|
Titel
4
|
magt og ret - Thukydid og institutionerne
Motiver til at gå i krig: Frygt, ære og interesser
Thukydid som revisionist:
- Udfordring af krigens årsager: Den gængse holdning var ofte, at krigen skyldtes specifikke alliancer eller handlinger fra Sparta. Thukydid revisionerede dette ved at hævde, at krigen var uundgåelig på grund af den frygt, som den voksende athenske magt skabte hos spartanerne.
- Forsvar for Perikles: Thukydid var stærkt påvirket af den athenske leder Perikles og støttede hans strategi. Revisionismen ligger i, at han modsagde den udbredte kritik af Perikles' defensivpolitik og i stedet fremstillede Perikles som en visionær leder, hvis strategi ville have ført til sejr, hvis den var blevet fulgt.
- Opgør med demokratiets naivitet: Thukydid var kritisk over for det athenske demokrati efter Perikles (særligt demagoger som Cleon og Alkibiades). Han forsøgte at vise, at Athens fald ikke skyldtes mangel på krigsvilje, men derimod dårlig ledelse, intern splid og urealistiske ambitioner, f.eks. under den sicilianske ekspedition, som Alkibiades stod i spidsen for.
- Eksil som perspektiv: Efter at være blevet landsforvist fra Athen (pga. en militær fiasko), fik Thukydid mulighed for at se krigen fra et mere "objektivt" – men også kritisk – perspektiv, hvilket gjorde det muligt for ham at revidere den athenske selvforståelse.
- Systematisk kildekritik: Thukydid var en af de første til at fjerne guddommelig indgriben som forklaring på historiske begivenheder. Han fokuserede rent rationalistisk på menneskelig handling, magtpolitik og "realpolitik", hvilket var en fundamental revision af den historiske metode i forhold til Herodot.
Derudover læser vi lidt af Plutarchs biografi om Alkibiades for at få indblik i dennes karakter. Plutarch var en græsk-romersk forfatter, der levede ca. 45 - 120 e.Kr. Plutarch skrev biografier om store græske og romerske politikere.
Plutarchs biografi om Alkibiades portrætterer den athenske statsmand og general som en ekstremt kompleks, karismatisk, men også dybt problematisk figur. Plutarch fokuserer på de mange modsætninger i Alkibiades' karakter – hans fantastiske talenter overfor hans ødelæggende laster.
PENSUM:
Thukydid, Den peloponnesiske krig (oversættelse Adam Schwartz. Kan tilgås på: https://aigis.igl.ku.dk/ )
bog 1, § 1 samt §§ 20-23. (Thukydids metode og historiesyn)
bog 2, §§ 34-46 (Perikles' gravtale)
bog 5, §§ 84-105 (Melier-dialogen)
bog 6, § 1 samt §§ 8-19 samt 25-29.
Plutarch, Levnedsbeskrivelser, Alkibiades (oversættelse, Karl Hude, 1932),
afsnit 2, 16-20 samt 23.
Perspektivtekster:
Rune Lykkeberg, Alle har ret, s. 12-15
Carl Schmitt, Det politiskes begreb, s. 62-65
Henrik Dahl, Opslag på X om den regelbaserede verdensorden endeligt.
|