Holdet 2022 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Portrætter
Titel 2 Forløb#2 Kampagnefilm om alkoholkultur
Titel 3 Forløb#3 Talekunst - et mundtlighedsforløb
Titel 4 Forløb#4 DHO om 1800-tallet
Titel 5 Forløb#5 Overgangsmotiver i litteraturen
Titel 6 Forløb#6 Teknologi og litteratur
Titel 7 Forløb#7 Køn, krop og seksualitet
Titel 8 Forløb#8 Det moderne gennembrud
Titel 9 Forløb#9: Flygtningen i nyhedsstrømmen
Titel 10 Forløb#10: Den reflekterende artikel (om reality)
Titel 11 Forløb#11: Skæbnefortællinger
Titel 12 Forløb#12: KM6 om Retfærdighed
Titel 13 Forløb#13: Menneske/natur
Titel 14 Forløb#14 Repetition/ eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Portrætter

FORMÅL
Første forløb i dansk introducerer jer til portrættet på tværs af de tekster og genrer, som I kan komme til at møde i danskfaget i gymnasiet. Formålet med forløbet er, at I lærer at arbejde analytisk med at afkode forskellige typer af portrætter samt at fremstille egne portrætter.

INDHOLD
Vi skal læse tekster, arbejde med digte, videoer og film om forskellige store personligheder i dansk kulturliv bl.a. Yahya Hassan og Kronprins Frederik. Men vi skal også se, hvordan privatpersoner kan fremstilles, så det bliver en del af en større fortælling, som vi har mulighed for at spejle os i. Vi arbejder afslutningsvis med jeres egne, filmiske portrætter af jeres klassekammerater.

FAGLIGE MÅL
Litterære og sproglige perspektiver
Tekster fra 2000-tallet

Yahya Hassan: "Plastikblomst" i Yahya Hassan - Digte, Gyldendal, 2013

Caspar Eric: NIKE, Gyldendal, 2015, lyrik, uddrag s. 1-5.  

Amalie Laulund Trudsø: Koordinater, Rosinante, 2013, romanuddrag s. 7-15.

ARTIKLER

Martin Krasnik: "Vi har tabt ham, men i det mindste har vi haft ham", nekrolog fra Weekendavisen, 30. april 2020.

Her arbejdes metodisk med litteraturanalyse og fortolkning, sproglig analyse, fortolkning og vurdering, produktivt og refleksivt arbejde med udtryksfærdighed i dansk.

Mediemæssige perspektiver
Visuelle udtryksformer: maleri, foto, valgplakat, portrætvideo, dokumentarfilm

Dokumentartekster

Portræt af Caspar Eric, Lyrikporten, Gyldendal, 2018 https://28danskedigtere.gyldendal.dk/#show/fb5b71d3-7872-480e-9e0e-c320841fd336

Emil Langballe: Q's barbershop, dokumentarfilm, 2019, 60 min. (medieværk).

"Yahya Hassan performance video", oplæsning, Gyldendal, 2013 https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA

Her arbejdes metodisk med kommunikationsanalyse (billeder), medieanalyse og fortolkning - herunder filmiske virkemidler (dokumentar) samt mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge (dokumentar) samt produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge - herunder remediering (fra foto til valgplakat og fra interview til lommefilm).

Grundbogsmateriale
Schultz Larsen, Ole: Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier (2015). Dansklærerforeningens Forlag og Systime a/s, s. 44-45, s. 223-227.


Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Kampagnefilm om alkoholkultur

Kampagnefilm om alkoholkultur
- et miniforløb med fokus på medier

(Inklusiv screening og 2 moduler til introdage)

Vi skal som optakt til profildagen KM2 om Vores skolen, hvor I skal lave jeres egne lommefilm, undersøge kampagnefilmen som genre. I skal analysere, hvordan den bruger fiktion og filmiske virkemidler til at argumentere for en forandring. Det er altså ikke et produkt, der som i reklamefilmen, skal sælges, men en idé.
Link til forløbet på hjemmesiden Dansk i 1g med Signe

Faglige mål:
Medieanalyse af kampagnefilm
Fokus på filmiske virkemidler (kamerabevægelser, klipning, lyde og musik, personkarakteristik, miljøkarakteristik, hensigt)

Kernetekster/ kampagnefilm
”Alkohol gør noget ved os”, Kræftens Bekæmpelse, 2018https://www.youtube.com/watch?v=aUIXMhf8hhM (0.35 min).
”Pølsepresser du?”, Kræftens bekæmpelse, 2021, (2.07 min.) https://www.tryghed.dk/saadan-stoetter-vi/projekter-og-donationer/fuld-af-liv
”Drukfri ungdom”, Kræftens Bekæmpelse, 2021. https://www.youtube.com/watch?v=PA7EdEb9-8Q
”Alkohol påvirker andre end dig selv”, Blå Kors, 2015 (1,10 min.) https://www.youtube.com/watch?v=VsVdiImOGkk
”Jeg hedder Karl Emil, jeg har et alkoholproblem”, Alkohol og Samfund, 2017 (0.51 min). https://www.youtube.com/watch?v=LrtGg5ukkwc

Supplerende tekster:
Gudrun Marie Schmidt: ”Jeg har grædt mig igennem hele dage efter et blackout”  Politiken Sektion 2 (Kultur), 30. august 2022
Barbara Illum og Rune Kastberg Søndergård: ”Kampagnefilmens genretræk”, fra Textur. Tekstarbejde i dansk. Systime.dk, 2022


Arbejdsformer
Læreroplæg
projektarbejde
Gruppearbejde og gruppefremlæggelse
Det mundtlige oplæg - form og indhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Talekunst - et mundtlighedsforløb

Talekunst
- et forløb med fokus på mundtlighed, sprog og medier

Mundtligt sprog og kommunikation fylder verden omkring os. Lige fra dagligdagens mange samtaler over kommunikation på arbejdspladser og uddannelser til nyhedsformidling og politiske forhandlinger.
Dette forløb vil gøre jer klogere på, hvordan mundtligt sprog fungerer, og hvordan I selv kan blive bedre til at bruge dets virkemidler. I vil få teoretiske redskaber til at undersøge og analysere mundtlig kommunikation, og du vil komme til at arbejde med fire typer af mundtlighed: Mundtlig fortolkning af litterære tekster, Taler, Faglige oplæg og dialogen i hverdagen og klasseværelset.

Værk 1:
Naiha Khiljee: Kære søster (digtsamling, 2020)

Faglige mål:
At beskrive, hvad der kendetegner det mundtlige sprog.
At forstå og bruge stemmens og kroppens virkemidler.
At analysere og vurdere brug af stemmens og kroppens virkemidler i mundtlige tekster.
At analysere og fortolke digte
At skrive analyserende herunder inddrage citater
Kreativ skrivning

Arbejdsformer:
Retorisk analyse af taler
Stemmens virkemidler
Kropssproget betydning for kommunikationen
Læsecirkler med fokus på læseoplevelse, temaer, digteres selvfremstilling og sprog og stil

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hyldestbrev 13-12-2022
Taleanalyse 21-02-2023
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 DHO om 1800-tallet

Er lyset for de lærde blot?
- Dansk-historieforløb om oplysning og retfærdighed i 1800-tallet

I læreplanen står der, at dansk-historieforløbet er "et fagligt samspil mellem de to fag, der har fokus på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. Endvidere skal der i forløbet indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark" (2019).
I dette forløb samarbejder vi med historie i vores undersøgelse af, hvordan begreber som oplysning og retfærdighed blev behandlet i 1800-tallet skriftlige kilder. Tematisk falder forløbet i tre dele, som også vil danne udgangspunkt for de tre opgaver, eleverne skal vælge én af til deres DHO:

1. Nostalgi og nationalitet i H.C. Andersen ”I Danmark er jeg født” (1850)
2. Højskole og folkeoplysning i N.F.S Grundtvigs ”Er lyset for de lærde blot?” (1839)
3. Fattigliv og fattigvæsen i H. Pontoppidans ”Naadsensbrød” (1885)

Litteraturhistorisk er 1800-tallet et mangfoldigt århundrede, der rummer mange forskellige strømninger og ideer, så forløbet vil have karakter af en skitse. Med udgangspunkt i en introduktion til romantikken, herunder universal- og nationalromantik, i starten af 1800-tallet samt det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet, vil vi fokusere vores danskfaglige undersøgelse på tre udvalgte kanonforfatteres behandling af samtidige historiske begivenheder.

I Danskfaget fordyber vi os i:  
Tekstlæsning, tekstanalyse og fortolkning i en historisk sammenhæng  
hensigtsmæssig faglig formidling, herunder korrekt skriftlig fremstilling, processkrivning, og formalia i store skriftlige opgaver
danskfagets identitet og metode

I Historiefaget fordyber vi os i:  
kildekritik og i reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale  
faglige formidling, herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.  i historiefaget
historiefagets identitet og metode

Skriftlighedsforløb:
Som en del af forløbet arbejder vi også med skrivningen som proces, sprog og stil samt formalia i stor skriftlige opgaver, teori og metode (den videnskabelige basismodel).

* Litteraturlisten vil fremgå af den vedhæftede undervisningsbeskrivelse (PDF)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
DHO skriveportefølje opg. 1+2 12-04-2023
DHO skriveportefølje opg. 3+4 28-04-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Overgangsmotiver i litteraturen

Overgangsmotiver i litteraturen
- et tematisk forløb med fokus på litteratur

Vi lægger ud med læsningen af romanen Den kroniske uskyld med fokus i første omgang på læseoplevelse, refleksion, mundtlighed og undren. Herefter undersøger vi hvordan romanens form, dvs kompositionen, fortælleteknikken, sproglige stil hænger sammen med hovedpersonens karakter og udvikling, hovedpersonens relation til andre, samt romanens konflikt og tema. Vi undersøger også hvordan romanen behandler store overgange i livet, særligt ungdommen, og hvad fortrængte begivenheder og følelser har af betydning for hovedpersonens selvbillede og relation til særligt hendes nærmeste veninde. I perspektiveringen til anden litteratur med overgange som motiv anvender vi en psykoanalytisk tilgang til litteraturlæsningen. Her vil det især være overgangen fra barn til voksne som tematiseres.

Kanonforfattere/ værk 2:
Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld

Faglige mål:
Litterær analyse og fortolkning
Den læserorienterede metode
Den psykoanalytiske litteraturlæsning
Udvalgte begreber: Undertekst og den upålidelige fortæller
Den grundige personkarakteristik
Den analyserende artikel

Didaktik:
Dialogcirkler
Skriveproces
Mundtlige fremlæggelser i en variation af par, matrix og klasseoplæg.
Porteføljeskrivning med fokus på både kreative og faglige skrivestile

* Litteraturlisten vil fremgå af den vedhæftede undervisningsbeskrivelse (PDF)

LINK til mit site: Dansk i 2g med Signe:
https://sites.google.com/frbgym.dk/signeogdanskfg/start
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel om venskaber i litteraturen 15-10-2023
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Teknologi og litteratur

Teknologi og litteratur
- et tematisk forløb med fokus på litteratur og sprog


Vi lægger ud med en skriveworkshop i tre sammenhængende moduler med fokus på den debatterende artikel og de danskfaglige metoder vi i denne skrivegenre skal praktisere: retorik og argumentation. Emnet vil være menneskets forhold til robotter, og som udløber af dette arbejde vil vi undersøge, hvordan menneskets forhold til moderne teknologi har været behandlet i litteraturen fra H.C. Andersen til Strunge og Willumsen i 1980'erne. vekselvirkende mellem forfattere, der har været begejstrede og inspirerede på den ene side og forfattere, der har været kritiske på den anden side vil føre os gennem godt og vel 100 års litterære refleksioner over emnet.

Kanonforfattere:
H.C. Andersen
Johannes V. Jensen
Martin Andersen Nexø


Faglige mål:
Litterær analyse og fortolkning
Tematiske perspektiveringer på tværs af litteraturhistoriske perioder
Den debatterende artikel
Retorik og argumentation - mundtligt og skriftligt


Arbejdsformer:
Debat
Skriveportefølje med en variation af kreative og faglige skriveøvelser
Dialogcirkler
Nærlæsninger i klassen/ Shared reading
En blanding af læreroplæg, pararbejde, gruppearbejde
Mundtlighed - elevoplæg, matrixpræsentationer mv.

Tekstsamling vil fremgå af Undervisningsbeskrivelsen som er vedhæftet som PDF

LINK til mit site: Dansk i 2g med Signe:
https://sites.google.com/frbgym.dk/signeogdanskfg/start
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 26-11-2023
Udvalgte skriveøvelser 26-01-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Køn, krop og seksualitet

Køn krop og seksualitet
- et forløb med fokus på sprog og medier

Vi undersøger hvordan køn, krop og seksualitet fremstilles og debatteres i medierne i dag. Forløbet opfylder dermed skolens forventning om at faget bidrager til seksualundervisningen i gymnasiet. I både reklamer, fiktionsfilm og i vores sprog er køn og kønsnormer under debat og vores syn på køn og kønsnormer synes i vores senmoderne samfund at være under forandring. #MeToo har givet fornyet energi til kvinders kamp for ligestilling, men, mener nogle, også skabt et behov for et #MenToo. Vi vil derfor både undersøge behandlingen af kvindekønnet såvel som mandekønnet og de normer og forventninger der knytter sig hertil.

Medieværk 3: G. Gerwig: Barbie (film, 2023)


Fagligt fokus:
Kønskritiske undersøgelser af fremstillingen af og diskussionen om løn, krop og seksualitet i medierne
Medieanalyse af fiktionsfilm
Medieanalyse af reklamer
Medieanalyse af musikvideo
Retorisk analyse af meningsjournalistik
Argumenttyper
Den debatterende artikel


Arbejdsformer:
Podcastproduktion
Dialogcirkler med fokus på faglig mundtlighed
Debat - argumentation i praksis
Skriveportefølje med en variation af kreative og faglige skriveøvelser

* Se litteraturlisten i undervisningsbeskrivelsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud
- et forløb med fokus på kvindeskikkelserne i periodens litteratur

Vi vil undersøge hvordan kvinder og kvinders kamp for frihed behandles i 1800tallets novellekunst og drama. I værklæsningen af Blichers poetisk realistiske novelle "Sildig Opvaagnen" er det fortællerens fremstilling af kvinden, af kærligheden og seksualiteten der vil blive undersøgt. I forlængelse heraf vil vi vurdere fortællerens pålidelighed. Vi vil også undersøge, hvordan novellen som genre fungerede som kampplads for de fremvoksende ideer om netop kvinden mod slutningen af 1800-tallet ogvi vil således stille skarpt på det moderne gennembrud. Udover de to værker vil vi læse andre af tiden kanoniserede forfattere, fx Amalie Skram og Herman Bang. Henrik Pontoppidan læste vi i 1g, så vi vil naturligvis perspektivere til ham også.

Værk 4:
Blichers Sildig Opvaagnen (novelle)


Fagligt fokus:
Litterær analyse og fortolkning
Litteraturhistorisk perspektivering: Romantikken og det moderne gennembrud
Sproglig og stilistisk analyse af litteratur
Novelleteori
Litteraturteori: Realisme, naturalisme og realisme
Samtaleanalyse 1: Transaktionsanalyse og undertekst af la Bernes

Arbejdsformer
Nærlæsninger i fællesskab/ shared reading i klassen
Læreroplæg, klassediskussioner, gruppearbejde
Dialogcirkler med fokus på faglig mundtlighed

* Litteraturlisten vil fremgå af den vedhæftede undervisningsbeskrivelse (PDF)

LINK til mit site: Dansk i 2g med Signe:
https://sites.google.com/frbgym.dk/signeogdanskfg/start
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel 26-05-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9: Flygtningen i nyhedsstrømmen

Flygtningen i nyhedsstrømmen
et medieforløb

I dette medieforløb undersøger vi, hvordan flygtninge fremstilles og debatteres i medierne gennem analyser af journalistiske tekster i både aviser, i tv og på nettet. Flygtninge har fyldt meget i de danske medier, særligt efter den såkaldte flygtningekrise i 2015, hvor især flygtninge fra Syrien vandrede op gennem Europa og indover den danske grænse, og bragte flygtningekrisen helt tæt på danskernes hverdag. I de seneste år har Ruslands krig mod Ukraine naturligt fyldt meget i medierne men spørgsmålet er, om flygtningen har samme status uanset, hvorfra de kommer?

Medieværk: 5
Jonas Poher Rasmussen: Flugt (dokumentarfilm,, 2021)

Faglige mål:

Eleverne vil blive introduceret til både nyhedsjournalistikkens, meningsjournalistikkens og den fortællende journalistiks genrer og funktioner, herunder nyhedskriterierne,  den journalistiske vinkling og journalistikkens sprog.

Elevernes vil træne deres analytiske tilgange til forskellige journalistiske tekster, herunder avisartikler, tv-indslag og dokumentarfilm.

Elevernes vil udvikle deres kritiske og analytiske blik på både journalistikkens virkemidler og de konkrete tekster vil fungere som udgangspunkter for en større diskussion af aspekter som:

journalistikkens virkemidler

journalistens rolle i vores medialiserede senmoderne samfundsorden

I forløbet vil en dokumentarfilm indgå som et værk


Fagbogsmateriale:

Larsen, O. S.: "Journalistik", i Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier. Systime
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Brev + anmeldelse 25-09-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10: Den reflekterende artikel (om reality)

Reflekterende artikel
Et skriftlighedsforløb

Forløbet er kort og har til formål at klæde eleverne bedre på til at skrive den reflekterende artikel om, hvorfor Bagedysten er så populær. Som optakt opbygger vi en danskfaglig forforståelse for emnet ved at undersøge forskellige reality-genrer, med særligt fokus på genrens iscenesættelse af virkeligheden ved hjælp af virkningselementer fra fiktionsgenrerne. Vi vil diskutere begreber som autenticitet, fakta- og fiktionskoder samt på et introducerende niveau inddrage Erving Goffmans og Joshua Meyrowitz' teser om, at vores sociale virkelighed og de roller vi optræder i i forskellige sammenhænge metaforisk kan sammenlignes med et teater (frontstage, backstage, middlestage)
Skrivedagen handler primært om at øve det at skrive reflekterende, ikke postulerende, skrive med et tydeligt personligt jeg, veksle mellem det konkrete eksempel og den abstrakte tanke samt skrive med velvalgte stilfigurer.
Metodisk inspireres eleverne til at bruge sproghandlingsteorien om direkte og indirekte sproghandlinger til at vurdere sproget i Bagedysten sammenlignet med Paradise Hotel.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelser til den reflekterende artikel 03-10-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11: Skæbnefortællinger

Skæbnefortællinger
Nedslag i eksistentialismen i dansk litteratur fra Aarestrup til Ravn

En undersøgelse af, hvordan filosofiske forestillinger om den menneskelige eksistens er blevet skildret og bearbejdet i litteraturen fra 1800-tallet og frem til i dag. I forløbet vil vi lave tematiske sammenligninger af udvalgte tekster og perioders behandling af temaer som angst, sorg, kærlighed og fælllesskab.

Værk 6:
Selvvalgt fiktionsværk

Teoretiske nøgleord:
Kristens eksistentialisme versus ateistisk eksistentialisme (Kierkegaard, Camus)
Det andet køn og feministisk eksistenstænkning (de Beauvoir, Butler)
Absurd modernisme
Realisme og fantastik
Det antropocæne og senmoderne spiritualitet og økofilosofi (Latour)

Mundtlig aflevering: Vlog om den gode begyndelse, slutning og den gode fortælling i forbindelse med det selvlæste værk
Skriftlig aflevering: Analyserende artikel om litteratur om sorg
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelser til den reflekterende artikel 03-10-2024
Reflekterende artikel om Bagedysten 13-10-2024
Analyserende artikel om sorg 28-11-2024
Songs of Earth 16-12-2024
Videoaflevering af refleksioner over værklæsning 19-01-2025
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12: KM6 om Retfærdighed

Censur og satire i retfærdighedens navn!
Samarbejde med Museet STORM v. Frederiksberg Runddel

Profilforløb om kompetent medborgerskab

Opgaveformulering
Projektets problemstilling: Hvordan kan man engagere gymnasieelever i museet STORMs udstilling om censur og satire før, under eller efter en omvisning?

I skal i grupperne udtænke innovative forslag til, hvordan udstillingen i højere grad kan aktivere, engagere og få det komplekse indhold til at give mening for en gymnasieklasse. I skal derfor udtænke en explainer/øvelse/spil/talk/film/??? som kan bruges før, under eller efter en omvisning på museet og udarbejde en prototype på eller en visualisering af jeres innovation. Denne prototype/visualisering skal I på fredag præsentere og afprøve, først for hinanden og to repræsentanter fra museet, dernæst for 3b!
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer