Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Marie Fibæk
|
|
Hold
|
2025 ng/3a (3a ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#0
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 1: Fra kerne til skorpe
INDHOLD OG FOKUS
Jordens opbygning, den geologiske cyklus, interne og eksterne processer, pladetektonik og pladegrænser, landskabsdannelse ved de forskellige pladegrænser, vulkanisme, jordskælv, geomorfologi og den geomorfologiske trekant, kystmorfologi, kystbeskyttelse, det menneskeskabte og menneskepåvirkede landskab.
Fokus i forløbet er at eleverne opnår viden om hvorfor Jorden ser ud som den gør, hvilke interne og eksterne landskabsdannende processer der har formet Jordens overflade og stadig former den i dag. At kende til Jordens geologiske byggesten og hvordan disse hele tiden cirkuleres i den geologiske cyklus. Samt at forstå hvordan vi som mennesker både påvirker det naturlige landskab, og hvordan vi kan beskytte os selv mod de naturlige processer.
KERNESTOF
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
MATERIALE OG ØVELSER
Naturgeografi C (3. udgave, 2015)
af Pernille Ladegaard-Pedersen, Niels Vinther, Tomas Westh Nørrekjær
s. 16 (fra afsnittet Geologiske processer) til s. 17 (til og med afsnittet Bjergarter og mineraler)
s. 21 (fra afsnittet Den geologiske cyklus) til s. 23 (ned til afsnittet Den pladetektoniske model)
s. 23 (fra afsnittet Den pladetektoniske model, (spring afsnittet Forklaringer før Wegener over) til s. 30 (til og med afsnittet Isostasiprincippet)
s. 30 (fra afsnittet Vulkanisme) til s. 34 (ned til afsnittet Jordskælv)
s. 34 (fra afsnittet Jordskælv) til s. 39
s. 99-101 (ned til afsnittet Isen bevægelsesmønster)
s. 119 (fra Kystlandskabet)
s. 121 (fra Morfodynamik) til s. 127 (hele s. 120 og halvdelen af s. 121, samt boksen om Hestehuller på s. 124)
frakernetilskorpe_dengeomorfologisketrekant.pdf
frakernetilskorpe_kystbeskyttelse.pdf
frakernetilskorpe_lithosfæren_geologiskecyklus.pdf
frakernetilskorpe_vulkaner_magma.pdf
DR dokumentar: Fremtidens havnebyer (60 min)
https://www.dr.dk/drtv/program/fremtidens-havnebyer_278487
Undersøgelser/feltarbejde/eksperimenter/empiribaseret arbejde ifm. forløbet:
Den geologiske cyklus
Højdeprofil
Pladegrænser og landskabstyper
Vulkantyper og magmas viskositet
Analyse af USGS jordskælvsdata
Den geomorfologiske trekant
Feltarbejde: Amager Strandpark
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 1: Fra kerne til skorpe del 2
Kerneemner
Jordens og landskabernes processer
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb2: Energiressourcer - før, nu og i fremtiden
INDHOLD OG FOKUS
Kulstofkredsløbet, olie- og gasdannelse, olieforekomster og oliefælder, energityper, historiske ændringer i energiforbrug, nuværende energiforbrug, strålingsbalancen, drivhusgasser og drivhuseffekten, grøn energi vs. vedvarende energi, energi- og klimapolitik.
Fokus i forløbet er at eleverne opnår viden om det globale kulstofkredsløb, om olie og gasdannelse, hvor og hvorfor der opstår olieforekomster nogle stadig og ikke andre, og hvilke konsekvenser øget forbrug af fossile brændstoffer har. Om drivhusgasser og hvad drivhuseffekten er, om vedvarende energi, hvad det er og om det er det samme som grøn energi. Om global og national klimapolitik, den nuværende status og de største aftaler.
KERNESTOF
Jordens og landskabernes processer
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
MATERIALE OG ØVELSER
Naturgeografi C (3. udgave, 2015)
af Pernille Ladegaard-Pedersen, Niels Vinther, Tomas Westh Nørrekjær
s. 46 (Strålings og energibalance) til s. 49 (til afsnittet Temperatur)
s. 135 - 136 (til afsnittet Raffinering)
energiressourcer_klimapolitik_fnverdensmål.pdf
energiressourcer_kulstof.pdf
energiressourcer_nuværendeenergiforbrug.pdf
energiressourcer_olie.pdf
energiressourcer_vedvarendeenergi.pdf
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-tre-ting-du-skal-vide-om-ny-klimaaftale
Undersøgelser/feltarbejde/eksperimenter/empiribaseret arbejde ifm. forløbet
Oliemigration og oliefælder
Klimaforandringer nu og i fremtiden: IPCC interactive atlas
Energisystemet lige nu og årlige variationer: Energinet
HOFOR ENERGI & VAND – Greater Copenhagen Living Lab - forløb om ”Energi og CO2-neutralitet: Vind, sol, bygas og power-to-X”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 3: Vandet omkring os
INDHOLD OG FOKUS
Vandets kredsløb, grundvandsdannelse, det danske istidslandskab, jordtype, jordens permeabilitet og porøsitet, nedbørsdannelse, nedbørstyper, ændringer i nedbørsmængde og -mønstre, bæredygtighed, klimatilpasningsløsninger og -metoder.
Fokus i forløbet er at eleverne opnår viden om de forskellige dele af vandets kredsløb, om hvordan istiderne formede det danske landskab og hvilke forskelle der er på jordtyper i Østdanmark og Vestdanmark. Om grundvandsdannelse, samt jordtypens betydning for både dannelse og kvalitet af grundvandet. Om nedbør og ændringer i nedbørsmønstre og intensitet i fremtiden og om hvad byer gør for at klimasikre sig især ifm. nedbør på en bæredygtig måde.
KERNESTOF
Jordens og landskabernes processer
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
MATERIALE OG ØVELSER
Naturgeografi C (3. udgave, 2015)
af Pernille Ladegaard-Pedersen, Niels Vinther, Tomas Westh Nørrekjær
s. 80 (Hydrologi) til s. 86 (til afsnittet Grundvandet)
s. 86 til s. 87
s. 50 (Nedbørsdannelse) til s. 54 (til afsnittet Vind)
s. 159 (fra afsnittet Definitioner af bæredygtighed) til s. 160 (til afsnittet Produktion, fordeling og forbrug af fødevarer)
vandetomkringos_istidslandskabet.pdf
vandetomkringos_jordtyper_grundvandsdannelse.pdf
vandetomkringos_klimatilpasning.pdf
vandetomkringos_bæredygtig_udvikling.pdf
https://emu.dk/stx/naturgeografi/teori-og-metode/figuranalyse-i-naturgeografi?b=t6-t1096-t3080
DR dokumentar: Vi bygger det væk – klimaforandringer (30 min)
https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914
Undersøgelser/feltarbejde/eksperimenter/empiribaseret arbejde ifm. forløbet:
Figuranalyse
Vandet i Danmark: Grundvandsdannelse, jordtype og permeabilitet
Feltarbejde Enghaveparken: Klimatilpasningsløsninger og -metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 4: Globalt klima - lokale konsekvenser
INDHOLD OG FOKUS
Solindstråling og solindstrålingsvinkel, globale temperaturvariationer, årstidsvariation, energitransport i Jordens klimasystem (udlignende mekanismer), det globale vindsystem og havstrømme, demografi, årsager til demografisk udvikling, erhvervsstruktur, landbrugssystemer, jordkvalitet og høstudbytte.
Fokus i forløbet er at eleverne opnår viden om globale temperaturforskelle, sæsoner og årsager, om hvordan globale havstrømme og det globale vindsystem er udlignende mekanismer der transporterer varme rundt på Jorden. Om hvordan globalt klima og vejr påvirker lokale og regionale områder forskelligt. Hvad demografi betyder, og hvilke samfundsmæssige og klimatiske forhold der påvirker den demografiske udvikling i et givent område.
KERNESTOF
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
MATERIALE OG ØVELSER
Naturgeografi C (3. udgave, 2015)
af Pernille Ladegaard-Pedersen, Niels Vinther, Tomas Westh Nørrekjær
s. 43 (fra afsnittet Solstråling) til s. 45
s. 49 (fra afsnittet Temperatur)
s. 54 (fra afsnittet Vind) til s. 64
globaltklima_demografi_landbrug.pdf
globaltklima_klimaforandringerne_konsekvenser.pdf
globaltklima_breddegrad_længdegrad_ækvator.pdf
https://marine.copernicus.eu/da/explainers/why-ocean-important/ocean-currents
Undersøgelser/feltarbejde/eksperimenter/empiribaseret arbejde ifm. forløbet:
Lagdeling, dybvandsdannelse og havstrømme
Lufttryk og konvektionskammer
Det globale vindsystem
Nedbør på Madagaskar
Erosion og skovrydning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096483",
"T": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096483",
"H": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096483"
}