Holdet 2025 re/2b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Ann-Louise Ljungcrantz
Hold 2025 re/2b (2b re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 Introduktion til religion
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme
Titel 5 Kristendom
Titel 6 Shinto
Titel 7 Eksamensforberedelse og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Ordbog: Ordnet.dk
https://ordnet.dk/ordnetdk
Onenote
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til religion

Formål:
Forløbet introducerer til religionsfagets metoder og begreber og har som fokus at præsentere religionsfaglige problemstillinger ang. religionsdefinitioner, religions opståen (religionsmorfologi), og religionsfagets metoder. Vi skal desuden arbejde med tidens religiøsitet (ud fra begreberne den subjektive vending, levet religion (eklekticisme og pragmatisme), sekularisering og religiøs revitalisering.

Pensum ca 20 sider

Materialer:
-Albinus et al (2019) Religioner lever. Lindhardt og Ringhof s. 6-12, s.26
Jørn Borup, Jørn (2023): Er det religionstyveri, når vi ruller yogamåtten ud? På Videnskab.dk. Kan hentes her: https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-det-religionstyveri-naar-vi-ruller-yogamaatten-ud/
Mikkelsen, Nana Dalby & Michael Brixtofte Petersen (2025)”Bellahs Makrosociologiske teori om evolutionær religionshistorie”. Uddrag hentet fra Religion til tiden. Et evolutionært perspektiv. s.31-32 samt 92-93.
Klip fra YouTube og TikTok


De faglige mål for forløbet:
Eleverne skal kunne:
*  diskutere, hvad religion er og forholde sig til problemstillingen omkring religionsdefinitioner.
* have religionsmorfologisk indsigt og se på religionshistorie ud fra et evolutionært perspektiv, herunder kunne redegøre for de 5 overordnede religionsformer: Tribal, arkaisk, aksial, postaksial og nutidig religion (Lundager Jensen).
* forklare centrale kendetegn ved religion i dag ud fra begreberne officiel og ikke-officiel religion, levet religion, eklekticisme, sekularisering og religiøs revitalisering (den subjektive vending) og medialisering.
* anvende elementær religionsfaglig terminologi

Oversigt:
Hvad er religion?
Fokus på religionsdefinitioner og kompleksiteten i at indfange religionsbegrebet. Introduktion til begreberne ortopraksi og ortodoksi og Ninian Smarts syv dimensioner.

Religionsfaget i en ”woke” tid. Hvordan arbejder vi metodisk i religionsfaget?
Fokus på metodiske overvejelser i religionsfaget (herunder repræsentativitet, det kulturbestemte blik, den dobbelte synsvinkel)

Religions opståen og udbredelse. Hvordan har religion udviklet sig over tid?
Fokus på religionsmorfologi og evolutionshistorie, herunder tribal, arkaisk, aksial, post-aksial og nutidig religionsform

Tidens religiøsitet. Hvad karakteriserer religiøsitet i Vesten i dag?
Fokus på religion i dag ud fra den subjektive vending, globalisering, sekularisering og religiøs revitalisering.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3,33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Islam

Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i følgende kernestof (jf. læreplan): ”Islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer”. I forløbet har eleverne fået en grundlæggende forståelse for islam med fokus på islams formative periode, de seks trosartikler og de fem søjler, profeten Muhammed og hans betydning og forskellige moderne fortolkninger af islam. Der har været fokus på ritualanalyse af Hajj som overgangsritual og kultdrama.  Afslutningsvist er der blevet arbejdet med islam i det senmoderne samfund. Eleverne har arbejdet innovativt med emnet Sharia (de har skulle lave en pamflet til politikere til brug i debatter om islam) og vi har haft fokus på konflikt og berigelse i islams møde med vesten.

Materialer:
• Albinus et al (2019) Religioner lever. Lindhardt og Ringhof s. 94-118 samt s. 120-122
• Diverse #muslimtok på TikTok til at illustrere et levet religions-perspektiv
• Korantekster: «Den i kappen indsvøbte” (sura 74). Findes i Jens M. Steffensen (2001) I islam -fra beduinkult til verdens religion». Systime s. 63. Korantekst «Bøgerne” (Sura 5). Findes i Følner & Lund (2002) Kuplen Muren Graven. Gyldendal s. 225
• Hadith om åbenbaringen (kildens oprindelse er ukendt). Hadith fra YouTube-klip
• Vice documentary om hajj, i: https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
• Sira-litteratur «Allahs hus». I Amer Majid (2010) Sendebudet. Historien om profeten Muahmmed og islam. Tronen s.12-16
• Fatwa: ”Familieplanlægning i islam” Findes i Jens M. Steffensen (2001) I islam -fra beduinkult til verdens religion». Systime s 96-98
• Lene Kühle: “Unge muslimer fatwa-shopper", i: Asterisk, nr. 44, DPU
• Jakob Skovgaard-Petersen: “Om globaliseret islam” i: https://master.praxis.dk/course/view.php?id=48091&section=1
• Dokumentar ”Den kvindelige imam” på MitCfu.

Pensum ca. 50 sider


De faglige mål for forløbet:
I skal kunne:
● karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder.
● redegøre for islams oprindelse og udbredelse og den historiske kontekst som danner grundlag for islam, herunder relationen til Quraysh, jødedom og kristendom.
● redegøre for væsentlige sider af islam, herunder de 6 trosartikler (især dommedag, bøgerne og profeterne) og de fem søjler.
● karakterisere og redegøre for de islamiske ritualer, herunder i særdeleshed hajj. I den forbindelse skal I kunne anvende begreber som overgangsrite og kultdrama.
● nuancere sharia og figh.
● diskutere islams virkningshistorie i relation til europæisk kultur og tænkning – Muslimer som minoritetsgruppe, islam og sekularisme, euroislam, og globaliseret islam. Fokus på konflikt og berigelse i mødet med vesten.


Oversigt:
Øjenåbner: Hvem har retten til at definere islam?
Islam i tværfeltet mellem essentialisme og socialkontruktivisme.


Islams oprindelse
Fokus på islams opståen, de historiske forudsætninger og Arabien på Muhammeds tid. Derudover skal I kende de historiske fakta omkring Muhammeds liv, herunder forholdet til jødedom og kristendom i den formative periode.


Islams kilder
Fokus på islams helligskrifter, både den skriftlige tradition (Koranen) og den mundtlige tradition (hadith).


De 6 trosartikler
Fokus på den islamiske tro (iman), herunder i særdeleshed Koranens betydning, gudsopfattelse, eskatologi og dommedag.


Islams fem søjler
Fokus på de rituelle forpligtelser; bekendelse, bøn, almisse, faste og valfart.


Sharia og etik
Fokus på islamisk lovgivning, synet på mennesket og etik i islam.

Islam i dag. Hvilke fortolkningspositioner er på spil i islam i dag?
Fokus på islam i Danmark i dag.

Besøg i Islamisk trossamfund

Opsamling og evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,67 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Buddhisme

Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i følgende kernestof (jf. læreplan 2.2): ” væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse”. Forløbet giver en indføring i Buddhismens grundtanker, praksis og udtryksformer med fokus på tibetansk buddhisme og afslutter med at undersøge forskellen på buddhisme i Øst og Vest.
Forløbet fokuserer på følgende kernestof fra læreplanen:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode

Materiale:
• Madsen et al (2012) Grundbogen til religion C. Systime s.143-145 + 147-149, 150-152, 156-162
• Lene Højholt (1999). Budhas lære og den tibetanske buddhisme. Gyldendal. s. 12-15, s. 32, 79-82 + s. 85-87.
• Diverse TikTok til at illustrere levet religion
• Lektie: Jesper Østergaard: ”Ikke-selv og selvets foranderlige bestanddele”
• Genfødsel uden sjæl (Kilde fra Mennesket og magterne. Sidetal ukendt.
• Dokumentarfilm: ”Unmistaken child” på MitCfu
Pensum ca. 50 sider.

Faglige mål for forløbet
* Kendskab til buddhismens oprindelse og overblik over de tre hovedretninger; Hinayana, Mahayana og Vajrayana.
* Kendskab til Buddha-legenden. (herunder inddrage myteteori)
* En fyldestgørende forståelse for buddhistiske begreber som karma, samsara og nirvana.
* En forståelse for den buddhistiske lære om den 12-leddede årsagskæde, de fire ædle sandheder og livshjulet .
* En indsigt i det buddhistiske menneskesyn med de 5 skandhaer og forestillingen om intet-jeg.
* En forståelse for forestillingen om levende boddhisattva’er, herunder tulku’er og lamaer.
* En indsigt i Dalai Lamas forestillinger om politik, religion og ansvarlighed.


Oversigt:
Øjenåbner: Vestens syn på buddhisme og buddhismens mangfoldighed
Fokus på buddhismens oprindelse,

Religiøs praksis i buddhismen
Fokus på de tre orienteringer i Tibetansk buddhisme (orientering mod oplysning, orientering mod karma og orientering mod lykke)

Den legendariske og den historiske Buddha
Fokus på Buddha-legenden.

Buddhismens livssyn (dharma).
Fokus på buddhistiske begreber som Karma, samsara, den 12-leddede årsagskæde og livshjulet.

Buddhismens livssyn (dharma)
Fokus på buddhistiske forestillinger som lidelsen, de 4 ædle sandheder, den otteleddede vej og nirvana.

Buddhismens livssyn (Dharma)
Fokus på det buddhistiske menneskesyn, de 5 skandhaer og forestillingen om ikke-sjæl.

Levende boddhisattva’er
Fokus på forestillingen om levende boddhisattva’er.

Dalai Lama
Fokus på Dalai Lamas forestillinger om politik, religion og ansvarlighed.



Opsamling. Escape Room

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kristendom

Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i følgende kernestof (jf. læreplan): ”kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer”. Forløbet har til formål at undersøge de kristne grundtanker/dogmer (arvesynd, tonaturslære, treenighedsdogme og den frelseshistoriske linje). Vi tager udgangspunkt i, hvordan kristendommen udvikler sig fra sit udspring i jødedom (med fokus på pagt og messiasforventninger) og over moderne og senmoderne religiøsitet. Vi har primært fokus på dansk folkekirkekristendom (herunder Formans skelnen mellem investerings-og provokationskristendom), men vi vil afslutningsvis fokusere på det globale perspektiv ved at inddrage Hillsong og pentekostal kristendom

Materialer
• Albinus et al (2019) Religioner lever, Lindhardt og Ringhof. 2017, s. 58-60, 64-68, 71-73 samt 87-90
• Andreassen et al (2005) ”Myte og lære” I Religion og kultur, p. 156-160
• Kilder: Esajas 9,1-6, Esajas 53, Daniel 7, 9-14, Den barmhjertige samaritaner i Lukasevangeliet, * Uddrag af bjergprædiken + Nadveren i Matthæusevangeliet, * Markusevangeliet: 2,1-11; 3,1-6; 8,27-9,1; 11,5-18; 12,13-17.
• Diverse TikTok-videoer til at vise levet religions-perspektiv, bl.a. @ladostaleomtro @folkekirke
• Annika Hvithamar ”Danske verdensreligioner. Kristendom” s.75-78 og s.105-107 (kopi)
• Jens Forman: “En folkekirke – to evangelier”, i: Kristendom og en moderne dansk virkelighed, Systime, 2005.
• Kristen etik”, uddrag fra https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/etik-i-kristendommen
• Kathrine Lilleør: “Mørke”
* Nadver-liturgien
• Tonie Yde Mørch.  Nikolaj, Nicolas og ham der Gud,2. oktober 2005
• Hillsong lovsang «The creed» sammenlignes med den aspostolske trosbekendelse

Pensum ca 85 sider


De faglige mål for forløbet:
* I skal kunne karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative kilder i kristendommen.
* I skal have et indblik i de centrale jødiske forestillinger (pagt og messiasforventning) og forstå, hvordan kristendommen genfortolker disse forestillinger.
* I skal kunne redegøre for kristendommens frelseshistorie, herunder problem- og løsningsmyte.
* I skal kunne redegøre for Jesus om historisk person og Kristus som mytisk person
* I skal have kendskab til centrale aspekter af Jesu forkyndelse med hovedvægt på følgende områder; Jesu etik, Jesu stridssamtaler og Jesu undergerninger.
* I skal kunne analysere ritualer som nadver gennem det religionsfænomenologiske begreb kultdrama.
* I skal kunne redegøre for, hvordan kristendommen fortolkes på nutidige og senmoderne præmisser i Danmark og globalt set.

Pensum: ca. 90 sider

Oversigt:
Kristendom i en individualiseret og psykologiseret tidsalder
Fokus på kristendom i dag ud begreberne socialacceleration, individualisering, psykologisering.

Fokus på kristendommens centrale dogmer
Fokus på kristendommens trosbekendelse, herunder dogmer som arvesynd, tonaturlære, treenighed.

Den bibelske fortælling / Den frelsehistoriske linje
Fokus på den frelsehistoriske linje, herunder den kristne grundmyte: skabelse, syndefald, frelse

De jødiske forestillinger genfortolkes
Fokus på det jødiske folk som pagtsfolk dvs. Guds udvalgte folk. Fokus på de gammeltestamentlige profetier om den kommende messias

Jesus Kristus
Fokus på den historiske og den mytologiske Kristus-skikkelse. Forskellige evangeliske messiasfortolkninger.

Jesu virke og forkyndelse (projekt, Virtuel (PowerPoint eller live fremlæggelse)
Fokus på Jesu tolkning af loven. Nytestamentlig etik. Årsagen til Jesu død: forkyndelsen Podcast-fremlæggelser

Jesu etik
Fokus på hvad der kendetegner kristen etik, herunder næstekærlighed og det dobbelte kærlighedsbud

Ritualer og gudstjeneste
Fokus på de kristne ritualer i særdeleshed nadveren som kultdrama

Indblik: Kristendom i folkekirken (karrierelæringsperspektivet udfoldes)
Fokus på moderne forståelse af kristendom ud fra debatten omkring homoseksuelle vielser i folkekirken.

Udblik: Global kristendom/Hillsong og Pentekostal kristendom
Fokus på pentekostale fænomener som eksempel på revitalisering og global kristendom.

Opsamling og evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Shinto

Formål:
Forløbet tager udgangspunkt i følgende kernestof (jf. læreplan 2.2):  ”væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion”, som er et mindre forløb. I forløbet har eleverne fået en grundlæggende forståelse for centrale forestillinger i Shinto, herunder udfordringer ved brugen af traditionelt religionsbegreb, kami-begrebet og natursynet, den religiøse praksis med genze riyaku.


Materiale:
Albinus et al (2019) Religioner lever. Lindhardt & Ringhof.
s.244-246 (Om religionsbegrebet i Japan)
s. 247-249 (Natursyn og kami)
s. 250-259 (Religiøse forestillinger)
254-256 (Religiøs praksis)

Kilder:  Myten om Japan og solgudinden Amaterasu. Hentet her: Kilde: https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=185%23c846
The heart of Shinto og Kami. Fra jinja honcho-webside: https://www.jinjahoncho.or.jp/en/shinto/
Blogindlæg ” Genze Riyaku https://fulbrightika.blogspot.com/2011/11/genze-riyaku.html

Faglige mål for forløbet:
I skal kunne:
● karakterisere, analysere og fortolke klassiske og repræsentative shinto-kilder.
● diskutere religionsbegrebet i relation til shinto, herunder karakterisere hvad der kendetegner religiøsitet i Japan (religiøs pluralisme, ortopraksi, pragmatisk religion og levet religion).
● analysere centrale forestillinger i shinto, herunder især kami-begrebet.
● forstå rituel praksis og betydningen af renhed i shinto.
● diskutere teodicé-problemstillinger i forbindelse med tsunamien 2011.
● perspektivere medialiseringen af shinto med henblik på at diskutere religionens betydning i Japan.

Oversigt:
Lost in translation. Et udfordret religionsbegreb
Fokus på det religiøse liv i Japan med inddragelse af begreber som pluralisme, inklusiv, ortopraksi.

Religiøse forestillinger
Fokus på centrale forestillinger i shinto, herunder kami-begrebet.

Dialektikken mellem rent/urent, orden/uorden
Fokus på de religiøse forestillinger og myter i shinto (Kosmos skabes ud af kaos/urenhed. Dialektikken mellem liv - død. renhed - urenhed, orden-uorden

Religiøs praksis.
Fokus på rituel praksis og betydningen af genze riyaku i shinto.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer