Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Frederiksberg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Hvorfor skaber indvandring debat? DHO-forløb
Titel 3 Fra Undersåt til Kompetent Medborger
Titel 4 1. Verdenskrig
Titel 5 Den israelsk palæstinensiske konflikt
Titel 6 Fra Venus til Mars
Titel 7 Afkoloniseringen af Grønland
Titel 8 Atombomben - Hvorfor blev de kastet?
Titel 9 Den Kolde Krig
Titel 10 Det Antikke Grækenland
Titel 11 Hitlers vej til Magten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Vikingetiden

Harald Blåtand var konge fra 958/959 til 985/987. I ca 965 omvender Harald Blåtand sig til den tysk katolske kristendom. Han beskrev sine bedrifter på Jellingestenen som også kaldes for Danmarks dåbsattest. Indskriften lyder: “Harald Konge lod gøre disse mindesmærker over Gorm sin fader og efter Thyre sin moder. Den Harald, der vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne”
I dette forløb skal vi primært undersøge den sidste sætning på Jellingstenen. For hvad mente Harald Blåtand med at han vandt sig hele Danmark og Norge samt indførte kristendommen?

Litteraturliste:
Frederiksen, Peter; m.fl. Grundbog til Danmarkshistorien; Systime; 2006; p. 27-31.
Iversen, Kristian & Pedersen, Ulla Nedergård; Danmarks Historie. Mellem erindring og glemsel; Columbus; 2020; 2. Udgave; p. 33-38, 39-40 og 59-60.
Matsen, Bjørn & Petersen, Ole Bjørn; Vikinger. Indsigt og udsyn. Systime; 2006; 67, 83, 107-111, 117-120 og 121-125.
Adam af Bremen om Harald Blåtands omvendelse mellem 960 og 965 https://danmark.systime.dk/index.php?id=324#c473
Harald Blåtands ringborge skulle modstå vikingeangreb og sikre kongen en mobil hær; https://videnskab.dk/kultur-samfund/harald-blaatands-ringborge-skulle-modstaa-vikingeangreb-og-sikre-kongen-en-mobil-haer (i uddrag) 19 juli 2018

Problemstillinger:
Hvordan var den sociale struktur i vikingetiden?
Hvilken rolle spillede kongen i vikingetiden?
Hvorfor har vi ingen stærk centralmagt/kongemagt i Danmark før Harald Blåtand?
Hvad var formålet med Trelleborgene?
Hvad kan Trelleborgene sige om de politiske forhold i Danmark sidst i 900-tallet?
Hvornår kom kristendommen til Danmark?
Hvilken form for kristendom kom til Danmark?
Er der en sammenhæng mellem Harald Blåtands overgang til den katolske kristendom og etableringen af etableringen af kongemagten som en stærk centralmagt?
Hvorfor omvendte Harald Blåtand sig til den katolske kristendom?
Hvordan er vikingetiden blevet brugt i eftertiden?
Hvordan laver I en analyse af en historisk fremstilling?
Hvordan bliver vikingerne fremstillet i de to fremstillinger?


Moduloversigt:
1. modul
Lektie: Læs Frederiksen; p. 27-30.
Læseformål: Hvordan var den sociale struktur i vikingetiden? Hvilken rolle spillede kongen i vikingetiden?

2. modul
Lektie: Læs Matsen & Petersen; p 67, 83 & Frederiksen; p.30-31.
Læseformål: Hvorfor har vi ingen stærk centralmagt/kongemagt i Danmark før Harald Blåtand?

3.  modul
Lektie: Læs
Tidslinje
Harald Blåtands ringborge skulle modstå vikingeangreb og sikre kongen en mobil hær; https://videnskab.dk/kultur-samfund/harald-blaatands-ringborge-skulle-modstaa-vikingeangreb-og-sikre-kongen-en-mobil-haer (i uddrag)
Iversen & Pedersen; p 39-40
Læseformål: Hvad var formålet med Trelleborgene? Hvad kan Trelleborgene sige om de politiske forhold i Danmark sidst i 900-tallet?

4. modul
Opsamlingsmodul
Lektier: læs jeres noter fra de 3 første moduler

5. modul
Lektie: læs Matsen & Petersen; p 107-111
Læseformål: Hvornår kom kristendommen til Danmark? Hvilken form for kristendom kom til Danmark?

6. modul
Lektie: Læs Matsen & Petersen; p 117-120 og 121-123.
Læseformål: Er der en sammenhæng mellem Harald Blåtands overgang til den katolske kristendom og etableringen af etableringen af kongemagten som en stærk centralmagt?

7. modul
Lektie: læs noter om Den Kildekritiske Metode
Læseformål: Hvordan laves en kildekritiske analyse? Hvad er formålet med at lave en kildekritisk analyse? Og hvad betyder begreber som anvendes for at kunne lave en kildekritisk analyse?

8. modul
Lektie: Læs Matsen & Petersen; p 124-125 samt Adam af Bremen om Harald Blåtands omvendelse mellem 960 og 965 https://danmark.systime.dk/index.php?id=324#c473
Læseformål: Hvorfor omvendte Harald Blåtand sig til den katolske kristendom?

9. modul
Opsamlingsmodul
Lektie: læs jeres noter fra 5.-8. modul

10. modul
Lektie: læs Iversen & Pedersen; p 33-38.
Læseformål: Hvordan er vikingetiden blevet brugt i eftertiden? Samt hvordan laver I en analyse af en historisk fremstilling?

11. modul
Lektie: læs Iversen & Pedersen; p 59-60
Læseformål: Hvordan bliver vikingerne fremstillet i de to fremstillinger?

12. modul
Lektie: Læs alle noter fra forløbet.
Mål: Hvilke overvejelser tror I, Harald Blåtand har gjort sig, da han besluttede sig for at gå over den romersk katolske tro?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor skaber indvandring debat? DHO-forløb

Hvorfor skaber indvandringen debat?

Litteraturliste:
Berlingske, 22. dec 2015; Skal vi videre med integrationen er vi nødt til at tale om sex.
Berlingske, 11. dec 2019; Interview med Zahra Pedersen; Jeg var en rebel og skændtes hele tiden med mine forældre.
Chakravarty, Dorthe & Mortensen, Hanne; De Danske Kvinders Historie; Systime; 2021 (2.udg); s 123-124, 165 & 168.
Iversen, Kristian; Nationer og nationalisme; Columbus; 2017; s 56-58, 63-68, 70-71 & 78.
Kjærsgaard, Pia; Tale ved Dansk Folkepartis årsmøde 1999. Uddrag
Kühle, Ebbe; Danmark Historie Samfund; Gyldendal; 2000; s 202-210
Kühle, Ebbe; Forandring og dilemmaer. Danmark efter 1973; Gyldendal; 2007; s 60-67 & 114-116.
Politiken, 29. sep 2012; Interview med Isam B; De nydanske fædre har svigtet
Politiken, 20. august 2022; Haidar Ansari; Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed
Politiken; 21. august 2022; Tarek Hussein; Haidar blev kriminel. Jeg blev jurist. Var det samfundets eller vores eget ansvar?
Socialrådgiveren, 17. nov 2020; Interview med Aydin Soei; Jeg kan støtte min søn på en anden måde end min far kunne med mig
Trille: Guds øje i det høje https://www.youtube.com/watch?v=wTIN-sfz4BA
Moskeerne bag sløret, afsnit 3; TV2dokumnter

Problemstillinger:
Hvorfor skaber indvandringen debat?
Hvilke normer og æresbegreber er fremherskende i det traditionelle samfund og i det moderne/senmoderne samfund?
Hvorfor blev velfærdsstaten skabte i Danmark?
Hvad blev følgerne af det moderne samfunds gennembrud i Danmark for familien?
Hvad gjorde ungdommen oprør mod i slutningen af 1960’erne?
Hvad gjorde kvinderne oprør imod under kvindefrigørelsen?
Hvordan er faderrollen blevet ændret i det senmoderne samfund?
Hvordan har globaliseringen påvirket os?
Hvordan har indvandringen til Danmark forløbet?
Hvorfor har de højrenationale partiet fået stigende tilslutning?
Hvorfor mener Pia Kjærsgaard at indvandringen er et problem?
Hvorfor er de islamiske centre imod integration?
Hvordan kan integrationen lykkes?
Hvad er årsagerne til dårlig integration?



Moduloversigt:
1. modul
Vi læser:
Kühle; Forandring og dilemmaer; s 114-116.
Figur over samfundstyper
Figur: Moderniseringsprocessens virkning på familiestrukturen og individernes identitet
Mål: Hvilke normer og æresbegreber er fremherskende i det traditionelle samfund, i det moderne og i det senmoderne samfund?

2. modul
Vi læser: Kühle; Forandring og dilemmaer; s 60-63
Mål: Hvorfor blev velfærdsstaten skabte i Danmark?
I modulet læser vi Kühle; Forandring og dilemmaer; s 63-67

3. modul
Vi læser: Kühle; Danmark Historie Samfund; s 202-206
Mål: Hvad blev følgerne af det moderne samfunds gennembrud i Danmark for familien?

4. modul
Vi læser: Kühle; Danmark Historie Samfund; s 206-210
Mål: Hvad gjorde ungdommen oprør mod i slutningen af 1960’erne?

5. modul
Vi læser:
Chakravarty & Mortensen; s 123-124, 165 & 168.
Trille: Guds øje i det høje https://www.youtube.com/watch?v=wTIN-sfz4BA
Mål: Hvad gjorde kvinderne oprør imod under kvindefrigørelsen?

6. modul
Vi læser:
https://politiken.dk/debat/art5519675/De-nydanske-fædre-har-svigtet Isam B
https://socialraadgiverne.dk/faglig-artikel/jeg-kan-stoette-min-soen-paa-en-anden-maade-end-min-far-kunne-med-mig/ Aydin Soei
Vi ser: Mænd ifølge kvinder. Fra patriark til familiefar https://www.dr.dk/drtv/se/maend-ifoelge-kvinder_-fra-patriark-til-familiefar_118544
Mål: Hvordan er faderrollen blevet ændret i det senmoderne samfund?

7. modul
Skrive opgave

8. modul
Vi læser: Iversen; s 56-58.
I modulet læser vi Iversen; s 63-68
Mål: Hvordan har globaliseringen påvirket os?

9. modul
Vi læser: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=18819 & https://www.interchurch.dk/materialer/migrantsamarbejde/nyheder/nye-statistikker-om-folkekirken-og-indvandring
Mål: Hvordan har indvandringen til Danmark forløbet?

10. modul
Vi læser:
Iversen; s 70-71 & 78
Mål: Hvorfor har de højrenationale partiet fået stigende tilslutning?

11. modul
Vi læser: Pia Kjærsgaards tale ved Dansk Folkepartis årsmøde 1999
Mål: Hvorfor mener Pia Kjærsgaard at indvandringen er et problem?

12. modul
Vi læser og ser:
Moskeerne bag sløret, afsnit 3; TV2dokumnter
Mål: Hvorfor er de islamiske centre imod integration?

13. modul
Skrive modul - På baggrund af 11. og 12. modul skal I redegør for hvorfor indvandring kan skabe debat?

14. modul
Lektie: Læs Berlingske, 22. dec 2015; Skal vi videre med integrationen er vi nødt til at tale om sex.
Mål: Er der en kvinde frigørelsesproces i gang blandt piger med nydansk baggrund?

15. modul
Lektie: Læs Berlingske, 11. dec 2019; Interview med Zahra Pedersen; Jeg var en rebel og skændtes hele tiden med mine forældre.
Mål: Hvordan kan integrationen lykkes?

16. modul
Lektie: Læs Politiken, 20. august 2022; Haidar Ansari; Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed
I modulet: læs Politiken; 21. august 2022; Tarek Hussein; Haidar blev kriminel. Jeg blev jurist. Var det samfundets eller vores eget ansvar?
Mål: Hvad er årsagerne til dårlig integration?

17. modul
Lektie: Medbring og læs alle jeres noter fra forløbet
Opsamling i forhold til opgaveformuleringerne til DHO’en
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fra Undersåt til Kompetent Medborger

Fra Undersåt til Kompetent Medborger

Litteraturliste:
Adriansen, Inge m.fl.; Fokus 2. Fra Oplysningstiden til Europæisk Integration; Gyldendal; 2016, 2. udg.; p 41, 62 & 64-65.
Bryld, Carl-Johan; Verden før 1914 - i dansk perspektiv; Systime; 2021, 2. udg; p. 194,  201-202, 203-205, 218-224, 228 & 242-246.
Harrington, Joel; Bøddel af Guds Nåde. En Skarpretters dagbog 1573-1617; Lindhardt og Ringhof; 2013; p. 114, 115-116 & 125-128.
Høffding, Niels; Enevælden & Hofsamfundet - Mod Europas modernisering; Munksgaard; 1996; p. 47-52.
Larsen, Henrik Bonne & Smitt, Thorkil; En Europæisk Verdens Historie; Gyldendal; 2019; p. 106-110 & 124-128.
Immanuel Kants: Det Kategoriske Imperativ https://www.youtube.com/watch?v=bCn-pirwnCM  

Problemstillinger
Hvad var enevælden?
Hvad var årsagerne til at den enevældige stat blev oprettet?
Hvilke konsekvenser fik enevælden for undersåtterne?
På hvilke måder forsøgte enevælden at opdrage sine undersåtter?
Hvilke værdier ønskede enevælden at ændre hos sine undersåtter?
Hvad gik oplysningstidens tanker ud på?
Hvad kendetegnede oplysningstænkernes tanker?
Hvad var årsagerne til den franske revolution?
Hvad blev de umiddelbare resultater af revolutionen?
Hvordan har eftertiden vurderet oplysningstiden?
Hvorfor opstod tankerne om nationalisme?

Moduloversigt
1. modul
Læst: Larsen & Smitt; p 106-110
Læseformål: Hvad var enevælden? Hvad var årsagerne til at den enevældige stat blev oprettet? Hvilke konsekvenser fik enevælden for undersåtterne?

2. modul
Læst:
Harrington; p 114, 115-116 & 125-128.
Læseformål: På hvilke måder forsøgte enevælden at opdrage sine undersåtter?

3. modul
Læst:
Bryld; p 194
Høffding; p 47-52
Læseformål: Hvilke værdier ønskede enevælden at ændre hos sine undersåtter?

4. modul
Læst: Larsen & Smitt; p. 124-128
Læseformål: Hvad gik oplysningstidens tanker ud på?

5. modul
Læst:
Bryld; p 201-202 & 203-205
Adriansen; p 41
Immanuel Kants: Det Kategoriske Imperativ https://www.youtube.com/watch?v=bCn-pirwnCM
Læseformål: Hvad kendetegnede oplysningstænkernes tanker?

6. modul
Læst: Bryld; p 218-223
Læseformål: Hvad var årsagerne til den franske revolution?

7. modul
Læst: Bryld; p 223-224 & 228
Læseformål: Hvad blev de umiddelbare resultater af revolutionen?

8. modul
Læst: Adriansen; p 62 & 64-65
Læseformål: Hvordan har eftertiden vurderet oplysningstiden?

9. modul
Læst: Bryld; p 242-246
Læseformål: Hvorfor opstod tankerne om nationalisme?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1. Verdenskrig

1. Verdenskrig

Litteraturliste:
Bryld, Carl-Johan; Verden efter 1914 - i dansk perspektiv; Systime; 2006; p. 31-37 & 40-57.
Jensen, Henrik; Den Sønderrevne Baldakin; Gyldendal; 2003; p. 24-27, 33-37, 53-58 & 63-67
Klos, Michael; Den 1. verdenskrig. Europas historie 1870-1930; Systime; 2004; p. 22-25 &  91-99.
Dokumentar: Galskaben, Journal nr. 350 - Soldaten

Problemstillinger:
Hvad var årsagerne til 1. verdenskrigs udbrud?
Hvordan blev krigen udkæmpet?
Hvilke konsekvenser fik Versaillesfreden for Europa i de efterfølgende år?
Hvilke forestillinger om krig var der i de krigsførende lande?
Hvorfor meldte millioner af unge mænd sig til krigen?
Hvordan var soldaternes forhold i skyttegravene?
Hvordan håndterede man tilfældene af granatchok?
Hvilke konsekvenser drog eftertiden som følge af de mange tilfælde af granatchok?

Moduloversigt:
1. modul
Lektie: Bryld, Carl-Johan; Verden efter 1914 - i dansk perspektiv; Systime; 2006; p. 31-37.
Mål: Hvad var årsagerne til 1. verdenskrigs udbrud?

2. modul
Lektie: Bryld, Carl-Johan; Verden efter 1914 - i dansk perspektiv; Systime; 2006; p. 40-46.
Mål: Hvordan blev krigen udkæmpet?

3. modul
Lektie: Bryld, Carl-Johan; Verden efter 1914 - i dansk perspektiv; Systime; 2006; p. 46-56.
Mål: Hvilke konsekvenser fik Versaillesfreden for Europa i de efterfølgende år?

4. modul
Lektie: Klos, Michael; Den 1. verdenskrig. Europas historie 1870-1930; Systime; 2004; p. 22-25 & Jensen, Henrik; Den Sønderrevne Baldakin; Gyldendal; 2003; p. 24-27
Mål: Hvilke forestillinger om krig var der i de krigsførende lande? Og hvorfor meldte millioner af unge mænd sig til krigen?

5. modul
Lektie: Jensen, Henrik; Den Sønderrevne Baldakin; Gyldendal; 2003; p. 33-37.
Mål: Hvorfor meldte millioner af unge mænd sig til krigen?

6. modul
Lektie: Klos, Michael; Den 1. verdenskrig. Europas historie 1870-1930; Systime; 2004; p. 91-99.
Mål: Hvordan var soldaternes forhold i skyttegravene?

7. modul
Lektie: Jensen, Henrik; Den Sønderrevne Baldakin; Gyldendal; 2003; p. 53-58.
I modulet: se dokumentaren: Galskaben, Journal nr. 350 - Soldaten
Mål: Hvordan håndterede man tilfældene af granatchok?

8. modul
Lektie: Jensen, Henrik; Den Sønderrevne Baldakin; Gyldendal; 2003; p. 63-67.
Mål: Hvilke konsekvenser drog eftertiden som følge af de mange tilfælde af granatchok?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den israelsk palæstinensiske konflikt

Den israelsk palæstinensiske konflikt

Litteratur:
Bøger:
Fafner, Hans Henrik, m.fl.; Israel Palæstina. Historie, Samfund, Religion; Systime; 2014; p. 97-98, 100-101 & 135-137.
Holm-Nielsen, Svend; Retten til Palæstina; G.E.C. GAD; 1975; p. 41-43.
Larsen, Henrik Bonne & Smitt Thorkil; Verden i Nyeste tid. Fra Kold Krig til Krigen mod Terror; Systime; 2008; p. 59-71.

Artikler:
Associated Press; 16. maj 2008; Bin Laden: Palestinian cause of al-Qaeda’s mission.
BBC News; 13. Marts 2003; Palestinians get Saddam funds.
Jensen, Steffen; Religion og Israel-Palæstinakonflikten; http://www.steffen-jensen.dk/dan/Blog/386-skoleopgave-religion-og-israel-palaestinakonflikten/
Rahbek, Birgitte; Information; 20. september 2001; Så vælg da freden.

Links til videoer:
https://www.youtube.com/watch?v=gi-c6lbFGC4
https://www.youtube.com/watch?v=m3vGDmdEP_0

Problemstillinger:
Hvordan er konflikten opstået?
Hvad er konfliktens kernepunkter?
Hvorfor gik fredsprocessen i 1990’erne i stå?
Hvilke palæstinensiske grupperinger findes der?
Hvordan forholder disse grupperinger sig til religion og en fredsaftale?
Hvilke israelske og jødiske grupperinger findes der?
Hvordan forholder disse sig til religion og en fredsaftale?
I hvor høj grad spiller religion en rolle i konflikten?
Hvorfor er der endnu ikke sluttet fred mellem parterne?
Den israelsk-palæstinensiske konflikt kaldes ofte for alle konflikters moder – er dette en rigtig betegnelse?

Moduloversigt:
1. modul
Larsen, Henrik Bonne & Smitt Thorkil; Verden i Nyeste tid. Fra Kold Krig til Krigen mod Terror; Systime; 2008; p. 59-65.
Mål: Hvordan er konflikten opstået? Og hvad er konfliktens kernepunkter?

2. modul
Larsen, Henrik Bonne & Smitt Thorkil; Verden i Nyeste tid. Fra Kold Krig til Krigen mod Terror; Systime; 2008; p. 65-71.
Mål: Hvorfor gik fredsprocessen i 1990’erne i stå?

3. modul
Lektier: Læs:
Fafner, Hans Henrik, m.fl.; Israel Palæstina. Historie, Samfund, Religion; Systime; 2014; p. 97-98, 100-101 & 135-137.
Mål: Hvilke palæstinensiske grupperinger findes der? Og hvordan forholder disse grupperinger sig til religion og en fredsaftale?

4. modul
Lektier: Læs
Fafner, Hans Henrik, m.fl.; Israel Palæstina. Historie, Samfund, Religion; Systime; 2014; p. 69-71, 73-74, 76-77 & 133-134
Mål: Hvilke israelske og jødiske grupperinger findes der? Og hvordan forholder disse sig til religion og en fredsaftale?

5. modul
Lektie: Læs:
Jensen, Steffen; Religion og Israel-Palæstinakonflikten; http://www.steffen-jensen.dk/dan/Blog/386-skoleopgave-religion-og-israel-palaestinakonflikten/
Rahbek, Birgitte; Information; 20. september 2001; Så vælg da freden.
Mål: I hvor høj grad spiller religion en rolle i konflikten? Og hvorfor er der endnu ikke sluttet fred mellem parterne?
Videoer som ses i modulet:
https://www.youtube.com/watch?v=gi-c6lbFGC4
https://www.youtube.com/watch?v=m3vGDmdEP_0

6. modul
Lektie: Læs:
Associated Press; 16. maj 2008; Bin Laden: Palestinian cause of al-Qaeda’s mission.
BBC News; 13. Marts 2003; Palestinians get Saddam funds.
Mål: Den israelsk-palæstinensiske konflikt kaldes ofte for alle konflikters moder – er dette en rigtig betegnelse?

7. modul
Prøve: Lektie: Holm-Nielsen, Svend; Retten til Palæstina; G.E.C. GAD; 1975; p. 41-43.
Opstil en eller flere problemstilling med udgangspunkt i kilderne. Besvar dernæst problemstillingen/problemstillingerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra Venus til Mars

Fra Venus til Mars
Danmarks internationale placering fra 1864 til i dag

Litteratur:
Adriansen, Inge m.fl; Fra Oplysningstiden til Europæiske Integration; Fokus 2; 2016, 2. udg.; s 329-352
Danskernes Akademi; Forelæsning af Peter Viggo Jakobsen; Hvad laver vi dog i Afghanistan? 3. november 2010. http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=2&pageSize=50&index=43&notepadid=undefined&search=serietitel:%20Danskernes%20akademi&orderby=dato&SearchID=8f990682-f0ad-4af3-96d6-c9d31f0ea182 fra 58.30 til 1.21.00.
Jakobsen, Peter Viggo; Derfor støtter danskerne Afghanistan-krigen; 25. Marts 2014. http://forsvaret.dk/FAK/Nyt%20og%20Presse/Pages/PeterViggoJakobsenDerforstoetterdanskerneAfghanistan-krigen.aspx
Rasmussen, Anders Fogh; Hvad Skal Det Nytte? Berlingske Tidende; Den 26. marts 2003. https://www.stm.dk/statsministeren/indlaeg/afr-hvad-kan-det-nytte-kronik-i-berlingske-tidende-den-26-marts-2003/
Ryborg, Ole; Analyse: Krigen i Ukraine kommer til at ændre EU for altid; 25. februar 2023 https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-krigen-i-ukraine-kommer-til-aendre-eu-altid
https://da.wikipedia.org/wiki/Operation_Bøllebank i uddrag
Udsyn: Amerikaner til undsætning? Fra 0:00 - til 16:15 https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn-759561186000

Problemstillinger:
Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1864 til 1991?
Hvorfor begyndte Danmark at føre en aktiv militær udenrigspolitik fra begyndelsen af 1990’erne?
Hvordan ”sælges” en krig til danskerne for at sikre opbakningen til en aktiv militær indsats?
Hvorfor var Danmark militært engageret i Afghanistan?
Hvordan argumenterer Anders Fogh Rasmussen for at Danmark skal deltage i USAs invasion af Irak?
Hvad er Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022?


Lektionsoversigt:
1. modul
Lektie: ingen
Mål: At få overblik over perioden

2. modul
Lektie: læs kompendium s 1-5 samt overbliksskemaer og prøve
Mål: Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1864 til i 1949?

3. modul
Lektie: læs kompendium s 5-9
I modulet ser vi: Stevnsfortet - Fjenden kommer. https://www.dr.dk/drtv/se/fjenden-kommer_-stevnsfortet_210341
Mål: Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1949-1989 til i dag?

4. modul
Lektie: læs kompendium 10-16
Mål: Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1989 til i dag?

5. modul
Lektie: læs kompendium s 16-24
Mål: Hvad var hovedtrækkene i den udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Danmark førte fra 1989 til i dag?

6. modul
Lektie: læs kompendium s 25-28
Mål:
Hvorfor begyndte Danmark at føre en aktiv militær udenrigspolitik fra begyndelsen af 1990’erne?
Hvordan ”sælges” en krig til danskerne for at sikre opbakningen til en aktiv militær indsats?
I modulet: se videoen:
Danskernes Akademi; Forelæsning af Peter Viggo Jakobsen; Hvad laver vi dog i Afghanistan? 3. november 2010.
http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=2&pageSize=50&index=43&notepadid=undefined&search=serietitel:%20Danskernes%20akademi&orderby=dato&SearchID=8f990682-f0ad-4af3-96d6-c9d31f0ea182 fra 58.30 til 1.21.00.
Mål: Hvorfor var Danmark militært engageret i Afghanistan?

7. modul
Lektie: læs kompendium s 29-31
Mål: Hvordan argumenterer Anders Fogh Rasmussen for at Danmark skal deltage i USAs invasion af Irak?

8. modul
Lektie: Læs kompendium s 32-33 samt lyt til podcasten Udsyn: Amerikaner til undsætning? Fra 0:00 - til 16:15 https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn-759561186000
Mål: Hvad er Danmarks sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022?

9. modul
Lektie: prøve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Afkoloniseringen af Grønland

Afkoloniseringen af Grønland

Litteraturliste:
Bryld, Carl-Johan; Verden efter 1914 - i dansk perspektiv; Systime; 2006; s 187-189 & 193-195.
De grønlandske modernister ca. 1930-70 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-groenlandske-modernister-ca-1930-70/
Færk, Winnie; Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid; Columbus; 2016; s 98-109, 132-134 samt 140-141.
Hermann, Anne Kirstine; Afkoloniseringen forvandlede Grønland til en kamufleret koloni; Altinget 23. juni 2021. https://www.altinget.dk/arktis/artikel/afkoloniseringen-forvandlede-groenland-til-en-kamufleret-koloni
Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte; Kulturmøder - i dansk kolonihistorie; Gyldendal; 2010; s 22-38, 48-49 & 52-53

Problemstillinger:
Hvorfor blev kolonierne afviklet i tiden efter 2. verdenskrig?
Hvorfor blev Grønland en dansk koloni?
Hvorfor skulle Grønland moderniseres?
Hvilke grundfortællinger er der om Danmark/danskere og om Grønland/grønlændere?
Hvilke grundfortællinger var i spil da Grønland skulle moderniseres?
Hvordan opfattes forholdet mellem Danmark og Grønland i disse 4 litterære værker?
Hvilke grundfortællinger kommer til udtryk i de 4 litterære værker?
Hvordan har Danmark behandlet Grønland som en koloni?

Moduloversigt:
1. modul
Lektie: Læs overbliksskema
I modulet læses: Læs: Bryld, Carl-Johan; Verden efter 1914 - i dansk perspektiv; Systime; 2006; s 187-189 & 193-195.
Mål: Hvorfor blev kolonierne afviklet i tiden efter 2. verdenskrig?

2. modul
Lektie: Læs: Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte; Kulturmøder - i dansk kolonihistorie; Gyldendal; 2010; s 22-31 til afsnittet: “Tanker om moderniseringen af forholdene i Grønland”.
Mål: Hvorfor blev Grønland en dansk koloni?

3. modul
Lektie: Læs: Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte; Kulturmøder - i dansk kolonihistorie; Gyldendal; 2010; s 31-38 fra afsnittet: “Tanker om moderniseringen af forholdene i Grønland”.
Mål: Hvorfor skulle Grønland moderniseres?

4. modul
Lektie: Læs: Færk, Winnie; s 98-105
Mål: Hvilke grundfortællinger er der om Danmark/danskere og om Grønland/grønlændere?
I modulet læses: Færk, Winnie; s 105-109

5. modul
Lektie: Læs: De grønlandske modernister ca. 1930-70 & Rostgaard, Marianne & Schou, Lotte; Kulturmøder - i dansk kolonihistorie; Gyldendal; 2010; s 48-49 & 52-53 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-groenlandske-modernister-ca-1930-70/
Mål: Hvilke grundfortællinger var i spil da Grønland skulle moderniseres?
I modulet læses: “Ode til danaiderne” af Aqqaluk Lynge

6. modul
Lektie: Læs: Færk, Winnie; s 116-119, 132-134 samt 140-141
Mål: Hvordan opfattes forholdet mellem Danmark og Grønland i disse 4 litterære værker? Hvilke grundfortællinger kommer til udtryk i de 4 litterære værker?

7. modul
Lektie: Læs: Afkoloniseringen forvandlede Grønland til en kamufleret koloni; Altinget 23. juni 2021. https://www.altinget.dk/arktis/artikel/afkoloniseringen-forvandlede-groenland-til-en-kamufleret-koloni
Mål: Hvordan har Danmark behandlet Grønland som en koloni?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Atombomben - Hvorfor blev de kastet?

Atombomber - Hvorfor blev de kastet?

Litteraturliste:
Verdenshistorien bind III
Krigsminister Henry L. Stimsons Memorandum
Præsident Trumans beslutning
Atombombe for sjov? Noter 190

Problemstillinger:
Hvordan forløb Stillehavskrigen under 2. verdenskrig?
Hvordan så Stimson på USAs muligheder for at besejre Japan?
Hvordan endte Stillehavskrigen?
Hvilke overvejelser gjorde USA inden de kastede atombomberne over Japan?
Hvilke samlet narrativ er det, Truman og Stimson skabte omkring beslutningen om at anvende atombomberne?
Blev atombomberne kastet for sjov?
Hvilke forskellige narrativer er der omkring brugen af atombomberne?

Moduloversigt:
1. modul
Lektier: Ingen
Mål: introduktion Atombomben

2. modul
Lektie: Læs kompendium s 1-3
Mål: Hvordan forløb Stillehavskrigen under 2. verdenskrig?

3. modul
Lektie: Læs kompendium s 4-7
Mål: Hvordan så Stimson på USAs muligheder for at besejre Japan?

4. modul
Lektie: Læs kompendium s 8-9
Mål: Hvordan endte Stillehavskrigen? Hvilke overvejelser gjorde USA inden de kastede atombomberne over Japan? Hvilke samlet narrativ er det Truman og Stimson skabte omkring beslutningen om at anvende atombomberne?

5. modul
Lektie: Læs kompendium
Mål: Blev Atombomberne kastet for sjov? Hvilke forskellige narrativer omkring brugen af atombomberne? Samt forståelse for hvordan man laver en diskussion i historiefaget

6. modul
Prøve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den Kolde Krig

Den Kolde Krig

Litteratur:
Adriansen, Inge; m.fl.; Fokus Kernestof i Historie 2. Fra Oplysningstiden til Europæisk Integration; Gyldendal; 2016; p 279-281 & 282-284.
Bruttonationalprodukt i øst og vest http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=600
Bryld, Carl-Johan og Haue, Harry; Kilder til Den Nye Verden; Systime; 1997; p. 161-164.
Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil; Verden i Nyeste tid – Fra kold krig til krigen mod terror; Systime; p. 16-19 & 23-29
Pind, Søren; JyllandsPosten, den 7. juni 2004; Kronik: Ronald Wilson Reagan – manden der vandt krigen.
Smitt, Thorkil & Vollmond, Christian; Verdens Historie 2. Fra moderne til nyeste tid; Lindhardt & Ringhof; 2015; p 136.
Tolkninger af den kolde krigs afslutning http://nyestetid.systime.dk/11-fortolkninger-af-den-kolde-krig.html

Problemstillinger:
Hvad var årsagerne til at Den Kolde Krig opstod?
Hvad var årsagerne til at Den Kolde Krig blev afsluttet?
Hvem skal have æren for Den Kolde Krigs afslutning?
Hvordan kan der argumenteres for, at fredsbevægelserne og de folkelige bevægelser skal have æren for den kolde krigs afslutning?
Hvordan kan der argumenteres for, at Ronald Reagan skal have æren for den kolde krigs afslutning?
Hvordan kan der argumenteres for, at Mikhail Gorbatjov skal have æren for den kolde krigs afslutning?
Hvorfor er det vigtigt at få æren for Den Kolde Krigs afslutning?

Moduloversigt:
1. modul
Lektie: ingen
Mål: at få overblik over de vigtigste pointer i forløbet

2. Modul:
Lektie: Verden i Nyeste tid; p 16-19
Mål: Hvad var årsagerne til at Den Kolde Krig opstod?

3. Modul:
Lektie:
Tolkninger af den kolde krigs afslutning http://nyestetid.systime.dk/11-fortolkninger-af-den-kolde-krig.html
Verden i Nyeste tid; p 26-29.
Mål: Hvad var årsagerne til at den kolde krig blev afsluttet?

4. modul
Lektie:
Adriansen, Inge; m.fl.; Fokus Kernestof i Historie 2. Fra Oplysningstiden til Europæisk Integration; Gyldendal; 2016; p 279-281
Kilder til Den Nye Verden; tekst 62, Charter 77; p 161-164
Mål: Hvem skal have æren for den kolde krigs afslutning? Hvordan kan der argumenteres for at fredsbevægelserne og de folkelige bevægelser skal have æren for den kolde krigs afslutning?

5. Modul:
Lektie: Læs:
Adriansen, Inge; m.fl.; Fokus Kernestof i Historie 2. Fra Oplysningstiden til Europæisk Integration; Gyldendal; 2016; p 282-284.
Mål: Hvem skal have æren for den kolde krigs afslutning? Hvordan kan der argumenteres for at Ronald Reagan skal have æren for den kolde krigs afslutning?

6. Modul:
Lektie: Læs:
Tabeller: bruttonationalprodukt i øst og vest http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=600
Verden i Nyeste tid; p 23-26
Mål: Hvem skal have æren for den kolde krigs afslutning? Hvordan kan der argumenteres for at Mikhail Gorbatjov skal have æren for den kolde krigs afslutning?

7. modul
Lektie: Læs:
JyllandsPosten; den 7. Juni 2004; Ronald Wilson Reagan – manden der vandt krigen af Søren Pind.
Verdens Historie 2; p 136
Mål: Hvorfor er det vigtigt at få æren for Den Kolde Krigs afslutning?

8. Modul:
Lektie: prøve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det Antikke Grækenland

Det Antikke Grækenland
Problemstillinger:
Hvilke konsekvenser fik det at de græske bystater oprettede kolonier?
Hvorfor opstod det athenske demokrati?
Hvordan fungerede det athenske demokrati?
Hvem havde magten i det athenske demokrati?
Hvad var årsagerne til den peloponnesiske krig?
Hvordan ønskede Perikles at fremstille det athensk demokrati?
Er vores demokrati i krise?
Hvordan argumenterer den gamle oligark imod demokratiet?

Litteraturliste:
Frederiksen, Peter; Vores Verdens Historie, Bind 1; Columbus; 2019; s 23-29, 30-34, 37-38 & 40-42.
Frederiksen, Peter; Kilder til Vores Verdens Historie; Columbus; 2022; s  9-10, 12-13, 20-21 & 24
Dokumentar: The Truth About Democracy https://www.youtube.com/watch?v=qPnUK176AR0 (uddrag 9.00-16.00 & 25.00-36.30)

Moduloversigt:
1. modul
Lektie: Frederiksen, Peter; Vores Verdens Historie, Bind 1; Columbus; 2019; s 23-29
Mål: Hvilke konsekvenser fik det at de græske bystater oprettede kolonier?

2. modul
Lektie: Frederiksen, Peter; Vores Verdens Historie, Bind 1; Columbus; 2019; s 30-34
Ses i modulet: Dokumentar: The Truth About Democracy https://www.youtube.com/watch?v=qPnUK176AR0 (uddrag) 9.00-16.00 & 25.00-36.30
Mål: Hvorfor opstod det athenske demokrati? Og hvordan fungerede det athenske demokrati?

3. modul
Lektie: Frederiksen, Peter; Vores Verdens Historie, Bind 1; Columbus; 2019; s 37-38 & 40-42.
Mål: Hvem havde magten i det athenske demokrati? Og hvad var årsagerne til den peloponnesiske krig?

4. modul
Lektie: Frederiksen, Peter; Kilder til Vores Verdens Historie; Columbus; 2022; s 9-10
Mål: Hvordan ønskede Perikles at fremstille det athensk demokrati?

5. modul
Lektie: Frederiksen, Peter; Kilder til Vores Verdens Historie; Columbus; 2022; s. 20-21 & 24
Mål: Er vores demokrati i krise?

6. modul
Lektie: Frederiksen, Peter; Kilder til Vores Verdens Historie; Columbus; 2022; s 12-13
Prøve: Lav jeres egen problemstilling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hitlers vej til Magten

Hitlers vej til magten


Litteraturliste:
Frederksen, Peter; Det Tredie Rige; 2012, 2. udg; Systime; Tabellerne: 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 fra side 37-51.
Frederiksen, Peter, Vores Verdens Historie, Bind 3; Columbus, 2021; s 52-56, 74-86 & 122
Frederiksen, Peter, Kilder til Vores Verdens Historie; Columbus, 2022; s 209, kilde 187; s 211-212, kilde 191; s 222-226, kilde 201
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Stantons teori om Folkedrabets 10 stadier

Problemstillinger:
Hvilke krav blev Tyskland pålagt af de allierede for at få fred efter 1. verdenskrig?
Hvad var årsagerne til at Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i januar 1933?
Hvem stemte på Hitler?
Hvordan sikrede Adolf Hitler al magten, da han var blevet rigskansler?
Hvad gik den nazistiske ideologi ud på?
Hvordan defineres et folkedrab?
Hvordan kunne der begås et folkedrab på jøderne?
Hvilke værdier blev man under nazismen opdraget til at have?
Hvordan går demokratier under?


Moduloversigt:
1. modul
Lektie: Frederiksen, Peter, Vores Verdens Historie, Bind 3; Columbus, 2021; s 52-56 samt Frederiksen, Peter, Kilder til Vores Verdens Historie; Columbus, 2022; s 209 kilde 187.
Mål: Hvilke krav blev Tyskland pålagt af de allierede for at få fred efter 1. verdenskrig?

2. modul
Lektie: Frederiksen, Peter, Vores Verdens Historie, Bind 3; Columbus, 2021; s 74-80.
Mål: Hvad var årsagerne til at Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i januar 1933?

3. modul
Lektie: Frederksen, Peter; Det Tredie Rige; 2012, 2. udg; Systime; Tabellerne: 3, 5, 6, 7, 8, 9, 10 & 11 fra side 37-51.
Mål: Hvem stemte på Hitler?

4. modul
Lektie: Frederiksen, Peter, Vores Verdens Historie, Bind 3; Columbus, 2021; s 80-83 samt
Frederiksen, Peter, Kilder til Vores Verdens Historie; Columbus, 2022; s 211-212, kilde 191
Mål: Hvordan sikrede Adolf Hitler sig al magten, da han var blevet rigskansler? Hvad gik den nazistiske ideologi ud på?

5. modul
Lektie: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab og Stantons teori om Folkedrabets 10 stadier samt Frederiksen, Peter, Vores Verdens Historie, Bind 3; Columbus, 2021; s 83-86 & 122
Mål: Hvordan defineres et folkedrab? Og hvordan kunne der begås et folkedrab på jøderne?

6. modul
Lektie: Frederiksen, Peter, Vores Verdens Historie, Bind 3; Columbus, 2021; s 86-89 samt genlæs Frederiksen, Peter, Kilder til Vores Verdens Historie; Columbus, 2022; s 211-212, kilde 191
Mål: Hvilke værdier blev man under nazismen opdraget til at have?

7. modul
Lektie:  Frederiksen, Peter, Kilder til Vores Verdens Historie; Columbus, 2022; s 222-226, kilde 201
Mål: Hvordan går demokratier under?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer