Holdet 2025 ng/2m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Elisabeth Ganderup
Hold 2025 ng/2m (2m ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0
Titel 2 Er der rent vand nok i Danmark?
Titel 3 FF3 ng og mat om klimatilpasning i København
Titel 4 Klimaforandringer i Arktis
Titel 5 Er vulkaner gode naboer?
Titel 6 Er der olie nok til fremtiden?
Titel 7 Eksamensspørgsmål uden bilag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Er der rent vand nok i Danmark?

Er der rent vand nok i Danmark?

Forløbsoversigt: Dannelse, fordeling og kvalitet af vand i Danmark

I dette forløb har vi arbejdet med vand som en central naturressource i Danmark med fokus på både mængde, kvalitet og fremtidige udfordringer. Vi har undersøgt, om der er nok rent drikkevand i Danmark, og hvordan klima, menneskelig aktivitet og landskabsforhold påvirker vandets kredsløb.

Vi har arbejdet med den hydrologiske cyklus og vandbalanceligningen for at forstå sammenhængen mellem nedbør, fordampning og afstrømning:

N=E+Ao+Au+ΔR

hvor vi har analyseret, hvordan nedbør (N) fordeles mellem fordampning (E), overfladisk afstrømning (Aₒ), underjordisk afstrømning (Aᵤ) og ændringer i vandressourcen (ΔR).

Der har været fokus på grundvandsdannelse og vandets bevægelse i undergrunden, herunder fagbegreber som grundvandsspejl, mættet og umættet zone, porøsitet, permeabilitet og hydraulisk ledningsevne. Vi har undersøgt, hvordan disse forhold bestemmer, hvor meget vand der kan lagres og bruges som drikkevand.

Vi har analyseret, hvorfor grundvandsressourcen er ujævnt fordelt i Danmark, blandt andet på baggrund af kortmateriale og landskabsforhold. Derudover har vi arbejdet med, hvordan landskabsdannelse fra istiden stadig påvirker vandets infiltration og grundvandsdannelse i dag.

Vi har undersøgt Københavns drikkevandsforsyning, herunder hvor vandet kommer fra, og hvorfor grundvandet under områder som Christianshavn ikke egner sig til drikkevand. Vi har også arbejdet med, hvordan skybrud påvirker områder med høj befæstelsesgrad, og hvilke udfordringer det giver for klimatilpasning i byen.

Derudover har vi arbejdet med nedbør og atmosfæriske processer, herunder dugpunktskurven, stigningsnedbør og sammenhængen mellem temperatur, luftfugtighed og nedbørsdannelse. Vi har undersøgt, hvordan luftens evne til at indeholde vanddamp ændrer sig med temperatur, og hvordan det påvirker regnmængder i Danmark.

Vi har arbejdet med udvalgte fagtekster fra Naturgeografi Vores Verden side 140–148 (til og med flodens hydrologiske kredsløb), hvor vi har udbygget forståelsen af vandets bevægelse i naturen og koblingen til floders opbygning og afstrømning.

Vi har analyseret udviklingen i nedbør over tid og diskuteret klimaforandringers betydning for vandressourcen i fremtiden. I denne sammenhæng har vi snakket om øget nedbør i Danmark samt risikoen for pesticider og nitrat i drikkevandsboringer og konsekvenserne for vandforsyningen.

Vi har desuden set dokumentaren Vand – en truet ressource i EU og diskuteret, hvordan vandressourcer forvaltes bæredygtigt i Europa.

Vi arbejdet med vandløb og deres udvikling gennem forskellige stadier,  samt analyseret både Amazonasfloden og Jordanflodens hydrologiske systemer.

Som en del af forløbet har vi arbejdet med data og kortøvelser, herunder analyse af Jordanflodens forløb, samt brugt Jordan floden til at forstå vandressourcer i konflikt- og tørre områder. En tørke der er dannet som følge af de dynamiske højtryksceller. I Amazonas en højnedbør som følge af det tropiske lavtryk.

KERNESTOF
Naturgeografi Vores Verden (3.udgave) s. 269-283 VAND.pdf
Naturgeografi Vores Verden (3.udgave) s.246-247 Afsnittet Nedbør Nedbør.pdf
Naturgeografi Vores Verde (3. udgave) s. 138-155
Vandløbets tre stadier (tekst).docx

SUPPLERENDE
Hovedstadsområdet kan mangle rent drikkevand i 2040
Figuranalyse i naturgeografi - Naturgeografi - STX | Emu.dk
Skybrud i København 2011-07-02 (filmklip)
Hvorfor bygger vi en kunstig ø, som får så meget kritik?
Lynetteholm Juli 2025
https://www.dingeo.dk/kort/oversvoemmelse/ekstremregn/

ØVELSER  
Er der drikkevand nok i Dk.pptx
Skybrud over CG.docx
Stigningsregn opgave.doc
Analyse af Amazonasfloden.docx
Nedsivningsforsoeg.docx
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF3 ng og mat om klimatilpasning i København

Flerfagligt forløb (NG & Matematik) – Klimatilpasning i København

I dette forløb har vi arbejdet med klimatilpasning i Københav med fokus på håndtering af skybrud og øgede nedbørsmængder i fremtiden.

I matematik har vi beregnet nedbør ved skybrud og omregnet nedbør (mm) til vandvolumen for at vurdere belastningen på byens afvandingssystemer. I naturgeografi har vi arbejdet med vandets kredsløb, afstrømning og betydningen af befæstelsesgrad for risikoen for oversvømmelser.

Eleverne har arbejdet i grupper med selvvalgte områder i København, hvor de har analyseret lokale udfordringer ved skybrud ved hjælp af kort, data og digitale værktøjer som Dingeo Flood Map. Der har været fokus på, hvor vandet samler sig, og hvorfor nogle områder er mere sårbare end andre.

Vi har desuden undersøgt klimatilpasningsløsninger som regnvandsbassiner, grønne tage, permeable belægninger og forsinkelsesområder, samt vurderet deres effekt i de udvalgte byområder.

Forløbet blev afsluttet med, at eleverne lavede et mundtligt oplæg, hvor de præsenterede deres område, analyserede udfordringer ved skybrud og kom med forslag til klimatilpasning.

Feltarbejde i Enghaveparken gav yderligere indsigt i, hvordan klimatilpasning implementeres i praksis i byen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klimaforandringer i Arktis

Hvad sker der, når temperaturen stiger i Arktis?

I dette forløb har vi arbejdet med klimaændringer i Arktis med fokus på fortidens klima, atmosfærens sammensætning og konsekvenserne af den globale opvarmning i dag.

Vi har undersøgt, hvordan iskerner fra Antarktis og Grønland kan bruges til at rekonstruere fortidens klima. Med udgangspunkt i data fra Vostok-iskernen har vi arbejdet med isotopen deuterium (δD) og beregnet fortidens temperaturer.
​

Eleverne har udarbejdet grafer over temperaturudviklingen gennem istider og mellemistider samt analyseret sammenhængen mellem temperatur og atmosfærens CO₂-indhold. I den forbindelse har vi diskuteret, hvor godt temperatur- og CO₂-kurverne stemmer overens, og i hvor høj grad der kan påvises en sammenhæng mellem drivhusgasser og klimaændringer.

Vi har arbejdet med, hvordan luftbobler i iskerner dannes, og hvorfor de giver et pålideligt billede af atmosfærens tidligere sammensætning. Derudover har vi undersøgt, hvordan nutidens CO₂-koncentration adskiller sig markant fra tidligere naturlige variationer i Jordens klima.

I forløbet har vi også haft fokus på indlandsisens massebalance og undersøgt afsmeltning ved hjælp af historiske flyfotos (ortofotos) og satellitbilleder fra hjemmsiden IceFrontiers.


Vi har desuden arbejdet med nutidens CO₂-udledning, atmosfærens stigende CO₂-koncentration samt internationale klimatopmøder. I den forbindelse har vi set dokumentaren Flopenhagen og diskuteret globale udfordringer i forbindelse med klimapolitik og reduktion af drivhusgasser.

Afslutningsvis har vi undersøgt havisens betydning for Jordens energibalance, herunder albedo-effekten og konsekvenserne af reduceret havis i Arktis. Vi har arbejdet med havisens betydning for Grønlandspumpen og den termohaline cirkulation samt diskuteret mulige konsekvenser for det globale klimasystem.

Vi har snakket om feedbackmekanismer i forhold til at mindre sne kan føre til en øget opvarmning (positiv feedback mekanisme), og at en stigende temperatur kan øge fotosynteseaktiviteten (negativfeedback). Til sidste har vi set filme lLandskabet der prutter der også inddrager permafrostens optøen (positiv feedbackmekanisme).

KERNESTOF
Iskerner som klimaarkiv: https://sites.google.com/view/iskerner/1-introduktion

Iskerner er et direkte vindue til fortidens klima (geoviden): https://www.geoviden.dk/iskerner-er-et-direkte-vindue-til-fortidens-klima/

Turbogletsjer spiller hovedrolle i massebalancen (geoviden): https://www.geoviden.dk/turbogletsjer-spiller-hovedrolle-i-massebalancen/

I klimaforskerens fodspor
https://www.ikff.dk/g-albedo/
https://www.ikff.dk/havstroemme-u/
https://www.ikff.dk/permafrost-u/
https://www.ikff.dk/havstroemme-u/
https://www.ikff.dk/havisen-i-arktis-er-vigtig-u/
https://www.ikff.dk/feedback-tipping-points/


SUPPLERENDE
https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-1/
https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-2/
https://mediehuset-kbh.dk/saadan-maaler-man-klimaforandringerne-film-3/
https://www.information.dk/indland/2025/01/kollapser-golfstroemmen-forstaa-livsvigtigt-komplekst-system-havstroemme
Trods nye mål viser klimaets kongetal kun lille ændring
DRTV - Kloden i brand: Floppenhagen
DRTV - Kloden i brand: De skarpe paranteser og druknede stater
DRTV - Jorden kalder: Er isens afsmeltning den perfekte katastrofe?
Landskabet der prutter: https://www.youtube.com/watch?v=FDXZuESnGO8

ØVELSE
iskerne (Vostok på Antarktis) vostok_data Oevelse 1.xls to grafer
http://icefrontiers-tool.dk/
Vi undersøger havisens udbredelse Øvelse afsmeltning af havis 25.docx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er vulkaner gode naboer?

Er vulkaner gode naboer? – Pladetektonik, vulkanisme og bjergarter

I dette forløb har vi arbejdet med Jordens indre dynamik med fokus på pladetektonik, vulkanisme og den geologiske cyklus. Vi har undersøgt, hvordan bevægelser i Jordens lithosfæreplader skaber vulkaner, jordskælv, bjergkæder og oceaner, samt hvilke konsekvenser disse processer har for mennesker og samfund.

Vi har arbejdet med de forskellige typer pladegrænser: divergerende (konstruktive), konvergerende (destruktive) og transformative pladegrænser.

Ved de divergerende pladegrænser har vi taget udgangspunkt i i Great Rift Valley og Afrikas Horn, hvor eleverne gennem øvelser og analyser har undersøgt, hvordan området gradvist er ved at løsrive sig fra det øvrige Afrika.

Ved de konvergerende pladegrænser har vi arbejdet med ocean-ocean-, ocean-kontinent- og kontinent-kontinent-kollisioner.

Vi har arbejdet med Google Earth til at undersøge pladegrænser, jordskælvsdybder, vulkaners placering og højdeprofiler.

I forbindelse med pladetektonik har vi arbejdet med Alfred Wegener og teorien om kontinentaldrift. Vi har diskuteret, hvorfor hans teori i begyndelsen blev afvist, og hvordan moderne undersøgelser af havbunden og pladetektonik senere bekræftede hans idéer. Derudover har vi undersøgt Jordens kontinenter gennem geologisk tid, herunder hvordan Danmark har bevæget sig i forhold til ækvator gennem de seneste 600 millioner år.

Vi har arbejdet med sammenhængen mellem pladegrænser, magmatyper og vulkantyper, herunder betydningen af magmaens viskositet og indhold af silica (SiO₂). Der har været fokus på forskellen mellem mørke mafiske bjergarter som basalt og lyse felsiske bjergarter som ryolit samt deres betydning for vulkaners udbrudstyper.

Eleverne har i grupper arbejdet med selvvalgte vulkaner og holdt oplæg om deres geologiske baggrund, udbrudstyper og konsekvenser for mennesker og miljø.

Forløbet omfattede desuden en øvelse med navngivning af magmatiske bjergarter med dag og dybbjergsarter, samt dannelse ved oceanbudsspredning og ved vulkanudbrud på kontinenterne.

KERNESTOF
https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html Fra ”Indledning” til og med ”Divergerende pladegrænser”
https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html Viskositet

SUPPLERENDE
https://dinosaurpictures.org/ancient-earth#240
A New Ocean Is Forming in Africa   https://www.youtube.com/watch?v=DOuebgxPrXE


ØVELSE
great rift øvelse.docx
Navngivning af magmatiske bjergarter .docx
vilde vulkaner_oplæg.pptx  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Er der olie nok til fremtiden?

Er der olie nok i fremtiden?

I dette forløb har vi arbejdet med dannelsen af olie og naturgas samt betydningen af fossile brændstoffer for det danske og globale energisystem. Der har været fokus på både de geologiske processer bag oliedannelse og de samfundsmæssige udfordringer knyttet til energiforbrug, klima og den grønne omstilling.

Vi har undersøgt de geologiske betingelser for dannelse af olie og naturgas, herunder betydningen af organisk materiale, anaerobe miljøer, temperatur, tryk og tid. I arbejdet med oliedannelse har vi haft fokus på centrale begreber som kildebjergart, reservoirbjergart, seglbjergart og oliefælde samt forståelsen af olievinduet, hvor organisk materiale omdannes til olie og gas.

Eleverne har arbejdet med spørgsmål om de faktorer, der er afgørende for oliedannelse, hvilke organismer der bidrager til dannelsen af olie, og hvordan olie kan ophobes i undergrunden. Vi har desuden tegnet modeller over oliedannelse og set på forskellige bjergarter og deres egenskaber.

Vi har desuden analyseret den danske olie- og gasproduktion og arbejdet med modeller for udviklingen i produktionen gennem tiden. I den forbindelse arbejdede vi med begreber som reserver, ressourcer, Peak Oil, Hubberts klokke og P-R-ratio samt forskellen mellem primære, sekundære og tertiære metoder til olieudvinding. Vi diskuterede forskellige syn på fremtidens energiforsyning med fokus på optimister og pessimister i debatten om fossile brændstoffer.

I undervisningen har vi arbejdet med energiproduktion og energiforbrug med særligt fokus på Danmark. Vi har analyseret årlige energistatistikker og undersøgt udviklingen i dansk energiforsyning samt betydningen af olie og naturgas i Nordsøen. Som led i dette arbejdede vi med materialet Det danske olieeventyr fra Geoviden
og diskuterede udviklingen fra olieeventyret i Nordsøen til fremtidens energisystemer.

KERNESTOF
Naturgeografi- Vores Verden: Olie verdens vigtigste råstof s. 62-79

SUPPLERENDE
https://ens.dk/analyser-og-statistik/aarlig-energistatistik
https://www.geoviden.dk/wp-content/uploads/2022/10/geoviden_farvel-til-olie_2022.pdf s. 4-5,  10-15
https://www.gapminder.org/tools/

ØVELSER
Vi finder olie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Eksamensspørgsmål uden bilag

Eksamensspørgsmål i naturgeografi til 2.m sommeren 2026

1: Er der drikkevand nok i Danmark?
Redegør for vandets kredsløb
Diskuter om vi i Danmark har et bæredygtigt forbrug af grundvand og kom ind på, hvorfor vores drikkevand er truet i Danmark.  

2: Hvad sker der ved et skybrud over København?
Redegør for hvad der sker med nedbør i byen og i det åbne land.
Diskuter om der er risiko for oversvømmelse ved ekstremnedbør i København og kom med forslag til hvad man kan gøre for at mindske risikoen for oversvømmelse i København.

3: Klimaforandringer i Arktis
Redegør for det arktiske klima
Vurder og diskuter hvordan klimaforandringerne kan komme til udtryk i Arktis.  

4: Når havisen smelter
Redegør for Grønlandspumpen.
Diskuter hvad det har af betydning for Arktisk at der er mindre havis om sommeren.

5: Er alle vulkaner lige farlige?
Gør rede for den pladetektoniske model og sammenhængen mellem pladetektonik og dannelsen af vulkaner.
Vurder hvilken betydning viskositeten har for vulkanernes udbrud.

 
6: Er vulkaner gode naboer?
Gør rede for den pladetektoniske model og sammenhængen mellem pladetektonik og dannelsen af vulkaner.
Diskuter fordele og ulemper ved at bo tæt på en vulkan.

7: Hvordan finder vi olie i Nordsøen?
Redegør for oliedannelse i Nordsøen.
Vurder selvforsyningsgraden af olie og energi generelt i Danmark og diskuter, hvad Danmark skal gøre ved selvforsyningsgraden i fremtiden.   

8: Er der olie nok i Danmark?
Redegør for produktion og forbrug af olie i Danmark.
Vurder olieressourcer og -reserver i Danmark og diskuter, hvad vi skal gøre i Danmark for at have energi nok.

(udover spørgsmålet vil der stå denne tekst og være vedhæftet 3 bilag du ikke kender)
Du skal give en faglig uddybet besvarelse af ovenstående spørgsmål, med inddragelse af nedenstående bilag.
Derudover SKAL du inddrage relevant feltarbejde, laboratoriearbejde eller andet empiribaseret arbejde fra undervisningen, der uddyber og/eller perspektiverer din besvarelse.
Husk også at inddrage andet materiale fra undervisningen i naturgeografi, der kan understøtte din besvarelse – herunder andre figurer du finder relevante.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer