Holdet 2025 ol/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Christianshavns Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Michael Vernersen
Hold 2025 ol/k (3k ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Epos og dæmoner
Titel 2 filosofi, Platons Staten
Titel 3 Skulptur
Titel 4 magt og ret - Thukydid og institutionerne
Titel 5 romersk lyrik og elegi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Epos og dæmoner


Formålet med dette forløb har været at stifte bekendtskab med eposgenren med fokus på Odysséen og Æneiden. Der er i undervisningen blevet lagt vægt på selvstændigt at identificere genretræk (musepåkaldelse, epiteter, patronymer, homeriske lignelser og formelvers) samt på de værdier, der kan spores i det/de samfund, digtene udspringer af (herunder primært arete, time, kleos, oikos).

Fortolkningen af Homer hviler på to ben: på den ene side den narratologiske, hvor træk som fokalisering, fortalt tid og fortælletid undersøges med henblik på at forstå fortællingens fremdrift; og på den anden side den dybdepsykologiske, hvor vi finder spor af ældre religiøse træk såsom DÆMONER, og hvordan disse blander sig med olympiske guder. Dermed får vi stof til at beskæftige os med den kendte distinktion mellem MYTHOS og LOGOS.

Indledningsvis har der været fokus på det homeriske spørgsmål og de myter, der knytter sig til Den trojanske krig. I læsningen af uddragene af Odysséen er der tematisk blevet fokuseret på: 1) (helte-)identitet, 2) Grækernes møde med fremmede kulturer samt 3) De homeriske guders rolle/gudsopfattelsen. I denne forbindelse er der bl.a. inddraget begreber som xenia, antropomorfe guder og dæmoner samt teofani.



PENSUM:
Odysséen (Otto Steen Due), sang 1, vers 1-324.
sang 5; sang 8, vers 521-586, sang 9, sang 10, sang 12, vers 1-269.


PERSPEKTIVTEKSTER:
Daniel Defoe, Robinson Crusoe, s.75-79. (v. Mogens Boisen)
Nietzsche og antikken, s. 66-69 (v. Lars Christiansen)
Margaret Atwood, Penelopiaden,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 filosofi, Platons Staten

Med udgangspunkt i Aristoteles' Metafysik prøver vi at se, hvordan filosofi er opstået som undren, i første omgang over naturfænomener og først senere som overvejelser over samfundets indretning, særligt i lyset af sofisternes betydning for samfundet.
Vi læser Platons Staten, hvor temaet er retfærdighed og det godes idé eller form.

Formerne handler om sand erkendelse, men også sand livsførelse, og således handler formerne også om den retfærdige sjæl. Det er det spørgsmål, Platon tager op i Staten, hvor den retfærdige sjæl diskuteres inden det i bog 2 bliver til et spørgsmål om den retfærdige by. Sokrates og de andre må således i gang med at konstruere en by fra bunden for at se, hvor retfærdigheden skal findes. Denne konstruktion og diskussion finder sted i bog 2-4. Platon formulerer sin teori om filosofkongen, som skal styre Staten, og det mest kendte billede på denne person, udtrykker Platon i sin Hulelignelse i bog 7.

Vi læser efter Platon i udvalg, bind IV (

PENSUM
bog 1: side 53-55 og 66-82
bog 2: side 104-114.
bog 3: side 165-174
bog 4: side 185-197
bog 6: side 285-294.
bog 7: side 295-302

PERSPEKTIV:
Karl Popper, Det åbne samfund og dets fjender, s 160-63
Søren Kierkegaard, Afsluttende uvidenskabelig efterskrift, s. 154-57.
Nietzsche, Herre-slave-moralen (uddrag)
Rousseau, Politiske skrifter, s. 126-29.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulptur

Forløbet handler om formsproget i europæisk kunst fra arkaisk tid til romersk kejsertid. Eleverne skal kunne datere og fortolke på baggrund af stilistiske kriterier.


PENSUM: New York Kouros, Kleobis og Biton, Anavyssos kouros, Kritios kouros, Peploskore, Vognstyreren, Tyrandræbergruppen, Gavlskulpturer på Zeus-templet i Olympia, Zeus Artemision, Spydbæreren, Parthenon-frisen, Hermes og Dionysos-barnet, Apollo Belvedere, Eirene og Pluto, Hermes og Dionysos-barnet, Antikythera-bronzen, Den knidiske Afrodite, Den sovende satyr, Belvedere-torsoen, Farnese Hercules, Bokseren, Den dansende faun, Afrodite + Satyr + Eros, Laokoon, Demosthenes, Augustus fra Prima porta, Ara Pacis, Marcia Furnilla, Marcus Aurelius rytterstatue, Septimius Severus guldbuste.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 magt og ret - Thukydid og institutionerne



Motiver til at gå i krig: Frygt, ære og interesser

Thukydid som revisionist:
- Udfordring af krigens årsager: Den gængse holdning var ofte, at krigen skyldtes specifikke alliancer eller handlinger fra Sparta. Thukydid revisionerede dette ved at hævde, at krigen var uundgåelig på grund af den frygt, som den voksende athenske magt skabte hos spartanerne.

- Forsvar for Perikles: Thukydid var stærkt påvirket af den athenske leder Perikles og støttede hans strategi. Revisionismen ligger i, at han modsagde den udbredte kritik af Perikles' defensivpolitik og i stedet fremstillede Perikles som en visionær leder, hvis strategi ville have ført til sejr, hvis den var blevet fulgt.

- Opgør med demokratiets naivitet: Thukydid var kritisk over for det athenske demokrati efter Perikles (særligt demagoger som Cleon og Alkibiades). Han forsøgte at vise, at Athens fald ikke skyldtes mangel på krigsvilje, men derimod dårlig ledelse, intern splid og urealistiske ambitioner, f.eks. under den sicilianske ekspedition, som Alkibiades stod i spidsen for.

- Eksil som perspektiv: Efter at være blevet landsforvist fra Athen (pga. en militær fiasko), fik Thukydid mulighed for at se krigen fra et mere "objektivt" – men også kritisk – perspektiv, hvilket gjorde det muligt for ham at revidere den athenske selvforståelse.

- Systematisk kildekritik: Thukydid var en af de første til at fjerne guddommelig indgriben som forklaring på historiske begivenheder. Han fokuserede rent rationalistisk på menneskelig handling, magtpolitik og "realpolitik", hvilket var en fundamental revision af den historiske metode i forhold til Herodot.

PENSUM:
Thukydid, Den peloponnesiske krig (oversættelse Adam Schwartz. Kan tilgås på: https://aigis.igl.ku.dk/ )
bog 1, § 1 samt §§ 20-23. (Thukydids metode og historiesyn)
bog 2, §§ 34-46 (Perikles' gravtale)
bog 5, §§ 84-105 (Melier-dialogen)
bog 6.1 og 6.8-14 (Nikias' tale) samt 6.15-19 og 25-29 (Alkibiades). (Siciliensekspeditionen).

Plutarchs biografi om Alkibiades, afsnit 2, 16-20 samt 23. (På dansk ved: Karl Hude, 1932)

Perspektivtekst:
Rune Lykkeberg, Alle har ret, s. 12-15
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7,33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 romersk lyrik og elegi

Forløbet handler om romersk lyrik og elegi. Vi læser dog først et prosauddrag fra Petronius' Satyricon. Men herefter læser vi Catuls lyriske digte samt Properts' og Ovids elegiske digte.

I lyrikken er jeg-personen i fokus samt jegets følelser, særligt når der er forelskelse involveret. I digt 51 af Catul finder vi et kip med flaget til Sapphos digt 31, som vi også læser.

Temaer: Forelskelse, og kærlighedens voldsomhed, følelsesmæssige konflikter, sorg og svigt, had, hån og satire, Rivalen, nydelse carpe diem/døden, ved den lukkede dør (paraklausityron), jalousi.

PENSUM:
Sappho, digt 31 (På dansk ved Signe Andersen)
Catul: digt 51, 5, 16, 37 og 8 (LYRIK) (Oversættelse Morten Skou Andersen, undtagen digt 16, som er af Harald Voetmann)
Properts: I.3 (En tilnærmelse) (ELEGI): Fra Ole Thomsen, Veje til Rom.
Ovid, Elskovskunst (ELEGI), side 19. linje 263-282 samt s.24 linje 459 til side 31 linje 612.

Derudover har vi set denne dokumentar om Augustus og Ovid:

https://www.youtube.com/watch?v=BaQXVghEjl4


Perspektiv:
M. Foucault, Sex og magt (Klim, 2026), s. 95-99.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer