s. 56-60 8. Kysten og klimapåvirkning \| NaturgeografiGrundbogen B
Omfang	Estimeret: 20,00 moduler Dækker over: 14,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forsvinder Tuvalu? Stillehavets øer – klima, vulkanisme og klimaforandringer I dette forløb har vi arbejdet med dannelsen og udviklingen af øer i Stillehavet med fokus på vulkansk aktivitet, koralrev og klimatiske processer. I begyndelsen undersøgte vi dannelsen af atoller og hotspot-vulkaner samt processer som erosion og forvitring. Vi har arbejdet med, hvordan øer dannes over hotspots, og hvordan de over tid kan udvikle sig fra vulkanske øer til atoller. Vi har analyseret, hvordan havniveauet gennem de sidste ca. 130.000 år har ændret sig, og hvordan dette har påvirket muligheden for bosættelse på øer. Vi har desuden arbejdet med passatvindssystemet og hvordan El Niño kan svække disse vinde og påvirke sejlads i Stillehavet. Et centralt tema har været klimaforandringer, herunder stigende havniveau og øget risiko for tropiske orkaner. Vi har undersøgt, hvordan disse påvirker sårbare øsamfund. I Tuvalu har vi arbejdet med sedimenttransport og forskellen mellem sandbanker og atoller samt diskuteret muligheder for kystsikring, især på øen Funafuti. Vi har undersøgt klimazoner og plantebælter på Stillehavsøer samt ITK-zonens betydning for nedbør og orkaner. Derudover har vi arbejdet med dannelsen af tropiske orkaner og sammenhængen mellem havtemperatur, fordampning og atmosfærisk cirkulation. El Niño og La Niña er blevet analyseret som vigtige klimafænomener, der påvirker nedbør og tørke på øerne. Vi har koblet dette til vandets kredsløb og undersøgt udfordringer ved ferskvandslinser på atoller, herunder fordampning og grundvandsdannelse. Afslutningsvis har vi diskuteret globaliseringens betydning for Stillehavsøerne, herunder både muligheder og udfordringer, samt øernes sårbarhed (resiliens) i forhold til klimaforandringer. KERNESTOF Geodetektiven s. 13-40 Hvordan kan man overleve på Stillehavsatoller? Fra NaturgeografiGrundbogenB https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1 (Geologi, Vulkaner og Jordskælv) 12.1 Jordens opbygning og udvikling 12.2 Pladebevægelse og konvektion 12.4 Vulkanisme 12.5 Wilsons cyklus og det geologiske kredsløb (Vand og Vejr) 10.5 Temperatur, årstid og lufttryk \| NaturgeografiGrundbogen B 10.6 Tørke og det globale vejr \| NaturgeografiGrundbogen B 10.11 Tropiske orkaner og storme \| NaturgeografiGrundbogen B 10.10 El Niño og La Niña \| NaturgeografiGrundbogen B SUPPLERENDE DRTV - Kloden i brand: Floppenhagen DRTV - Kloden i brand: Skarpe parenteser og druknede stater Tuvalu: Living on borrowed time and shaky foundations DRTV - TVA: Orkanen Melissa rammer Jamaica Windy A country being lost to rising sea levels - documentary ØVELSER Hvordan_bliver_stillehavsatoller_dannet (1).docx Hotspot vulkanisme og beregning af pladehastighed_opmåling i google earth. Klimaet på atollerne i Stillehavet.docx Hvordan_skaffer_beboerne_paa_stillehavsatollerne_drikkevand.docx Landbrug_paa_atoller.docx Er der drikkevand nok på Funafuti i Tuvalu.docx
Indhold	Kernestof: 1) Intro til emne I skal læse 2 tekster (SÅ I SKAL SÆTTE MINDST 30 min af til lektier) 1) Kahoot... OBS 2 læse lektier Hotspot vulkanisme og beregning af pladehastighed_opmåling i google earth. Vi samler op på viden fra C-niveau om det globale vindsystem Klimaet på atollerne i Stillehavet.docx description GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet s. 18-24 1) Gennemgang af teori: image.png GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet s. 21-24 Trods nye mål viser klimaets kongetal kun lille ændring Læs begge tekster og skriv 3-5 fagord ned:) A country being lost to rising sea levels - documentary GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet (s. 24-32) ( I skal læse afsnit 2.5, 2.6, og 2.7) DRTV - Kloden i brand: Floppenhagen DRTV - Kloden i brand: Skarpe parenteser og druknede stater (Vi har set 14.40) Afsnit Grupper om figurer og teori.pptx description Er der drikkevand nok på Funafuti i Tuvalu.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvad sker der når temperaturen stiger i Arktis? I dette forløb har vi arbejdet med klimaændringer i Arktis med særligt fokus på samspillet mellem naturgeografiske processer, geologi og geopolitik. Vi har undersøgt, hvordan iskerner fra Grønland og Antarktis kan bruges til at genskabe fortidens klima ved hjælp af isotopen deuterium (δD). På baggrund af data fra Vostok-iskernen har eleverne beregnet temperaturer og udarbejdet grafer over temperatur- og CO₂-udvikling gennem istider og mellemistider. Der har været fokus på sammenhængen mellem drivhusgasser og klima samt forskellen mellem nutidens CO₂-niveau og tidligere tiders naturlige variationer. Vi har arbejdet med atmosfærens sammensætning og luftbobler i iskerner, samt hvorfor disse giver et troværdigt billede af fortidens klima. Indlandsisens massebalance er blevet analyseret ved hjælp af satellitbilleder og flyfotos (IceFrontiers), hvor vi har set på afsmeltning og ændringer i isens udbredelse. Derudover har vi undersøgt havisens betydning for albedo, energibalance og den termohaline cirkulation (Grønlandspumpen), samt konsekvenser for det globale klimasystem ved afsmeltning. Feedbackmekanismer som positiv og negativ feedback er blevet inddraget, bl.a. permafrostens optøning og havisens afsmeltning. Et centralt perspektiv i forløbet har været de geopolitiske konsekvenser af klimaforandringer i Arktis, herunder USA’s interesse i Grønland og Donald Trumps udtalelser om området. Dette er blevet sat i relation til råstoffer, strategisk placering og klimaforandringernes åbning af nye sejlruter. For at belyse dette havde vi besøg af Lars Trier Mogensen til en fællestime med de andre ngB hold. Vi har desuden arbejdet med Grønlands geologi og pladetektonik. Der har været fokus på, hvordan Grønlands geologiske historie hænger sammen med Jordens udvikling. KERNESTOF Geodetektiven Hvorfor skal Danmark og Grønland eje Nordpolen? s. 60-80. I klimaforskerens fodspor https://www.ikff.dk/u/# - Permafrost - Indlandsisens balancer - Albedo - Sådan overvåger man klimaet i Arktisk - Klimaets Balancer - Fremtidens klima i Arktisk - Nye sejlruter - Havisen i Arktisk er vigtig - Havisen kan påvirke havsstrømme Geoviden https://www.geoviden.dk/iskerner-er-et-direkte-vindue-til-fortidens-klima/ https://www.geoviden.dk/turbogletsjer-spiller-hovedrolle-i-massebalancen/ Grønlands geologi viser hele jordens udvikling https://issuu.com/geoviden/docs/geoviden_gr_nlands_geologi_01_25?fr=xKAE9_zMzMw SUPPLERENDE https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/groenland-naeste-gang-11802650007 https://www.dr.dk/drtv/se/paradiset-forsvinder_-groenland_523147 https://www.information.dk/indland/2026/01/trump-groenland-hvorfor-egentlig https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-1/ https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-2/ https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-3/ https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/magisk-mudder-er-en-mirakelkur-ghanesiske-majs-blev-meget-stoerre/ Da liv skabte land ØVELSER B_ Hvordan_har_isen_aendret_sig_i_Polhavet.docx E_Sejlruter.docx http://icefrontiers-tool.dk/ Navngivning af magmatiske bjergarter .docx Zakenberg
Indhold	Kernestof: I skal have Geodetektiven med :) 1) Vi snakker om artiklen og teori fra geodetektiven Trump vil have Grønland. Men hvorfor egentlig? 1) Vi skal læse en artikel + spørgsmål https://www.geoviden.dk/iskerner-er-et-direkte-vindue-til-fortidens-klima/ 1) Gennemgang af lektie og vi kigger på de grafer i lavede sidst om fortidens klima Turbogletsjer spiller hovedrolle i massebalancen \| Geoviden 1) Lektie Spørgsmål 21.jan26.docx image.png True size Permafrost - I klimaforskernes fodspor Geoviden_01_2025_web.pdf 1) Dagens lektie Afsnit Magisk mudder er en mirakelkur: Ghanesiske majs blev meget større DRTV - Paradiset forsvinder: Grønland I får 15 min til at gøre oplæg færdige i grupperne, derefter oplæg :) 1) Læs og svar på spørgsmål i elevfeedback på 1. modul (i alt 30 min) I skal læse denne artikel Havisen kan påvirke havstrømmene - I klimaforskernes fodspor 1) Hvorfor er det varmt i Grønland og koldt i Dk lige nu? Feedback og tipping points - I klimaforskernes fodspor 1) Vi gennemgår dagens lektie og snakker om hvordan “liv kan skabe land” Dagens lektie er at læse samme artikel, som vi læste i onsdags en gang til :) “Grønlands geologi viser hele jordens udvikling” Fællestime for NgB om den geopolitiske situation i Grønland
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Kan man leve af sten på Bornholm? I dette forløb har vi arbejdet med Bornholms geologiske udvikling for at forstå forskellen mellem Nord- og Sydbornholm, blandt andet gennem Tornquist-zonen, landhævning og erosion af gamle bjergkæder. Vi har undersøgt den geologiske cyklus og arbejdet med de tre hovedtyper af bjergarter: magmatiske, metamorfe og sedimentære, samt lært at genkende og beskrive granit, gnejs, basalt og sandsten. Derudover har vi diskuteret minedrift på Bornholm og vurderet, om det kan være en fremtidig ressource for øen. Vi har været på feltarbejde på Bornholm, hvor vi besøgte NaturBornholm, Hammerknuden, Opalsøen. Her observerede vi blandt andet rundklipper dannet under sidste istid, granitbrud, diabasgange og forskelle i landskabet mellem nord og syd. Vi arbejdede også med geologiske processer i praksis og sammenhængen mellem landskabsdannelse og menneskelig udnyttelse af naturressourcer. Som en del af forløbet har vi set film og arbejdet praktisk med bjergarter, blandt andet gennem øvelser i København, hvor vi identificerede bjergarter fra hele kongeriget på Christianshavn. Vi har desuden arbejdet med Bornholm som “solskinsø” og som energiø og diskuteret sammenhængen mellem geologi, ressourcer og bæredygtig udvikling. Kernestoffet har været den geologiske cyklus, pladetektonik og Tornquist-zonen, bjergarters dannelse og klassifikation, istidens landskabsdannelse samt udnyttelse af naturressourcer i et samfundsperspektiv. KERNESTOF Geodetektiven Kan man leve af sten på Bornholm 134-155 12.5 Wilsons cyklus og det geologiske kredsløb \| NaturgeografiGrundbogen B Geoviden 2020 https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2020/11/Geoviden_2_2010.pdf Geologi på Bornholm (Butzbach).pdf Bjergartscyklus-lektion.pdf SUPPLERENDE Marianne Levinsen renoverer Christianshavns Torv På jagt efter grundfjeldet Spor efter istiderne på det bornholmske grundfjeld Energi og forsyningspolitisk redegrelse 2025.pdf Energiø Bornholm Årlig energistatistik ØVELSER Bjergarter fra hele Kongeriget på Christianshavn.docx Geologi og miner på Bornholm.docx Bornholm_Feltopgave.docx
Indhold	Kernestof: I dag :) Bjergarternes og det geologiske kredsløb Vi tager ikke i Dyrehaven, men tager 3 moduler med bjegarter og en rundtur på Christianshavn (samme lektie som til i fredags) I skal til i dag læse 7.2 i Geodetektiven: Hvorfor er Bornholm en klippeø https://issuu.com/lr-undervisning/docs/geodetektiven_l_sepr_ve_samlet 1) Lille film På jagt efter grundfjeldet 1) NG nyt I skal læse afsnit 7.3 er der fremtid i Bornholms minedrift GEOdetektiven_LÆSEPRØVE samlet Årlig energistatistik I skal til i dag læse tre små ting (så sæt 30 min af til lektier) GOD TUR TIL BORNHOLM <3 Program Bornholm 2026.docx description Bil1: Iben kører Ibens bil (5 personer)Bil 2: Anton kører Carlos bil (plads til 5 drenge))de 5 drenge Bil 3: En anden kører Siennas bil (7 personer) Hvem? Sienna, Rebekka, Frida, juiane, Ines, Stella + LEOBil 4: Vigga kører Viggas bil (6 personer) Vi Læsestof til afleveringen VEJLEDNING TIL MINE-DELEN AF AFLEVERINGEN description Vi kigger på eksamensspørgsmål
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Boserup skov - naturen i forandring Kulstofkredsløb, landskabsudvikling og naturforståelse I dette forløb har vi været på ekskursion til Boserup Skov i Nationalpark Skjoldungernes Land, hvor vi har kigget på landskabsforandringer over tid og naturgenopretning. Vi har undersøgt skoven som økosystem og set på dens rekreative værdi samt arbejdet med kulstofkredsløbet, herunder fotosyntese, respiration og menneskets påvirkning af CO₂-balancen. Vi har arbejdet med, hvordan landskabet i området er formet efter istiden, blandt andet gennem spor fra Litorinahavet, og hvordan processer som isostasi og eustasi har påvirket havniveau og landhævning. Derudover har vi undersøgt kystprocesser som erosion, transport og aflejring samt arbejdet med landskabstyper som stejlkyster og strandenge. Vi har set på naturgenopretningsprojekter som Dyremose og vådområder og diskuteret, hvorfor og hvordan man genskaber natur for at styrke biodiversitet og økosystemer. Derudover så vi et genoprettet vandløb (mellem Kattinge sø og Roskilde Fjord), også for at styrke biodiversiteten og fiskenes mulighed for at svømme op i vandløbet. Turen bestod i observationer og billeder af skovbund, jordbund, stenalderkyst, vandløb og naturgenoprettede områder, som er blevet brugt til at analysere samspillet mellem naturprocesser og menneskelig påvirkning.
Indhold	Kernestof: Afsnit Felttur til Boserup skov i National Parken Skjoldungernes land ved Roskilde 2026.docx description Oplev Boserup Skov 1) gennemgang af lektie I skal læse en tekst og svare på spørgsmål til kulstofkredsløbet image.png image.png Felttur til Boserup Skov Hvis I mangler billeder :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	EKSAMMENSSPØRGSMÅL
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb