Holdet 2025 re/2e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Christoffer Truelsen Hegner
Hold 2025 re/2e (2e re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 #1 Kristendom
Titel 3 #2 Islam i dansk perspektiv
Titel 4 #3 Buddhisme
Titel 5 #4 Religionskritik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Forløbet har til formål at præsentere centrale religionsfænomenologiske begreber samt give en overordnet analyseramme til det videre arbejde med religiøse tekster og fænomener. Elementer fra jødedommen inddrages som empirisk materiale, herunder gammeltestamentelige tekster, omskæringsritualet og den danske diskussion om omskæringsforbud.

Faglige mål:
- kende til grundlæggende religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religionsfaglige tekster
- fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
- formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst
– formulere sig om religiøse etiske problemstillinger

Nøglebegreber (ikke udtømmende!): kaos-kosmos, privilegeret talesituation (autoritet), hellig (ur)tid, mytiske forbilleder, mytens "model af, og model for" virkeligheden, klassifikation, ætiologi, kosmologi, kosmogoni, teologi, antropologi, antropogoni, eskatologi, helligt-profant, effikacitet, ritualfaser, kultdrama, helligt, profant, pagt, sekularisering, indefra-udefra, religion og videnskab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #1 Kristendom

Forløbet har centreret sig om kristendommens historiske opståen og formative periode, herunder dens forbindelse til jødedommens pagtforestillinger og messiasforventninger. Derudover har forløbet inddraget etiske problemstillinger i kristendommen. Et fokus har ligeledes været lidelseshistorien, dens betydning for kristendommen og skildringen af den i populærkulturen. I forlængelse heraf er centrale sakramenter som dåb og nadver blevet inddraget samt religionsfaglig teori og metode til analyse af disse. Paulus' missionsvirksomhed har været inddrages til belysning af kristendommens selvstændiggørelse som religion. Kristendommens historiske udvikling er blevet belyst med fokus på reformationen og luthersk kristendom og udfordringen af religionen fra moderne videnskab og filosofi. Endeligt har forløbet inddraget kristendommens moderne fremtoning i en dansk sammenhæng med fokus på folkekirkelige retninger og frikirker som Hillsong.

Kernestof, læreplanen til Religion C:
- kristendom set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden; i arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster.

Faglige mål, læreplanen til Religion C:
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser.
- redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi.
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale.
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi (…)
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Særlige problemstillinger:
- Hvordan forsøger Ninian Smarts religionsmodel om de 7 dimensioner at beskrive religion som fænomen?
- Hvordan kommer grundlæggende fænomenologiske begreber som pagt og åbenbaring til udtryk i kristendommen?
- Hvordan forløber den kristne grundmyte, og hvilke messiasforestillinger/forudsigelser findes i Det Gamle Testamente?
- Hvordan kan man karakterisere Jesus' forkyndelse og dennes historiske samtid?
- Hvad kendetegner kristen etik i Nye Testamente, og hvordan fortolkes disse i forhold til nutidige problemstillinger?
- Hvad er Lidelseshistorien, og hvordan fremstillinges denne i "The Passion of the Christ" (Mel Gibson, 2004)?
- Hvilken betydning havde Paulus' missionsvirksomhed og forfatterskab i Nye Testamente for kristendommens formative periode?
- Hvad kendetegner protestantisk kristendom, og hvordan kan denne eksemplificeres i salmesang fra 1500-tallet?
- Hvordan kan man analysere overgangsritualer generelt, og hvordan kan barnedåben analyseres med udgangspunkt i Van Genneps og Podemanns modeller?
- Hvad kendetegner begrebet afmytologisering og moderne eksistentialistisk tolkning af kristendommen?
- Hvad kendetegner nutidig dansk kristendom og folkekirkelige retninger som Indre Mission, Grundtvigianisme?
- Hvordan kan man være folkekirkepræst i nutidens Danmark, og hvilke kirkelige retninger gør sig gældende i det folkekirkelige landskab?
- Hvad kendetegner pentekostal kristendom eksemplificeret ved Hillsong?

Baggrundsmateriale/sekundærlitteratur:

Analytisk bearbejdet materiale:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #2 Islam i dansk perspektiv

Forløbet har taget udgangspunkt i islams formative periode og historiske opståen som religion og dens forbindelse til både jødiske og kristne trosforestillinger. I forbindelse hermed er den islamiske grundmyte blevet inddraget med et fokus på forskelle og ligheder mellem denne og den kristne grundmyte. Koranen som kanonisk tekst er blevet inddraget med et fokus på dens beskrivelse af den islamiske gud. I forlængelse heraf er profeten Muhammeds rolle blevet inddraget med fokus på beskrivelserne af hans liv og levned i Hadith-samlingerne. Centrale islamiske dogmer er blevet behandlet samt centrale ritualer som hajj og ramadan med inddragelse af religionsfaglig teori og metode til analyse af disse. Derudover har jihad-begrebet været inddraget med fokus på forskellige betydninger og tolkninger af dette. Endeligt har forløbet fokuseret på modernitetens påvirkninger af islam med inddragelse af sociologiske teorier som Jan Hjärpes model og Bruce Lincolns begreber om religiøst engagement.

Kernestof, læreplanen til Religion C:
- islam set i globalt perspektiv under inddragelse af dens europæiske og danske kontekst; i arbejdet indgår tekster fra Koranen samt nutidige tekster.

Faglige mål, læreplanen til Religion C:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere to verdensreligioner, hvoraf den ene skal være islam.
- redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi.
- karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale.
- formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Særlige problemstillinger:
- Hvordan kan man karakterisere islams historiske opståen som religion, herunder særligt påvirkning fra jødedom og kristendom?
- Hvordan kan man karakterisere Koranen som helligskrift, og hvilke holdninger til læsning af denne gør sig gældende?
- Hvad er baggrunden for splittelsen mellem Shia - og Sunni-islam?
- Hvad kendetegner islamisk tidsopfattelse og den islamiske grundmyte?
- Hvilken rolle spiller Muhammed som profet og forbillede i islam, og hvordan kommer dette til udtryk i hadith-fortællingerne som tekstgenre?
- Hvad kendetegner islamisk dogmatik med udgangspunkt i de 6 trosartikler og 5 søjler?
- Hvilken funktion har de muslimske helligsteder, herunder Mekka, Medina og Jerusalem.
- Hvad betyder jihad-begrebet, og hvordan kommer det til udtryk i Koranen og i et religionshistorisk perspektiv?
- Hvordan kan man bruge Jan Hjärpes model om de 4 muslimske idealtyper til at beskrive mangfoldigheden blandt muslimer?
- Hvad betyder sharia-begrebet,  og hvordan er det blevet brugt i en nutidig dansk debat om fortolkningen af dette?
- Hvordan kan man bruge Bruce Lincolns begreber om minimalisme og maksimalisme til at beskrive forskellen i religiøst engagement?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #3 Buddhisme

Forløbet har taget udgangspunkt i buddhismens såkaldte tre juveler: Buddha, dharma og sangha. Forløbet har ud fra dette centreret sig om buddhismens opståen med fokus på Buddha-legenden og Buddha som religionsstifter. I forlængelse heraf har forløbet fokuseret på centrale buddhistiske dogmer og forestillinger såsom den buddhistiske antropologi med udgangspunkt i kanoniske tekster. Derudover har forløbet inddraget analyser af buddhistisk praksis eksemplificeret i forskellige meditationsformer med inddragelse af Melford Spiros typologi om kategorisering af buddhistisk praksis. Herunder er også inddraget basale fænomenologiske tilgange til ritualer. Endeligt har forløbet inkluderet et fokus på buddhismens placering og brug i et vestligt, senmoderne samfund som det danske.

Kernestof, læreplanen til Religion C:
̶ væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster

Faglige mål, læreplanen til Religion C:
̶  redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse.
̶  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber.
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi.

Særlige problemstillinger:
- Hvad kendetegner Buddha-legenden, og hvilken rolle spiller den i buddhismen?
- Hvad kendetegner de buddhistiske dogmer, herunder Buddhas dharma (samsara, nirvana, de 4 ædle sandheder, årsagskæden, anatman).
- Hvad udgøres den buddhistiske kanon af, herunder Tripitaka og sutra-genren?
- Hvad kendetegner de buddhistiske retninger, herunder Theravada, Mahayana og Vajrayana?
- Hvad kendetegner den religiøse praksis i buddhismen, herunder meditationsritualet?
- Hvad kendetegner tids - og frelseforestilling i buddhismen?
- Hvordan kan man bruge Melford Spiros typologi om buddhistisk praksis (nirvanisk, karmisk og apotropæisk) til at beskrive den buddhistiske praksis?
- Hvordan kan man placere buddhismens placering i det senmoderne, vestlige samfund?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #4 Religionskritik

Forløbet har taget udgangspunkt i et fokus på fænomenet religions udvikling, placering og funktion i forskellige samfundstyper fra det traditionelle samfund til det moderne og senmoderne samfund i den vestlige verden. Forløbet har derudover inddraget moderne, kritiske vinkler på fænomenet religion med særligt fokus på kristendommen. Endeligt har forløbet inddraget perspektiver på menneskers brug af religion i en senmoderne sammenhæng og nyere former for kritik af religion som nyateisme.

Kernestof, læreplanen til Religion C:
̶ væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori.

Faglige mål, læreplanen til Religion C:
̶  redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
̶  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
̶  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver.
̶  karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Særlige problemstillinger:
- Hvad betyder begrebet usamtidighed?
- Hvordan kan man bruge begreberne deocentrisme, antropocentrisme og polycentrisme til at forstå fænomenet religions placering og funktion i forskellige samfundstyper?
- Hvordan har oplysningstidens begreber som deisme og sekularisering bidraget til den moderne religionskritik?
- Hvad kendetegner de tre samfundstyper: det traditioner, det moderne og det senmoderne/postmoderne samfund?
- Hvad drejede den moderne, tyske religionskritik sig om?
- Hvordan adskiller begrebet nyateisme sig fra andre former for religionskritik eksemplificeret ved Richard Dawkins?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer