Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Jesper Kristian Petersen
|
|
Hold
|
2025 ng/3d (3d ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
forløb 0#
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
0,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Er det danske grundvand truet?
Vi har i dette forløb arbejdet med problemstillingen er det Danske grundvand truet.
Vi startede forløbet med at beskæftige os med vandets kredsløb og vandbalanceligningen. Videre så vi på Vandforvaltningen og forurening af grundvandet og vandmiljøet, herunder har vi haft fokus på Kvælstofkredsløbet samt iltsvind i vandmiljøet (eutrofiering).
Efterfølgende har vi set på regionale danske forskelle i vandforbrug og jordbundsforhold, her har vi desuden lavet eksperimentet: Nedsivningsforsøget, som også er bearbejdet i en journal.
Med baggrund i forskellene i den danske Jordbund har vi kort berørt Istidslandskabet og Istider i Danmark, i den forbindelse har vi udført eksperimentet smeltevandssletten, hvor vi efterfølgende har været på ekskursion til Dyrehaven nord for København, hvor vi har været på rundtur i istidslandskabet og set på Randmorænen, smeltevandssletten, dødishuller samt bundmoræne landskabet. Smeltevandsslette forsøget samt ekskursionen til Dyrehaven har eleverne bearbejdet i en efterfølgende journal.
Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
11,33 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Har Arktis en fremtid?
Vi startede dette forløb med at arbejde med Grønlandspumpen og betydningen for de Globale havstrømme, hvor vi også har lavet Grønlandspumpe forsøget, samt andre forsøg med fokus på ændringer i salinitet og temperatur, herefter udarbejde eleverne en kort journal til opsamling af eksperimenterne.
I forlængelse af Grønlandspumpen, beskæftiger vi os videre med det arktiske klima, hvor vi bl.a. skal arbejde med klimadata fra klima og forskningsstationen i Zackenberg i Østgrønland, her arbejder vi især med ændringer i strålingsbalancen.
Til sidst i forløbet har vi fokus på dele af den Grønlandske geologi, hvor vi arbejder med spørgsmålet om der findes olie i de kystnære områder. Som behandles i journalen findes der olie i Grønland.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
12,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
hvorfor flygter de i Sahel?
Vi har i dette korte forløb arbejdet med problemstillingen hvorfor flygter de i Sahel.
Vi startede forløbet med en introduktion til hvad Sahel området er. Herefter har vi beskæftiget os med de meget varierede nedbørsforhold og i den forbindelse beskæftiget os med ITK-zonens udbredelse i Afrika, i den forbindelse har eleverne udført eksperimentet konvektionskammeret og videre journalen om ITK-zonens bevægelser.
Efterfølgende har vi arbejdet med fødevareproduktionen i Sahel, især nomadisme og Thuareg-folket.
Vi har desuden arbejdet med Den grønne mur og i den forbindelse lavet et forsøg omkring sandflugt, som blev til en kort Journal.
Som afslutning på forløbet har vi beskæftiget os med uroligheder, migration, islamisk fundamentalisme og endelig om den grønne mur er en løsning på alle disse problemstillinger.
Kernestof:
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Det globale vindsystem og klima systemet herunder klimazoner og plantebælter
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressource forvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
10,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvordan laver vi bæredygtige byer?
I dette forløb har vi arbejdet med problemstillingen om man kan lave bæredygtige byer.
Vi startede forløbet med at se på jordens klimasystem, herunder strålingsbalancen og albedo, i den forbindelse målte eleverne overfladetemperaturer på forskellige overflader i byen, i albedo-forsøget. Efterfølgende har vi i dette forløbet arbejdet med vindsystemerne herunder konvektionskammeret, som eleverne skrev en journal over. efterfølgende beskæftigede vi os med nedbørsdannelse og set på ekstremregn i Dansk sammenhæng og videre arbejdet med skybrudssikring især i København samt Enghaveparken, hvor vi også har været på ekskursion. Videre i forløbet har vi beskæftiget beton produktionen, både i forbindelse med klimabelastningen, men også koblet betonproduktionen op på forbruget af sand og set på flodsand som en knap ressource. Tilsidst har vi beskæftiget os med byens energiforbrug, herunder den globale varmeø (heat islands).
Kernestof:
̶ Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
-Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
̶ Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
̶ Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
̶ FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096484",
"T": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096484",
"H": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096484"
}