Holdet 2025 ng/2j - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2025 ng/2j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Elisabeth Ganderup
Hold	2025 ng/2j (2j ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#0
Titel 2	Er der rent vand nok i Danmark?
Titel 3	FF3 med ng og engelsk om bæredygtigt tøj
Titel 4	Hvad sker der, når temperaturen stiger i Arktisk?
Titel 5	Er vulkaner gode naboer?
Titel 6	Studietur: Bæredygtighed og klimatilpasning i Prag
Titel 7	Boserup Skov
Titel 8	Eksamensspørgsmål
Titel 9	Eksamensspørgsmål
Titel 10	Eksamensspørgsmål

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#0
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Er der rent vand nok i Danmark? Er der rent vand nok i Danmark? Forløbsoversigt: Dannelse, fordeling og kvalitet af vand i Danmark I dette forløb har vi arbejdet med vand som en central naturressource i Danmark med fokus på både mængde, kvalitet og fremtidige udfordringer. Vi har undersøgt, om der er nok rent drikkevand i Danmark, og hvordan klima, menneskelig aktivitet og landskabsforhold påvirker vandets kredsløb. Vi har arbejdet med den hydrologiske cyklus og vandbalanceligningen for at forstå sammenhængen mellem nedbør, fordampning og afstrømning: N=E+Ao+Au+ΔR hvor vi har analyseret, hvordan nedbør (N) fordeles mellem fordampning (E), overfladisk afstrømning (Aₒ), underjordisk afstrømning (Aᵤ) og ændringer i vandressourcen (ΔR). Der har været fokus på grundvandsdannelse og vandets bevægelse i undergrunden, herunder fagbegreber som grundvandsspejl, mættet og umættet zone, porøsitet, permeabilitet og hydraulisk ledningsevne. Vi har undersøgt, hvordan disse forhold bestemmer, hvor meget vand der kan lagres og bruges som drikkevand. Vi har analyseret, hvorfor grundvandsressourcen er ujævnt fordelt i Danmark, blandt andet på baggrund af kortmateriale og landskabsforhold. Derudover har vi arbejdet med, hvordan landskabsdannelse fra istiden stadig påvirker vandets infiltration og grundvandsdannelse i dag. Vi har undersøgt Københavns drikkevandsforsyning, herunder hvor vandet kommer fra, og hvorfor grundvandet under områder som Christianshavn ikke egner sig til drikkevand. Vi har også arbejdet med, hvordan skybrud påvirker områder med høj befæstelsesgrad, og hvilke udfordringer det giver for klimatilpasning i byen. Derudover har vi arbejdet med nedbør og atmosfæriske processer, herunder dugpunktskurven, stigningsnedbør og sammenhængen mellem temperatur, luftfugtighed og nedbørsdannelse. Vi har undersøgt, hvordan luftens evne til at indeholde vanddamp ændrer sig med temperatur, og hvordan det påvirker regnmængder i Danmark. Vi har analyseret udviklingen i nedbør over tid og diskuteret klimaforandringers betydning for vandressourcen i fremtiden. I denne sammenhæng har vi snakket om øget nedbør i Danmark samt risikoen for pesticider og nitrat i drikkevandsboringer og konsekvenserne for vandforsyningen. Vi har desuden set dokumentaren Vand – en truet ressource i EU og diskuteret, hvordan vandressourcer forvaltes bæredygtigt i Europa. Afslutningsvis har vi arbejdet med vandløb og deres udvikling gennem forskellige stadier, herunder erosion, transport og sedimentation. Vi har undersøgt, hvordan vandløb ændrer landskabet og undersøgt Amazonasflodens forløb. KERNESTOF Naturgeografi Vores Verden (3.udgave) s. 269-283 VAND.pdf Naturgeografi Vores Verden (3.udgave) s.246-247 Afsnittet Nedbør Nedbør.pdf Vandløbets tre stadier (tekst).docx SUPPLERENDE Hovedstadsområdet kan mangle rent drikkevand i 2040 Figuranalyse i naturgeografi - Naturgeografi - STX \| Emu.dk Skybrud i København 2011-07-02 (filmklip) Hvorfor bygger vi en kunstig ø, som får så meget kritik? Lynetteholm Juli 2025 https://www.dingeo.dk/kort/oversvoemmelse/ekstremregn/ ØVELSER Er der drikkevand nok i Dk.pptx Skybrud over CG.docx Stigningsregn opgave.doc Analyse af Amazonasfloden.docx Nedsivningsforsoeg.docx
Indhold	Kernestof: Velkommen til Naturgeografi (NG) :) 1) Vi snakker om faget generelt. Hvad vi skal have om i år. Bachelor i geografi og geoinformatik – Københavns Universitet LEKTIE: I skal nu læse side 270-272 VAND.pdf Vi læser en figurer 1) Vi skal forstå dugpunktskurven 2) Vi snakker om stigningsnedbør 3) Vi laver en opgave om stigningsregn for at blive gode til dugpunktskurven :) Stigningsregn opgave.doc Naturgeografi Vores Verden (3.udgave) s.246-247 Afsnittet Nedbør Nedbør.pdf Vi skal læse to artikler i grupper af 4 :) Afsnit Ingen lektie Vi ser den sidste del af filmen (30 min) VAND EN TRUET RESSOURCE I EU ........................................................................................................................................................................ Videre, hvor vi slap med i vandets kredsløb (vi er nået til floder)
Omfang	Estimeret: 15,00 moduler Dækker over: 9,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	FF3 med ng og engelsk om bæredygtigt tøj Flerfagligt forløb (F3) med innovation – Bæredygtig tøjeproduktion (Naturgeografi & Engelsk) I dette flerfaglige forløb har vi arbejdet med bæredygtig tøjeproduktion. Formålet har været at undersøge, hvordan tøjindustrien påvirker miljøet, og hvordan produktion, forbrug og globale værdikæder hænger sammen i et bæredygtighedsperspektiv. Vi har arbejdet med bæredygtighed ud fra tre dimensioner: miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. I den forbindelse har vi gennemgået produktionskæden i tøjindustrien – fra råmaterialer og produktion til transport, forbrug og affald. Derudover snakkede vi og begrebet handlekompetance. Et centralt element i forløbet har været dokumentaren The True Cost, hvor vi har undersøgt konsekvenserne af fast fashion for mennesker og miljø.
Indhold	Kernestof: Vi ser resten af dokumentaren True Cost - hvis du ikke var til engelsk i går, skal du se de første 26 minutter hjemmefra: FF3 2.j NY.pptx Lektie 30 min :) I skal som lektie til i dag prøve "i en tynd tråd", der er en interaktiv historie om tøjindustrien. FF3-fremlæggelser i 2.j 2025.docx description I dag skal vi :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvad sker der, når temperaturen stiger i Arktisk? Hvad sker der, når temperaturen stiger i Arktis? I dette forløb har vi arbejdet med klimaændringer i Arktis med fokus på fortidens klima, atmosfærens sammensætning og konsekvenserne af den globale opvarmning i dag. Vi har undersøgt, hvordan iskerner fra Antarktis og Grønland kan bruges til at rekonstruere fortidens klima. Med udgangspunkt i data fra Vostok-iskernen har vi arbejdet med isotopen deuterium (δD) og beregnet fortidens temperaturer. Eleverne har udarbejdet grafer over temperaturudviklingen gennem istider og mellemistider samt analyseret sammenhængen mellem temperatur og atmosfærens CO₂-indhold. I den forbindelse har vi diskuteret, hvor godt temperatur- og CO₂-kurverne stemmer overens, og i hvor høj grad der kan påvises en sammenhæng mellem drivhusgasser og klimaændringer. Vi har arbejdet med, hvordan luftbobler i iskerner dannes, og hvorfor de giver et pålideligt billede af atmosfærens tidligere sammensætning. Derudover har vi undersøgt, hvordan nutidens CO₂-koncentration adskiller sig markant fra tidligere naturlige variationer i Jordens klima. I forløbet har vi også haft fokus på indlandsisens massebalance og undersøgt afsmeltning ved hjælp af historiske flyfotos (ortofotos) og satellitbilleder fra hjemmsiden IceFrontiers. Eleverne har i grupper arbejdet med klimadata fra forskningsstationen Zackenberg Research Station i Østgrønland. Grupperne analyserede data om temperatur, sne og CO₂ med henblik på at undersøge udviklingen i det arktiske klima og efterfølgende præsentere deres resultater for holdet. Vi har desuden arbejdet med nutidens CO₂-udledning, atmosfærens stigende CO₂-koncentration samt internationale klimatopmøder. I den forbindelse har vi set dokumentaren Flopenhagen og diskuteret globale udfordringer i forbindelse med klimapolitik og reduktion af drivhusgasser. Afslutningsvis har vi undersøgt havisens betydning for Jordens energibalance, herunder albedo-effekten og konsekvenserne af reduceret havis i Arktis. Vi har arbejdet med havisens betydning for Grønlandspumpen og den termohaline cirkulation samt diskuteret mulige konsekvenser for det globale klimasystem. KERNESTOF Iskerner som klimaarkiv: https://sites.google.com/view/iskerner/1-introduktion Iskerner er et direkte vindue til fortidens klima: https://www.geoviden.dk/iskerner-er-et-direkte-vindue-til-fortidens-klima/ Turbogletsjer spiller hovedrolle i massebalancen: https://www.geoviden.dk/turbogletsjer-spiller-hovedrolle-i-massebalancen/ Trods nye mål viser klimaets kongetal kun lille ændring I klimaforskerens fodspor https://www.ikff.dk/indlandsisens-balancer-u/ https://www.ikff.dk/g-albedo/ https://www.ikff.dk/havstroemme-u/ https://www.ikff.dk/permafrost-u/ https://www.ikff.dk/havisen-i-arktis-er-vigtig-u/ https://www.ikff.dk/havstroemme-u/ https://www.ikff.dk/feedback-tipping-points/ SUPPLERENDE https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-1/ https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-2/ https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-3/ https://www.information.dk/indland/2025/01/kollapser-golfstroemmen-forstaa-livsvigtigt-komplekst-system-havstroemme Jorden der prutter https://www.youtube.com/watch?v=FDXZuESnGO8 ØVELSE iskerne (Vostok på Antarktis) vostok_data Oevelse 1.xls to grafer http://icefrontiers-tool.dk/ Zackenberg hjemmeside med databehandling i grupper Vi undersøger havisens udbredelse Øvelse afsmeltning af havis 25.docx
Indhold	Kernestof: 1) FILM Læse artikler og tænk over spørgsmålene læst https://www.geoviden.dk/iskerner-er-et-direkte-vindue-til-fortidens-klima/ 1) VI ser en lille film FILM Trods nye mål viser klimaets kongetal kun lille ændring 1) Nu det COP igen og nu det COP igen....HVA FUCK ER COP.pptx Afsnit I skal som lektie til i dag læse om albedo Albedo - I klimaforskernes fodspor (eller I kan se den lille video med forklaring på 2.23 minutter i bunden af siden) I skal læse denne artikel Havisen kan påvirke havstrømmene - I klimaforskernes fodspor 1) Vi gennemgår teori fra lektien Landskabet der prutter Landskabet der prutter (32 min) Zackenberg Temperatur Permafrost - I klimaforskernes fodspor
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Er vulkaner gode naboer? Er vulkaner gode naboer? – Pladetektonik, vulkanisme og bjergarter I dette forløb har vi arbejdet med Jordens indre dynamik med fokus på pladetektonik, vulkanisme og den geologiske cyklus. Vi har undersøgt, hvordan bevægelser i Jordens lithosfæreplader skaber vulkaner, jordskælv, bjergkæder og oceaner, samt hvilke konsekvenser disse processer har for mennesker og samfund. Vi har arbejdet med de forskellige typer pladegrænser: divergerende (konstruktive), konvergerende (destruktive) og i mindre grad de transformative pladegrænser. Ved de divergerende pladegrænser har vi taget udgangspunkt i i Great Rift Valley og Afrikas Horn, hvor eleverne gennem øvelser og analyser har undersøgt, hvordan området gradvist er ved at løsrive sig fra det øvrige Afrika. Ved de konvergerende pladegrænser har vi primært arbejdet med ocean-ocean-, ocean-kontinent- og kun i mindre grad kontinent-kontinent-kollisioner. Vi har arbejdet med Google Earth til at undersøge pladegrænser, jordskælvsdybder, vulkaners placering og højdeprofiler. I forbindelse med pladetektonik har vi arbejdet med Alfred Wegener og teorien om kontinentaldrift. Vi har diskuteret, hvorfor hans teori i begyndelsen blev afvist, og hvordan moderne undersøgelser af havbunden og pladetektonik senere bekræftede hans idéer. Derudover har vi undersøgt Jordens kontinenter gennem geologisk tid, herunder hvordan Danmark har bevæget sig i forhold til ækvator gennem de seneste 600 millioner år. Vi har arbejdet med sammenhængen mellem pladegrænser, magmatyper og vulkantyper, herunder betydningen af magmaens viskositet og indhold af silica (SiO₂). Der har været fokus på forskellen mellem mørke mafiske bjergarter som basalt og lyse felsiske bjergarter som ryolit samt deres betydning for vulkaners udbrudstyper. Eleverne har i grupper arbejdet med selvvalgte vulkaner og holdt oplæg om deres geologiske baggrund, udbrudstyper og konsekvenser for mennesker og miljø. Forløbet omfattede desuden den geologiske cyklus og bjergartscyklussen. Vi arbejdede med magmatiske, sedimentære og metamorfe bjergarter og gennemgik deres dannelse og omdannelse gennem geologisk tid. Som led i dette så vi en film om renoveringen af Christianshavns Torv og gennemførte en feltøvelse, hvor eleverne identificerede bjergarter fra hele Rigsfællesskabet i byrummet på Christianshavn. Kernestof Fra ”Indledning” til og med ”Divergerende pladegrænser” https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html Viskositet https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html SUPPLERENDE Vi bor på en knust æggeskal \| Naturvidenskaben forfra https://naturvidenskab.podbean.com/e/vi-bor-pa-en-knust-%C3%A6ggeskal/ https://dinosaurpictures.org/ancient-earth#240 A New Ocean Is Forming in Africa https://www.youtube.com/watch?v=DOuebgxPrXE Afrika er langsomt ved at sprække i to dele https://videnskab.dk/naturvidenskab/afrika-er-langsomt-ved-at-spraekke-i-to-dele/ Bjergartscyklus-lektion.pdf Marianne Levinsen renoverer Christianshavns Torv : https://www.youtube.com/watch?v=SLBAS1oBkk4 ØVELSE great rift øvelse.docx Navngivning af magmatiske bjergarter .docx vilde vulkaner_oplæg.pptx Bjergarter fra hele Kongeriget på Christianshavn.docx
Indhold	Kernestof: Zackenberg Zackenberg Temperatur Afsnit 1) Gennemgang af lektie - vi spiller et spil Vi bor på en knust æggeskal.docx Lektien i dag er denne podcast (15 min) 1) Vi gennemgår teori om pladetektonik og divergerende/konstruktive plader I skal læse Divergerende plader (konstruktive pladegrænser) (7 klik) 1) Vi gennemgår lektie skal læse om de konvergerende Lithosfæreplader (7 klik/sider) https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.php 1) Vi gennemgår dagens lektie 2) I arbejder videre på jeres vulkaner I skal til i dag læse Indledning og Viskositet (ca 12 klik) Hvor langt er I med oplæg? Hvor meget tid har I brug for i dag for at blive færdige? Navngivning af magmatiske bjergarter .docx description I dag :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Studietur: Bæredygtighed og klimatilpasning i Prag Flerfagligt forløb (Naturgeografi & Samfundsfag) – Bæredygtighed og klimatilpasning i Prag I dette flerfaglige forløb har vi arbejdet med bæredygtighed og klimatilpasning i storbyen Prag. Forløbet kombinerede naturgeografiske analyser af byens fysiske miljø med samfundsfaglige perspektiver på byudvikling, planlægning og bæredygtig omstilling. Forløbet tog udgangspunkt i en studietur til Prag, hvor eleverne i grupper arbejdede med kvantitative og kvalitative analyser af forskellige bykvarterer. Hver gruppe gennemførte en kvarteranalyse. Et centralt tema var byens mikroklima, herunder varmeø-effekten. De undersøgte, hvordan befæstede overflader som asfalt og beton bidrager til højere temperaturer i byen sammenlignet med grønne områder. Der blev arbejdet med forskelle mellem tætte byområder og parker samt betydningen af grønne løsninger for lokal temperaturregulering. Et andet vigtigt fokus var oversvømmelsesrisiko i forbindelse med floden Vltava, som løber gennem Prag. Vi analyserede, hvordan byen tidligere har været udsat for oversvømmelser, og hvordan klimatilpasning spiller en central rolle i byplanlægningen. Under opholdet sejlede vi på Vltava i kanoer og observerede byen fra vandsiden for at forstå sammenhængen mellem flod, bystruktur og risikoområder. Samtidig arbejdede vi med satellitbilleder for at identificere grønne områder, befæstelsesgrad og potentielle oversvømmelseszoner. Eleverne har desuden gået feltstudier i byen over flere dage, hvor de har undersøgt kvartererne i grupper (Žižkov, Malá Strana, Karlín, Josefov, Smíchov, Holešovice og Vinohrady). Her blev der arbejdet med forskelle i bystruktur, grønne områder, tæthed og klimatilpasningsløsninger. I naturgeografi har vi analyseret sammenhængen mellem byens fysiske opbygning og klimaeffekter som varmeø og afstrømningsproblemer. Forløbet blev afsluttet med gruppefremlæggelser, hvor eleverne præsenterede deres analyser af de enkelte kvarterer og vurderede, hvordan Prag kan udvikles som en mere bæredygtig og klimatilpasset by. KERNESTOF Årsagen til globale varmeøer pdf Grønne tages betydning for mikroklima og varmeø-effekt – Københavns Universitet Kapitel 5: Hvordan bliver byer bæredygtige https://issuu.com/lr-undervisning/docs/geodetektiven_l_sepr_ve_samlet
Indhold	Kernestof: Prag NG_2026 2.j.pptx image.png I skal læse denne "Grønne tages betydning for mikroklima og varmeø-effekt"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Boserup Skov Boserup Skov – Kulstofkredsløb, landskabsudvikling og naturforståelse I dette tværfaglige forløb med dansk har vi været på tur til Boserup Skov, hvor naturgeografi og dansk blev kombineret med fokus på naturforståelse, klima og sansning. I naturgeografi har vi arbejdet med det globale vindsystem og kulstofkredsløbet med særlig vægt på, hvordan skove spiller en central rolle i CO₂-optag og lagring af kulstof i biomasse og jord. Vi har undersøgt, hvordan det danske klima påvirker skovens vækstvilkår, og hvordan skovøkosystemer bidrager til regulering af atmosfærens CO₂-indhold. Under opholdet i skoven overnattede vi i shelters. Næste dag blev forløbet videreført i samarbejde med danskfaget, hvor vi gik en tur i skoven med fokus på landskabsudvikling over tid. Her så vi hvordan området ved Boserup Skov har ændret sig siden tiden omkring Litorinahavet for ca. 7.000–9.000 år siden, hvor havet stod højere, og store dele af området var dækket af vand og skoven på det tidspunkt var en ø.. Eleverne fik indsigt i, hvordan smeltning af iskapper har påvirket landskabet i Danmark gennem tiden. Derudover arbejdede vi med naturgenopretning i området, hvor vi så en genoprette å (fra Kattinge sø til Roskilde Fjord), genopretning af vådområder i skoven (Dyremose) og stævningsskov som metode til at skabe lysåben skov og øge biodiversiteten. I danskfaget arbejdede eleverne med kreative skriveøvelser, hvor de satte ord på sanseoplevelser i naturen. Formålet var at styrke deres evne til at beskrive naturen æstetisk og refleksivt samt koble oplevelser i naturen med begreber om menneskets forhold til miljøet.
Indhold	Kernestof: Nedbør - Wikipedia, den frie encyklopædi 1) Vi undersøger hvordan vind opstår Hvordan opstår vinde.docx 2) Vi perspektivere til Sø- og Landbrise 3) Vi forsøger os med at forstå Det Globale Vindsystem 4) Hvorfor er der årstider 5) ITK- Zonen --------- I skal læse disse 4 sider 1) Vi skal læse en tekst og svare på spørgsmål til kulstofkredsløbet Kære 2.j Vi samler op på Boserup skov :) Billede ca. 4 meter over havniveau Billede ca. 4 meter over havniveau
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Eksamensspørgsmål Eksamensspørgsmål i naturgeografi til 2.j sommeren 2026 1: Er der drikkevand nok i Danmark? Redegør for vandets kredsløb Diskuter om vi i Danmark har et bæredygtigt forbrug af grundvand og kom ind på, hvorfor vores drikkevand er truet i Danmark. 2: Hvad sker der ved et skybrud over København? Redegør for hvad der sker med nedbør i byen og i det åbne land. Diskuter om der er risiko for oversvømmelse ved ekstremnedbør i København og kom med forslag til hvad man kan gøre for at mindske risikoen for oversvømmelse i København. 3: Klimaforandringer i Arktis Redegør for det arktiske klima Vurder og diskuter hvordan klimaforandringerne kan komme til udtryk i Arktis. 4: Når havisen smelter Redegør for Grønlandspumpen. Diskuter hvad det har af betydning for Arktisk at der er mindre havis om sommeren. 5: Er alle vulkaner lige farlige? Gør rede for den pladetektoniske model og sammenhængen mellem pladetektonik og dannelsen af vulkaner. Vurder hvilken betydning viskositeten har for vulkanernes udbrud. 6: Er vulkaner gode naboer? Gør rede for den pladetektoniske model og sammenhængen mellem pladetektonik og dannelsen af vulkaner. Diskuter fordele og ulemper ved at bo tæt på en vulkan. 7: Er Prag klar til klimaforandringerne? Redegør for varmeø-effekten. Vurder klimatilpasnigen for et konkret område i Prag og kom med forslag til, hvad man kunne gøre for at klimatilpasse Prag bedre. (udover spørgsmålet vil der stå denne tekst og være vedhæftet 3 bilag du ikke kender. Bilag kan være model, figur, kort, graf, tabel, foto eller en lille tekst eks en kort nyhed) Du skal give en faglig uddybet besvarelse af ovenstående spørgsmål, med inddragelse af nedenstående bilag. Derudover SKAL du inddrage relevant feltarbejde, laboratoriearbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen, der uddyber og/eller perspektiverer din besvarelse. Husk også at inddrage andet materiale fra undervisningen i naturgeografi, der kan understøtte din besvarelse – herunder andre figurer du finder relevante.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Eksamensspørgsmål 1: Er der drikkevand nok i Danmark? Redegør for vandets kredsløb Diskuter om vi i Danmark har et bæredygtigt forbrug af grundvand og kom ind på, hvorfor vores drikkevand er truet i Danmark. 2: Hvad sker der ved et skybrud over København? Redegør for hvad der sker med nedbør i byen og i det åbne land. Diskuter om der er risiko for oversvømmelse ved ekstremnedbør i København og kom med forslag til hvad man kan gøre for at mindske risikoen for oversvømmelse i København. 3: Klimaforandringer i Arktis Redegør for det arktiske klima Vurder og diskuter hvordan klimaforandringerne kan komme til udtryk i Arktis. 4: Når havisen smelter Redegør for Grønlandspumpen. Diskuter hvad det har af betydning for Arktisk at der er mindre havis om sommeren. 5: Er alle vulkaner lige farlige? Gør rede for den pladetektoniske model og sammenhængen mellem pladetektonik og dannelsen af vulkaner. Vurder hvilken betydning viskositeten har for vulkanernes udbrud. 6: Er vulkaner gode naboer? Gør rede for den pladetektoniske model og sammenhængen mellem pladetektonik og dannelsen af vulkaner. Diskuter fordele og ulemper ved at bo tæt på en vulkan. 7: Er Prag klar til klimaforandringerne? Redegør for...... Vurder ..... (udover spørgsmålet vil der stå denne tekst og være vedhæftet 3 bilag du ikke kender) Du skal give en faglig uddybet besvarelse af ovenstående spørgsmål, med inddragelse af nedenstående bilag. Derudover SKAL du inddrage relevant feltarbejde, laboratoriearbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen, der uddyber og/eller perspektiverer din besvarelse. Husk også at inddrage andet materiale fra undervisningen i naturgeografi, der kan understøtte din besvarelse – herunder andre figurer du finder relevante.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Eksamensspørgsmål
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb