Holdet 2023 DA/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Frederikke Nøddebo Wibe, René A. Christoffersen
Hold 2023 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Saga og folkeviser
Titel 2 2. Argumentation, retorik og mundtlighed
Titel 3 3. Det moderne gennembrud
Titel 4 4. DHO
Titel 5 0. Skriv og lev ✏️
Titel 6 5. Den forbudte bid 🍎
Titel 7 6. Fotografens objektiv 📸
Titel 8 7. Poetry Slam 💩
Titel 9 8. Læsehestens værktøjskasse🛠️
Titel 10 9. Gud lever 👼
Titel 11 10. Aktiv dødshjælp
Titel 12 11. Gud er død 💀
Titel 13 Flygtningkrisen 2015 (Grundforløb)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Saga og folkeviser

I forløbet læste vi ’Ravnkels saga’, hvor eleverne løbende arbejdede i et arbejdsark, hvor de ud fra læsning og forståelse skrev små resumeer og titler til hvert kapitel. Vi udformede slægtstræer og personkarakteristikker, undersøgte karakterernes forhold til slægt, ære og hævn og arbejdede med fortællerforhold, sprog og stil og kvindernes repræsentation i sagaen. Med viden fra sekundære tekster talte vi om sagaernes tilblivelse, det islandske samfund og kendetegn ved sagaen som genre med eksempler fra læsningen af Ravnkels saga. Vi diskuterede, hvorvidt sagaerne er litteratur eller historieformidling, og vi perspektiverede til vikingernes betydning i mediebilledet i dag bl.a. ved at analysere kampagnefilmen ’Hjelm har alle dage været en god idé’ fra Rådet for Sikker Trafik (2021).

Eleverne arbejdede undervejs kreativt i grupper med at remediere og udfolde det underspillede drab af Ejnar. De skrev et beskrivende og detaljeret stykke prosa, digt eller en rap med inspiration fra splattergenren. Det kreative arbejde blev fremført for klassen.

Som baggrund for at læse og analysere ’Harpens kraft’ og ’Ebbe Skammelsøn’, talte vi om folkevisernes tilblivelse og funktion i Middelalderen samt kendetegn ved ridderviser og trylleviser. Eleverne analyserede folkeviserne og perspektiverede Ebbe Skammelsøn til Ravnkels saga samt remedierede folkevisen til fx en nyhedsudsendelse, retssag eller psykologsamtale, der startede en dialog om deres kendskab til og forståelse for kendetegn inden for forskellige genrer.

Primære tekster:
- Ravnkels saga (værk)
- Ebbe Skammelsøn
- Harpens kraft
- Hjelm har alle dage været en god idé, kampagnefilm fra Rådet for Sikker Trafik, 2021

Sekundære tekster:
- Litteraturens Veje s. 51-56 om sagatiden og sagaen som genre
- Litteraturhåndbogen s. 33-34 om ære og hævn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Argumentation, retorik og mundtlighed

I forløbet skabte vi et begrebsapparat til retorik- og argumentationsværktøjskassen. I værktøjskassen ligger typer af hensigter med at tale, det retoriske pentagram, appelformer, en tales komposition, sproglige figurer som anafor, allitteration, epifor og antitese samt argumentationsmodel herunder påstand, belæg, underbelæg (hjemmel), gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør.
Forløbet mundede ud i, at eleverne skrev deres egen tale om temaet håb og reflekterede over, hvilke redskaber fra retorik- og argumentationsværktøjskassen, de gjorde brug af og hvorfor. Eleverne fremførte hver især deres tale for først en mindre gruppe og dernæst for hele klassen hen over forløbet med det moderne gennembrud. Forud for fremførslen og som afslutning på forløbet arbejdede vi med mundtlighed og lavede forskellige tale- og lytteøvelser i grupper.

Primære tekster:
- Kort uddrag af Sikandar Siddiques tale for forslag B173 om menstruationsprodukter, 2021
- Kort uddrag af Anna Bjerre Johansens tale ved indledning af sultestrejke under Endnu et tabt år, 2021
- Maj My Humaidans nytårstale, transmitteret fra DR2, 1. januar 2024
- Mathias Uglebjerg Vinholts tale ved demonstrationen mod uddannelsessnobberi, 2022
- Det er vanvid, at elever skal arbejde mere end fuld tid på gymnasiet, debatindlæg i Politiken af Jo Teilmann, 2024

Sekundære tekster:
- Kapitel 8: Retorik og argumentation, I: Begreb om dansk, s. 95-107
- Logos, patos og etos fra dansketaler.dk
- Anafor, allitteration, epifor og antitese fra dansketaler.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Det moderne gennembrud

Dette lynforløb byggede videre på elevernes viden om det moderne gennembrud fra grundskolen, og de fik mulighed for at sætte deres forhåndsviden om perioden i spil også i forståelsen af overgangen fra Romantikken. Vi dykkede særligt ned i impressionisme og naturalisme og undersøgte, hvordan tekster under det moderne gennembrud kan siges at være realistiske både i deres form og indhold. Hertil kom de tre k’er (kirke, køn og klasse) i spil som eksempler på problemer, der blev sat til debat gennem kunsten i perioden. Vi havde fokus på det tekstnære analysearbejde ift. komposition, sprog, fortællerforhold samt person- og miljøkarakteristik, hvor eleverne trænede at finde, skrive og forklare pointer med dokumentation fra citater. I den forbindelse afleverede de en lydoptagelse med analysenedslag samt en skriftlig litterær analyse med fokus på skrivestil og tematik. Desuden eksperimenterede eleverne ud fra en fælles gåtur med at skrive deres egne små tekster, hvor de skiftede fortællersynsvinklen og reflekterede over forskellige fortællertypers muligheder og begrænsninger.

Primære tekster:
- Naadsensbrød af Henrik Pontoppidan, 1885
- Mogens af J.P. Jacobsen, 1882 (uddrag)
- Forrådt af Amalie Skram, 1892 (uddrag)
- Den sidste balkjole af Herman Bang, 1887
- Foran alteret af Herman Bang, 1880 og/eller Globryllup i Biler og dyr af Helle Helle, 2000

Sekundær tekst:
- ”6. 1870-1890: Det moderne gennembrud”, I: Litteraturhistorien – på langs og tværs, s. 116-135
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. DHO

Vi fokuserer på social ulighed, klasseidentitet og marginalisering i det moderne danske samfund. Gennem personlige beretninger og rå livsskildringer belyser vi konsekvenserne af at vokse op på samfundets bund.
Temaet bliver udvidet til et mediemæssigt perspektiv, hvor virkeligheden formidles gennem levende billeder. For at kunne gennemskue denne virkelighedsformidling inddrager vi faglige redskaber inden for dokumentariske fortælleformer og visuelle virkemidler.
Forløbet bliver afrundet med en aktuel perspektivering til den aktuelle samfundsdebat, som rejser en kritisk diskussion om klasseskel, privilegier og social arv.

Faglige begreber -
Sproglige virkemidler: allitteration, assonans, intertekstuel reference, kontrast, neologisme, triade og versaler
Pronominer
Autofiktion, herunder autenticitetsmarkører
Filmiske virkemidler, bl.a. billedbeskæring, farver, kamerabevægelser og komposition
Ciceros retoriske pentagrammodel
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 0. Skriv og lev ✏️

I dette forløb samarbejder vi om at styrke jeres sproglig bevidsthed gennem et særligt fokus på jeres egne skriftlige afleveringer. Vi arbejder i fællesskab med at omsætte teori til praksis, og I producerer løbende egne tekster.
I klassen undersøger vi hvordan vi aktivt kan bruge bl.a. sanseskrivning, kontraster og varieret sætningslængde til at optimere jeres skriftlige udtryk. Vi diskuterer sproglige virkemidler som synæstesi og neologismer direkte i relation til egne formuleringer og tekstproduktioner.
Undervejs er der fokus på anmeldelsen som genre. Vi udforsker anmeldelsens fire hjørnesten, så I kan strukturere jeres egne tekster ud fra oplevelsesrapport, karakterisering, perspektivering og vurdering.
Gennem fælles respons og tæt arbejde med de skriftlige afleveringer forfiner vi den skriftlige formidlingsevne. Vi bruger denne praktiske tilgang til at gøre jer trygge i eksamensgenrerne og give jer de bedste redskaber med henblik på den skriftlige eksamen.

Faglige begreber -
Anmeldelsens fire hjørnesten: oplevelsesrapport, perspektivering, karakterisering og vurdering
Derudover bl.a. allitteration, assonans, intertekstuel reference, kontrast, neologisme, onomatopoietikon, sanseskrivning, synæstesi, triade og variereret sætningslængde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. Den forbudte bid 🍎

I dette forløb undersøger vi hvordan forfattere bruger syndefaldsmyten som en rød tråd gennem litteraturhistorien. Vi dykker ned i kortere tekster - både lyrik og prosa - og sporer de intertekstuelle referencer, til syndefaldsmytens klassiske symboler.
Derudover læser vi Den kroniske uskyld som værk for at gennemskue, hvordan tabet af uskyld gentager sig i nyere klæder. Gennem fælles tekstanalyser belyser vi det komplekse forhold mellem fortalt tid og fortælletid. Vi diskuterer karakterernes udvikling gennem hele romanen og afslører i fællesskab den upålidelige fortæller, som slører sandheden om egne og andres moralske valg.
Alt i alt opbygger vi i fællesskab et solidt fundament, som styrker vores blik for, hvordan urgamle myter stadig præger store, moderne fortællinger.

Faglige begreber -
Fortalt tid, fortælletid, upålidelige fortællere, intertekstuel reference
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6. Fotografens objektiv 📸

I dette forløb undersøger vi pressefotografiets mange facetter med særligt fokus på visuel formidling af krige og konflikter. Vi analyserer forskellige genrer for at forstå billedernes opbygning og virkemidler. Gennem fælles samtaler dykker vi ned i, hvordan elementer som for-, mellem- og baggrund samt farver, lys og skygge skaber stemning og betydning. Vi retter også blikket mod perspektiver og linjer for at afkode fotografens valg og billedets komposition.
Sammen diskuterer vi pressefotografens komplekse rolle, herunder de etiske udfordringer og det store ansvar, der følger med at dokumentere verdens brændpunkter. Vi undersøger desuden forholdet mellem fotografen og journalisten i krigszoner og debatterer, hvorfor krige overhovedet skal dokumenteres. Gennem billedanalyser styrker vi vores evne til at se kritisk på de visuelle indtryk, der møder os i mediebilledet. Endelig lytter vi til personlige beretninger fra virkelighedens krigsfotografer for at få et dybere indblik i de menneskelige omkostninger bag kameraet.

Faglige begreber -
Nyheds-, reportage-, hverdags- og portrætfotografi
For-, mellem- og baggrund
Farver, lys og skygge
Perspektiver og linjer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7. Poetry Slam 💩

I dette forløb undersøger vi hvordan genren poetry slam forener det skriftlige ord med den levende, mundtlige performance. Vi dykker ned i poesiens verden, hvor vi analyserer alt fra traditionelle ende- og parrim til rytmiske indrim.
Vi diskuterer forholdet mellem realplan, billedplan og metaforer i tekstmaterialet. I klassen arbejder med intertekstualitet og ser hvordan moderne slams låner elementer fra hypotekster.
Vi afprøver også praktiske øvelser, hvor vi inddrager gestik og mimik for at styrke den kropslige formidling i fremførelsen.
Som afslutning på forløbet skriver og fremfører I jeres egne poetry slams for hinanden.

Faglige begreber -
Ende-, par-, kryds- og klamrerim + øre- og øjerim
Indrim
Præ- og suffiks
Semantisk skema, overbegreb, realplan, billedplan, metafor
Gestik og mimik
Systemdigtning
Intertekstualitet, parafrase, hypotekst og forforståelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8. Læsehestens værktøjskasse🛠️

Vi undersøger i dette danskforløb hvordan forskellige litterære metoder og fortælletekniske greb kan åbne tekster op på vidt forskellige måder. Gennem fælles tekstanalyser afprøver vi både biografiske, nykritiske, strukturalistiske, ideologikritiske, psykoanalytiske og postkolonialistiske tilgange. Vi bruger blandt andet aktantmodellen og Freuds personlighedsmodel til at kortlægge konflikter og karakterer i fiktionstekster.
I arbejdet med nyere litteratur og artikler diskuterer vi autofiktion, hvor vi især fokuserer på performativ biografisme, feedbackkredsløb og tærskelsituationer.
Når vi arbejder med fortælleteknik, undersøger vi forholdet mellem eksplicitte og implicitte fortællere på tværs af forskellige genrer. Vi vurderer jeg-fortællerens troværdighed, skelner mellem den alvidende, observerende og personale 3.-personsfortæller, og ser hvordan skiftet mellem indre, ydre og kombinerede synsvinkler kan forme læserens oplevelse af fiktive personer. Endelig analyserer vi teksternes komposition og tidsforhold ved at identificere panoramiske og sceniske fremstillinger samt skelne mellem bagudsyn og medsyn.

Faglige begreber
Metoderne: biografisk, nykritisk, strukturalistisk, ideologikritisk, psykoanalytisk og
postkolonialistisk
Aktantmodel
Freuds personlighedsmodel: Jeg, overjeg og det
Autofiktion: bl.a. performativ biografisme, feedbackkredsløb og tærskelsituation

Fortællere: Synlig (eksplicit) versus usynlig (implicit) fortæller - Jeg-fortæller: troværdig eller utroværdig - 3.-personsfortæller: alvidende, observerende eller personal fortæller
Personerne: Indre, ydre eller kombineret synsvinkel
Rum: Panoramisk eller scenisk fremstilling
Tid: bagud- eller medsyn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 9. Gud lever 👼

I dette danskkursus undersøger vi, hvordan den danske litteratur udvikler sig over flere århundreder gennem centrale litterære perioder. Vi dykker sammen ned i de mundtlige fortælletraditioner og analyserer strukturen i klassiske folkeeventyr og folkeviser. I fællesskab anvender vi analytiske værktøjer som aktantmodellen, individuation og de klassiske kompositionsregler for at åbne teksternes dybere lag. Vi sporer også kristne og eksistentielle temaer, når vi identificerer vanitas-symboler og ser på menneskets forgængelighed i ældre tider.

Senere flytter vi fokus mod romantikkens rige idéverden, hvor vi diskuterer alt fra universelle naturfølelser til spirende nationalfølelse. Vi kobler de litterære strømninger til filosofiske tanker, når vi sporer Platons hulelignelse og arbejder med nyplatoniske splittelser mellem ånd og natur. Gennem tætte tekstlæsninger undersøger vi desuden, hvordan besjæling og sanselige skildringer præger periodens udtryk. Til slut belyser vi romantismens mørkere sider, hvor vi i klassen debatterer menneskets skyggesider, splittede sind og svære moralske konflikter gennem læsningen af Steen Steensen Blichers værk Sildig Opvaagnen (1828).

Faglige begreber -
Ridder- og trylleviser
Skæmte- og trylleeventyr
Aktantmodel, individuation, tretals- og modsætningsreglen
Vanitas-symbol
Nyplatonismen, universal- og nationalromantik
Platons hulelignelse og besjæling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 10. Aktiv dødshjælp

I dette forløb fokuserer vi på de etiske dilemmaer omkring aktivt dødshjælp gennem argumentations- og medieanalyse.
Vi arbejder med både informations- og opinionstekster for at gennemskue, hvordan forskellige aktører formulerer synspunkter og forsøger at påvirke os som modtagere. I fællesskab bruger vi Toulmins udvidede argumentationsmodel til at kortlægge og gennemskue teksters opbygning, og vi diskuterer hvad der kendetegner en effektiv, interessant og redelig argumentation. For at forstå modtagersiden anvender vi klassiske kommunikationsmodeller og sociologiske livsstilssegmenter til at undersøge, hvordan budskaber målrettes forskellige målgrupper.
Vi retter desuden blikket mod levende billeder, hvor vi afkoder filmiske virkemidler og diskuterer dokumentariske fortælleformer.
Endelig inddrager vi moderne poesi for at få et andet kunstnerisk perspektiv på personlige og samfundsmæssige tematikker. Gennem forløbet træner vi således i fællesskab vores evne til kritisk at analysere, diskutere og vurdere komplekse budskaber i det moderne medielandskab.

Faglige begreber -
Toulmins udvidede argumentationsmodel: Påstand, belæg og hjemmel + Rygdækning, gendrivelse og styrkemarkør
God og dårlig argumentation: effektiv, interessant og redelig
Opinions- og informationstekster
Minerva-modellen
Laswells kanyle-model
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 11. Gud er død 💀

I dette forløb undersøger vi udviklingen og de markante brud i dansk litteratur fra den tidlige modernisme og ekspressionisme frem til den helt aktuelle samtidslitteratur. Vi ser hvordan forfattere gennem tiden eksperimenterer med form og sprog som reaktion på samfundsmæssige forandringer og kriser. I fællesskab dykker vi ned i teksternes komposition og undersøger rimskemaer og deres betydning. Vi kortlægger ordenes betydning ved hjælp af semantiske skemaer, og vi adskiller systematisk real- og billedplan for at afkode de dybere tematikker.
Gennem dialog og gruppearbejde diskuterer vi de store forskelle på realisme og modernisme, så vi opnår en klar forståelse af litteraturhistoriens strømninger. Vi inddrager desuden et koordinatsystem til at visualisere litterære tendenser og placere teksterne i forhold til hinanden.
For at styrke vores analytiske og formidlingsmæssige værktøjskasse repeterer vi Ciceros retoriske pentagrammodel, Minerva-modellen samt anmeldelsens fire hjørnesten. Endelig bruger vi disse retoriske modeller aktivt i klassen, når vi diskuterer og vurderer holdninger, virkemidler og appelformer i taler.

Faglige begreber -
Ydre og indre komposition, herunder rimskema
Semantiske skemaer
Real- og billedplan
Realismen og modernisme, herunder minimalisme
Knækprosa
Anmeldelsen og de fire hjørnesten (repetition)
Ciceros retoriske pentagrammodel (repetition)
Minerva-modellen (repetition)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Flygtningkrisen 2015 (Grundforløb)

NB. Eleverne kan have haft varierende grundforløb, men er alle blevet præsenteret for dokumentarfilm som genre og har set en dokumentarfilm som værk
Nedenstående et således bare ét eksempel på hvordan et grundforløb kunne have set ud:

---

Det overordnede tema i grundforløbet var flygtningekrisen 2015, der blev belyst ud fra forskellige genrer.
Forløbets centrale spørgsmål var: Hvad gør den enkelte fortælling ved sit publikum? Skaber den fx sammenhæng, forståelse, tilknytning, opfordring til handling, frustration, afsky, undren, provokation? Det er selvfølgelig interessant hvad fortællingen gør ved den enkelte, men det afgørende er at kunne se fortællingen og dens kvaliteter i et perspektiv der rækker ud over en selv.
Forud for en vurdering følger naturligt en analyse, hvor man sikrer kendskab til fortællingens redskaber og de enkelte genrers muligheder. Med temaet bliver centrale genrer og begreber introduceret, så man kan komme i gang med analysen og frem til en vurdering.

Fælles krav til afvikling af grundforløbet i dansk:
- introduktion til genrerne epik, lyrik og dokumentarfilm
- analyse af dokumentarfilm (værklæsning)
- introduktion til Gyldendals Litteraturportal
- temaet flygtningekrisen som rød tråd

Kernestof:
Henrik Nordbrandt: Vuggevise (2015)
Aburas: Politisk roman (indledningen, 2013)
Hun sidder lige uden for blikket (Information, 3. januar 2017)
Klaus Rifbjerg: Flygtningene (1998)
Fortæller og fortælleteknik
Åsne Seierstad, af: Boghandleren i Kabul (2002)
Filmiske virkemidler | Filmcentralen, herunder vinkler og beskæring
Hvor har jeg hjemme? | Filmcentralen
Slaver | Filmcentralen
DOX - Definition af dokumentargenren
Fat om dokumentarfilm
The Cave | Filmcentralen
The Cave

Supplerende stof:
Vuggevise.pptx
Litteraturportalen
Billedsprog - Wikipedia, den frie encyklopædi
Om fortælleteknik - Radiserne
Fortælleform: Slaver
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer