Holdet 2025v PsB/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Anne Louise Hede Broberg, Gitte Krogsgaard Andersen
Hold 2025v PsB/2 (3g PsB/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 Det gode liv
Titel 3 Retspsykologi
Titel 4 Kærlighed og parforhold
Titel 5 Vores egen undersøgelse
Titel 6 Mennesker i krise
Titel 7 Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Klassenotesbogen i office365
Ordnet.dk
Onenote
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det gode liv

I dette forløb arbejder vi under overskriften "Det gode liv". Vi summer over, hvad et godt liv er, og hvordan man kan forske i noget så abstrakt som "lykke". Vi tager afsæt i eksistentialistisk og humanistisk psykologi (Jean Paul Sartre, Irvin D. Yalom, Abraham Maslow og Csikszentmihalyi). Vi diskuterer i hvilken udstrækning mistrivsel kan handle om eksistentielle temaer.
Vi inddrager forskning om relationers betydning for det gode liv (Robert Waldingers TED Talk - What Makes a Good Life) og kobler til viden om tilknytning og resiliens. Vi ser filmen Into the Wild, som vi laver en psykologifaglig analyse af.
Dernæst dykker vi ned i Martin Seligmans positive psykologi (herunder det behagelige, det engagerede og det meningsfulde liv) og eleverne udfører et lille eksperiment. Nogle bruger tid på at glæde andre, og nogle bruger tid på at gøre noget godt for sig selv. Vi sammenligner elevernes resultater med anden og forholder os kritisk til metode.
Vi inddrager teori om lykkens set point (David Lykken) og arbejder med empiri, der nuancerer forestillingen om, at lykken altid vender tilbage til det samme niveau uafhængig af livsbegivenheder.
Vi arbejder med psykologifagig analyse af "Jeg vil være Ole Henriksen", der dels viser, at hjernen er plastisk (jf. Richard Davidsons forskning) og undersøger, hvordan interventioner (som meditation, søvn, taknemmelig og styrketræning) kan være med til at ændres humør/ sindstilstand. Vi kobler til den viden eleverne har om om stress, motivation og social sammenligning.
Vi kigger på lykken som  medfødt (set point, personlighed og genetik) og sårbarhed overfor stress. Her kommer vi ind på individuelle forskelle i håndtering af stress (attributionsteori og OAS).  Eleverne undersøger desuden sammenhængen mellem penge og lykke ved at finde forskningsartikler på nettet.
Vi runder forløbet af med et fokus på, hvad der gør, at mange mennesker ikke er lykkelige - men derimod oplever psykisk sygdom. Her har vi fokus på klinisk psykologi, herunder diagnosticering samt udviklingen i psykiske lidelser i Danmark  og forskellige forklaringer herpå (patologisering og epidemisering). Elevern undersøger en række psykiske lidelser og hvad de indebærer og fremlægger deres viden for resten af holdet.
Vi ser DR - De raske syge (2016), hvor eleverne bliver præsenteret for Svend Brinkmanns kritik af diagnosesamfundet. Vi perspektiverer til Hartmus Rosas teori om højhastighedssamfundet.
Forløbet rundes af med eksamenstræning, hvor eleverne analyserer bilagsmateriale og udarbejder en synopsis.

Hvad er et godt - meningsfuldt  liv?
Jean Paul Sartres eksistentialisme,
Irvin D. Yaloms fire grund vilkår

Hvad betyder barndommen og relationer?
Tilknytningsteori, sårbarhed og resiliens
Robert D. Waldinger "What makes a good life" (Harvard Study on Adult Development)

Hvordan skaber vi lykke?
Maslows behovspyramide og højdepunktsoplevelse
Csikszentmihalyis teori om flow
Martin Seligman (tre livsformer) og interventioner til at opnå lykke

Er lykken medfødt?
David Lykkens teori om lykkens set point (i artiklen "Din egen lykkes smed)
Personlighedens betydning (femfaktor modellen)

Hvad kan stå i vejen for lykken?
Stress (akut og kronisk), krav-kontrol model
Martin Seligmans attributionsteori
Aron Antonovsky (Oplevelse af sammenhæng OAS),
Social sammenligning

Motivation for at ændre ens liv
Ryan & Decis selvbestemmelsesteori
Albert Banduras self-efficacy

Hvorfor diagnosticeres flere og flere med en psykisk lidelse
Klinisk psykologi (ICD 10 versus ICD 11)
Patologisering og epidemisering

Faglige mål
– demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder
– inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt

Kernestof:
–  kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv og miljø
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens
– psykologiske, sociale  og kulturelle forholds betydning for læring og motivation
– følelser og kognition
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
– selv, identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
– undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse
- klinisk psykologi (supplerende stof)

Materiale
Magnus Riisager (red.): PsykB, Frydenlund
s. 215-219 (positiv psykologi),
s. 232-234 (hindringer for det gode liv/ personlighed - femfaktormodellen)
s. 422-426 + s. 428 (ICD-10)
s. 434-438 (samspil mellem arv og miljø, Øyvind Kvello),
s. 458-465 + s. s. 468-470  (patologisering og epidemisering),
s. 470-478 (Hartmut Rosa),

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (1. udg.):
s. 255-260 (Jean Paul Sartres eksistentialisme)
s. 264-270 (Irvin D. Yaloms eksistentialistiske psykologi)

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (3. udg.):
s. 303-308 (humanistisk psykologi)
s. 447-449 (indre faktorer/ stress + Antonovsky OAS)
s. 405-410 (social sammenligning).

Magnus Riisager: PsykC, Frydenlund:
s. 165-172 (akut og kronisk stress, krav/kontrol model m.m.)
s. 124-127 (motivation), Frydenlund

Charlotte Tieka Jensen & Katrine Quorning: "Hvad er din tilknytningsstil?" i Undersøgelser i Psykologi, Systime, s. 131-134

Bent Greve:"Hvordan måler man lykke? Og hvorfor er danskerne et af verdens lykkeligste folk?, 25. marts 2024, videnskab.dk

Lone Frank: "Din egen lykkes smed" (uddrag af artiklen), 14.07.2006, Weekendavisen

Vender lykkefølelsen altid tilbage til det sædvandlige?", PsykologNyt 13, 2008

Robert Waldinger: "What makes a good life? Lessons from the longest study on happiness", november 2015, TED Talk, https://www.ted.com/talks/robert_waldinger_what_makes_a_good_life_lessons_from_the_longest_study_on_happiness?subtitle=en

Marie Bille: "Unge kæmper med livet, ikke nødvendigvis med en diagnose", 14. 03.2025, BUPL
https://bupl.dk/paedagogik-og-profession/forskningsunivers/forsker-unge-kaemper-med-livet-ikke-noedvendigvis-med-en

Pernille Darling: "Børn med en stabil omsorgsperson i barndommen bliver mere resiliente", videnskab.dk 09.09.2019
https://videnskab.dk/krop-sundhed/boern-med-en-stabil-omsorgsperson-i-barndommen-bliver-mere-resiliente/

Poul Videbech: "DR svigter mennesker med depression" 31.08.2016, Altinget, https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/overlaege-dr-svigter-mennesker-med-depression

Brock Bastian: "Mange i den vestlige verden er deprimerede, fordi det forventes, at vi ikke er det" (uddrag), 2017, videnskab.dk

Mette Juhl: Et liv på piller er langt fra lykken" (uddrag), 2014, Søndagsavisen

Neela Maria Siris: "Alle taler om kost, rygning og motion - men vi overser ofte den vigtigste faktor", 10.03.2024, Berlingske

Into the Wild, 2007

Jeg vil være Ole Henriksen, 2014, TV2

De raske syge, DR, 2016


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Retspsykologi

I dette forløb om retspsykologi undersøger vi, hvorfor nogle mennesker ender som kriminelle. Vi kigger nærmere på, hvordan man foretager en mentalundersøgelse og hvorfor nogle mennesker er egnede til straf, mens andre ikke er.
Vi arbejder med dyssocial personlighedsforstyrrelse samt Robert Hares psykopatitjekliste, og eleverne introduceres til Essi Vidings forskning i børn med såkaldte kolde-ufølsomme træk. Eleverne præsenteres for begrebet mentalisering (Peter Fonagy og Susan Hart), og vi ser nærmere på forholdet mellem arv og miljø i forhold til et menneskes udvikling (herunder epigenetik). I forlængelse af arbejdet med dyssocial personlighedsforstyrrelse ser vi dokumentaren "Bandekriger - en insider åbner op" og laver en psykologifaglig analyse.
Vi kigger nærmere på, hvorfor flere mænd end kvinder bliver kriminelle og undersøger mulige forklaringer på forskellene (biologiske og sociale).
Dernæst kigger vi nærmere på mennesker, der er sindssyge i gerningsøjeblikket. Vi ser et afsnit af dokumentaren "De sindssygt farlige" og undersøger, hvad det vil sige at have skizofreni, herunder hvilken betydning fordomme kan have for de mennesker der lider af sygdommen.
Afslutningsvis undersøger eleverne forekomsten af kriminalitet - hvem begår den, og hvad kan få "normale" mennesker til at begå kriminalitet. De dykker bl.a. ned i tal fra Justitsministeriet. Vi inddrager viden om fordomme, sårbarhed og resiliens (Kauai-undersøgelsen) samt socialpsykologiske mekanismer, som kan være med til at belyse særligt bandekriminalitet (gruppetyper, gruppepolarisering og tænkning, Muzafer Sherifs Robbers Cave, Stanley Milgram, Solomon Asch). Vi træner synopsis og analyse.


Kernestof
– retspyskologi og klinisk psykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse
– stereotyper, fordomme og diskrimination
- menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring



Materiale
Mette Morell "Retspyskologi" i Magnus Riisager (red.) PsykB, 2023, Frydenlund,
s. 309-315 (psykisk syg eller psykopat),
s.315-319 (dyssocial personlighedsforstyrrelse + Robert Hares liste),
s. 320-327 (gernes betydning og hjernen),
s. 328-330 (miljøets betydning),
s. 330-336 (køn og kriminalitet),
s. 337-342 (hjernens udvikling og fejludvikling),
s. 345-347 (psykopaters tænkning),
s. 348-349 (kan man behandle psykopati),
s. 350-354 (sindssyg i gerningsøjeblikket)

Ole Schultz Larsen: Psykologiens veje (3. udg.), 2018, Systime
s. 378-381 (gruppetyper)
s. 381-384 (Solomon Asch)
s. 385-386 (gruppepolariseing og gruppetænkning)
s. 391-392 (Muzafer Sherifs eksperiment - Robbers Cave)

Ole Schultz Larsen: "Kauai-undersøgelsen" i Psykologiens veje, Ibog, https://psykveje.systime.dk/?id=5123#c11216

Magnus Riisager: PsykC, 2021, Frydenlund
s. 43-46 (Dion Sommers dynamiske systemteori)
s. 193-194 (Fordomme, stereotyper og diskrimination)
s. 202-203 (Gordon Allports kontaktteori)
s. 74-77 (Social identitetsteori)


Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning: Undersøgelser i psykologi, 2018, Systime
Ville du give stød til en fremmed?, s. 45-47
Er blondiner dummere end brunetter?, s. 34-36
(stereotypi boost og trussel)

Essi Viding: "Why do some people become psychopaths" (uddrag fra 7:17-22), 2014
https://www.youtube.com/watch?v=lg5ldPs4U-0&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Feuc-onenote.officeapps.live.com%2F&source_ve_path=Mjg2NjY

Peter Fonagy om mentalisering: https://www.youtube.com/watch?v=hMHIJujFVhY&t=21s

Susan Hart: "Det præfrontale niveau" i Neuroaffektiv udviklingspsykologi, Ibog, Systime
https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=137

Susan Hart: "Udvikling af mentaliseringsevne" (uddrag), i Neuroaffektiv udviklingspsykologi, Ibog, Systime,
https://neuroaffektivudviklingspsykologi.systime.dk/?id=172#c486

Link til Susan Hart tekst uddragene i klassenotesbog:
https://chrgym-my.sharepoint.com/personal/ga_cg-gym_dk1/_layouts/15/Doc.aspx?sourcedoc=%7Bfa8192c7-f5df-4fe5-84c7-aad947baa0e0%7D&action=edit&wd=target%28_Content+Library%2FRetspsykologi.one%7Cfd51ac5d-fb1c-4196-80f0-7c3500247de3%2FMentalisering%7Cfbec18a3-54b2-4989-8438-ae1f2038d5e1%2F%29&wdorigin=703&wdpartid=%7B119f15c5-c79a-4437-b99b-bd77ecd8a5ee%7D%7B173%7D&wdsectionfileid=%7Bdf136363-54a4-4c72-9e1a-b799c5f061cc%7D

Lone Frank "Genetic Me" (uddrag med James Fallon), 2014

Thomas Heurlin: "Bandekrigerne - en insider åbner op", 2013
De sindssygt farlige, 2018, TV2 (1. afsnit)

Lone Frank podcast med psykolog Tine Wøbbe "Ind i psykopaten", 2020, Weekendavisen
https://www.weekendavisen.dk/2020-49/24spoergsmaal/ind-i-psykopaten

Helene Kristine Holst: "Som 25-årig stod han i en opgang med et baseballbat i hånden. Han ventede på én -og da han kom, gik det galt" (uddrag), 28.11.2020, Berlingske

Søren Flott: "Er jeg en seriemorder, der bare ikke er gået i gang endnu?" (uddrag), Dagbladet Køge, 27.03.2023  

Psykopater mangler ikke empati – men de kan slå den fra
videnskab.dk,  26. jul. 2013
https://videnskab.dk/om-videnskabdk/psykopater-mangler-ikke-empati-men-de-kan-slaa-den-fra/

Ny undersøgelse viser alvorlige fordomme blandt unge i Nordvest, Købehavns kommune 07.09.2021
https://www.kk.dk/nyheder/ny-undersoegelse-viser-alvorlige-fordomme-blandt-unge-i-nordvest




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kærlighed og parforhold

Under overskriften "Kærlighed og parforhold" undersøger vi temaet ud fra en række psykologiske perspektiver. Forløbet tager afsæt i forelskelsen og de biologiske og evolutionære forklaringer på, hvorfor vi tiltrækkes af hinanden. Eleverne introduceres til Helen Fishers forskning i hjernens kærlighedssystemer samt David Buss’ teorier om inter- og intraseksuel selektionsamt og tværkulturelle studier af partnervalg. Herefter rettes fokus mod barndommens betydning for senere kærlighedsrelationer. Vi repeterer tilknytningsteorien (Bowlby og Ainsworth) og arbejder med begreber som indre arbejdsmodeller og tilknytningsmønstre. Eleverne undersøger, hvordan tidlige relationelle erfaringer kan få betydning for voksenlivets parforhold, blandt andet gennem Mickelsons forskning samt Hazan og Shavers studier af tilknytning i romantiske relationer. Vi arbejder med dynamikker og konflikter i parforhold. Her inddrages Jürg Willis kollusionsteori og Jytte Vikkelsøes begreber om grundsår, forelskelsens dobbelthed og den mytiske hårdknude. Eleverne trænes i at identificere skjulte mønstre, progressive og regressive roller samt krænker–forløser-dynamikker i konkrete cases. Dette kobles til kommunikation og konfliktforståelse gennem konflikttrappen, konflikttrekanten og Johari-vinduet. Som led i den psykologifaglige analyse ser vi to afsnit af DR-serien Døm vores forhold. Herefter undersøger vi, hvorfor parforhold bryder sammen. Vi tager afsæt i Sternbergs trekomponentsmodel og analyserer samspillet mellem intimitet, passion og forpligtelse. Samtidig arbejder vi med konfliktsprog samt forskellen mellem cirkulær- og lineær konfliktforståelse, og eleverne inddrager skilsmissestatistikker. Perspektivet udvides til også at omfatte konsekvenserne af skilsmisse for børn og unge, med særligt fokus på forældrekonflikters betydning for trivsel og selvværd. Forløbet inddrager desuden moderne datingkultur, og med inspiration fra Zygmunt Baumans begreb om flydende kærlighed arbejder vi med fænomener som situationships, ghosting, breadcrumbing og benching. Eleverne diskuterer, hvordan individualisering, øget valgfrihed og digitale datingsider påvirker det moderne menneskes måde at indgå i og afslutte relationer på. Afslutningsvis arbejder vi med kulturelle forskelle i parforhold, hvor vi inddrager Anthony Giddens’ begreb om det rene forhold samt forskelle mellem individualistiske og kollektivistiske kulturer. Dokumentaren Fra Thailand til Thy anvendes som case, hvor eleverne træner psykologifaglig analyse og anvendelse af teori på konkrete livssituationer. Forløbet rundes af med synopsistræning og begrebsgennemgang, hvor eleverne arbejder med eksamenslignende materiale og får mulighed for at samle og strukturere deres viden om kærlighed og parforhold i et psykologisk perspektiv.


Hvorfor forelsker vi os?
Helen Fischer og de forskellige netværker i hjernen.

Evolutionspsykologiske forklaringer
David M. Buss’ evolutionspsykologiske studier, kønsforskelle i partnervalg og evolutionære forklaringer på homoseksualitet.

Barndommens betydning
Tilknytning i barndom og voksenliv (Bl.a. Bowlby, Ainsworth, Hazan & Shaver)
Min barndom i helvede

Tilknytning i parforhold
Jytte Vikkelsøes teori og Jürg Willis kollusionsteoi
Mor er den værste i verden, DR2  

Kollusion og skjulte mønstre i parforhold
Vikkelsøes teori og Jürg Willis kollusionsteori

Hvorfor går folk fra hinanden?
Kommunikation (Johari-vinduet) og Daniel Sternberg i PsykB s. 278-279
Døm vores forhold

Hvordan påvirker forældres konflikter børn?
Stop nu krigen mor og far (et enkelt afsnit)
Teori om konfliktfyldt kommunikation + perspektivering til Daniel Stern fra c-niveau og omsorgssvigt

Moderne datingkultur
Zygmunt Bauman (flydende kærlighed) og Malthe Ryes forskning om dating.

Kulturelle forskelle
Anthony Giddens (det rene forhold) og kollektivisme versus individualisme
Dokumentaren: Fra Thailand til Thy, Janus Metz 2008

Kernestof
Evolutionspsykologi:
– Biologiske forklaringer på kærlighed (hjernens netværker)
–Evolutionspsykologiske forklaringer på kærlighed (inter- og intraseksuel selektion)

Socialpsykologi:
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil

Udviklingspsykologi:
– menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
– tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens.

Følelser og kognition:
–Indre arbejdsmodeller (Bowlby) og kognitive skemaer for, hvordan relationer forstås og forventes at fungere.
–Kognitive processer som perception og metakognition (konflikttrappen, konfliktsprog, Johari-vinduet)
–Kognitive scripts (grundsår) og automatiserede tanke- og handlemønstre (kollusion)

Psykologisk metode:
– Kritisk vurdering af empiri i artikler og dokumentarer

Faglige mål
- demonstrere indgående kendskab til psykologiske teorier og begreber om kærlighed, parforhold og relationer
- redegøre for og kritisk forholde sig til biologiske, evolutionære, udviklingspsykologiske og socialpsykologiske forklaringer på forelskelse, partnervalg og parforholdsudvikling.
- formulere og analysere psykologifaglige problemstillinger med afsæt i cases, dokumentarer og empirisk materiale om kærlighed og parforhold.
- anvende relevant psykologisk viden til psykologifaglig analyse af konkrete relationer og konflikter i parforhold.
- inddrage og vurdere forskellige forklaringsniveauer (biologiske, individuelle, sociale og kulturelle) i arbejdet med kærlighed og parforhold.
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologiske undersøgelser, herunder kunne diskutere metode, empiri og etiske problemstillinger.
- vurdere betydningen af barndom, tilknytning og socialisering for voksenlivets relationer.
- vurdere betydningen af kulturelle og samfundsmæssige faktorer for moderne kærligheds- og parforhold.
- formidle psykologisk viden mundtligt og skriftligt, herunder i forbindelse med synopsistræning og eksamensforberedelse.


Materiale
Magnus Riisager (red.): PsykB, Frydenlund
s. 21-42 (uddrag fra kapitlet Psykologiens videnskabelige metoder)
s. 256-272 (Tilknytning i barndom og parforhold),
s. 272-276 + 278-279 (Sternbergs trekomponentsmodel),
s. 286-298 (Evolutionspsykologi),
s.299-304 (Kønsforskelle),  
s. 89-93 (Konfliktfyldt kommunikation)

Ole Schultz Larsen: "Kærlighed er ren kemi" i Psykologiens veje, (iBog), Systime: https://psykveje.systime.dk/?id=5472&L=0

Ole Schultz Larsen: "Forelskelsen kredser om en fælles grundkonflikt” i  Psykologiens veje (iBog), Systime: https://psykveje.systime.dk/?id=5870#c14470

Ole Schultz Larsen: ”Johari-vinduet” i Psykologiens veje (iBog), Systime:  https://psykveje.systime.dk/?id=5447  

Ole Schultz Larsen, Psykologiens veje (1. udg.), s. 330-332, Systime (Anthony Giddens og det rene forhold)

Charlotte Tieka Jensen og Katrine Quorning: ”Hvem er du?” i Undersøgelser i psykologi (1. udg.), 2018  (kollektivisme versus individualisme)

Charlotte Tieka Jensen og Katrie Quorning: ”Hvad er din tilknytningsstil” i Undersøgelser i psykologi(1. udg.), 2018, Systime (repetition fra c-niveau)

Magnus Riisager: PsykC,, 2021, Frydenlund, s. 60-66 (Daniel Stern) (repetition fra c-niveau)

Inger Thormann: "Omsorgssvigt" i Den nye psykologihåndbog, 2000, Gyldendal, s. 61-70 (repetition fra c-niveau)

”Fortrængte følelser i parforhold” Nr. 23. 2006 PSYKOLOG NYT

Torben Sangild ”Derfor forelsker du dig i den, der forløser og sårer dig” (uddrag), 05.09.2017, Zetland, https://www.zetland.dk/historie/s8DP2KZk-ae2KvJdE-22eb1

Henrik Jensen: ”Kærlighed i en flydende form”, 24.12.03, Kristeligt Dagblad, https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/krlighed-i-en-flydende-verden

Anne Ringgard: ”Unge får mén af forældres konflikter efter skilsmisse”, 23.06.2016, videnskab.dk
https://videnskab.dk/kultur-samfund/unge-faar-men-af-foraeldres-konflikter-efter-skilsmisse/

Helen Fischer: "The Brain in Love", Juli 2008, TED Talk https://www.ted.com/talks/helen_fisher_the_brain_in_love/transcript?subtitle=en

Nanna Nørby Hansen: ”Hvorfor lider den moderne kærlighed? Særligt én ting gør det svært at finde ’den eneste ene’, siger professor”, 7.10.2024, DR

Live Frostholm (debatindlæg): ”Ung kvinde: Jeg er blevet smidt ud klokken 4 om natten uden varsel, hørt ”jeg elsker dig” på første date og har sovet i senge uden sengetøj”, 28.03.2024, Politiken.

Din tilknytningsstil kan dirigere dit voksenliv – uden du aner det. Podcast med psykolog og professor på Institut for Psykologi ved KU, Mette Skovgaard Væver
https://nyheder.ku.dk/podcasts/hvad-ved-vi-egentlig-om-boerns-trivsel/ (sæson 1, episode 2)

”Svigt i barndommen giver ekko i voksenlivet” Læserbrev i Kristeligt Dagblad, 20.
maj 2005

Nathalie Ostrynski: ”Det er en historisk begivenhed, at vi har så meget tid til at gå op
i kærlighed”, 2018, Berlingske

Henning Due: ”Skilsmissebørn fravælger parforholdet som voksne”, 07.05.2011, Information

Helen Fisher: The Brain in Love, 2008, TED Talk

Hjernevask – Hvorfor falder vi for hinanden, 2013, DR

Døm vores forhold, sæson 1 episode 1+2, 2023, DR

Min barndom i helvede,

Mor er den værste i verden (uddrag), 2014, DR2

Stop nu krigen, mor og far, 2014, TV2

Verden forsøgt forklaret: Klik og kærlighed – hvordan apps ændrer datingkulturen, YouTube (Københavns Universitet)

Janus Metz Pedersen: Fra Thailand til Thy, 2007
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 17,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Vores egen undersøgelse

I dette miniforløb "vores egen undersøgelse" har eleverne arbejdet anvendelsesorienteret og undersøgende med psykologisk metode gennem planlægning og gennemførelse af deres egen undersøgelse. Forløbet tog afsæt i en gennemgang og repetition af psykologiske undersøgelsesmetoder (kvantitative og kvalitative), herunder centrale begreber som validitet, reliabilitet, variabler og etiske retningslinjer. Herefter arbejdede eleverne i grupper af 3-4 personer, hvor de selv valgte emne samt formulerede problemformulering og hypotese. De gennemførte efterfølgende deres feltarbejde og bearbejdede det indsamlede datamateriale. På baggrund heraf fik de tid til at arbejde med deres data og udarbejdede derudfra en skriftlig rapport, hvor problemformulering, hypotese, undersøgelsens design, udførelse, resultater, analyse samt diskussion og kritisk vurdering indgik. I den forbindelse arbejdede de systematisk med metodekritik, herunder identifikation af fejlkilder og vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet. Forløbet blev afsluttet med mundtlige fremlæggelser af elevernes undersøgelser samt en individuel evaluering af forløbet. Evalueringen viser, at eleverne har opnået en større indsigt i forskningens kompleksitet og i de mange metodiske overvejelser, man som forsker bør gøre sig.  

Faglige mål:
- Redegøre for og anvende psykologiske undersøgelsesmetoder
- Udforme og afgrænse en psykologisk problemformulering
- Planlægge og gennemføre en mindre psykologisk undersøgelse
- Indsamle, bearbejde og analysere data
- Anvende psykologiske begreber og teorier som afsæt for hypotese
- Vurdere undersøgelsens validitet, reliabilitet og metodiske begrænsninger
- Forholde sig kritisk og reflekteret til egen undersøgelse
- Formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mennesker i krise

Under overskriften ”Mennesker i krise” undersøger vi, hvad kriser er, og hvordan mennesker reagerer, når de rystes af voldsomme livsbegivenheder. Forløbet indledes med en introduktion til krisebegrebet og forskellige typer af kriser (udviklingskriser og traumatiske kriser). Vi tager afsæt i Johan Cullbergs klassiske kriseteori, hvor eleverne arbejder med krisens faser og diskuterer, hvordan krisereaktioner kan variere fra person til person, og i hvilken gråd kriseforløb i praksis er mindre faseopdelte end tidligere antaget. Herefter rettes blikket mod sorg og tab. Vi arbejder med Stroebe og Schuts tosporsmodel samt nyere sorgforskning. Eleverne undersøger, hvordan sorg ikke følger en lineær proces, men i stedet bevæger sig dynamisk mellem tabsorienterede og genindførende spor. Desuden diskuteres begrebet kompliceret sorg, herunder hvorvidt det bør forstås og anerkendes som en selvstændig diagnose. Forløbet bevæger sig herefter videre til PTSD, hvor vi arbejder med diagnosticering, symptomer og ætiologi i et bio-psyko-socialt perspektiv. Eleverne introduceres til den historiske udvikling i forståelsen af PTSD (fra krigsneuroser til nutidens diagnose) samt hvordan kulturelle faktorer har betydning for forståelse og behandling. I den forbindelse arbejder vi med hjernens rolle i traumereaktioner, herunder samspillet mellem amygdala, hippocampus og præfrontal cortex, samt hvordan traumatiske oplevelser kan påvirke hukommelse gennem flashbacks og rekonstruktive minder. Et centralt element i forløbet er, hvorfor mennesker reagerer forskelligt på kriser. Her inddrages begreberne sårbarhed og resiliens med udgangspunkt i Dion Sommers forskning, og vi arbejder med beskyttelses- og risikofaktorer i et psykosocialt perspektiv. I forlængelse heraf undersøger vi, hvordan traumer kan påvirke familier og børn, herunder gennem begreber som sekundær traumatisering og epigenetik.
Eleverne får løbende mulighed for at anvende deres viden på konkrete cases i form af artikler og dokumentarer. Som led i den psykologifaglige analyse arbejder vi med dokumentaren Tilbake – Tiden efter Utøya, hvor eleverne anvender relevant teori til at analysere kriseforløb og sorgprocesser hos konkrete mennesker. Det giver dem også mulighed for at arbejde med psykologisk metode, hvor eleverne forholder sig kritisk til empiriske undersøgelser, artikler og dokumentarer. Forløbet rundes af med opsamling, repetition samt eksamens- og synopsistræning.

Hvad er kriser?
Johan Cullberg
Tro, håb og kriser

Sorg og tosporsmodellen
Stroebe og Schut
Børnene fra sorggruppen

Kompliceret sorg – når sorgen går i stå
Diskussion af den nye sorgdiagnose

Traumer
Kognitions- og neuropsykologi

PTSD som diagnose
PTSD-symptomer, behandling og ætiologi
Ud af mørket med Daniel Rye

Sårbarhed, resiliens og posttraumatisk vækst
Dion Sommers forskning

Utøya
Tilbake – tiden efter Utøya
Psykologifaglig analyse

Blitzerindringer og falske minder
Hukommelse

Når traumer rammer familie og børn
Behandling og håndtering af børn med traumer

Epigenetik og arv af traumer
En farlig arv: Et tidligt traume

Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til psykologiske teorier og begreber om kriser, sorg, traumer og PTSD
- redegøre for og kritisk forholde sig til forskellige forklaringer på menneskers reaktioner på kriser, herunder biologiske, kognitive, udviklingspsykologiske og sociale perspektiver (en helhedsorienteret og biopsykosocial tænkning)
-  udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag
– inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger, herunder kunne placere psykologisk teori i en videnskabsteoretisk ramme
– redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
– vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
– formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
– perspektivere psykologis bidrag til såvel de humanistiske videnskaber som natur- og samfundsvidenskaberne.

Kernestof:
Klinisk psykologi:
- Kriser og traumatiske reaktioner (PTSD)
- Diagnostiske kriterier
- Sorgreaktioner, tosporsmodellen og kompliceret sorg

Udviklingspsykologi:
- Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af belastninger og traumer
- Betydningen af omsorg, tilknytning og opvækstbetingelser ift. sårbarhed og resiliens
- Konsekvenser af omsorgssvigt og traumer i barndommen

Socialpsykologi:
- Sociale relationers betydning i kriser, herunder støtte og behandling
- Kulturelle faktorers betydning for forståelse og håndtering af kriser og psykiske lidelser
- Sociale og familiemæssige konsekvenser af traumer

Kognitionspsykologi:
- Hukommelse og dens betydning i forbindelse med traumer (f.eks. flashbacks, rekonstruktive minder, dissociation)
- Samspillet mellem kognition, følelser og adfærd i krisereaktioner
- Copingstrategier og kognitive processer i håndtering af kriser

Neuropsykologi (biologisk psykologi):
- Hjernens opbygning og funktion i relation til stress og traumer (amygdala, hippocampus, præfrontal cortex)
- Den emotionelle hjernes rolle i frygt- og stressreaktioner
- Biologiske forklaringer på PTSD og stressrespons

Psykologisk metode:
- Anvendelse og kritisk vurdering af kvalitative og kvantitative undersøgelser
- Vurdering af dokumentarer og artikler som empiri
- Etiske problemstillinger i forskning og analyser af mennesker i krise

Materiale:
Ole Schultz Larsen (2008) (1. udg.): Psykologiens veje
s. 217-223 + 230-232 (Neuropsykologi)
s. 168-177 (hukommelse)
s. 250-252 (Den emotionelle hjerne)
s. 415-425 (kollektive katastrofer)
s. 122-124 (Børns reaktioner på omsorgssvigt/ c-niveau)

Magnus Riisager (red.): PsykB, Frydenlund
s. 371-372 (Hukommelsen er rekonstruktiv)
s. 375-377 (Blitz-hukommelse og levende minder)
s. 451-158 (Går psykisk sygdom i arv?)
s. 490-500 (Resiliens, sårbarhed og risikofaktorer)

Svein Magnussen (2004): Vidnepsykologi, pålidelighed og troværdighed i dagligliv og retssal
s. 101-103: ”Stressniveau og hukommelse”

Annette Kjær Fuglsang: ”Hvem har de alvorligste akutte psykiske reaktioner efter en ulykke?”, 2003

P.O. Metzger et al.: ”Giver krisereaktioner sarte nerver – eller er det omvendt?” i Forskningsnyt fra Psykologi 12 (5), 2003

Bente Egelund Jensen og Susan Mose: Psykologi i praksis, 2003
s. 1-5, ”Krisepsykologi”

Mai-Britt Guldin: ”Sorg-reaktioner – ny forståelse og behandling”, i Klinisk sygepleje, 21(2), 2007

”Er den nødvendige sorg nødvendig?”, Psykolog Nyt, 2005

Maibritt-Guldin: ”Kompliceret sorg” i Psykolog Nyt (4), 2014

Louise Schou Drivsholm: ”Isabell Schultz led af kompliceret sorg: ‘Jeg forlod ikke min seng i et halvt år efter min mors død’”, Information, 22.09.2017.

Interview: ”Svend Brinkmann: Sorgen er nøglen til, hvad det vil sige at være menneske”, Kristeligt Dagblad, 19.10.2018

Thomas Nielsen: ”PTSD: Måden at huske på kan forlænge lidelsen”, Videnskab.dk, 01.03.2010.
Psykologiens veje

Ask Elklit: ”Traumefremkaldte lidelser” i Grundbog i psykiatri (2017), Hans Reitzels Forlag

Dion Sommer: ”Resiliens. Forskning, begreber, modeller” i Psyke & Logos, 2011 (32), s. 372-394

Priscilla Oehlenschläger og Anja Ida Hansen: ”Posttraumatisk stress – et bio-psyko-socialt perspektiv”, 2011, Psyke & Logos (32), s. 267-289

Peter Berliner & Karen Hagedorn: ”Unges fortællinger om resiliens i Nanortalik”, 2017, Psyke & Logos (38), s. 193-216

Siv Natvig: ”Unge vokser af traumatiske oplevelser”, Videnskab.dk, 28.05.2013

”Hver anden forælder til Utøya-ofre er stadig sygemeldt”, Information, 2015

Anne Lykke: ”Frygt kan gå i arv”, Illustreret videnskab 18.11.14

Lasse Posborg Michelsen, Ditte Bruun Eriksen & Carolina Magdalene Maier: ”Tidlig indsats til forebyggelse af posttraumatisk belastningsreaktion hos børn og unge på hospitalet” i Ugeskrift for læger, 24.11.2014

Lærke Øland Frederiksen: ”Kender du Susan Harts trivselstrekant? Brug den til at hjælpe mennesker med traumer”, Socialpædagogen, 23.02.26

Frederik Guy Hoff Sonne: ”Så mange danske børn lider af PTSD: Kæmpestudie giver indblik – og kommer med en advarsel” i Videnskab.dk, 21.03.2024

Supplerende materiale:
DR: Tro, Håb og Kriser (afsnit 1), 2022

DR: Børnene fra sorggruppen (afsnit 1), 2019

”Hvorfor taler alle om traumer?”, Verden forsøgt forklaret, YouTube, 11.12.2025.

DR: Ud af mørket med Daniel Rye (afsnit 1: dobbeltdrabet i Marokko), 2020

DR: Tilbage – tiden efter Utøya, 2012

DR: En farlig arv: Et tidligt traume, 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 16,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer