Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Ungdomskultur og musikhistorie
Titel 3 Danmarks tilblivelse - vikingetiden
Titel 4 Nationalisme, dannelse og retfærdighed
Titel 5 Antikkens samfund med fokus på Romerriget
Titel 6 Ideologiernes kamp med fokus på nazismen
Titel 7 Holocaust og andre folkedrab
Titel 8 Dansk Vestindien med fokus på slaveri
Titel 9 Ideologiernes kamp med fokus på den kolde krig
Titel 10 Globalisering og civilisationer med fokus på Kina
Titel 11 Censur og satire
Titel 12 Europæisk opbrud - renæssance og reformation
Titel 13 Kronologi, repetition og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Formålet med forløbet er at give en kort introduktion til historiefaget. I forløbet vil vi fokusere på

- at teste elevernes historiske viden og overblik
- at lave indledende øvelser i kildekritik og analyse af årsagsforklaringer
- at afklare begrebet historiebrug, herunder begreberne eksistentiel og politisk historiebrug, og prøve at anvende dem analytisk

Anslået ca. 25 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomskultur og musikhistorie

Forløbet er udviklet og undervist af William Ryan Hopwood (WRH), der var vikar for klassen, mens PJ var på barsel.

Link til undervisningsbeskrivelse ligger øverst under kernestof.

Anslået ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks tilblivelse - vikingetiden

Forløbet er udviklet og undervist af William Ryan Hopwood (WRH), der var vikar for klassen, mens PJ var på barsel.

Link til undervisningsbeskrivelse ligger øverst under kernestof.

Anslået ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nationalisme, dannelse og retfærdighed

Formålet med forløbet er at studere overgangene fra almue til folk, fra enevælde til demokrati og fra landbrugssamfund til industrisamfund i 1800-tallets Danmark. Med afsæt i oplysningstidens og romantikkens idéer vil vi især fokusere på dannelsen af en national identitet og bevidstheden om et folk. Forløbet udgør danskhistorieforløbet og dermed rammen om danskhistorieopgaven (DHO). Sidst i forløbet vælger eleverne at skrive DHO om 1. H. C. Andersen og den nationale vækkelse, 2. Grundtvig, oplysning, skole og folk eller 3. Debat om fattiganstalter i Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad man kan forstå ved begrebet oplysningstid, borgerskabets fremvækst, og hvordan inspirerede tidens strømninger de store frihedsrevolutioner?
- Hvordan var romantikken en reaktion på oplysningstidens idéer, og hvad kan man forstå ved begrebet nationalromantik?
- Hvordan påvirkede tidens strømninger og revolutioner det danske monarki/den danske helstat, og hvordan var det med til at inspirere de folkelige bevægelser?
- Hvordan forløb overgangen fra enevælde til demokrati, hvilken rolle spillede Orla Lehmann, og hvordan er treårskrigen blevet fortolket i eftertiden?
- Hvad kan man forstå ved danskhed, herunder begreberne essentialisme og konstruktivisme, og hvordan kan man bruge dem til at karakterisere forskellige syn på danskhed?
- Hvordan ændrede Danmark sig fra et landbrugssamfund til et industrisamfund?
- Hvad var forfatningskampen, og hvordan kæmpede Venstre og Socialdemokratiet for et mere retfærdigt samfund?
- Hvordan placerede H. C. Andersen sig i konflikten mellem dansk og tysk i 1840’erne, og hvorfor skrev han digtet “Danmark, mit Fædreland” (1850)?
- Hvad forstod Grundtvig ved oplysning, skole og folk, og hvilken rolle spillede højskolerne for udviklingen af danskhed og folkelighed efter 1864?
- Hvordan blev forholdene på fattiganstalterne debatteret i Henrik Pontoppidans noveller, og i hvilken udstrækning afspejlede debatten den historiske virkelighed?

Anslået ca. 75 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Antikkens samfund med fokus på Romerriget

Formålet med forløbet er at studere antikkens samfund. Med bystaten som indgang og referenceramme vil vi undersøge eksempler på liv i Det gamle Rom. Vi vil blandt andet se på byens politiske system og personernes rolle i politik, herunder den politiske kamp, ligesom vi vil kaste et blik på den nyordning af Romerriget, som Octavian indførte efter slaget ved Actium i 31 f. Kr. I forbindelse hermed vil vi se nærmere på Augustus' selviscenesættelse og diskutere, i hvor høj grad kejserdømmets/principatets styreform adskilte sig fra republikkens. Desuden vil vi se nærmere på forskellige historiske forklaringsmodeller og spørgsmålet om Romerrigets undergang i et diakront perspektiv. I den forbindelse vil vi også overveje, hvordan det kan være, at årsagsforklaringer ændrer sig over tid.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvordan levede man i antikken, og hvordan kan man forklare den antikke bystat?
- Hvad var karakteristisk for det politiske system i den antikke by, og hvordan fungerede det i den romerske republik?
- Hvilken rolle spillede personer og talekunst/retorik i politik?
- Hvad fungerede klientvæsenet, og hvilken rolle spillede stemmerne fra hjemvendte soldater efterhånden i romersk politik?
- Hvordan adskilte Rom sig fra andre antikke bystater?
- Hvad var karakteristisk for den politiske kamp om imperiet, og hvordan udspillede den sig i republikkens sidste århundreder?
- Hvordan nyordnede kejser Augustus det romerske imperium efter slagtet ved Actium?
- Hvordan iscenesatte August sig politisk, og hvordan ønskede han at blive opfattet af eftertiden?
- I hvor høj grad adskilte kejserdømmets/princippates styreform sig fra republikkens?
-  Hvordan kan man forklare Romerrigets undergang, og hvorfor ændrer årsagsforklaringer sig over tid?

Anslået ca. 85 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ideologiernes kamp med fokus på nazismen

Formålet med forløbet er at studere ideologiernes kamp i mellemkrigstiden. Med udgangspunkt i den tyske nazismes afregning med det bogerlige, liberale demokrati og den revolutionære socialisme vil vi dels afdække årsagerne til nazisternes magtovertagelse. Endelig vil vi med eksempler på livet i Det tredje Rige overveje det enkelte individs udfoldelsesmuligheder i hhv. et totalitært regime og i et frit, demokratisk samfund.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad blev resultatet af fredsforhandlingerne efter 1. verdenskrig, og hvilke konsekvenser fik de for Tyskland?
- Hvad kan man forstå ved dolkestødslegenden?
- Hvorfor voksede DAP’s popularitet?
- Hvad var SA, og hvordan blev organisationen udnyttet af NSDAP?
- Hvad karakteriserer den nazistiske ideologi, og hvordan er den inspireret af den italienske fascisme?
- Hvad var det mislykkede ølstuekup?
- Hvilken betydning havde Adolf Hitler for den nazistiske bevægelse?
- Hvorfor kom nazisterne til magten?
- Hvordan påvirkede nazismen livet i det tredje rige, og hvordan adskiller det sig fra tilværelsen i et demokratisk samfund?

Anslået ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust og andre folkedrab

Formålet med forløbet er at studere Holocaust og andre folkedrab. Med afsæt i en begrebsafklaring af ordet folkedrab og FN’s folkedrabskonvention vil se nærmere på teorier af Barbara Harff, Gregory Stanton, Raul Hilberg og Erwin Staub samt aktørbegreberne ofre, gerningsmænd, tilskuere og beskyttere. Dernæst vil vi repetere den nazistiske ideologi og anvende teorierne og aktørbegreberne på jødeforfølgelser og Holocaust. I forlængelse heraf skal eleverne undersøge et selvvalgt folkedrab. I projektet skal de inddrage relevant teori, aktørbegreber og kildeanalyse. Grupperne formidler resultaterne i en videoaflevering. Afslutningsvis vil vi overveje, hvorfor man skal undervise i Holocaust og andre folkedrab? I foråret 2024 besøgte eleverne Theresienstadt i forbindelse med deres studierejse til Prag.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad kan man forstå ved begrebet folkedrab, og hvordan definerer FN begrebet?
- Hvad ligger der i Barbara Harffs, Gregory Stantons, Raul Hilbergs og Erwin Staubs teorier om folkedrab, og hvad kan man forstå ved aktørbegreberne ofre, gerningsmænd, tilskuere og beskyttere?
- Hvad ligger der i den nazistiske ideologi?
- Hvordan udviklede de nazistiske jødeforfølgelser og Holocaust sig i perioden 1933-1945?
- Hvordan kan man anvende teorierne og aktørbegreberne på Holocaust og andre folkedrab?
- Hvorfor skal man undervise i Holocaust og andre folkedrab?

Anslået ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk Vestindien med fokus på slaveri

Formålet med forløbet er at studere Dansk Vestindiens historie fra etableringen af de første kolonier til i dag. Centrale temaer vil være kolonisering, sukker og slaver, slaveriet og dets ophævelse, slaget af øerne, spørgsmålet om en officiel undskyldning for slaveriet, og om man kan tale om slaveri i dag? Vi vil også reflektere over forholdet mellem sprog og historie, fx i forbindelse med markedsføringen af kolonialvarer før og nu, ligesom vi vil se nærmere på debatten om politisk korrekthed, fx i forbindelse med brugen af begrebet "neger".

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad kan man forstå ved kolonialisme og imperialisme?
- Hvad kan man forstå ved merkantilisme, og hvordan adskiller den sig fra klassisk økonomisk teori?
- Hvad var den florissante periode, og hvordan kan man se dens handel med slaver og sukker i bygninger og lokaliteter i København i dag?
- Hvad kan man forstå ved trekantshandel?
- Hvordan påvirkede oplysningstidens idéer synet på slavehandel?
- Hvilke reformer indførte Peter von Scholten i Dansk Vestindien, og hvilken betydning fik de for de slavegjortes vilkår?
- Hvorfor blev slaveriet ophævet i 1848?
- Hvordan kan man forklare salget af øerne i 1917?
- Hvordan kan det være, at Danmark ikke giver en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien?
- Hvad kan man forstå ved begreberne eurocentrisme, racisme, niger og politisk korrekthed?
- Hvad er forholdet mellem sprog og historie, og hvordan kommer det til udtryk i markedsføringen af kolonialvarer før og nu og i debatten om politisk korrekthed?
- Kan man tale om slaveri i dag og i givet fald hvordan?

Anslået ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp med fokus på den kolde krig

Formålet med forløbet er at studere ideologiernes kamp i den kolde krig. Med afsæt i stormagternes forskellige krigsmål ved afslutningen af 2. verdenskrig vil vi se nærmere på årsagerne til den kolde krigs opståen og udviklingen af en bipolar verdensorden frem til Cubakrisen. Desuden vil vi undersøge forskellige årsagsforklaringer på Murens fald og Østblokkens sammenbrud. Endvidere vil eleverne blive introduceret til forskellige tolkninger af den kolde krig, herunder spørgsmålet om ansvar. Afslutningsvis vil vi overveje, om verden kan siges at være på vej mod en ny tilstand af kold krig.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvilke krigsmål havde stormagterne ved afslutningen af 2. verdenskrig?
- Hvordan og hvorfor udviklede modsætningerne sig til en bipolar verdensorden, og hvad var karakteristisk for denne?
- Hvordan er den kolde krig blevet fortolket, og hvor kan et ansvar evt. placeres?
- Hvordan kan man forklare Murens fald og Østblokkens sammenbrud?
- Hvordan placerede Danmark sig udenrigspolitisk i forbindelse med afslutningen på kolde krig, og hvordan man man forstå den såkaldte fodnoteperiode i dansk politik?
- Kan verden siges at være på vej mod en ny tilstand af kold krig og i givet fald hvordan?

Anslået ca. 80 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Globalisering og civilisationer med fokus på Kina

Med afsæt i Braudels og Huntingtons tanker om civilisationer vil vi se nærmere på forholdet mellem stat og religion i Kina, herunder konfucianismens betydning i kejsertiden og i dag, og sammenligne klassisk kinesisk og europæisk tankegang. Dernæst vil vi lave et par nedslag i Kinas nyere historie med vægt på kommunismen under Mao og Dengs liberale reformer, ligesom vi vil belyse en række temaer, der præger vor tids Kina. Vil vil også se på Kina som det 21. århundredes supermagt og overveje forholdet mellem globalisering og civilisationer. Afslutningsvis vil vi i lyset af den nye verdensorden undersøge demokratiets udfordringer og diskutere fremtiden for liberale samfund.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad forstår hhv. Ferdinand Braudel og Samuel P. Huntington ved begrebet civilisation?
- Hvordan er forholdet mellem stat og religion i Kina?
- Hvilken betydning havde konfucianismen i kejsertiden, og hvilken rolle spiller den i Kina i dag?
- Hvordan adskiller klassisk kinesisk tankegang sig fra klassisk europæisk tankegang?
- Hvad var grundidéen i "det store spring fremad", herunder oprettelsen af folkekommuner, og hvilken betydning fik det for det kinesiske samfund?
- Hvad var kulturrevolutionen, og hvordan kan man forstå den?
- Hvordan adskiller Mao Zedongs holdninger sig fra Deng Xiaopings?
- Hvordan kunne kommunistpartiet i Kina fastholde magten, da Sovjetunionen brød sammen i forbindelse med afslutningen på den kolde krig?
- Hvordan kan Kina siges at være det 21. århundredes supermagt?
I hvor høj grad er kommunistpartis magtmonopol og fraværet af en retsstat en forudsætning for fortsat økonomisk vækst?
- Hvordan vil økonomisk og kulturel globalisering påvirke forbindelserne mellem civilisationerne?
- Giver det mening at opfatte menneskerettighederne som universelle og hævet over kulturer og civilisationer, og eller er det en urimelig og ahistorisk betragtning? Hvilke forventninger kan man have til fremtiden?
- Hvordan udviklede demokratiet sig efter afslutningen på den kolde krig, og hvilke udfordringer står demokratiet overfor i dag?
- Hvad ligger der i Fukuyamas tese om historiens afslutning, og hvilken fremtid ser han for liberale samfund?

Anslået ca. 85 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Censur og satire

Formålet med forløbet er at arbejde censur og satire med afsæt i fagene dansk og historie. Fx skal eleverne arbejde med analyse af satiriske værker.

Forløbet indgår i en større tværfaglig projektuge, hvor alle 3.g-klasser arbejder med retfærdighed som overordnet tema, og vil især træne elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans og det at samarbejde med eksterne aktører.

Konkret vil vi samarbejde med STORM, der er en del af Frederiksberg-museerne, og besøge udstillingen "Den censurerede udstilling om censur".

I forløbet skal eleverne arbejde med nedenstående problemstilling:

Hvordan kan man engagere gymnasieelever i museet STORMs udstilling om censur og satire før, under eller efter en omvisning?

Afslutningsvis fremlægger eleverne deres innovative løsninger for museet.  

Anslået ca. 25 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Europæisk opbrud - renæssance og reformation

Formålet med forløbet er at studere renæssancen og reformationen som væsentlige eksempler på europæisk opbrud. Med afsæt i renæssancen i Italien vil vi se nærmere på den lutherske reformation, herunder den teologiske diskussion om menneskets vej til frelse - katolsk gerningsretfærdighed overfor den protestantiske tanke om retfærdiggørelse ved tro alene - og i den anledning diskutere forskellige årsagsforklaringer på Luthers succes som reformator.

Væsentlige problemstillinger i forløbet har været:

- Hvad kan man forstå renæssance som historisk periode, og hvordan udviklede byerne sig økonomisk og politisk i Mellem- og Norditalien fra ca. 900-1300?
- Hvad var karakteristisk for livet i bystaterne i 1300- og 1400-tallet?
- Hvordan opfattede humanisterne mennesket, og hvilken betydning fik de for eftertiden?
- Hvordan afspejler renæssancen sig i kunst og arkitektur?
- Hvordan adskiller den danske renæssance sig fra den italienske?
- Hvordan er renæssancen blevet opfattet?
- Hvad kan man forstå ved begrebet reformation, og hvad dækker det over i europæisk historie?
- Hvad var baggrunden for reformationen, og hvilken rolle spillede de såkaldte bibelhumanister?
- Hvad kan man ved forstå aflad og afladshandel?
- Hvem var Martin Luther, og hvordan kritiserede han afladshandlen i sine 95 teser?
- Hvordan adskiller det katolske syn på frelse sig fra det protestantiske?
- Hvorfor opnåede Luther succes som reformator?

Anslået ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer