Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Kristine Barkholt
|
|
Hold
|
2025 sa/n (1n sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Ideologi og velfærd (GF)
Velfærd og ideologi
Fælles intro-forløb for alle grundforløbs-klasser, hvor eleverne under emnet "Velfærd og ideologi" blev præsenteret for fagets discipliner politik, sociologi og økonomi. Forløbet rummede en introduktion til følgende emner:
- velfærdsstatens historiske udvikling, herunder udvikling fra "skøns-" til "retsprincippet"
- velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
- velfærdsmodeller (universel, selektiv, residual)
- fra universel model til konkurrencestat?
- system og livsverden, herunder selvvalgt film
- politiske ideologier liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme med fokus på ideologierne syn på velfærd
- velfærdsstatens udfordringer og klemmer
Faglige mål ifølge læreplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Kernestof ifølge lærerplan
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Materiale:
Oliver b. Skov, Viktor Bjørnstrup og Tobias Matthiesen: ”Samf på B” (3. udgave, Columbus 2024): s. 148-177
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Politik og demokrati
I dette forløb startede vi med at arbejde med værdi- og fordelingspolitik og de danske partier. Eleverne lavede præsentationer om alle partierne og placerede dem på de to akser, samt repetere de politiske ideologier fra grundforløbet.
Herefter arbejdede vi med partiadfærd og inddrog i den forbindelse Molins model til at analysere forskellige cases om partiadfærd i fællesskab i klassen.
Resten af forløbet har vi haft fokus på det politiske system. Vi har arbejdet med forskellige former for demokrati: repræsentativt- og direkte, samt skelnen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati. Derefter med magtens tredeling, parlamentarismen om politisk styreform, den parlamentariske styringskæde i Danmark og lovgivningsprocessen.
Afslutningsvist arbejdede vi med grundlæggende demokratiske rettigheder og pligter i det danske demokrati, bl.a. ved at læse udvalgte dele af grundloven.
Kernestof
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Læsestof
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke. Luk samfundet op, 4. udg. 2022, s. 118-120, 122-125, 128-137, 140-142
I alt: 20 sider.
Derudover diverse små undervisningsfilm og artikler som det fremgår af undervisningsbeskrivelsen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
8,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Sociologi: Ungdomsliv muligheder eller mistrivsel?
Dette forløb handler om at introducere eleverne til grundlæggende sociologiske begreber om identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Forløbet tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvorfor mistrives flere og flere unge, når de lever i en tid med stor frihed og et hav af muligheder?
Først har eleverne arbejdet med statistikker, der viser at danske unge mistrives i højere grad end tidligere. For at kunne diskutere forløbets overordnede problemstilling og den empirien, der bakker den op, er eleverne blevet introduceret til socialiseringsbegreber (primær, sekundær og tertiær), Goffmans teori om sociale roller (frontstage/backstage), samt hvad der adskiller traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
Herefter har vi arbejdet med Giddens begreber om livet i det senmoderne samfund og Rosas teori om accelerationssamfundet.
Forløbet har taget udgangspunkt i kapitel 2 "Ungdomsliv" i grundbogen Vores samfund (2024).
Læsestof:
- Peter Brøndum og Marie Carlsen. Vores samfund. Forlaget Columbus, 1. udgave, 2024. s. 78 - 83, 86 - 101.
Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
7,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
3. Ulighed i Danmark
I dette forløb startede vi med at tale om hvad ulighed og social ulighed er, med afsæt i begreberne formel lighed, chancelighed og resultatlighed.
Derefter arbejdede vi med socialklasseinddelingen og undersøgte de forskellige sociale klassers karakteristika på klassesamfundet.dk. Vi så på helbred, familie, kriminalitet og hvor de bosætter sig.
Så arbejdede vi med de sociologiske forklaringer på ulighed: ressourcebeholdere, Bourdieus teori om social arv og ulighed (begreber: kapitaler, habitus og felter). Vi kom omkring Bourdieus teori om symbolsk vold for at blive i stand til at forklare forskellene på de sociale klassers chancer i uddannelsessystemet. Vi så dokumentaren Prinsesser fra Blokken.
Til sidst var vi kort omkring temaet ulighed og køn. Her arbejdede vi med henholdsvis aktør- og strukturperspektivet i forhold til ligestillingsdebatten.
Læsestof:
Brøndum og Carlsen, 2024. Vores Samfund, s. 17-22 og 24-27, samt Morten Hansen Thorndahl, Colombus, 2021. Sociologiens Kernestof. s. 169-170.
I alt: 12 sider.
Derudover et par uddrag fra artikler ift. ligestillingsdebatten.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
7,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
4. Dansk Økonomi
Dette forløb handler om økonomiske grundprincipper med henblik på det danske arbejdsmarked, med udgangspunkt i det overordnede spørgsmål: hvad er økonomi, og hvordan hænger det hele sammen?
Eleverne er blevet præsenteret for begreberne BNP, vækst, inflation og multiplikatoreffekten, hvor de har set en kort introduktion til emnet gennem "Økonomi for dummies".
Derefter har vi arbejdet med det økonomiske kredsløb, mål, konjunkturer og politikker.
Under målene har vi haft fokus på henholdsvis vækst, beskæftigelse, inflation, betalingsbalancen, det offentlige budget, bæredygtighed og økonomisk lighed, hvor vi også har arbejdet med målkonflikter.
Dernæst har vi arbejdet med økonomiske politikker, med finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik som vores fokus. Her har eleverne stiftet bekendtskab med henholdsvis ekspansiv og kontraktiv finans- og pengepolitik.
Til sidst har vi sluttet forløbet af med en prøve uden hjælpemidler.
Læsestof:
Brøndum og Carlsen, 2024. Vores Samfund, s 171-173, 186-189, 190-195, 199-201, 205-207.
I alt: 19 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
7,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096447",
"T": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096447",
"H": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096447"
}