Holdet 2025 ol/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Katri Bügel Jørgensen
Hold 2025 ol/j (3j ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 0
Titel 2 Antigone
Titel 3 Symposion
Titel 4 Odysséen
Titel 5 Arkitektur
Titel 6 Styreformer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 0

Følgende online hjælpemidler er tilladt under eksamen:

•  Klassenotesbogen i Onenote. Samarbejdsområdet vil være slået fra:
Oldtidskundskab (2025olj)-notesbogen.

• Ordbogen.com:
https://www.ordbogen.com/da/gyldendal-migration/
• Den danske ordbog:
https://ordnet.dk/ddo
• Retskrivningsordbogen: https://dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen/
• OFFline playlister med musik er tilladt under hele prøven

OBS:
• Det er ikke tilladt at kommunikere med andre via nettet, hverken direkte (fx mail, messenger, dropbox) eller indirekte (fx synkronisering på delte platforme).
• Husk at logge ud af alle sociale medier, mail og lignende, som sender push-beskeder.
• Det er ikke tilladt ”at google” under prøven. De hjemmesider, som er tilladte hjælpemidler, skal være åbnet inden prøven begynder. Alle andre faneblade skal været lukket.
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Antigone

Fokus i forløbet er analyse og fortolkning af det antikke drama og udfordringer i læsning af antik litteratur. En række temaer er undersøgt, heriblandt forholdet mellem individ og fællesskab, magt og ret, lov og moral, skæbne/fri vilje.

Kernestof: Antigone (hele bogen)

Perspektivering er til et uddrag af filmen Sophie Scholl - De sidste dage (Rothemund (2005) og filmen Antigone (Sophie Deraspe 2019). Der introduceres til overordnede begreber for perspektiveringsmåder.

Supplerende er desuden uddrag af Aristoteles' poetik (Harsbergs oversættelse, Om Digtekunsten) kap. 11 og 12 om peripeti og anagnorisis.


Omfang: Ca 100 sider.

Følgende faglige mål er der særligt fokus på:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Symposion

Gennem en introduktion til Platons filosofi via Hulebilledet undersøges spørgsmålet om kærlighedens og erotikkens væsen gennem uddrag af Platons Symposion med vægt på talernes forskellige fremstillinger og deres indbyrdes dialog og den filosofiske tilgang værket repræsenterer. Fokus er på det skønne, kærlighed og seksualitet og modsætningsparrene det indre og det ydre, sjæl-legeme-dualisme, sandt og falskt. Filosofi efter Platon undersøges i form af stoicisme med Seneca brev 9 om venskabet.

Forløbet er indledt med en moderne problemstilling gennem to artikler og en video fra Videnskab.dk, "Kan videnskab forudsige kærlighed?" (2015) og "Du lever i en anti-romantisk tid: Tinder og So-me går ud over kærligheden" og videoen "Styrer du selv, hvem du bliver forelsket i?" Derigennem gøres et forsøg på at skabe en forforståelse af hvad romantisk kærlighed er og en videre undersøgelse hos Platon.

Den romantiske kærlighed tages op i en perspektivering til romantikken med HC Andersen "Hyrdinden og Skorstensfejeren."

Kernestof:
"Hulebilledet" i Mejer og Tortzen Kend dig selv
Platon Symposion (Platon i udvalg II, oversat af Rasmus Sevelsted og Chr. Gorm Tortzen, Gyldendal 2013):
Pausanias' tale (s. 51-57)
Aristofanes' tale (s. 60-65)
Sokrates' tale (s. 70-88)
Seneca brev 9 (oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen)

Supplerende stof foruden de nævnte artikler ovenfor:
Paideia filosofi-kapitlet

Omfang ca. 60 sider

Særligt fokus på følgende faglige mål foruden analyse og fortolkning af antikke tekster:
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Odysséen

Forløbet introducerer Odysséen og genren epos, og der arbejdes videre med analyse og fortolkning med fokus på fiktion.

Kerneteksterne er (Otto Steen Dues oversættelse):  
Odyséen
1. sang, vers 1-105.
5. sang vers 1--227
9. sang hele sangen)
10. sang vers 1-223 + 274-474
23. sang vers 1-299.

Ud over kompositionen og mundtlig digtning er der arbejdet med køn, kønsroller og ægteskabet (især i 5., 10. og 23. sang), rejse- og udviklingstemaer, gud/menneske-relationer, det kendte og det fremmede i kulturmødet (9. sang) - gæstevenskabet (xenia), heltebegrebet og kleos. Netop de aspekter perspektiveres i perspektivteksten af Klaus Rifbjerg, "Penelope på Ithaka" (1970) og filmen Lapland Odyssey (Dome Karukoski, 2010) med opmærksomhed på skæbnen (moira) og helteidealer.

Supplerende stof foruden det nævnt ovenfor:
Paideia: Epos-kapitlet'

Omfang: ca. 50 sider

Følgende faglige mål er der særligt fokus på:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arkitektur

Arbejdet med arkitektur indledes med læreroplæg med præsentationer af stilarter og bygninger fra Grækenland og Rom, øvelser samt kulturel og historisk baggrund og begreber til at beskrive antik arkitektur. Der arbejdes med karakteristiske træk i græsk tempelbyggeri og anvendelsen og udviklingen af disse træk i romersk byggeri samt senere perioder.
I forløbets næste del er der et mindre projektarbejde hvor eleverne arbejder i grupper med at fremstille analyser og præsentationer af græske og romerske officielle bygninger samt et selvvalgt perspektiverende monument.
I sidste del af forløbet og som et appendiks fokuseres på nyklassicismen i København og skattejagt i byen med repetition af de græsk-romerske træk i byen.

Eleverne analyserer følgende bygninger:
Parthenon, Hefaistos-templet på Athens Agora, Erechteion, Nike-templet, Maison Carré i Nïmes, Pantheon , Colosseum  og Titusbuen i Rom.

Perspektivmonumenter: Christiansborgs slotskirke, Domhuset i København, Domkirken i København, Nationalmuséets søjlegang, Erichsens Palæ Kgs. Nytorv.

Som opslagsværk og baggrundsmateriale er brugt Kristina Bonde Græsk Arkitektur - og sporene i eftertiden 2017.

Klassen har valgt kendte billeder til eksamen.

Omfang ca. 30 sider.

Fokuspunkter på følgende faglige mål:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Styreformer

Forløbet undersøger antikke tanker om hvordan staten bedst indrettes. Med udgangspunkt i overvejelser over fordele og ulemper ved forskellige styreformer, læses Herodots forfatningsdebat om de tre styreformer. Det athenske demokrati som eksempel på oldtidens direkte demokrati undersøges med Perikles' Gravtale, og vi arbejder med Platons kritik af demokratiet i et uddrag fra 8. bog af Staten.

Fra Platons demokratikritik ser vi kritik af eneherredømmet i Rom med fokus på Senrepublikken og den kritiske periode omkring mordet på Cæsar gennem et brev af Cicero og et kort uddrag fra Samtalerne i Tusculum hvor eneherskerens situation skildres.

Som perspektivtekst bruges den amerikanske forsker Brian Klaas' besøg i Deadline den 15. marts 2023 hvor han fortæller at hans forskning peger på at de moderne demokratiers indretning tiltrækker de forkerte ledere, og at en indretning med et borgerting kan ses som en alternativ indretning af staten. Desuden perspektiveres med Informations interview med den amerikanske forsker Jason Brennan om hans begreb epistokrati.

Kernetekster:
Herodot: "Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd"
Thukydid: "Perikles' Gravtale"
Platon: "Om Staten
- alle i M.H. Hansen Kilder til Demokratiet i Athen.
Cicero: Til Atticus 13.52 og Samtalerne i Tusculum 5.57-63
- begge i Ole Thomsen Veje til Rom


Supplerende:
Kap. 4, "Den romerske republik i krise" s. 29-32 i På sporet af romerriget, Kristian Jepsen Steg 2015
NBC News Learn: "Cicero and the Roman Republic" https://www.youtube.com/watch?v=T-sQU1TTWT4
The great conspiracy against Julius Caesar - Kathryn Tempest https://www.youtube.com/watch?v=wgPymD-NBQU
Deadline 15. marts 2023 (første 16 minutter) - interview med Brian Klaas
Er folket for dumt til demokrati? Artikel i Information, 25. november 2016

Omfang: ca 30 sider

Særligt fokus på følgende faglige mål foruden analyse og fortolkning af antikke tekster:
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer