Holdet 2024 ng/2h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Johanne Aagaard
Hold 2024 ng/2h (2h ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kort intro til Bæredygtighed
Titel 2 Geologi
Titel 3 Vejr, klima og klimaforandringer
Titel 4 Energi
Titel 5 Hydrologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kort intro til Bæredygtighed

Materiale:
’Bæredygtig.pdf’
https://www.verdensmaalene.dk/fakta/hvad-er-baeredygtig-udvikling

Hvad vi har arbejdet med:
Introduktion FN’s verdensmål, bæredygtighed og bæredygtig udvikling (herunder social, økonomisk og økologisk bæredygtighed)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Geologi

Hvad vi har arbejdet med:
Vi har arbejdet med jordens opbygning og de geologiske processer og bjergarter.
Desuden har vi arbejdet med pladetektonik og konsekvenserne af pladetektonikken.
Nøglebegreber:
Jordens dannelse og geologisk tid
Geologiske processer, det geologiske kredsløb og bjergarter (magmatiske, sedimentære, metamorfe)
Jordens indre opbygning.
Den pladetektoniske model (konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser).
Konsekvenser af pladetektonisk aktivitet. Herunder bjergkædedannelse, vulkanisme og vulkantyper, jordskælv (seismiske bølger, epicenter og hypocenter), richterskalaen og jordskælvsdybder ved forskellige typer pladegrænser og tsunamier.

Empiribaseret arbejde:
• Klassificering af bjergarter (magmatiske, metamorfe og sedimentære)
• Densitet af bjergarter
• GIS-øvelse – Er det farligt at bo ved Jordens pladegrænser
• Tsunamiforsøg – bestemmelse af bølgehastigheder på forskellige dybder

Materiale:
Naturgeografi C (Bogen): s. 13-39
Dokumenter:
’Tsunami (Den dynamiske jord)
Links:
Om pladetektonik: https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vejr, klima og klimaforandringer

Hvad vi har arbejdet med:
Vi har arbejdet med atmosfærens opbygning og strålingsbalancen på Jorden.
Hvad er det der styrer vejret og hvorfor er vejret og klimaet forskellige steder på Jorden?
Desuden har vi arbejdet med den globale opvarmning, klimaforandringerne og konsekvenserne heraf.

Nøglebegreber:
Atmosfæren
Strålings- og energibalancen og herunder albedo.
kortbølger og langbølget stråling, solstråling og drivhuseffekten  
Temperatur, fastlandsklima og kystklima
Nedbørsdannelse, dugpunktkurven og nedbørstyper (konvektionsregn, konvergensregn, stigningsregn og frontregn)
Vind, højtryk og lavtryk (termiske og dynamiske)
Energitransport i Jordens klimasystem og coriolis-effekten
Den atmosfæriske cirkulation (det globale vindsystem)og ITK-zonen
Tryk, højtryk og lavtryk
Klimazoner og hydrotermfigurer
Global opvarmning, klimaforandringer og tilbagekoblingsmekanismer
Menneskeskabte klimaforandringer og udledning af drivhusgasser og konsekvenser af den globale opvarmning, herunder eksempler på klimaforandringer i Grønland og i Danmark.

Øvelser:
• Afkøling af vand og jord (sammenligning af varmekapaciteter af forskellige områder maritimt og fastlandsklima)
• Dannelse af en ’sky’ en flaske ved at ændre trykket og dermed temperaturen i flasken
• Albedo – måling af temperaturen i tre forskellige flasker som belyses af en lampe, for at undersøge albedoen af flaskerne  
• Konvektionskammer
• Isen smelter og vandstanden stiger
• GIS øvelse – Oversvømmelser i Danske byer

Materiale:
Naturgeografi C (Bogen): s. 41-61, 66-74, 74-75
Dokumenter:
’Klimaforandringer.pdf’
’Klimaforandringer i Grønland.pdf’
’Havstigninger.docx’
Link: https://www.dmi.dk/hav-og-is/temaforside-stormflod

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi

Hvad vi har arbejdet med:
Vi har arbejdet med hvordan et land som Danmark får dækket vores energibehov og hvilke udfordringer det medfører. Herunder har vi både arbejdet med fossile og alternative energikilder.  

Nøglebegreber:
Energikilder, ressourcer og reserver
Kulstofkredsløbet
Fossile brændstoffer: kul, olie og naturgas
Dannelsen af fossile brændsler, særligt olie, kildebjergart, reservoirbjergart og sejlbjergart. Porøsitet og permeabilitet.
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder. Verdens energiforbrug.
Vindenergi og vindmøller, anvendelse af vindenergi i Danmark og placering af vindmøller i Danmark.
Alternative/vedvarende energikilder. Fremlæggelser om forskellige alternative energikilder og fordele og ulemper ved de forskellige energikilder: solenergi, vandkraft, kernekraft, bioenergi.
Statistik over energiforbrug i Danmark – Udviklingen af brug af fossile brændsler og alternative energikilder

Øvelser:
• GIS-øvelse – hvor skal din vindmølle stå?
• Porøsitet af kridt - skolekridt og kridtsten (Forsøg)

Materiale:
Naturgeografi C (Bogen): s. 131-135, 140-142, 143-151
Dokumenter:
’Kulstofkredsløbet.docx’
’Alternative energikilder (naturgeografiportalen).docx’
’Vindmøller.pdf’ (Kapitel 16 i MIMA)
Links:
https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html - afsnittene ’Fra plankton til Olie og gas’ og ’Kildebjergart og oliereservoir’
https://www.youtube.com/watch?v=poUjrNmH2xY&ab_channel=Undervisningslokalet – video om Oliedannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hydrologi

Hvad vi har arbejdet med:
Vi har arbejdet med vand som ressource og de udfordringer der er for vandforsyningen i Danmark og andre steder i Verden.

Nøglebegreber:
Vandets kredsløb, vandbalance og vandbalanceligningen
Overfladisk og underjordisk afstrømning
Jordvand, grundvand og grundvandsspejlet.
Grundvandsdannelse, infiltration og porøsitet
Trusler mod det danske grundvand: grundvandsforurening (nitrat og pesticider) og

Øvelser
• Måling af vandets infiltration i to forskellige materiale: sand, jord og lerjord

Materiale:
Naturgeografi C (Bogen): s. 81-91, 95-97
Dokumenter:
’Vandbalanceligningens faktorer (fra NG portalen).pdf’
’Vandforurening.pdf’
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer