|
Titel
2
|
Fra kreativ dans til performance
Eleverne har i dette forløb udviklet deres egen performance. I første halvdel af forløbet blev eleverne introduceret til kreativ dans, og vi arbejdede med bevægelse på forskellige måder gennem Labans bevægelseslære. I slutningen af forløbet udviklede og arbejdede klassen med at skabe deres egen performance i grupper, som de viste for resten af klassen.
Produktkrav:
I skal skabe jeres egen performance, der varer 2-3 min. I skal selv vælge musik og klippe det sammen, og I skal fortælle jeres historie over temaet ”rejse”. I må gerne lave jeres egen fortolkning af temaet. Den gode performance inddrager mange elementer fra Labans bevægelseslære, og den rammer noget følelsesmæssigt i tilskueren igennem en fortælling. Jeres performance skal selvfølgelig indeholde elementer, som I selv finder på, og som I løbende er blevet inspireret til herunder følgende:
- Mindst to stykker musik
- Bevægelser på alle 3 niveauer
- Forskellige opstillinger og formationer
- Bevægelse fra et sted på gulvet til et andet
- Koreograferede og frie bevægelser
- Synkrone og asynkrone sekvenser
- Spændte bevægelser og afspændte bevægelser
- En tydelig start og en tydelig slutning
- Mindst 2 grundpositioner fra moderne dans (X-position, T-position med bøjede ben, Kugle/æg, Curve, High arch (arme fremme, til siden eller ned langs kroppen))
- Mindst 4 kontakt impro-teknikker (Point of contact, counterbalance, contrabalance, shaping, lifting, flying, bodyimpulse, air impulse)
Evaluering og faglige mål:
Jeres performance er en del af jeres samlede bedømmelsesgrundlag. I performer som en samlet gruppe, men bliver også vurderet individuelt. Du bliver vurderet ud fra følgende punkter:
- Din evne til at anvende rytme, udtryk, energi og bevægelseskvaliteter til forskelligartet musik
- Din evne til at anvende rummet, arbejde i niveauer, arbejde med tempo, arbejde med relationer, og hvordan du formår at veksle mellem forskellige bevægelseskvaliteter
- Din evne til at arbejde med energi, vægt og flow i frie og koreograferede bevægelser
- Din evne til at arbejde med bevægelse skabt gennem kreativ dans og improvisation alene, parvis og i grupper
- Din evne til at arbejde med kontaktimprovisationsteknikkerne
- Din evne til kreativt at udvikle, sammensætte og færdiggøre performancekoncept og undervejs reflektere over egen og gruppens proces.
|