Holdet 2022 DA/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Storm-Andersen, Nina Christensen
Hold 2022 DA/i (1i DA, 2i DA, 3i DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fristelse og fordærv
Titel 2 Ekspressionisme 1905-1925
Titel 3 GHG læser
Titel 4 Dokumentaren som genre
Titel 5 Det moderne gennembrud
Titel 6 Nyheds- og diskursanalyse
Titel 7 Romantik og romantisme
Titel 8 Autofiktion
Titel 9 True Crime
Titel 10 Køn
Titel 11 Modernisme
Titel 12 1980'er lyrik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fristelse og fordærv

Syndefaldet i litteraturen - overgangen fra barn til voksen

I dette forløb om fristelse og fordærv har vi beskæftiget os med et til alle tider yndet motiv i litteraturen og kunsten, nemlig syndefaldet, som vi oprindeligt kender fra Biblens fortælling om Adam og Eva og det skambidte æble. Syndefaldet, tabet af paradiset, skildres i litteraturen ofte som tabet af barndommen der igen opleves som et uskyldstab. Og netop overgangen fra barn til voksen, fra en livsfase til en anden, har gennem tiden kaldt på kunstnerisk fremstilling og har i dette forløb været omdrejningspunktet og fællesnævneren for det læste materiale. Fælles for de læste tekster er det, at overgangen fra barn til voksen skildres som et eksistentielt grundvilkår; som en fælles almenmenneskelig skæbne. Alle skal vi en dag plukke af den forbudne frugt fra kundskabens træ. Alle skal vi lære at skelne mellem godt og ondt, mand og kvinde og liv og død. I dette forløb er det som udgangspunkt den seksuelle vækkelse og med den skammen som eksistentielt grundvilkår, der har optaget os. Alle teksterne - på nær Frk. Escobar - kredser om den seksuelle vækkelse og menneskets uundgåelige møde med denne. Vi har set, hvordan nogen fuldbyrder overgangen fra barn til voksen gennem den seksuelle vækkelse, mens andre mislykkes i deres forsøg, eller mangel på samme.   

Tekster læst i undervisningen:

Kernestof:

1) Syndefaldsmyten. Første Mosebog kap. 3. Bibelselskabet
2) L.O.C: Frk. Escobar. Cassiopeia, 2005
3) Bodelsen, Anders: Drivhuset. Drivhuset, 1965
4) Harpens Kraft. Højskolesangbogen
5) Nabokov, Vladimir: Lolita kap. 13. Lolita, 1955
6) Aronofsky, Darren: Black Swan. 2011

Supplerende stof:

https://altomstoffer.dk/leksikon/kokain
Oplæg ved lærer om syndefaldsmyten  
Oplæg ved lærer om folkeviser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Drivhuset 13-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Ekspressionisme 1905-1925

Ekspressionisme 1905-1925

I dette værklæsningsforløb har eleverne fået lov til at tage livtag med Rud Broby Johansens skrækekspressionistiske, antilyrisk larmede digtsamling, BLOD, fra 1922, der med sin sprængte form og sit ”usædelige” og tabukrænkende indhold sendte en chokbølge gennem sin samtid og afstedkom intet mindre end en pornografisag.
Formålet med forløbet har været at præsentere eleverne for ekspressionismen som form og indhold. De ekspressionistiske forfattere skrev deres værker i kølvandet på 1. verdenskrig, hvor civilisationen var på sammenbruddets rand. Kendetegnende for den ekspressionistiske litteratur var det derfor, at forfatterne med udgangspunkt i værdisammenbruddet i mellemkrigsårene afsøgte nye virkeligheder. Digtsamlingen BLOD er i høj grad gennemsyret af en oprørsk, vild og mareridtsagtig undergangsstemning. Men gennem digtsamlingens afgrundsdybe mørke anes alligevel en bagvedliggende søgen efter kosmisk samhørighed og ren kærlighed, der glimtvist kommer til syne midt i afsløringen af den borgerlige verdens horisontløse kaos; et spinkelt håb om en anden virkelighed.

Eleverne har desuden læst, remedieret og holdt oplæg om Tom Kristensens digte.

Tekster læst i undervisningen:

Kernestof:

1) Broby-Johansen, Rudolf: BLOD. 1922 (VÆRK)
2) Kristensen, Tom: Angst. 1920. Hærværk, 1930.
3) Kristensen, Tom: Det blomstrende Slagsmål. Fribytterdrømme, 1920.
4) Kristensen, Tom: Fribytter. Fribytterdrømme, 1920.
5) Kristensen, Tom: Nat i Berlin. 1921. Verdslige Sange, 1927.

Supplerende stof:

The Minds of 99: Det er Knud, som er død. 2014
Oplæg ved lærer om ekspressionisme
Prøve i sproglige virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 GHG læser

Selvvalgt værk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentaren som genre

Dokumentarfilmen er et komplekst og interessant fænomen. På den ene side er den via en underlæggende faktakontrakt forpligtiget over for det, vi kalder virkeligheden. På den anden side ligger der oftest en personlig vision og ide bag. I dag ser vi konstant dokumentarfilm, som overskrider grænser og aktivt bruger fiktionens virkemidler. Man kan tale om genreblandinger, hybrider, faktion osv. Én ting er sikkert: skellet mellem fiktion og virkelighed er ikke klart.
Vi arbejder med at opbygge en forståelse for netop dette. Vi præsenteres for en række forskellige definitioner af, hvad en dokumentarfilm er. Desuden taler vi om, hvad fakta i det hele taget er, og om man nogensinde kan være objektiv, når man undersøger verden. Vi gør brug af følgende tre overordnede dokumentarformer: den observerende, den autoritative og den deltagende.

1) Granild, Dorthe og Mette Wolfhagen: DOX - Forløb i medier, 2016, s. 8-17 (intro til og definition af dokumentargenren), s. 32-43 (de tre klassiske genrer: den observerende, den autoritative og den deltagende dokumentar).
2) Thorsboe, Peter m.fl.: Rejseholdet. Sæson 4. episode 1. 2003. Danmarks Radio. (00:00-05:35)
3) Isager-Nielsen, Bent m.fl.: Danske mord. Sæson 2. episode 4. Jagten på nazi-mordere. 2021. Danmarks Radio. (00:00-03:56)
4) Lorentzen, Thora: Efterskolen. Sæson 1. episode 1. Noget er på vej. 2021. Danmarks Radio. (00:00-06:00)
5) Vilde vidunderlige Danmark. Sæson 1. episode 1. Skoven. 2020 Danmarks Radio. (00:00-02:10)
6) Moore, Micheal: Bowling for Columbine. 2002 (00:00-06:23)
7) Operation X: “Narret til porno”. TV2. 2006
8) Rødbro, Eva Marie: Prinsesser fra blokken. Sæson 1. episode 1. + sæson 1. episode 2. Danmarks Radio. 2016. (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Det moderne gennembrud

I nærværende dansk-historieforløb har vi beskæftiget os med perioden, det moderne gennembrud. Vi har arbejdet med en realistisk og kritisk litteratur i opbrud, hvis eksistensberettigelse bestod i ”at den satte problemer under debat”.  Som de fleste andre litterære perioder var det moderne gennembrud et opgør med den forrige litterære periodes tankegods. Således var det moderne gennembruds realistiske og samfundskritiske litteratur et opgør med romantikkens indadvendte og idealistiske litteratur. Alle de problemer, der af romantikerne var blevet fejet ind under gulvtæppet, blev af det moderne gennembruds forfattere så at sige fejet ud igen. Især tre emner blev med det moderne gennembrud gjort til genstand for den overophedede, offentlige debat; nemlig kirke, klasse og køn. I dette forløb er kernestoffet altså valgt ud fra ønsket om, at kernestoffet repræsenterer den litterære behandling af netop disse tre emner.
Som en fortsættelse af det moderne gennembruds litterære ideal om realisme, fulgte det folkelige gennembrud i begyndelsen af 1900-tallet. Af denne grund har vi i undervisningen også læst litteratur skrevet af det folkelige gennembruds forfattere; en litteratur, der var kendetegnet ved, at den var skrevet "fra folket til folket".

Udover at forbedre elevernes kendskab til perioden har vi i dette DHO-forløb arbejdet hen mod en kultivering af elevernes studieforberedende kompetencer. Især det videre arbejde med udviklingen af de studieforberedende skrivekompetencer har været vægtet højt. Eleverne har øvet sig i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt såvel som skriftligt. De er herunder blevet trænet i at anvende centrale mundtlige og skriftlige fremstillingsformer. I arbejdet med de mundtlige fremstillingsformer har eleverne holdt faglige oplæg, samt trænet, hvordan man på fagligt velfunderet vis argumenterer for egne synspunkter.  I arbejdet med de skriftlige fremstillingsformer har eleverne udvidet deres forståelse af, hvordan man redegør, diskuterer, analyserer, fortolker og vurderer. Derudover har vi arbejdet målrettet mod at styrke elevernes viden om og evne til at udarbejde problemformuleringer med tilhørende problemstillinger. Sidst men ikke mindst har eleverne fået en grundlæggende introduktion til dansk- og historiefagets identitet og metode, samt en forståelse af, hvordan fagene anvendes i samspil. Eleverne har i forlængelse heraf opnået indsigt i, hvordan den historiske samtid kan præge litteraturen og vice versa.

Kernestof:

Primærlitteratur:

Aakjær, Jeppe: Jens Vejmand. 1905
Bang, Hermann: Skøgens juleaften. 1878
Jacobsen, I. P.: Fru Marie Grubbe - indledningen. 1876
Nexø, Martin Andersen: Lønningsdag – en idyl. 1900
Pontoppidan, Henrik: Fra hytterne. 1887 (VÆRK)
Skram, Amalie: Uddrag af Lucie (s. 175-177). 1888

Sekundærlitteratur:

Bødtcher-Hansen, Maja og Susan Mose: Det moderne gennembrud: #Metoo (s. 37-41). Systime. 2019
Fibiger, Johannes mfl.: Litteraturens veje. Det folkelige gennembrud (s. 256-256). Systime. 2012
Kjær-Hansen, Barbara mfl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs (s. 1-5). Systime. 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 6 Nyheds- og diskursanalyse

Nyheds- og diskursanalyse:
I forløbet er der fokus på mediebilledet i dag, herunder formidling af nyheder gennem sociale medier. Vi taler om journalistikkens rolle som samfundsaktør og hvorfor denne rolle er presset i en moderne nyhedsstrøm. Eleverne opfordres til at inddrage egne erfaringer og stille sig kritisk over for deres medieforbrug. Vi arbejder med at bygge videre på det analytiske begrebsapparat fra 1.g og tilføjer diskursanalyse.

Desuden: Arbejde med multimodalt, social remedieringsopgave: fremlæggelse af analyse af nyhed og to forskellige remedieringer med metaanalyse. Aktivt arbejde med at forholde sig til vinkling, platforme, sprogbrug, paratekst og diskurs.  

Der arbejdes med:
• Nyhedsplatforme
• Nyhedskriterierne
• Nyhedstrekanten
• Nyhedsgenrer
• Vinkling
• Faktamarkører og fiktionsvirkemidler (herunder også levende billeder)
• Gatekeeperfuntktionen på sociale medier
• Paratekst
• Filterbobler og ekkokamre
• Fake news og falsumnyheder
• Click-bait og deiksis
• Diskursanalyse (nodalpunkt, ækvivalens- og differenskæder, flydende og tom betegner, hegemoni, konnotationer)


Baggrundsmateriale:
Jan Aasbjerg Petersen: "Journalistik på sociale medier og internettet", fra 'Dig og digital dannelse i dansk', Systime, 2018.
Anne Bornerup Græsborg: "Diskursanalyse i dansk - sprog magt og identitet" (om diskurs), Systime, 2014.  
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Refleksionsopgave med begrebsopsamling 21-09-2023
Debatterende artikel 26-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Romantik og romantisme

Forløb om romantik og romantisme, herunder nationalromantik.
Der arbejdes indledningsvist på at danne et overblik over hele romantikken som litterær strømning. Eleverne arbejder med skellet mellem den harmoniske og splittede romantik gennem læsninger af Staffeldts "Indvielsen" og Oehlenschlägers "Morgenvandring". De får kendskab til universalromantikken og nyplantonisterne overordnet set, hvorefter der arbejdes med den nationalromantiske strømning i sammenlignende analyser af Danmark, Norge og Sveriges nationalsange.
Herefter arbejdes der kort med Biedermeier, for at klargøre, hvad man reagerer mod i romantismen.
Det primære fokus i forløbet ligger på romantismens splittelse i forbindelse med dobbeltgængermotivet, som udforskes i læsningerne af Andersen og Ingemann og Mary Shelleys 'Frankenstein', som understøttes tematisk og historisk af arbejdet med filmatiseringen af Shelleys liv.

Tekster:
Schack von Staffeldt: "Indvielsen", strofe 3 og 4. 1804.
Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring", 1805.

Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land", 1819.
Bjørnstjerne Bjørnson: "Ja, vi elsker dette landet", 1859-1868.
Richard Dybeck: "Du gamle, du fria", 1844.

Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen", 1830.

H.C. Andersen: "Skyggen", 1847.
B.S. Ingemann: "Selv-Citationen", 1847.
Mary Shelley: af "Frankenstein", 1816.
Film: Haifaa Al-Mansour: "Mary Shelley", 2017.

Aflevering om livsvilkår og døden i romantikken:
St. St. Blicher: "Sig nærmer tiden/Præludium" (1838)
St. St. Blicher: "Det er hvidt herude" (1838)
Grundtvig: "At sige verden ret farvel" (1844)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Pararbejde

Titel 8 Autofiktion

Autofiktion:
Forløbet fokuserer på anvendelsen af begreberne fakta- og fiktionsmarkører i det analytiske arbejde med primært tekster, men også et enkelt eksempel på mediestof.
Der arbejdes udover tekstanalyse med paratekster og deres funktion.
I tekstanalysen er der et gennemgående tema om skam.
Vi diskuterer litteraturens rolle i samfundsdebatten og udfordringen ved at forfattere bruger af hovedstolen.

Tekster:
Aidt, Naja Marie: af "Carls bog - har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage", 2017.
Hassan, Yahya: "Barndom" (digt) + "Jeg er fucking vrede på mine forældres generation" (artikel), 2013
Hørslev, Lone: "Jeg skrår over vejen og spekulerer på" (digt), 2009.
Knausgaard, Karl Ove: af "Min Kamp", 2009-2011.
Langvad, Maja Lee: af "Hun er vred", 2014.
Omar, Sara: af "Dødevaskeren", 2017.
Preisler, Hassan: af "Brun mands byrde", 2013.
Skov, Leonora Chistina: af "Den der lever stille", 2018.

TV:
"KLOVN", S1E5: "Godfather of alle Drugs", 2005.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 True Crime

Forløbsplan true crime 2.i:

Formålet med dette undervisningsforløb er at udforske True Crime-genren som et kulturelt fænomen og et medieformat. Vi vil undersøge genrens historiske kontekst, dens popularitet samt analysere og diskutere virkemidler og etiske spørgsmål forbundet med genren. Gennem læsning, diskussion og skriftlige øvelser vil eleverne styrke deres evner inden for analyse, argumentation og forståelse af True Crime-fortællinger.

Indhold:
• Introduktion til True Crime-genren og dens historiske udvikling.
• Undersøgelse af genrens popularitet og virkemidler.
• Analyse af eksempler på True Crime-litteratur og dokumentarfilm under inddragelse af begreberne fabula og sjuzet, begreber fra medieanalyse (fokus på lyd) samt autencitetsmarkører og fiktionsmarkører.
• Diskussion af etiske spørgsmål forbundet med brugen af virkelige forbrydelser som underholdning.

Vi har arbejdet med genres historiske kontekst (kort), med dens popularitet og vi har set på virkemidler i fra fiktionens verden i vores analyser af:  Third Ears ”Ringbindsattentatet” (som værk), ”Drabet uden lig” (TV2-dokumentar, 2 afsnit). Eleverne har desuden skrevet en debatterende artikel om virkelige forbrydelser som underholdning med afsæt i Andrea Dragsdahls artikel ”Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie” samt klip fra ”Dobbeltmordet” og ”Mørkeland eps. 51”.  


Krimiforløb med fokus på true crime, men også læsning af selvvalgt krimiværk. Begreber i fokus: paratekst, fortæller+fortælleteknik, miljø, spænding, fabula/sjuzet.


Afsnit 1+6 af dokumentaren "Drabet uden lig - justitsmord", (TV2, 2018, true crime)
Alle 6 afsnit af Third Ears "Ringbindsattentatet" (2015, værk)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 10 Køn

Forløb om køn, primært fokuseret på forventninger til de to traditionelle køn. Forløbet har været fokuseret mest på at skabe et litteraturhistorisk overblik, men vi har også arbejdet med nyere debatstof for at sætte rammens for emnets fortsatte relevans.

Vi lagde ud med debat, nemlig Kristian Lindbergs indlæg på forsiden af Berlingskes debatsektion i august i år, ”Kære kvinder, hvorfor gør I det her ved jeres kavalergang?” (07.08.2024) samt et interview med ham i DR’s Tiden umiddelbart efter indlæggets udgivelse og Lindbergs mini-shitstorm.    

Så gik vi ind i problematikken med litteraturhistoriske briller og læste først om Holbergs tanker om køn og dernæst et uddrag fra Niels Klims underjordiske rejse (1741).
Efterfølgende besøgte vi kort romantikken, hvor vi genopfriskede gammel viden om bl.a. Mary Shelleys kamp for at få udgivet sin roman Frankenstein i eget navn.
Så genbesøgte vi det moderne gennembrud, hvor vi talte om sædelighedsdebatten og læste Herman Bangs ”Franz Pander” (1885).
Dernæst så vi på ekspressionismen mere bredt og lavede et nedslag i Broby-Johansens ”Bordelpige dræber ufødt” og ”Stridsmænd for det vi elsker” (begge 1922).
Så vendte vi os mod Karen Blixen, som blev introduceret gennem en snak om kanon og kvalitet forbundet med køn. Af hende læste vi ”Det ubeskrevne blad” og ”Ringen” hvilket gav anledning til at tale om kønsforventninger og kvindeskikkelser.
Vi læste så Tove Ditlevsen, et uddrag af ”Gift” (1971).
Slutteligt lavede vi et hop tilbage til nutiden og så på et uddrag af Glenn Bechs ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (2022) og Sebastian Lynggaards ”Mandsforræder” (2022) for at se særligt på mænds position i forhold til kvinder i en nutidig kontekst. Sideløbende arbejdede klassen analytisk med Sara Omars debatindlæg fra 8. marts 2021, ”Kvindekamp er og bør være en menneskekamp" og et uddrag fra Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrups: Frit flet (2014).

Sidste indslag inden Rungstedlund har været et kig på Mathias Tesfayes bogklub med kvindelige forfattere, hvorfra vi har læst uddrag af Christina Hagens POW POW POW (2024) samt Tove Ditlevsens Pigesind, digtet ”Jalousi” (1955). Her taler vi igen om kanon, kvalitet og køn.

Karen Blixen: "Det ubeskrevne Blad", fra "Sidste Fortællinger" (1957)
Karen Blixen: "Ringen", fra "Skæbne-Anekdoter" (1958)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Modernisme

Forløb om modernisme og eksistentialisme

Indledningsvist arbejdes der med forskellen på modernitet og modernisme. Vi taler om den mest væsentlige kendetegn ved moderniteten med fokus på effekten, nemlig den generelle følelse af fremmedgørelse. Som overgang fra forløbet om køn læser vi et mere modernistisk digt af Tove Ditlevsen, nemlig 'Lola' og efterfølgende ser vi tilbage i tiden og ser på modernitetserfaringen for kvinder i det moderne gennembrud gennem en analyse af Olivia Levinsons 'Støv', hvorefter vi breder modernitetserfaringen lidt ud gennem en læsning af JVJ's 'På Memphis Station' med fokus på industrialisering og fremmedgørelse.
Med viden om 1. verdenskrigs forfærdelige konsekvenser (skyttegravskrig, granatchok mv.) genbesøges kort Broby-Johansens 'BLOD' og ekspressionismens kunstneriske projekt.
Herefter arbejdes indgående med Kafkas 'Forvandlingen', som værket ser ud i den grafiske roman af Søren Jessen. Dette gøres med en eksistentialistisk forståelse og med fokus på fremmedgørelse, identitet, modernitetserfaring og symbolik.
Efter en kort indføring i Kierkegaards tanker om selvet og Camus og Sartres grundlæggende forståelser  af menneskets grundvilkår i den moderne verden som reaktion på 2. verdenskrigs uhyrligheder, arbejdes slutteligt med tekster af Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Her arbejdes med det mere åndelige element hos Hansen, det absurde hos Seeberg og den konfronterende hos Rifbjerg således at modernismens mange forskellige ansigter kort præsenteres.
Den grundlæggende forskel på modernisme og realisme er beskrevet og sproglige kendetegn ved modernismen (udpræget brug af billedsprog, fri form, brudte linjer, fragmentering m.v.) foldes ud.      


Tove Ditlevsen: 'Lola' (digt)
Olivia Levinsons 'Støv' (novelle)
Johannes V. Jensen: 'På Memphis Station' (digt)
Søren Jessen: 'Forvandlingen' (fortolkning af Kafkas 'Forvandlingen') VÆRK, grafisk roman
Martin A. Hansen: 'Paradisæblerne' (novelle)
Peter Seeberg: 'Patienten' (novelle)
Klaus Rifbjerg: 'Det er blevet os pålagt' (digt)
Olivia Levinsons 'Støv'
Johannes V. Jensen: 'På Memphis Station'
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 12 1980'er lyrik

Forløb om 1980'er lyrik med fokus på Michael Strunge.
Der arbejdes i forløbet videre med pointerne fra forløbet om modernisme, men vi taler om at 80'er digternes modernisme var nærmest romantisk i sin indadventhed og i sit billedsprog. Vi arbejder med at genopfriske pointer om billedsprog samt om komposition (fokus på enjambement og ellipser hos Strunge). Der gives en viden om perioden gennem et indblik i forfatteren Strunges liv, som det bliver beskrevet i Jensens portrætdokumentar. Vi læser digte af Strunge og SUT og arbejder desuden med dokumentarfilmens parametre og med den iscenesættelse af Strunge, der præsenteres i Jensens portrætdokumentar.,   

Film:
Torben Skjødt Jensen: "Væbnet med ord og vinger", 2018.

Litteratur:
Michael Strunge: "Natmaskinen" 1981, "Den hæslige by" 1981, "Livets Hastighed", 1978.
Søren Ulrik Thomsen: "Angsten", "Jeg er levende", 1981.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Kreativitet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning