Holdet 2025v de/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Ann Mølgaard
Hold 2025v de/1 (1g de/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Tiny house
Titel 2 2: En zine til CGs forfatterskole
Titel 3 3: Spisestuen
Titel 4 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Tiny house

OM FORLØBET

Dette forløb startede vi op i grundforløbet, hvor eleverne gik i grundforløbshold. Vi rundede forløbet af efter de kom på de nye designhold, som de har været på resten af skoleåret. I opstarten havde vi fire moduler med en lille øvelse med endesignproces, hvor eleverne blev præsenteret for de fire designfaser: Indsamle, forstå, udtænke, skabe.
Herefter startede vi på selve arkitekturforløbet, hvor vi arbejder med tiny houses.

Alt materiale ligger i holdets klassenotesbog, hvor eleverne også har deres digitale portfolie. Alle skitser m.m. ligges både her og i deres fysiske mapper / i designlokalet. Refleksion foregår også primært i det digitale portfolie.


OPSTART
• Vi ser og taler om Fremtidens drømmeboliger - mit åndehul i naturen:
      - Six Walls House, tegnet af Aarhov Frick, Nackra, Sverige
      - Villa Platan, tegnet af Adept, Risskov, Danmark
      - Knapphullet, tegnet af Lund Hagem, Sandefjord, Norge
• Arkitektursafari i lokalområdet, hvor eleverne skulle finde eksempler på:
      - Form: Komposition, materialer, dekoration, konstruktion
      - Funktion: Oplevelse og stemning, rum, funktion


BRIEF
Du får til opgave at designe et tiny house. Dit tiny house skal maksimalt være 37m2 på grundplan, og må maksimalt være 1½ plan i højden (dvs. en eventuel 1. sal skal have skråvægge).
Huset skal være en helårsbolig, og ud over funktion og form, skal du også have fokus på parameteret bæredygtighed.
Du skal udarbejde en plan, et snit og en opstalt, samt en 3D-model af dit endelige design - alle målfast i et passende målestoksforhold, fx 1:150.
Undervejs skal du dokumentere din proces ud fra 6C-modellen. Dette betyder, du skal skrive tanker og overvejelser ned i dit portfolie her i klassenotesbogen, samt gemme alle skitser og al research og inspiration.
Afslutningsvis skal du fremlægge din proces og dit endelige design.


INDSAMLE:
I indsamle-fasen arbejdede vi med indsamling af inspiration og research, samt udarbejdelse af en arketype og et lille moodboard, der skulle visualisere denne arketype.


FORSTÅ:
I forstå-fasen skulle alle lave en analyse af et stykke arkitektur (helst et tiny house), som gav mening at undersøge i deres proces.
Vi rundede de to første faser af med at samle op på det, vi hver især havde lavet og fundet ud af. Dette skulle gøres ved at skrive pointer om designbrief, målgruppe / klient, research og inspiration samt analyse på et stykke karton. Derefter skulle valg og fravalg noteres ned, inden vi gik ind i næste fase.


UDTÆNKE:
I udtænke-fasen startede vi ud med en formgivningsøvelse, hvor vi tegnede nonfigurative former ud fra ordene fællesskab, bæredygtighed, langsomhed, forandring, åndehul, inspiration. En pointe fra opsamlingen af denne øvelse var, at der var meget få former, der var blevet tegnet, der var firkantede. Næste formgivningsøvelse var at de blev taget igennem seks trin i en tegneøvelse, hvor de startede med tre geometriske former og endte med en kompleks form, der havde både geometriske og organiske elementer. Denne form skulle de nu lave til et snit af en bygning, der skulle have en funktion. Begge øvelser havde til formål at få eleverne til at tænke "ud ad boksen" ift. formgivningen af deres tiny house, og udfordre idéen om en firkantet form.
Derefter skulle eleverne skitsere deres idéer til deres tiny house i plan, snit og opstalt.


SKABE:
I skabe-fasen detaljerede vi. Den endelige idé skulle tænkes færdig, have mål og materialer. Afslutningsvis skulle de tegne målfaste tegninger af husets plan, snit og opstalt, samt lave en 3D-model af det endelige design.
Vi rundede projektet af med præsentationer i grupper ved bordene.


TEORI:

• Katrine Charlotte Busk og Jane Yde, Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus og forfatterne, 2022, s. 131-137: Tiny house - og andre små huse (herunder også designhistoriske nedslag)

• Katrine Charlotte Busk og Jane Yde, Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus og forfatterne, 2022, s. 148-154: Arkitektur - metode

• Katrine Charlotte Busk og Jane Yde, Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus og forfatterne, 2022, s. 218-219: Arkitektur - analysemodel

• Arkitekturtegninger (lærerproduceret powerpoint)

• Inspiration (lærerproduceret powerpoint, blandt andet med teori fra Mette Volfs bog Design - proces og metode)


Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 7,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: En zine til CGs forfatterskole

OM FORLØBET
Dette forløb arbejdede vi med genstandsfeltet kommunikationsdesign, med fokus på omslagsdesign til bøger og zines. Vi arbejdede med, hvordan et omslag kan fortælle historier, og vi så særligt også på hvad zines er både nu og i (design)historisk perspektiv.
Forløbet er lavet i samarbejde med forfatterskolen på Christianshavns gymnasium, der i år har haft samarbejde med den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson under titlen Fortidens spor - nutidens stemmer som designeleverne skulle designe omslag til.

Alt materiale ligger i holdets klassenotesbog, hvor eleverne også har deres digitale portfolie. Alle skitser m.m. ligges både her og i deres fysiske mapper / i designlokalet. Refleksion foregår også primært i det digitale portfolie.


OPSTART
• Vi ser og taler om Chip Kidds TED-talk Designing books is no laughing matter. OK, it is. og taler om, hvad et omslags funktion er.
• Læreroplæg (med lærerproduceret PowerPoint med teori) om zinen og dens historie.
• Begrebstræning baseret på begreber fra Busk og Ydes teori (både kommunikationsdesign samt temakapitlet) hvor vi øver os på udvalgte forsider fra https://www.penguin.co.uk/about/work-with-us/cover-design-award/former-winners

BRIEF
Du får til opgave at designe omslaget til CGs forfatterskoles årsantologi 2025/2026. Udgivelsen er en zine, som skal udgives et lille, eksklusivt og lokalt oplag.
Målgruppen er CGs elever, men det forventes også, at omslaget afspejler det tema, som forfatterskolens elever har arbejdet med.
Du skal læse Signes tekst igennem om forfatterskolens arbejde, og tage udgangspunkt i det, hun skriver ift. forfatterskolens proces og de temaer, de har arbejdet med.

Med briefet fulgte også produktkrav samt en informationstekst om forfatterskolens projekt, som designeleverne skulle benytte sig af.


INDSAMLE:
I indsamle-fasen startede vi ud med en skriveøvelse, hvor eleverne skulle skrive ord ned, de associerede med ordene: Fortid og nutid, huske, forbindelser, stå på skuldrene af, fællesskab, samtale, nysgerrighed, spor.
Dernæst så vi på en case om Simon Lilholts omslagsdesign af Tjenerindens fortælling og talte inspiration og proces, og så arbejdede vi med indsamling af inspiration og research til projektet.


FORSTÅ:
I forstå-fasen skulle alle lave en analyse af et selvvalgt omslagsdesign, som gav mening at undersøge i deres proces. De måtte frit vælge mellem bøger og zines.
Derefter skulle de lave et moodboard på skolekarton, som gav dem overblik over og forståelse af, hvad de havde indsamlet indtil videre. Vi rundede de to første faser af med at notere valg og fravalg noteres ned, inden vi gik ind i næste fase.


UDTÆNKE:
Vi startede udtænke-fasen ud med at snakke om visualiseringer generelt (et lærerproduceret PowerPoint) samt skitsearbejde når man designer omslagsdesign, og eleverne fik vist et eksempel på en professionels skitser til et omslag. Derefter skulle de selv skitsere i to runder: I første runde skulle de skitsere seks idéer hver, uden for mange detaljer eller ordentlighed. I anden runde skulle de udvælge to skitser, tegne dem igen og have lidt flere detaljer på.


SKABE:
I skabe-fasen detaljerede vi. De blev mindet om kravene til designet og så udarbejdede de en mock-up af deres endelige design, som, sammen med en kort præsentationstekst af deres idé, blev udlånt til forfatterskolen, der sammen udvalgte hvilken en af designelevernes forslag, der skulle bruges til årsantologien.


TEORI:
• Katrine Charlotte Busk og Jane Yde, Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus og forfatterne, 2022, s. 91-97: kommunikationsdesign - metode

• Katrine Charlotte Busk og Jane Yde, Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus og forfatterne, 2022, s. 216-217: Kommunikationsdesign - analysemodel

• Katrine Charlotte Busk og Jane Yde, Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus og forfatterne, 2022, s. 98-103: Temaartikel - grafiske virkemidler

• Jesper Bek, Design og arkitektur – grundbog til c-niveau, Lindhard & Ringhof, 2017: s. 12 - 13 + 16, Typografi og Tekstens arrangement

• Visualiseringer (lærerproduceret powerpoint)

• Zinen og dens historie (lærerproduceret powerpoint)

• Hvad er grids? (lærerproduceret powerpoint)


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Spisestuen

OM FORLØBET
Dette forløb arbejdede vi med genstandsfeltet produktdesign. Forløbet har spisestuen som omdrejningspunkt og har særligt fokus på problemdefinering og målgruppe. Vi besøger også Designmuseet Danmark.

Alt materiale ligger i holdets klassenotesbog, hvor eleverne også har deres digitale portfolie. Alle skitser m.m. ligges både her og i deres fysiske mapper / i designlokalet. Refleksion foregår også primært i det digitale portfolie.


OPSTART
• Vi taler om, hvad den danske spisestue er og har været med udgangspunkt i Bolius-artiklen Spisestuen - hvor blev den af?.


BRIEF
Spisestuen i Danmark har forandret sig meget. Nogle steder er spisestuen blevet opslugt i et køkkenalrum, nogle steder er spisestuen blevet til et multifunktionelt rum osv. Uanset hvad, så er funktionen (og rummet) ikke enkel længere; spisestuen er ikke længere "bare" en spisestue.
Du får til opgave at løse et problem, som man finder i den danske "spisestue". Din løsning skal medføre, at en af spisestuens funktioner bliver til en bedre oplevelse for en specifik målgruppe. Denne løsning skal være et produktdesign.

Med briefet fulgte også produktkrav, samt et særligt fokus på problemdefinering, samt overvejelser om målgruppe, bæredygtighed og materiale.


PROBLEMDEFINERING:
Vi starter forløbet ud med en problemdefineringsøvelse fra Mette Volfs bog Design - proces og metode. Øvelsen er et problemtræ, hvor man udfolder et problems årsager og konsekvenser og afslutningsvis vælger hvilke, men vil fokusere på. Dette skrives om til et designproblem.


INDSAMLE:
I indsamle-fasen startede vi ud med at alle definerede deres målgruppe ud fra minerva-modellen. De skriver dernæst en arketype og supplerer med interviews af nogen, der passer (bare nogenlunde) til målgruppen.
Derefter indsamler de inspiration og research, der passer til designproblemet, og vi taler bæredygtighed også.


FORSTÅ:
I forstå-fasen var vi på ekskursion til Designmuseet Danmark, hvor vi så deres "Bord dæk dig" udstilling, der har designhistoriske nedslag i renæssance, barok, rokoko, nyklassicisme, art nouveau, tidlig modernisme og modernisme. Eleverne skulle også vælge et produktdesign fra deres Danish Modern-udstilling til at analysere i deres designproces.
Vi lavede også en øvelse i stolerummet, hvor de skulle finde et eksempel på: En multifunktionel stol, en stol med et overvejende organisk udtryk, en stol med dynamiske linjer, en stol der primært har fokus på form og æstetik, en stol der primært har fokus på form og funktion, en stol, der har spændende brug af kontraster.
De fik derefter at vide, at de selv skulle finde en måde at runde fasen af (fx et moodboard) og så afslutningsvis notere valg og fravalg ned.


UDTÆNKE:
I dette forløb blev eleverne bedt om at rammesætte hvor mange forskellige idéer, de skulle skitsere ned (minimum 3), og med hvilke specifikke fokus de ville skitsere.


SKABE:
I skabe-fasen blev eleverne bedt om at vælge den bedste skitse fra udtænke-fasen, og så skulle de detaljere - dvs. fastsætte mål på designet samt vælge materialer og evt. overfladebehandling af materialet. Det endelige design skulle tegnes pænt fra de relevante sider (for at man kan forstå den rummelige form), og målene skal være på den endelige tegning også.

Forløbet rundes af med små videoer hvor de præsenterer deres proces og endelige design.


TEORI:
• Katrine Charlotte Busk og Jane Yde, Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus og forfatterne, 2022, s. 33-39: Produktdesign - metode

• Katrine Charlotte Busk og Jane Yde, Design og arkitekturbogen, Forlaget Columbus og forfatterne, 2022, s. 214-215: Produktdesign - analysemodel

• Målgruppe og metode (lærerproduceret powerpoint)

• Lærerproducerede noter om designhistoriske perioder til Bord dæk dig- udstillingen fra ekskursion til Designmuseet Danmark

• Artikel fra DAC: Hvad er bæredygtighed? (Senest set d. 15/9 2005)

• Kirsten Marie Juel Jensen for Bolius: Spisestuen - hvor blev den af?, Ajourført d. 24. juli 2019, senest besøgt d. 11/5 2026

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksamenspræsentation

I dette forløb starter vi eksamenspræsentationerne op. Vi taler eksamensformen igennem, har små vejledninger efter behov og eleverne vælger emne og begynder arbejdet med præsentationerne.
Forløbet blev et par moduler kortere end ønsket grundet aflysninger i afslutningen af skoleåret.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer