Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Christianshavns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Katri Bügel Jørgensen
|
|
Hold
|
2025 ol/n (3n ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 0
Følgende online hjælpemidler er tilladt under eksamen:
• Klassenotesbogen i Onenote. Samarbejdsområdet vil være slået fra:
Oldtidskundskab (2025oln)-notesbogen.
• Ordbogen.com:
https://www.ordbogen.com/da/gyldendal-migration/
• Den danske ordbog:
https://ordnet.dk/ddo
• Retskrivningsordbogen: https://dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen/
• OFFline playlister med musik er tilladt under hele prøven
OBS:
• Det er ikke tilladt at kommunikere med andre via nettet, hverken direkte (fx mail, messenger, dropbox) eller indirekte (fx synkronisering på delte platforme).
• Husk at logge ud af alle sociale medier, mail og lignende, som sender push-beskeder.
• Det er ikke tilladt ”at google” under prøven. De hjemmesider, som er tilladte hjælpemidler, skal være åbnet inden prøven begynder. Alle andre faneblade skal været lukket.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
0,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Tragedie: Trojas Kvinder
Der arbejdes med analyse og fortolkning af antik litteratur i form af tragedien. I læsningen af Trojas Kvinder arbejdes med personkarakteristikker (de fire hovedpersoner, Hecuba, Kassandra, Andromache og Helena og hvordan de repræsenterer forskellige aspekter af kvinders liv), symboler og andre sproglige virkeligmidler samt tragisk ironi, særligt i forhold til gudsopfattelsen og menneske-gud-relationen. Ud over kvindernes situation undersøges især temaet om krigens natur, hvem der er vindere og tabere, ved at analysere med begreberne Hybris-Nemesis og Ate foruden skæbne og fri vilje. Ved læsningen af tragedien introduceres baggrunden for tragedieopførelserne i Athen. Endelig bruges begreber fra Aristoteles' Poetikken til en analyse af tragediens struktur.
Tragedien perspektiveres med prologens fortolkning i den grafiske roman The Trojan Women med fokus på genreforskydning og hvordan illustrationerne fortolker karaktererne, og vi taler om at værket bruger Euripides' tragedie som en krigskritik og det universelle tema.
Kernestof:
Euripides: Trojas Kvinder oversat af M.L .Lech (Reitzel 2020)
Supplerende stof:
Paideia s. 101-111
Herodot: Polykrates' Ring
Sapfo: Fragment 16 (Signe Andersen, m.fl. 2020)
Rosanna Bruno and Anne Carson: Trojan Women (Bloodaxe Books 2021) side 5-17
Omfang:
Ca. 90 sider
Falige mål der er særligt fokus på:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
-identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Filosofi: Skæbnen og det gode liv
Forløbet tager udgangspunkt i Hulebilledet som en grundlæggende introduktion til Platons filosofi og begreber tilknyttet idélæren. Derfra læser vi første del af Sokrates' Forsvarstale som knytter forestillingen om det gode liv sammen med det erkendelsesteoretiske udgangspunkt om eksistensen af det gode, og hvordan Sokrates mener at efterleve det i praksis. Den etiske undersøgelse følger vi videre i antikke dyder i læsningen af to af Senecas breve (31 og 50) og knytter stoicismens skæbnebegreb til forestillingen om det gode liv og fri vilje over for determinisme.
Forløbet leder op til FF6 med engelsk "Skyld og skæbne i litteraturen" hvor det oldfaglige kernestof udgøres af både Trojas kvinder og filosofiteksterne til at undersøge temaet i sammenligning med Kurt Vonnegut Slaughterhouse Five og Shakespeare Macbeth. Der arbejdes med analyse og fortolkning og de metodiske valg inden for det humanistiske område; på styrkelse af studiekompetence og viden om videnskabsteoretiske tilgange frem mod SRP og i valg af videre uddannelse.
Der er også elevfremlæggelser om før-sokratikerne, sofisterne, Sokrates og Platon.
Kernestof:
"Hulebilledet" i Mejer og Torzens Kend dig selv
Sokrates' Forsvarstale (Otto Foss 1961) I-X (s. 22-33)
Seneca brev 31 og 50 (oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen)
Som perspektivtekst er ud over de engelske værker i FF6 brugt et perspektiv til moderne stoicisme, dels en introduktion af Niels Overgaard til bogen Mere er aldrig nok (2024) og en debatartikel, "Dødsforskrækkede Mandemænd" af Freja Cæcilie Petri Bondgaard, Weekendavisen (24. oktober 2023).
Omfang: Ca. 40 sider
Særligt fokus på de følgende faglige mål:
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
10,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Odysséen
Forløbet introducerer Odysséen og genren epos, og der arbejdes videre med analyse og fortolkning med fokus på fiktion.
Ud over kompositionen og mundtlig digtning er der arbejdet med køn, kønsroller og ægteskabet (især i 5., 10. og 23. sang), rejse- og udviklingstemaer, gud/menneske-relationer, det kendte og det fremmede i kulturmødet (9. sang) - gæstevenskabet (xenia), heltebegrebet og kleos. Netop de aspekter perspektiveres i perspektivteksten af Klaus Rifbjerg, "Penelope på Ithaka" (1970) og filmen Lapland Odyssey (Dome Karukoski, 2010) med opmærksomhed på skæbnen (moira) og helteidealer.
Kerneteksterne er Odyséen (Otto Steen Dues oversættelse)
1. sang, vers 1-105.
5. sang vers 1--227
9. sang (hele sangen)
10. sang vers 274-474
23. sang vers 1-299.
Supplerende stof foruden det nævnt ovenfor:
Paideia: Epos-kapitlet'
Omfang: ca. 50 sider
Følgende faglige mål er der særligt fokus på:
̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Arkitektur
Arbejdet med arkitektur indledes med læreroplæg med præsentationer af stilarter og bygninger fra Grækenland og Rom, øvelser samt kulturel og historisk baggrund og begreber til at beskrive antik arkitektur. Der arbejdes med karakteristiske træk i græsk tempelbyggeri og anvendelsen og udviklingen af disse træk i romersk byggeri samt senere perioder.
I forløbets næste del er der et mindre projektarbejde hvor eleverne arbejder i grupper med at fremstille analyser og præsentationer af græske og romerske officielle bygninger samt et selvvalgt perspektiverende monument.
I sidste del af forløbet og som et appendiks fokuseres på nyklassicismen i København og skattejagt i byen med repetition af de græsk-romerske træk i byen.
Eleverne analyserer følgende bygninger:
Parthenon, Hefaistos-templet på Athens Agora, Erechteion, Nike-templet, Maison Carré i Nïmes, Pantheon , Colosseum og Titusbuen i Rom.
Perspektivmonumenter: Christiansborgs slotskirke, Domhuset i København, Domkirken i København, Nationalmuséets søjlegang, Erichsens Palæ Kgs. Nytorv.
Som opslagsværk og baggrundsmateriale er brugt Kristina Bonde Græsk Arkitektur - og sporene i eftertiden 2017.
Klassen har valgt kendte billeder til eksamen.
Omfang: Ca. 30 sider.
Fokuspunkter på følgende faglige mål:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
4,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Styreformer
Forløbet undersøger antikke tanker om hvordan staten bedst indrettes. Med udgangspunkt i overvejelser over fordele og ulemper ved forskellige styreformer, læses Herodots forfatningsdebat om de tre styreformer. Det athenske demokrati som eksempel på oldtidens direkte demokrati undersøges med Perikles' Gravtale, og vi genopfrisker Platon Hulebilledet fra filosofiforløbet med dens kritik af demokratiet.
Herfra undersøger vi kritik af eneherredømmet i Rom med fokus på Senrepublikken og den kritiske periode omkring mordet på Cæsar gennem et brev af Cicero og et kort uddrag fra Samtalerne i Tusculum hvor eneherskerens situation skildres. Endelig ser vi på Senecas brev 47 som udtryk for hvordan et samfunds hierarki giver sig udslag i synet på slaverne og Senecas kritik heraf.
Som perspektivtekst bruges den amerikanske forsker Brian Klaas' besøg i Deadline den 15. marts 2023 hvor han fortæller at hans forskning peger på at de moderne demokratiers indretning tiltrækker de forkerte ledere, og at en indretning med et borgerting kan ses som en alternativ indretning af staten. Desuden perspektiveres med en artikel fra Information om demokratikritik efter det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Kernetekster:
Herodot: "Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd"
Thukydid: "Perikles' Gravtale"
- begge i M.H. Hansen Kilder til Demokratiet i Athen.
Cicero: Til Atticus 13.52 og Samtalerne i Tusculum 5.57-63
- begge i Ole Thomsen Veje til Rom
Seneca brev 47 oversat af Hans Gregersen og Kell C. Madsen
Supplerende:
Kap. 4, "Den romerske republik i krise" s. 29-32 i På sporet af romerriget, Kristian Jepsen Steg 2015
NBC News Learn: "Cicero and the Roman Republic" https://www.youtube.com/watch?v=T-sQU1TTWT4
The great conspiracy against Julius Caesar - Kathryn Tempest https://www.youtube.com/watch?v=wgPymD-NBQU
Deadline 15. marts 2023 (første 16 minutter) - interview med Brian Klaas
Er folket for dumt til demokrati? Artikel i Information, 25. november 2016
Omfang: ca 35 sider
Særligt fokus på følgende faglige mål foruden analyse og fortolkning af antikke tekster:
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
8,67 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096491",
"T": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096491",
"H": "/lectio/1005/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80423096491"
}