Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Nicolai Lynggaard Boll
|
|
Hold
|
2025 sa/x (1x sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
forløb 0
Digitalt: Du må under forberedelse ikke tilgå internette, kun egne noter som ligger på din computer.
Analogt: Du må medbringe din bog og dine noter
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Grundforløb: Velfærd og ideologi
Fælles intro-forløb for alle grundforløbs-klasser, hvor eleverne under emnet "Velfærd og ideologi" blev præsenteret for fagets discipliner politik, sociologi og økonomi. Forløbet rummede en introduktion til følgende emner:
- velfærdsstatens historiske udvikling, herunder udvikling fra "skøns-" til "retsprincippet"
- velfærdstrekanten (stat, marked, civilsamfund)
- velfærdsmodeller (universel, selektiv, residual)
- fra universel model til konkurrencestat?
- system og livsverden, herunder selvvalgt film
- politiske ideologier liberalisme, konservatisme, socialisme og socialliberalisme med fokus på ideologierne syn på velfærd
- velfærdsstatens udfordringer og klemmer
Faglige mål ifølge læreplan:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Kernestof ifølge lærerplan
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Materiale:
Oliver b. Skov, Viktor Bjørnstrup og Tobias Matthiesen: ”Samf på B” (3. udgave, Columbus 2024): s. 148-177
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
2. Politik og demokrati
I dette forløb startede vi med at arbejde med værdi- og fordelingspolitik og de danske partier. Eleverne lavede præsentationer om alle partierne og placerede dem på de to akser, samt repetere de politiske ideologier fra grundforløbet.
Herefter arbejdede vi med partiadfærd og inddrog i den forbindelse Molins model til at analysere forskellige cases om partiadfærd i fællesskab i klassen.
Resten af forløbet har vi haft fokus på det politiske system. Vi har arbejdet med forskellige former for demokrati: repræsentativt- og direkte, samt skelnen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati. Derefter med magtens tredeling, parlamentarismen om politisk styreform, den parlamentariske styringskæde i Danmark og lovgivningsprocessen.
Mediernes betydning for demokratiet og den parlametarisk styringskæde
Kernestof
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Medier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
9,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Individ og samfund - de mange valg?
Hvad kendetegner det senmoderne samfund?
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale sociologiske begreber og teorier
forklare forskelle mellem samfundstyper (traditionelt, moderne og senmoderne)
analysere forholdet mellem individ og samfund
anvende sociologiske teorier på konkrete eksempler
diskutere udviklingen i individets frihed og vilkår
Fagligt indhold
1. Det traditionelle samfund
Socialkarakter og samfundstyper
Kendetegn: stabilitet, traditioner, lav social mobilitet
Værdier og tidsopfattelse
Patriarkalsk familie og sociale grupper
Dominique Bouchets dyretypologi
2. Det moderne samfund
Industrialisering og urbanisering
Overgangen fra tradition til modernitet
Individualiseringens begyndelse
Kernefamilien
Ferdinand Tönnies: Gemeinschaft og Gesellschaft
3. Senmoderne samfund – refleksivitet
Anthony Giddens
Aftraditionalisering og individualisering
Adskillelse af tid og rum
Ekspertsystemer og ansigtsløse relationer
Refleksivitet og identitetsdannelse
Ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst
4. Senmoderne samfund – kultur og identitet
Thomas Ziehe
Kulturel frisættelse
Begreber: formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering
5. Senmoderne samfund – risiko og valg
Ulrich Beck og risikosamfundet
Institutionaliseret individualisering
Valgbiografi
Socialkarakter i det senmoderne samfund
Arbejdsformer
Individuelt arbejde med tjek-på-lektien-spørgsmål
Klasseundervisning og dialog
Gruppearbejde med begrebsafklaring
Case-arbejde (fx aktuelle samfundsproblemer)
Kortere skriftlige refleksioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ulighed og sundhed
Formål med forløbet
Formålet er at give eleverne en forståelse af, hvordan sociale forhold påvirker sundhed, og hvordan ulighed i samfundet kommer til udtryk gennem livsstil, sygdom og levevilkår. Samtidig arbejder eleverne med spændingsfeltet mellem individets ansvar og samfundets rolle i forhold til sundhed.
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
redegøre for sociologiske begreber om ulighed, livsstil og identitet
forklare sammenhænge mellem social baggrund og sundhed
analysere ulighed ved hjælp af teorier (fx Bourdieu og livsstilsmodeller)
anvende samfundsfaglige begreber på konkrete sundhedsproblemer
diskutere statens rolle i forhold til sundhed og regulering
Fagligt indhold
1. Identitet og socialisering
Normer, roller og social kontrol
Identitetsdannelse (fx Mead og Goffman)
Sociale grupper og tilhørsforhold
Identitet i det senmoderne samfund (fx sociale medier)
2. Social ulighed og livsstil
Social differentiering og livsformer
Livsstile og segmentering (Minervamodel)
Pierre Bourdieu: habitus, kapital og felt
Social mobilitet
3. Sundhed og livsstil
Sammenhæng mellem livsstil og sundhed (fx overvægt)
Sociale forklaringer på sundhedsulighed
Individ vs. struktur i forklaringer på sundhed
Fremtidige sundhedstendenser
4. Statens rolle og regulering
Sundhedspolitik og forebyggelse
Individets ansvar vs. statens ansvar
Biohacking og styring af kroppen (inspiration fra Michel Foucault)
Økonomiske perspektiver på sundhed (hvad koster sygdom?)
5. Sundhed i et bredere perspektiv
Medicin og teknologi (fx Wegovy)
Tværfagligt perspektiv med bioteknologi
Sundhed som både biologisk og samfundsmæssigt fænomen
Arbejdsformer
Klasseundervisning og fælles gennemgang
Gruppearbejde og case-analyser
Tværfagligt arbejde (samfundsfag + bioteknologi)
Arbejde med aktuelle problemstillinger
Mindre skriftlige opgaver (begrebsforklaringer og analyser)
Arbejde med problemformulering (FF-forløb)
Evaluering
Løbende evaluering gennem deltagelse og opgaver
Fokus på begrebsanvendelse og analyse
Tværfaglig evaluering i forbindelse med FF-forløb
Centrale begreber
Social differentiering
Livsformer og livsstil
Habitus og kapital
Social mobilitet
Sundhedsulighed
Forebyggelse og regulering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
11,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Økonomi
Der er arbejdet med økonomiske sammenhænge med fokus på forbrug, økonomisk vækst og bæredygtighed. Forløbet har taget udgangspunkt i centrale samfundsøkonomiske problemstillinger og forskellige syn på økonomisk udvikling.
Faglige mål
Redegøre for grundlæggende samfundsøkonomiske sammenhænge og begreber
Forklare sammenhænge mellem produktion, forbrug, økonomisk vækst og velfærd
Anvende økonomiske modeller til at analysere samfundsøkonomiske problemstillinger
Undersøge, hvordan politiske beslutninger påvirker økonomien gennem finans- og pengepolitik
Analysere aktuelle økonomiske og samfundsmæssige problemstillinger ved hjælp af faglige begreber og statistik
Diskutere forskellige opfattelser af vækst, bæredygtighed og samfundsudvikling
Vurdere interessemodsætninger mellem økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn
Formidle samfundsfaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt ved brug af faglige begreber
Indhold og centrale emner
Forbrug, behov og forbrugssamfund
Maslows behovspyramide
Marked, udbud, efterspørgsel og prisdannelse
Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb
BNP, økonomisk vækst og produktivitet
Inflation, arbejdsløshed og konkurrenceevne
Konjunkturer og økonomiske udsving
Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
Velstand og velfærd
Grøn vækst og bæredygtig udvikling
Økologisk økonomi og kritik af vækstbegrebet
Interessemodsætninger mellem økonomisk vækst og bæredygtighed
Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, diskussioner, arbejde med modeller og statistik samt analyse af aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096448",
"T": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096448",
"H": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096448"
}