Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Frederiksberg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2022 HI/a (3a HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Fra Venus til Mars
Fra Venus til Mars
Danmarks internationale placering fra 1864 til i dag
Litteratur:
Adriansen, Inge m.fl; Fra Oplysningstiden til Europæiske Integration; Fokus 2; 2016, 2. udg.; s 329-352
Danskernes Akademi; Forelæsning af Peter Viggo Jakobsen; Hvad laver vi dog i Afghanistan? 3. november 2010. http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=2&pageSize=50&index=43¬epadid=undefined&search=serietitel:%20Danskernes%20akademi&orderby=dato&SearchID=8f990682-f0ad-4af3-96d6-c9d31f0ea182 fra 58.30 til 1.21.00.
Jakobsen, Peter Viggo; Derfor støtter danskerne Afghanistan-krigen; 25. Marts 2014. http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/PeterViggoJakobsenDerforstoetterdanskerneAfghanistan-krigen.aspx
Rasmussen, Anders Fogh; Hvad Skal Det Nytte? Berlingske Tidende; Den 26. marts 2003. https://www.stm.dk/statsministeren/indlaeg/afr-hvad-kan-det-nytte-kronik-i-berlingske-tidende-den-26-marts-2003/
Ryborg, Ole; Analyse: Krigen i Ukraine kommer til at ændre EU for altid; 25. februar 2023 https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-krigen-i-ukraine-kommer-til-aendre-eu-altid
https://da.wikipedia.org/wiki/Operation_Bøllebank i uddrag
Stevnsfortet - Fjenden kommer. https://www.dr.dk/drtv/se/fjenden-kommer_-stevnsfortet_210341
Problemstillinger:
Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1864 til 1991?
Hvorfor begyndte Danmark at føre en aktiv militær udenrigspolitik fra begyndelsen af 1990’erne?
Hvordan ”sælges” en krig til danskerne for at sikre opbakningen til en aktiv militær indsats?
Hvorfor var Danmark militært engageret i Afghanistan?
Hvordan argumenterer Anders Fogh Rasmussen for at Danmark skal deltage i USAs invasion af Irak?
Hvad er Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022?
Er der brud og/eller kontinuitet i dansk sikkerheds- og udenrigspolitik i perioden fra 1864 og frem til i dag?
Lektionsoversigt:
1. modul
Lektie: ingen
Mål: At få overblik over perioden
2. modul
Lektie: Læs Adriansen, Inge m.fl; Fra Oplysningstiden til Europæiske Integration; Fokus 2; 2016, 2. udg.; s 329-333
Mål: Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1864 til i 1949?
3. modul
Lektie: Læs Adriansen, Inge m.fl; Fra Oplysningstiden til Europæiske Integration; Fokus 2; 2016, 2. udg.; s 333-337
I modulet ser vi: Stevnsfortet - Fjenden kommer. https://www.dr.dk/drtv/se/fjenden-kommer_-stevnsfortet_210341
Mål: Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1949-1989 til i dag?
4. modul
Lektie: Læs Adriansen, Inge m.fl; Fra Oplysningstiden til Europæiske Integration; Fokus 2; 2016, 2. udg.; s 338-344
Mål: Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1989 til i dag?
5. modul
Lektie: Læs Adriansen, Inge m.fl; Fra Oplysningstiden til Europæiske Integration; Fokus 2; 2016, 2. udg.; s 344-352
Mål: Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1989 til i dag?
6. modul
Lektie: Læs
https://da.wikipedia.org/wiki/Operation_Bøllebank i uddrag
Jakobsen, Peter Viggo; Derfor støtter danskerne Afghanistan-krigen; 25. Marts 2014. http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/PeterViggoJakobsenDerforstoetterdanskerneAfghanistan-krigen.aspx
Mål:
Hvordan ”sælges” en krig til danskerne for at sikre opbakningen til en aktiv militær indsats?
I modulet: se videoen:
Danskernes Akademi; Forelæsning af Peter Viggo Jakobsen; Hvad laver vi dog i Afghanistan? 3. november 2010.
http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=2&pageSize=50&index=43¬epadid=undefined&search=serietitel:%20Danskernes%20akademi&orderby=dato&SearchID=8f990682-f0ad-4af3-96d6-c9d31f0ea182 fra 58.30 til 1.21.00.
Mål: Hvorfor var Danmark militært engageret i Afghanistan?
7. modul
Lektie: Læs Rasmussen, Anders Fogh; Hvad Skal Det Nytte? Berlingske Tidende; Den 26. marts 2003. https://www.stm.dk/statsministeren/indlaeg/afr-hvad-kan-det-nytte-kronik-i-berlingske-tidende-den-26-marts-2003/
Mål: Hvordan argumenterer Anders Fogh Rasmussen for at Danmark skal deltage i USAs invasion af Irak?
8. modul
Lektie: Læs Ryborg, Ole; Analyse: Krigen i Ukraine kommer til at ændre EU for altid; 25. februar 2023 https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-krigen-i-ukraine-kommer-til-aendre-eu-altid
Mål: Hvad er Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022?
9. modul
Lektie: prøve
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den israelsk palæstinensiske konflikt
Den israelsk palæstinensiske konflikt
Litteratur:
Bøger:
Fafner, Hans Henrik, m.fl.; Israel Palæstina. Historie, Samfund, Religion; Systime; 2014; p. 97-98, 100-101 & 135-137.
Holm-Nielsen, Svend; Retten til Palæstina; G.E.C. GAD; 1975; p. 41-43.
Larsen, Henrik Bonne & Smitt Thorkil; Verden i Nyeste tid. Fra Kold Krig til Krigen mod Terror; Systime; 2008; p. 59-71.
Artikler:
Boycott Israel Kampagnen - Politisk Grundlag 2024 http://boykotisrael.dk/wordpress/grundlag/
Jensen, Steffen; Religion og Israel-Palæstinakonflikten; http://www.steffen-jensen.dk/dan/Blog/386-skoleopgave-religion-og-israel-palaestinakonflikten/
Rahbek, Birgitte; Information; 20. september 2001; Så vælg da freden.
Links til videoer:
DR Explainer https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina
HAMAS Mickey Mouse https://www.youtube.com/watch?v=gi-c6lbFGC4
HAMAS Mickey Mouse https://www.youtube.com/watch?v=m3vGDmdEP_0
Sjúrður Skaale’s tale i Folketinget den 29. & 30. maj 2024 https://www.youtube.com/watch?v=wPrSLdg5BrA
Problemstillinger:
Hvordan er konflikten opstået?
Hvad er konfliktens kernepunkter?
Hvorfor gik fredsprocessen i 1990’erne i stå?
Hvilke palæstinensiske grupperinger findes der? Og hvordan forholder disse grupperinger sig til religion og en fredsaftale?
Hvilke israelske og jødiske grupperinger findes der? Og hvordan forholder disse sig til religion og en fredsaftale?
I hvor høj grad spiller religion en rolle i konflikten?
Hvorfor er der endnu ikke sluttet fred mellem parterne?
Hvordan har den nuværende krig i Gaza fået betydning for synet på den israelsk palæstinensiske konflikt?
Moduloversigt:
1. modul
Lektie: DR Explainer https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina
Mål: Få et overblik over de vigtigste pointer i forløbet
2. modul
Lektier: Læs Larsen, Henrik Bonne & Smitt Thorkil; Verden i Nyeste tid. Fra Kold Krig til Krigen mod Terror; Systime; 2008; p. 59-65
Mål: Hvordan er konflikten opstået? Og hvad er konfliktens kernepunkter?
3. modul
Lektier: Læs Larsen, Henrik Bonne & Smitt Thorkil; Verden i Nyeste tid. Fra Kold Krig til Krigen mod Terror; Systime; 2008; p. 65-71
Mål: Hvorfor gik fredsprocessen i 1990’erne i stå?
4. modul
Lektier: Læs Fafner, Hans Henrik, m.fl.; Israel Palæstina. Historie, Samfund, Religion; Systime; 2014; p. 97-98, 100-101 & 135-137.
Mål: Hvilke palæstinensiske grupperinger findes der? Og hvordan forholder disse grupperinger sig til religion og en fredsaftale?
5. modul
Lektier: Læs Fafner, Hans Henrik, m.fl.; Israel Palæstina. Historie, Samfund, Religion; Systime; 2014; p. 69-71 & 73-74 & 76-77 & 133-134
Mål: Hvilke israelske og jødiske grupperinger findes der? Og hvordan forholder disse sig til religion og en fredsaftale?
6. modul
Lektie: Læs
Jensen, Steffen; Religion og Israel-Palæstinakonflikten; http://www.steffen-jensen.dk/dan/Blog/386-skoleopgave-religion-og-israel-palaestinakonflikten/
Rahbek, Birgitte; Information; 20. september 2001; Så vælg da freden.
Mål: I hvor høj grad spiller religion en rolle i konflikten? Og hvorfor er der endnu ikke sluttet fred mellem parterne?
Videoer som ses i modulet:
https://www.youtube.com/watch?v=gi-c6lbFGC4
https://www.youtube.com/watch?v=m3vGDmdEP_0
7. modul
Lektie: Læs Boycott Israel Kampagnen - Politisk Grundlag 2024 http://boykotisrael.dk/wordpress/grundlag/ & hør Skaale’s talen i Folketinget den 29. & 30. maj 2024 på https://www.youtube.com/watch?v=wPrSLdg5BrA
Mål: Hvordan har den nuværende krig i Gaza fået betydning for synet på den israelsk palæstinensiske konflikt?
8. modul
Prøve
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Afkoloniseringen af Grønland
Afkoloniseringen af Grønland
Litteraturliste:
Agger, Niels Peter; Undskyld Grønland; Information; 30. december 2013.
Bryld, Carl-Johan; Verden efter 1914 - i dansk perspektiv; Systime; 2006; s 187-189 & 193-195.
Dahl, Henrik (LA); Den europæiske arv bør være en kilde til stolthed, ikke skam; Berlingske 7. april 2024
De grønlandske modernister ca. 1930-70 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-groenlandske-modernister-ca-1930-70/
Færk, Winnie; Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid; Columbus; 2016; s 98-109, 132-134 samt 140-141.
Hermann, Anne Kirstine; Afkoloniseringen forvandlede Grønland til en kamufleret koloni; Altinget 23. juni 2021. https://www.altinget.dk/arktis/artikel/afkoloniseringen-forvandlede-groenland-til-en-kamufleret-koloni
Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte; Kulturmøder - i dansk kolonihistorie; Gyldendal; 2010; s 22-38, 48-49 & 52-53
Problemstillinger:
Hvorfor blev kolonierne afviklet i tiden efter 2. verdenskrig?
Hvorfor blev Grønland en dansk koloni?
Hvorfor skulle Grønland moderniseres?
Hvilke grundfortællinger er der om Danmark/danskere og om Grønland/grønlændere?
Hvilke grundfortællinger var i spil da Grønland skulle moderniseres?
Hvordan opfattes forholdet mellem Danmark og Grønland i disse 4 litterære værker?
Hvilke grundfortællinger kommer til udtryk i de 4 litterære værker?
Hvordan har Danmark behandlet Grønland som en koloni?
Hvad skal Danmark sige undskyld til Grønland for?
Bør den europæiske arv være en kilde til stolthed?
Moduloversigt:
1. modul
Lektie: Læs overbliksskema
I modulet læses: Læs: Bryld, Carl-Johan; Verden efter 1914 - i dansk perspektiv; Systime; 2006; s 187-189 & 193-195.
Mål: Hvorfor blev kolonierne afviklet i tiden efter 2. verdenskrig?
2. modul
Lektie: Læs: Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte; Kulturmøder - i dansk kolonihistorie; Gyldendal; 2010; s 22-31 til afsnittet: “Tanker om moderniseringen af forholdene i Grønland”.
Mål: Hvorfor blev Grønland en dansk koloni?
3. modul
Lektie: Læs: Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte; Kulturmøder - i dansk kolonihistorie; Gyldendal; 2010; s 31-38 fra afsnittet: “Tanker om moderniseringen af forholdene i Grønland”.
Mål: Hvorfor skulle Grønland moderniseres?
4. modul
Lektie: Læs: Færk, Winnie; s 98-105
Mål: Hvilke grundfortællinger er der om Danmark/danskere og om Grønland/grønlændere?
I modulet læses: Færk, Winnie; s 105-109
5. modul
Lektie: Læs: De grønlandske modernister ca. 1930-70 & Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte; Kulturmøder - i dansk kolonihistorie; Gyldendal; 2010; s 48-49 & 52-53 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-groenlandske-modernister-ca-1930-70/
Mål: Hvilke grundfortællinger var i spil da Grønland skulle moderniseres?
I modulet læses: “Ode til danaiderne” af Aqqaluk Lynge
6. modul
Lektie: Læs: Færk, Winnie; s 116-119, 132-134 samt 140-141
Mål: Hvordan opfattes forholdet mellem Danmark og Grønland i disse 4 litterære værker? Hvilke grundfortællinger kommer til udtryk i de 4 litterære værker?
7. modul
Lektie: Læs: Afkoloniseringen forvandlede Grønland til en kamufleret koloni; Altinget 23. juni 2021. https://www.altinget.dk/arktis/artikel/afkoloniseringen-forvandlede-groenland-til-en-kamufleret-koloni
Mål: Hvordan har Danmark behandlet Grønland som en koloni?
8. modul
Lektie: Læs: Agger, Niels Peter; Undskyld Grønland; Information; 30. december 2013
Mål: Hvad skal Danmark sige undskyld til Grønland for?
9. modul
Lektie: Læs: Dahl, Henrik (LA); Den europæiske arv bør være en kilde til stolthed, ikke skam; Berlingske 7. april 2024
Mål: Bør den europæiske arv være en kilde til stolthed?
10. modul
Lektie: prøve a la podcast
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den første Verdenskrig - Årsager og konsekvenser
2a
Den første Verdenskrig - Årsager og konsekvenser
Forløbets fokus er på årsagsforklaringer til den første verdenskrig og dertil konsekvenserne af krigen. Forløbet strækker sig fra den Franske revolution og afsluttes med de økonomiske konsekvenser ved Versailles traktaten. Den Russiske revolution
Pensum: 80 sider
Bryld, C. (2019) Verden efter 1914. Systime.
Hovbakke, L (2021) Europas Historie. Gyldendal.
Thomassen, B. (2023) 1.Verdenskrig. Systime
The Great War (Youtube kanal)
Diverse plakater, memes og videoer.
Fokus
Pensum
Opgave
1
Fransk revolution til Wienerkongres (1792-1815)
Napoleons fald
Det geopolitiske landskab (stormagterne)
Industrialisering og imperialistisk tankegang
Nationalismens opblomstring.
Powerpoint: Napoleon og Wienerkongressen.
s. 290-295 i Europas historie. (Wienerkongressen).
Spørgsmål til Wienerkongressen,
2
Nye stater opstår - Hovedtendenser fra 1814-1914
Behovet for nationalisme i et folkestyre.
Tysklands samling og sejr over Frankrig i 1871 – (Plads i solen – deling af Afrika)
s.299-302. Europas historie (Hovedtendenser)
Kilde: Reaktioner på det nye tyske rige 1871 Kildetekster
s. 313-318
Europas historie. (Nye stater)
Diskussion og arbejde angående de 100 år op til 1914
Eleverne tegner de 7 hovedtendenser mellem 1814-1914 på tavlen.
Tegner nye grænser på Europa kort.
3
Berlin konferencen til skuddet i Sarajevo
Militær oprustning
Østrig/Ungarns annektering af Bosnien Hercegovina 1908 (Provokation af Serbien)
Franz Ferdinand og skuddet i Sarajevo
Powerpoint: Fra Berlin-konferencen til l eskaleringen i 1914.
Kilde: Engelsk-tyske forhandling 1912 Link
Prelude to WW1
Part 1/3 and 2/3 (The Great War) Link
Arbejdsspørgsmål til tekst og videoer.
Flowchart over hvorfor krigen brød ud.
4
Krigen bryder ud
Gavrilo Princip skød, men hem havde egentlig ansvaret? Fokus på Helmut von Moltke &
Conrad von Hötzendof.
Propaganda kort fra 1914
s. 322-325 I Europa Historie. (Skuddet I Sarajevo + krigens årsager).
Prelude to WW1
Part 3/3 (The Great War) Link
Kilde: General V. Moltkes opfattelse aff den militære situationn foråret 1914 Kildetekst
Kildeanalyse af Propaganda/satire fra 1914s brugsværdi
Diskussion om hvem der har ansvaret.
5
Krigens første uger og stormagternes forventninger
Ny teknologi møder gammel krigsstrategi
Patriotismen og selvsikkerhed
s.37-39 i Verden efter 1914. Stormagternes krigsmål og forventninger.
Week 1 & Week 4 (The Great War) Link
Arbejdsspørgsmål til tekst og videoer.
6
Værgekampanger og krigens realitet
I perioden fra krigen begyndte i august 1914 til oktober 1914 sluttede 750.000 mænd sig til den engelsk hær. Det var overraskende mange. Cirka 30.000 nye mænd hver dag. Eliten får på grund af dette øjnene op for propagandaens effekt på den almene borger.
Kilde: Engelsk hustru om hvervemetoder Link
Video: Your country needs you Link
Kilde: Canda’s new army – Needs men like you
“Hvordan blev krigen udkæmpen” + “En udmattelseskrig”. Fra Verden efter 1914.
Kildearbejde ift. værgekampanger
Arbejdsspørgsmål
7
Hverdagen på vestfronten
Livet og døden i skyttegraven.
Film: Intet nyt fra vestfronten Link
Film og indlevelse i livet ved fronten.
8
Krigens udvikling
Fokus er på hvilke menneskelig konsekvenser krigen havde og udviklingen i store træk.
326-332 i Europas Historie (krigens udvikling)
Memes og opfølgning på krigens årsager og menneskelige konsekvenser
”De mange døde” i 1.verdenskrig.
Eleverne notere fem vigtige pointer ift. hvad der er vigtigst for krigens udvikling.
9
Den Russiske revolution
Fokus er på hvorfor Rusland trækker sig ud af krigen og hvilke umiddelbare konsekvenserne har. Modulet kan med fordel perspektivere til frygten for kommunisme
“Den russiske revolution” Fra Verden efter 1914.
+ 1917 Afstemning for den grundlovgivende forsamling i Rusland
Arbejdsspørgsmål
10
Fredsaftaler og den nye verdensorden
Krigens afslutning og forhandling. Visionen om FN og håbet samt hvorfor det var svært at gennemføre.
332-340 i Europas Historie om Fredsaftalerne og den nye verdensorden.
Kilde: Wilsons fredsprogram, Januar-september 1918. Link
Video: Woodrow Wilson's Fourteen Points: Link
Kildeanalyse og arbejdsspørgsmåll.
11
De økonomiske konsekvenser
Versailles traktaten og de reelle konsekvenser
Opfølgning og bindeled til Hitlers magtovertagelse.
Video: The Treaty of Versailles And The Economic Consequences Of The Peace (The Great War) Link
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Velfærdssamfundets udvikling
2a
Velfærdssamfundets udvikling
Forløbet handler om hvordan det danske velfærdssamfund har udviklet sig siden Grundloven i 1849 til i dag og hvilke udfordringer velfærdssamfundet står overfor i dag. Fokus har været på hvordan skolesystem, pædagogik og sundhedspleje har udviklet sig i takt og i samspil med velfærdssamfundet. (Makro og mikroniveau).
Pensum: cirka 75 sider.
Danmarkshistorien.dk, Skolenshistorie.dk + diverse hjemmesider
Adriasen et.al. (2016) Fokus- Kernestof i historie 2: Fra oplysningstid til europæisk integration. Systime.
Enoksen et.al. (2003) En pædagogisk historie. BUPL. & Dansk sygeplejehistorisk museum (2018) Sundhedsplejens historie.
Friisberg (1990) Kilder til det ny Danmark
DR (2017) Historien om Danmark, DR (2016) Mig og klassen, Thomsen (2021) Et sted to verdener: Anstalten 1932.
Indhold/Læringsmål
Pensum
Opgave
1
Arbejderbevægelsen og socialreformen i 1933
Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 – Fra Grundlov til socialreform. Danmarkshistorien.dk
Video: Historien om Danmark (Grundloven og magten) Se fra 35.
”Mellemkrigstiden – et socialpolitisk nybrud.” i Fokus 2
Se halvdelen af ”historien om Danmark” og notere væsentlige pointer på papir
Arbejdsspørgsmål til det socialpolitiske nybrud.
Opsummering på tavle
2
Befolkningshygiejne - Bagsiden af socialreformen 1930’erne
Kilde: Livet som arbejdsløs i 1930’erne. Danmarkshistorien.dk
Danmarks befolkningsudvikling 1769-2021. Danmarkshistorien.dk
Video: Thomsen: Et sted, to verdener: Anstalten 1932
Befolkningshygiejne perspektiv til i dag + Pernille Rosenkrantz-Theil og Mette Frederiksen om undskyldning
Opfølgning på socialreform 1933.
Lektie: Læs og svar på spørgsmål til kilden.
Se dokumentar og tag noter angående hvorfor moralsk åndsvage sættes ud på øer
Opgave med perspektiv til i dag ift. befolkningshygiejne.
3
Det opdragende samfund
1930’erne Skolens, sundhedsplejens og pædagogikkens udvikling
Skolens udvikling 1920-30’erne +
Staunings forestillinger om skole
Sundhedsplejens tidlige historie: Bekæmpelse af børnedødelighed (s.5-11).
BUPL: Pædagogisk historie (s.9-11)
Kilder om skolen i 1930’erne.
Frissberg (1990) Kilder til det ny Danmark 1914-1985.
Lektie: Skolens udvikling 1920-30’erne – Opfølgning og fælles kildeanalyse af Staunings forestillinger om skole
Kildearbejde ift. skoleoplevelser i 1930'erne
Eleverne vælger selv om de vil læse om -
Sundhedsplejerskerne
Pædagogerne
+ svarer på spørgsmål
Walk and talk ift. sygeplejersker og pædagogik.
4
Efterkrigstidens socialvelfærdsstat og skolens forandring
”Den blå betænkning” uddrag fra Danmarkshistorien.dk
”Efterkrigstidens sociale velfærdsstat.” i Fokus 2
(De unge og gymnasiet) Fra Friisberg (1990) Kilder til det ny Danmark.s.129-131.
Efterkrigstidens sociale velfærdsstat + spørgsmål hertil.
Arbejde med kilder om gymnasiet
5
Kilder fra 1940-60’erne om skoleliv
Kildekritiske analyser af erindringer
Ejbyskole i 1944
Kilde: Udby skole 1951-1958. Københavns arkiv.
Johnny Madsen og hans vens erindringer om skolen i 1960’erne i Thyborøn
Kilde: Katrinedalsskolen 1950-1960. Københavns arkiv.
Lektie: Den blå betænkning
Forskellige oplevelser med skolen – Stadig stor forskel mellem land og by.
6
Velfærdsstatens børn (+ Sundhedsplejen og pædagogisk udvikling)
Gjerøf ”Skolen udvikling 1960-1970’erne” Skolehistorie.dk.
”Hvad er et børneliv i trivsel?” S.45-50 i Børn i ’vel’. Et kulturhistorisk blik på børnepoitikken
Sundhedsplejens historie s.24-30
Pædagogisk historie s. 17-22
Tidslinje se hvor meget folkeskolen har rykket sig siden 1950
Hvad er et børneliv i trivsel?
Pædagogisk historie & sundhedsplejens historie efter krigen.
7
Velfærdssamfundet i krise?
”Velfærdsstatens krise”, ”Politisk nyorientering i 1990’erne” og ”Velfærdsstatens udvikling 00’erne og 10’erne” i Fokus 2.
Kilde: Ander Fogh Rasmussen – Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005) – I Fokus 2.
Eleverne stiller selv spørgmål til kilden som kan besvares ud fra de læste tekster.
8
Konkurrencestat? –
Overlever velfærdssamfundet? –
Opsummering og evaluering.
Video: Miniforedrag – Velfærdstaten. (Danmarkshistorien.dk)
Pædagogik 90’erne og 00’erne – Uddrag fra ”En pædagogisk historie”
Artikel om Folkeskolereformen i 2013 (Dr.dk)
Kilde: Ove Kaj Pedersen – Konkurrencestaten.
Opsummering og perspektiv til i dag
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Undervisningsbeskrivelse 1.g
Se vedhæftet inde i "forløbsmaterialet"
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Romerriget
2a
Romerriget
Forløbet omhandler Romerrigets udvikling fra ekspansion til fald. Fokus er særligt på forskellige historiesyn og historiebrug.
Litteratur: Vores Verdenshistorie 1, Colosseums blodige historie (Dokumentarserie), Civilisationernes storhed og fald (Dokumentarserie).
Pensum cirka 50 s.
Indhold
Pensum
Opgave
1
Romerrigets ekspansion
(Historiesyn)
Civilisationernes storhed og fald: Byer og imperier (2022) Dokumentarserie på DR
Info ark om historiesyn
Hvorfor er der forskellige historiesyn, og hvordan spotter vi dem i historiske fremstillinger.
Hvilke teknologiske og klimamæssige faktorer gjorde Roms ekspansion mulig.
2
Den Romerske republik
Vores verdenshistorie 1: Pax Romana 50-66
Arbejdsspørgsmål, kildearbejde og quiz.
3
Det Romerske kejserrige
Vores verdenshistorie 1: Det romerske kejserrige 68-76
Arbejdsspørgsmål, kildearbejde og sammenligning med den romerske republik.
4
Propaganda i kejserriget
Crucifixtion: The Process and the Monstrous Logic Behind it. Video
Colosseums blodige historie: Gladiatorerne (2022) Dokumentarserie på DR Her
Hvorfor blev gladiatorer og korsfæstelserne anvendt så hyppigt i kejserriget? Hvorfor blev det afskaffet igen?
Refleksion - konstruktivisme overfor realisme ift. hvad vi kan finde viden om. I. historie og hvilke forbehold vi skal huske. + Diskussion af hvorfor der var gladiatorer, hvilken rolle de havde i samfundet og hvilke dele af kulturen der er svær at forstå.
5
Romerriget fald
(Historiebrug & historiesyn)
Vores verdenshistorie 1: Romerrigets fald 81-84
Arbejdsspørgsmål og gruppearbejde angående tre fremstilling om Romerrigets fald (Historiesyn).
6
Romerrigets fald (Historiebrug & historiesyn)
Civilisationernes storhed og fald: Epimiernes rasen(2022) Dokumentarserie på DR +
”Professor har studeret Romerrigets fald – nu har han en advarsel til Vesten” i Berlingske 09.12.23
Historiebrug og historiesyn – Kompleksiteten ved Romerriget fald og den politiske historiebrug
7
Opsummeringsøvelse
Overbliksopgave skal forbindes med tidslinje på planche
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Den kolde krigs verden
2a
Den kolde krigs verden
Den kolde krigs verden på et makro- og mikroniveau. Med særligt fokus på Tjekkoslovakiet og forskelle mellem Øst- og vest Europa.
Pensum: cirka 55 sider. 8 moduler
Ohnesorge & Nikolajsen (2022) Den kolde krigs verden. Systime.
Tiefenböck, O (2019) På den anden side af jerntæppet. En tjekkes fortællinger og eftertanker om livet under kommunistisk diktatur.
Knappenberger (2024) Vendepunktet: Bomben og den kolde krig. Dokumentar. Netflix.
Artikler og Ræson forår 2024.
Fokus
Pensum
Opgave
1
Begyndelsen på den Kolde Krig.
”Den kolde krig – et overblik”, ”Den Sovjetiske fortælling”, ”Optakten til den kolde krig” og ”Begyndelsen på Den Kolde Krig 1945” Alle fra Den kolde krigs verden
Spørgsmål til tekst og diskussion
2
Hverdagslivet under den kolde krig.
”Hverdagslivet i Vestblokken” & ”Hverdagsliv i Østblokken” fra Den kolde krigs verden +
”Livet på den anden side af Jerntæppet.” (Skolegang og arbejde). I På den anden side af jerntæppet
Hverdagslivet i Øst og vestblokken under hele den kolde krig.
Undersøgelse af om Ota’s eridringer er repræsentative ift. den historiske fremstilling.
3
På kanten af atomkrig
”På kanten af atomkrig 1955-1968” + ”Cubakrisen” fra Den kolde krigs verden
Dokumentar: Institutionel galskab i Vendepunktet: Bomben og den kolde krig.
Spørgsmål til video og tekst.
Illustration af at nogle nord Italienske vinduer ville springe hvis den største atombombe ”Tsar Bomba” blev smidt på FG.
4
Folkeopstand
”Folkeopstande i Østeruopa og Vietnamkrigen” fra Den kolde krigs verden
”Den Skæbnesvangre dag” i På den anden side af jerntæppet
Video: How the Soviet Union Crushed The Prague Spring
Selvstændig undersøgelse af hvad Warszawapagten, Opstanden i Budapest og Foråret i Prag gik ud på.
Opgaver om Foråret i Prag og sammenligning med ungdomsoprøret (Tidligere forløb)
5
Den Kolde krigs afslutning
Fra Tøbrud til oprustning 1969 + Berlinmurens fald.
Hvornår blev Tjekkoslovakiet splittet.
Arbejdsspørgsmål
6
Studietur i Prag
Rundvisning i Prag om tiden under Sovjet
7
Studietur i Prag
Rundvisning i Bunker om atomfrygten under den kolde krig
8
Hvad kan vi lærer af livet under Sovjet?
brainstorme på hvordan sovjettiden stadig påvirker den tjekkiske mentalitet og drage paraleller fra den kolde krigs verden til i dag.
Tjekkens ankomst til Danmark & Tid til efter tanker – Hvad kan vi lære af tiden under Sovjetunionen
”Idéhistoriker – For at forstå Rusland og kunne forsvare os må vi lytte til hvad de egentlig siger” Ræson 2024 forår.
Noter hvilke kulturchok, overraskelser og fascinationer som Ota oplevede i forbindelse med hans ankomst til Danmark.
Overvej om nogle af disse forskelle stadig kan være gældende i forhold til Russisk- og Vestlig Kultur.
diskutere hvorvidt vi er på vej ind i en ny kold krig, allerede befinder os i en, eller nutidens geopolitiske landskab ikke kan sammenlignes med den kolde krig.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Holocaust og andre folkedrab
2a
Holocaust og andre folkedrab
Forløbet omhandler kernestoffet Holocaust og andre folkedrab, men berører også politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20.århundrede” samt “demokrati og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv”
Pensum: cirka 80 sider
Bjerre (2010) Holocaust
Snyder (2016) Bloodlands – Europa mellem Hitler og Stalin
YadVashem (2016) Youtubekanal
The Pianist (2002)
Folkedrab.dk
Danmarkshistorien.dk
Diverse hjemmesider
modul
Læringsmål og indhold
Pensum
Opgave
1
Relevans og introduktion
Formål med forløbet præsenteres og uddybes
Forståelse for hvad Holocaust og et folkedrab er
Indsigt i at en forståelse for årsagerne til den nazistiske ideologi ikke det samme som at have sympati for nazister
Begyndende forståelse for rødderne bag den nazistiske ideologi
Kapitel 1 & 2 i bogen Holocaust (Bjerre 2010).
Antisemitisme-handlingsplan s.4 og 13 (Regeringen 2022) & Millenials and the Holocaust (Holocaust awareness 2020)
Video: Kayne West fortæller at han elsker Hitler
Lektie: s.11-14 i Holocaust (Bjerre 2010). Besvar de første tre læsespørgsmål.
Diskussion - Hvorfor er “Holocaust og andre folkedrab” blevet et kernestof i Historie A anno august 2022? Og hvorfor er viden om årsagerne til Holocaust relevant at beskæftige sig med i dag?
Læse resten af kapitel 1 & 2 og besvare spørgsmål + følge op på klassen. (Opfølgningen kan også ske næste modul).
2
Rødderne bag den nazistiske ideologi.
Forskellen på den moderne og den traditionelle anti-semitisme. -Pseudovidenskabeligt fremfor religiøst fundament
Stantons 10 stadier for folkedrab - Fordele og begrænsninger ved teorien.
Stantons 10 stadier for folkedrab (folkedrab.dk)
“Roots of Nazi Ideology” (YadVashem 2016)
Eleverne læser Statons 10 stadier for folkedrab - hver gruppe har ansvaret for på tavlen at illustrere og forklare et af stadierne for resten af klassen.
Der ses Roots of Nazi Ideology på klassen. Læreren stopper video og samles op og uddyber, så alle er med.
Det diskuteres på klassen hvorvidt folkedrabet på jøderne kunne undgås med den nazistiske ideologi?
3
Konspirationsteorien over dem alle
Zions vises protokoller/ konspirationsteoriernes som grundlag for antisemitisme.
Blive mentalt vaccineret mod monokausale forklaringer på hvordan verdenen hænger sammen.
Forstå forskel på faghistorie og konspirationsteoretisk historie. (+ Den perfekte organisation findes ikke).
Genstart – Hitler på teenageværelset (DR 22/3 2023)
” The Protocols of Zion” (VadVashem 2016)
Uddrag fra Zions vises protokoller (Danmarkshistorien.dk - Aarhus universitet).
Lektie: lyt til Genstart – Hitler på teenageværelset om radikalisering på nettet. (Som opfølgning -Snak med eleverne om antisemitisme i dag).
Se videoen “The Protocols of Zion” og svare på arbejdsspørgsmål.
Kildearbejde uddrag fra Zions vises protokoller opdeles, så halvdelen af klassen skal fremlægge deres analyse for hinanden i grupper af 4. Eleverne kan med fordel følge vedlagte kildeanalyse guide.
Afsluttende diskussion om konspirationsteorier vs. faghistorie. Og hvordan man kan udfordre konspirationsteori
4
Den endelige løsning og de nazistiske dødslejre
Indblik i beskrivelser af de nazistiske dødslejre
Forståelse for vigtigheden i at læse om fortidens forfærdeligheder og tvinge en selv til at anskue store drabstal som enkeltindivider frem for tal.
” The development of the Final solution” (YadVashem 2016)
Tal og mennesker (s.477-478 i Bloodlands) + Treblinka (s.314-323 i Bloodlands)
+ Kort over dødslejren i Treblinka.
Se video og svare på spørgsmål.
Læreren pointerer hvorfor det er vigtigt at udsætte sig selv for grænseoverskridende læsning.
Læreren læser højt om hvorfor store drabstal bør ses som en masse unikke enkelt individer
Læs om de nazistiske dødslejre – Treblinka - Print gerne ud, så eleverne ikke kan “klikke sig væk.”
5
Holocaust – filmatiseret
Uddrag fra “The Pianist” 2002 - Cirka den første time og ti minutter.
Opfølgning på hovedpointer fra sidste lektion.
Efter filmen en kort diskussion angående forskelle i brutalitet i hhv. filmatisering og historieskrivning.
6
Hvordan kunne holocaust gennemføres?
Prøve - Hvad er kildernes brugsværdi ift. hvordan Holocaust kunne ske?
Erkendelse af at vi aldrig kommer til fuldt ud at dokumentere og forstå Holocaust, men hvorfor det er vigtigt at prøve.
Video Milgram eksperimentet.
+ Video om Gruppe-tilpasning
kildesæt omhandlende førstehåndsberetninger fra Dødsfabrikkens arbejdsmænd
Lektie er Milgram og Asch eksperimenterne. Resten af timen arbejdes der med kildesæt (se mappe).
Kildekritisk analyse af kildesæt -dødsfabrikkens arbejdsmænd
7
Projektarbejde om andre folkedrab i det 20.århundrede
Perspektiver til andre folkedrab
Ligheder og forskelle
Afprøvelse af teori i praksis
Læs kort beskrivelse om folkedrabet i hhv. Armenien, Bosnien, Cambodja, Darfur, Irak og Rwanda
(information om folkedrabene kan findes på folkedrab.dk)
Projektarbejdet går ud på at undersøge årsager til folkedrabet, hvad der skete under folkedrabet, folkedrabets efterspil og folkedrabets centrale aktører. Inddrag mindst én kilde fra folkedrabet i fremlæggelsen.
Hvordan ligner og adskiller folkedrabet sig fra Holocaust?
Hvilke teorier giver mening at anvende når folkedrabet skal forklares?
8
Fremlæggelser
Læreren opfordrer undervejs eleverne til at pointere sammenhænge mellem folkedrabene.
Folkedrab - et omstridt begreb (folkedrab.dk)
Lektie: Hvordan og hvorfor opstår begrebet "Folkedrab"?
Hvilke problematikker kan der opstå i brugen af begrebet "Folkedrab"?
Feedback grupper
9
Folkedrab - politisk historiebrug.
Ruslands invasion af Ukraine, den historiske erfaring med en Russisk invasion og hvordan begrebet folkedrab bruges og misbruges i dag
Forståelse for definitionen af et folkemord, politisk historiebrug, national selvforståelse og erindring.
FN’s folkedrabskonventioner” fra Folkedrab.dk
Holodomor 1932-1933 uddrag fra Folkedrab.dk.
Kilde: Putin om den russiske historie (2021) fra Rusland nye og gamle fortællinger. Columbus.
Kilde Stalin: Om industriiledernes opgaver (1931) fra Rusland nye og gamle fortællinger. Columbus
Joe Biden accuses Vladimir Putin of committing genocide in Ukraine
Putin: What’s happening in eastern Ukraine is ‘genocide’
Hvad er et folkedrab defineret som ifølge FN’s folkedrabskonventioner?
Hvilke problematikker er der forbundet med at definere en forbrydelse som et folkedrab?
Hvornår er noget et folkemord, og hvilken politisk effekt har det at anerkende noget som et folkedrab?
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1008/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73277940062",
"T": "/lectio/1008/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73277940062",
"H": "/lectio/1008/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d73277940062"
}