Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Kristian Petersen
|
|
Hold
|
2025v NgB/1 (3g Ng/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
2
|
Må man fodre en strand?
Vi startede forløbet med at se på vindsystemerne og vindforhold i Danmark. Herefter beskæftigede vi os med kystprocesser, langs transporten, sommer og vinter profil, vindretning og bølgepåvirkning, samt set på forskellige former for kystsikring. Tidligt i forløbet var vi på en kort ekskursion til Amagerstrandpark hvor vi foretog en simpel opmåling af kystprofilet samt indsamlede to sediment prøver. Dette var en øvelse inden vi senere havde en hel dag på Hornbæk strand til feltarbejde, hvor vi: lavede en kystprofilopmåling, samt tog en række sedimentprøver, som blev bearbejdet hjemme på skolen. Sediment og profilopmålingerne indgik herefter i en rapport med sammenligning, mellem Hornbæk og Amagerstrandpark. Endelig har vi set på sand som en ressource og diskuteret forskellige former for strandfodring/kystforbedring i forhold til rekreativ kapital.
Kernestofområdet:
Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Har Arktis en fremtid?
Vi startede dette forløb med at arbejde med Grønlandspumpen og betydningen for de Globale havstrømme, hvor vi også har lavet Grønlandspumpe forsøget, samt andre forsøg med fokus på ændringer i salinitet og temperatur, herefter udarbejde eleverne en længere rapport.
Herefter ændrede vi fokus til Grønlands geologiske udvikling, hvor vi især havde fokus på dannelsen af geologiske råstoffer samt muligheden for olie-udvinding i Arktis, som eleverne også har arbejdet med i en aflevering. Vi så i den forbindelse filmen, magisk mudder, med Minik Rosing.
Til sidst i forløbet har vi behandlet data fra klimastationen i Zackenberg. Især temperatur, permafrostlaget og CO2 udvekslingen, herunder har eleverne arbejdet meget med Excel til databehandlingen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvordan sikrer man en bæredygtig tøjproduktion.
Vi har i dette forløb arbejdet med problemstillingen: Kan man sikre en bæredygtig tøjproduktion?
Vi startede forløbet med at se filmen, The True Cost. en film om fast fashion. Herefter så vi på varekæden i tøjproduktionen.
Efterfølgende så vi på brugen af sprøjtegifte, frøforædling og den grønne revolution. her havde vi fokus på Monsanto og Round-up.
Herefter havde vi fokus på befolkningsudviklingen i bl.a. Bangladesh, i den forbindelse har eleverne arbejdet med empirisk materiale i form af selv at have lavet demografiske transitionsanalyser og befolkningspyramider.
Til sidst i forløbet beskæftigede vi os med udviklingsstrategier, hvor eleverne arbejde problemorienteret ud fra en diskussion af hvordan man sikrer en bæredygtig tøjproduktion.
Kernestof:
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Har regnskoven en fremtid?
I dette meget korte forløb har vi arbejdet med følgende aspekter omkring problemstillingen: har regnskoven en fremtid?
Forløbet har primært drejet sig om en lang række energi og stof kredsløb der kan findes i regnskoven. Vi startede med at beskæftige os med vandets kredsløb, hvor vi både har beskæftiget os med regnskovens interne samt eksterne (vindsystemerne) bestemte vandkredsløb. I forbindelse med det eksterne vandkredsløb, har vi beskæftiget os med Walkercirkulationen samt El Nino fænomenet, vi har desuden lavet et forsøg som eleverne har bearbejdet i El Nino journalen.
Derudover har vi haft fokus på nærringsstof kredsløbet, hvor vi desuden perspektiverede til filmen: "Magisk mudder" vi så i forbindelse med vores Arktis forløb.
Kernestof:
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
̶ Det globale kulstofkredsløb
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
̶ Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
̶ FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
6,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Hvorfor skal klippe-øen Bornholm være en Energi-Ø
Vi har i dette forløb arbejdet med problemstillingen Hvorfor skal klippeøen Bornholm være Energi-Ø? forud for vores feltarbejde på Bornholm.
Vi startede Dette forløb med en ekskursionsdag til Bornholm. Vi startede med en rundvisning på Det Gamle Elværk i Rønne, ved Baltic Sea Island, med fokus på Bornholm som en Energi-Ø og den grønne omstilling i Danmark. Herefter var vi på Naturbornholm i Aakirkeby med rundvisning i den Bornholmske geologi og Bornholms geologiske udvikling.
Efterfølgende har vi bearbejdet ekskursion og startede med at besvare spørgsmålet. Hvorfor Bornholm er en Horst? samt det geologiske kredsløb. Derefter har vi set på istidens betydning og spor på Bornholm, som efterbehandling af besøget på Naturbornholm.
Derefter skiftede vi spor og har set på Bornholm i forbindelse med den grønne omstilling og udviklingen i Danmarks energiforbrug.
Kernestof:
Jordens geologiske processe
Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet
Det globale vindsystem, havstrømme og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
15,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096215",
"T": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096215",
"H": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096215"
}