Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne-Sofie Svendsen, Henrikke Terp Møllevang, Laila Piilgaard
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er historie?
Titel 2 Grønland som dansk koloni
Titel 3 Israel-Palæstina-konflikter
Titel 4 Hekseforfølgelser efter Reformationen
Titel 5 Sørøveri
Titel 6 Indvandring til Danmark
Titel 7 To eksempler på folkedrab
Titel 8 Antikkens Rom
Titel 9 Racismens forskellige udtryk
Titel 10 Køn og seksualitet i middelalderen
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er historie?

FORLØBETS INDHOLD:
Dette forløb er en kort introduktion til historiefaget og fagets metoder.
Vi skal arbejde med:

- Viden om kronologi og centrale perioder i dansk og europæisk historie.
   Vi har fokus på tiden fra ca 800-slutningen af 1800-tallet.
   Vi dykker ned i : vikingetiden, middelalderen, renæssancen, enevælde og
   oplysningstid og demokrati

På tværs af disse perioder skal vi arbejde med:
- forskellen på fag- og populærhistorie
- brug og misbrug af historien
- historiebevidsthed
- skelne mellem fremstillinger og kilder
- grundlæggende kildekritik: afsender, modtager, første/andenhåndskilde og
  tendens.

Derudover har vi fokus på, hvordan man tager noter til hvert modul.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forventninger til historie 07-11-2023
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grønland som dansk koloni

Forløbet leder op mod DHO-opgaven.
Vi dykker ned i Grønlands nyere historie - med fokus på tiden fra 1721 og frem.

Indhold:
Grønland før Hans Egede: Thulekultur, Nordboere og europæiske hvalfangere.
Hans Egede: Motiver for at tage til Grønland, mødet med Inuit, mission og handel.
Kolonitid: 1782-1940: Udvikling kulturelt, politisk og økonomisk
Grønland under 2. verdenskrig
Modernisering efter 1953: G50 og G60
Grønland på film - historiebrug (Uddrag af "Palos brudefærd" af Knud Rasmussen  og "Inuit" af Jette Bang

Materiale
Augustesen og Hansen: Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre, Frydenlund, 8-15 og 26-33
Augustesen og Hansen: Grønland. Historie, samfund, religion, Systime 2016, 19-32
Winnie Færk: ”Undskyld? Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid” , Columbus, 2016, s. 100-102 og 143-146.

Dokumentar:
”Historien om Danmark og Grønland - Mødet” 2022, dr.dk
Historien om Grønland - Det nye Grønland, 2022, dr.dk
Historien om Grønland - Et lukket land, 2022, dr.dk
"Kampen on Grønland"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Israel-Palæstina-konflikter

FORLØBETS INDHOLD:
Forløbet handler om Israel-Palæstina-konflikter. Der er fokus på materialistiske og idealistiske årsager til statens Israels dannelse i 1948, men forløbet kommer også ind på 1948-krigen og konsekvenser m. fokus på Al Nakba, 6-dageskrigen (1967) og konsekvenser m. fokus på Israels ekspansion og Al Naksa og israelsk og palæstinenisk nationalismer samt PLO og Hamas' roller i konflikterne.

Historiefaglige fokuspunkter:

-Årsager til statens Israel dannelse i 1948:
Den jødiske nationalisme: Zionismen.
Theodor Herzls "Jødestaten" 1896.
Oprettelsen af WZO i 1897.
Jødisk indvandring til det geografiske område Palæstina fra starten af 1900-tallet.
Balfour-erklæringen 1917: Løftet om et nationalt hjemland for jøderne mv.
Andre engelske løfter om Palæstina-området.
Englands udfordringer i mandatperioden: Jødisk indvandring (herunder hvem og hvordan) og palæstinensisk modstand mod indvandring.
Holocaust og verdens dårlige samvittighed.
FN's Delingsplan 1947.

Diskussion af følgende hypotese: De palæstinensiske araberes afvisning af en tostatsløsning, og en mindre samlet og organiseret palæstinensisk nationalisme gav zionismen en fordel.

-Palæstina-begrebet gennem tiden.
Vi fokuserede på det britiske mandat: Palætina 1920-1948.
Men kom også oversigtligt ind på området som en del af Romerriget og Osmannerriget.

-Religiøse argumenter i konflikten:
Jødiske og muslimske helligsteder og myterne omkring Tempelpladsen/Haram Al Sharif i Jerusalem.
Det forjættede land.
Davids kongerige.

-1948-krigen og dens konsekvenser:
Al Nakba/Uafhængighedskrigen - kommer an på synsvinklen.
Palæstinensiske flygtninge ca. 750.000.
Jødiske flygtninge fra Nordafrika og andre arabiske stater til Israel.

-Oversigtligt om 6-dageskrigen eller Al Naksa (tilbageslaget).
Israels ekspansion: Israel annekterede Vestbredden (fra Jordan) og Gaza og Sinaihalvøen (fra Egypten).
Flere palæstinensiske flygtninge, ca. 200.000.

-PLO - mål og midler:
1964 til i dag.
Fra 1-statsløsning og væbnet kamp, til anerkendelse af Israel, politiske forhandlinger og ønsket om en 2-statsløsning.
Yassir Arafat
National Charter 1968
Uddrag fra Olivengrenstalen i FN 1974.
PLO fra siden slut 1980erne: Mere forhandling, mindre vold, og anerkendelse af staten Israel.

-Hamas - mål og midler:
Hamas' Charter 1988: 1-statsløsning, ikke anerkendelse af staten Israel, islamisering, jihad/hellig krig/væbnet kamp, antijødisk, antizionistisk.
Kort Hamas efter 2004 og Hamas Charter 2017: Mere forsonlig linje
7/10-2023: Hamas' angreb på Israel.

-Følgende blev nævnt, men ikke uddybet:
De to intifadaer:
1987-1992
2000-2006

Oslofredsprocessen 1993 og dens sammebrud:
1. intifada som en af årsagerne til forhandlingsvilje.
Hemmelige forhandlinger.
Gensidig anerkendelse: PLO anerkendte staten Israel og Israel anerkendte PLO som forhandlingspartner og repr. for det palæstinensiske folk.
Etabl. af palæstinensisk selvstyre, som fik begrænset selvstyre på Vestbredden og Gaza.
Fredsprocessen blev afbrudt, bl.a. af mordet på Rabin og øvrige udfordringer - se nedenfor:


-Hvad udfordrer en løsning på Israel-Palæstina-konflikterne?
Flere jødiske bosættelser.
Fortiden.
Flere national-konservative stemmer i israelsk politik.
Modstand mod tostatsløsning på begge sider fx Hamas og national-religiøse zionister.
Religiøse argumenter mere udbredte.
Palæstina - flere modsatrettede stemmer.
Israel - flere modsatrettede stemmer.
Hamas' angreb på Israel 7/10-2023 og den israelske reaktion på angrebet: Folkedrab?
Voldsspiral fra begge parter.


-Vi berørte oversigtligt nogle af FN's reaktioner og resolutioner:
Resolution 181: FN's delingsplan for Palæstina (1947):  Planen anbefalede at dele det eksisterende Mandatområdet i Palæstina i to uafhængige stater, henholdsvis en jødisk og en arabisk stat.

Resolution 194: 11. december 1948. Right of Return-princippet: Flygtninges ret til at vende tilbage eller modtage kompensation.

Vi kom ind på, at FN-resolutionerne ikke er bindende, men at de har stor betydning, fordi generalforsamlingen repræsenterer verdenssamfundets stemme.


HISTORIEFAGLIG METODE OG IDENTITET:
-Vi arbejdede fortsat med den kildekritiske analyse med fokus på at få følgende på plads: Korte og relevante metodeovervejelser, og sæt kilden ind i en historisk kontekst, kort resumé, problemstilling der styrer analysen, herunder citater der mødes med faglig viden og begreber.

-Nationalisme-teori anvendt på Israel og palæstinenserne: Benedict Anderssons begreb om nationer som imagined communities samt nation-building-komponenter: ANS' gennemgang: https://www.youtube.com/watch?v=uORVJAFA7v0&ab_channel=AnneSofieSvendsen

-Konflikterne kan godt virke uoverskuelige og måske også uvedkommende, derfor blev eleverne præsenteret også præsenteret for materiale, hvor fokus var på de menneskelige konsekvenser fx dukkefilmen Tårnet, de israelske jøder fra Nordafrika og Outlandish Look into my eyes.


ARBEJDSFORMER:
Tag plads, hvor vi øvede mundtlighed, samt frivillige oplæg var en gennemgående arbejdsform.


LÆREPLANEN:
Mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dokumentarer om Israel-Palæstina 21-01-2026
Projekt: Israel/Palæstina 1948 03-03-2026
Repetitionsprøve (redegørende) 7 sp.mål Socrative 07-04-2026
Prøver-Israel-Palæstina 15-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hekseforfølgelser efter Reformationen

Forløb om hekseforfølgelser. Fokus på hekseforfølgelser i Danmark efter reformationen, dvs. i renæssancen.



Årsager til hekseforfølgelser i Danmark:
-Inkvisitionens hekseforfølgelser i det katolske Sydeuropa, der dog aftog i 1500-tallet, inspirerede det protestantiske Danmark fx i form af Heksehammeren (1487).

-Reformationen 1536: Oppefra bestemt, at Danmark skulle være protestantisk i stedet for katolsk. Derfor:
Luthersk fundamentalisme og sindelagskontrol efter reformationen fx Peder Palladius' Visitatsbog (1541) for at sikre, at alle tænke protestantisk.

-Luthers frygt for djævle, som blev udbredt efter reformationen.

-Niels Hemmingsens håndbog om hekseforfølgelse (1575)

-Christian 4.'s frygt for hekse og Trolddomsforordningen (1617).

-Mentalitet: Folketro om magi samt fortsat patriarkalske og teocentriske forestillinger.




Forestillinger om hekse/heksemytologi:
-Heksehammeren (1487) (katolsk)
-Palladius' (1541) (protestantisk): Papisme=trolddom
-Hemmingensens håndbog om hekseforfølgelse (1575) (protestantisk): Katolikker=hekse
-Heksekompendiet (1608) (katolsk)
-Statistik om hekse: Alder, socialklasse, køn.
-Statistik om anklagere: Alder, socialklasse, køn.
-Hvid magi (signen, manen og målen) og sort magi.



Hekseprocesser:
-Diagram: Antallet af hekseforfølgelser i Danmark. Brud og stigning efter 1617.
-Hekseprocessens trin, herunder retssystemets krav til anklage, vidner, fængsel, tortur, domstole.
-Case: Maren Splids' heksesag (1637-1641).


Årsager til, at hekseforfølgelserne stoppede i slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet:
-Retssystemet (fx viden om tilståelser under tortur + modanklager)
-Oplysningstidens humanisme, rationalisme, sekularisering, antropocentrisme.

Der perspektiveres til nutidens heksebørn i Afrika (19/12)


Periodisering:
Reformationen og renæssancen er to overlappende historiske perioder i Danmark.
Renæssancens mange ansigter: Både teocentrisk og videnskabelig - derfor renæssancen på vrangen.


Årsagsforklaringer trænes:
-Multikausalitet.
-Materialistiske og idealistiske årsagsforklaringer.


Der øves:
-talepapir i stikord til at strukturere mundtlige oplæg.
-at besvare historiefaglige problemstillinger.
-mundtlighed.
-at tale fagligt ved brug af centrale faglige begreber.
-Både det redegørende, analyserende og perspektiverende niveau.
-at bruge faglig viden fra andre forløb.


Forløbes afsluttes med prøver.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hekseforfølgelserne stopper 20-11-2025
Elevoplæg: Forestillinger om hekse 26-11-2025
Prøver om hekseforfølgelser 16-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sørøveri

Forløbet undersøger, hvordan vilkårene var for sørøveri fra ca. 1500 til 1730 og perspektiverer til vilkårene for nutidigt pirateri.

Du skal kunne:
Redegøre for den makrohistoriske ramme om sørøveri, hvor de europæiske stater konkurrerer om ressourcer fra Den nye verden/Amerika og samtidig udvikler sig i retning af moderne territorialstater.
Herunder skal du kunne skelne imellem perioderne:
-1500-tallet med fransk og engelsk kaperfart mod spanske skibe
-1600-tallet med boucaniers i Caribien
- begyndelsen af 1700-tallet, en "guldalder" med de mest berømte og desperate pirater.
Og forholde dig til brud og kontinuitet hen over disse perioder

Forholde dig til det mikrohistoriske perspektiv og forklare, hvorfor det kunne give mening for det enkelte menneske at blive pirat.

Analysere forskelligartede kildeeksempler med faghistoriske metoder/relevante kildekritiske begreber og forholde dig til kildesituationen til sørøveriet i de forskellige perioder.

Forholde dig til hvordan jeres egne forestillinger om "en sørøver" hænger sammen med populærhistoriske udgaver af sørøvere og i hvor høj grad den populærhistoriske sørøver adskiller sig fra virkelighedens sørøvere.


Grundbogsmaterialet er Nina B. Trier: Pirater. Kampen om den nye verden 1500-1730 (Columbus 2019):
- Kapitel 1 s. 5 midt, til s. 9 midt, s. 9 nederst til 11 øverst, s. 16-19, 31-34 og 35-36 (Bokse undtaget)
- Kapitel 2-4 er ekstensivt læst, og eleverne brugte dem til at holde oplæg om Spaniens opdagelse af den nye verden og efterfølgende fransk og engelsk kaperfart.
- Bokse om hvordan kapringer foregik, druk blandt sømænd og forholdet til afrikanere/slaver s. 49, 67 og 68-69
- kapitel 5 s. 80-86 øverst, 92-94, 100-101 + boks om behandling af fanger s. 83 + kort s. 89, boks om Tortuga s. + Exquemelin-kildeuddrag fra  bogens hjemmeside om boucaniers og matelotage
-kapitel 6, s. 104-17, boks om kildesituation s. 106-7, boks om gentlemanpirater s. 110
- Epilog, Pirateri i det 21. århundrede s. 129-140

Desuden:
- Første del af TV-program om fund og bjærgning af Sortskægs skib.

Forløbet afsluttedes med en prøve.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Indvandring til Danmark

Forløbet undersøger, hvordan indvandring til Danmark har udviklet sig fra slutningen af 1960'erne til efter terrorangrebet 11. september 2001 - og i samspil med den overordnede politiske og økonomiske situation i perioderne.

Desuden er der arbejdet med:
-  menneskers vandring som et fænomen, der altid har eksisteret.
- Push- og pull-faktorer
- integrationsformer
- Hvilke grupper, som er kommet til Danmark på forskellige tidspunkter og hvordan forholdet til "danskerne" har udviklet sig.

Eleverne besøgte immigrationsmuseet i Farum (Indhold ligger på modul 6/2 inden i folkedrabsforløbet)

Forløbet afsluttes med enkeltfaglig eksamensrealistisk lydaflevering.

Materialerne er:
Forkortede og bearbejdede uddrag af Nikolajsen og Ohnesorge, ”Den ny indvandring” (Systime, e-bog),
Kapitel 2: Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973)
Kapitel 3: Indvandring i krisetider (1973-1983)
Kapitel 4: Indvandring som trussel (1983-1993)
Kapitel 6: Indvandring i terrorens tidsalder (2001-2011)
Kapitel 8: Helte og skurke

Desuden:
- Varberg, Jeanette: Mennesket har altid vandret (Gyldendal 2017), s. 6-13
- Lærer-PP med korte pointer om indvandring til DK fra 1760-1960 (Traditionelt og moderne samfund)
- Billedkilde til højkonjunkturen i DK fra Billedbladet, 1958
- Brev fra Poul Møllevang op til jordskredsvalget 1973
- Ishøjs borgmester i Berlingske Tidende, 1976
- Nilsson, Eja: Indvandrerkøkken, Nye danske spisevaner (Rosinante 1982), s. 10-11
- DR-dokumentar: Indvandringens historie: Gæsterne der blev
- Omvisning og dilemmaspil om integrationsformer på Immigrationsmuseet i Farum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 To eksempler på folkedrab

Forløbet undersøger og sammenligner Holocaust og det irakiske folkedrab mod kurderne.

Du skal kunne redegøre for og forholde dig diskuterende til, hvad der definerer begrebet "folkedrab"
Du skal kunne redegøre for og analysere eksempler på udviklingen af de to folkedrab, herunder anvende og diskutere Stantons trin.

Vi afsluttede med jeres første rigtige eksamensøvelse, hvor man formulerer problemstillinger ud fra en eksamensopgave bestående af bilag/kilder.

Forløbet er baseret på fremstillingstekster og kilde-materialer fra folkedrab.dk (Links ligger på de enkelte moduler)
Desuden:
- Artiklen "Frederik Harhoff var med til at definere, hvad der er et folkedrab. Og det er spiralsagen ikke" (dr.dk 20/12 2024)
- Artiklen "Efter FN-dom: Israel nægter" (eb.dk 24/5 2024)
- Artiklen "Hvorfor kalder Putin ukrainerne for nazister?" (historienet.dk)
- Video med Goebbels' propaganda
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Antikkens Rom

Forløbets hovedvægt ligger på den romerske republiks opbygning, udvikling og overgang til kejserdømme. Desuden har vi undersøgt årsagsforklaringer til Romerrigets gradvise opløsning og forholdt os til, hvordan det romerske imperium i dag stadig (mis)bruges som en model for nutidige stormagter.

Du skal kunne:
- Redegøre kort for Romerrigets overordnede historie, herunder modellerne "Romerriget som en appelsin" og "Romerriget som en bue".
- Redegøre for økonomiske og politiske strukturer i den romerske republik, herunder klient-patron-systemet.
- Redegøre for hvordan magten gradvis samledes hos færre store mænd, herunder dynamikken mellem strukturer og aktører som Cicero, Cæsar og Octavian/Augustus.
- Diskutere årsagsforklaringer til Romerrigets sammenbrud  -  i hvor høj grad det overhovedet var et sammenbrud.
- Forholde dig til, hvordan Romerriget er en reference i vores egen samtid, herunder Putins Rusland og USA
- Analysere kildeeksempler på alt ovenstående.


Materialerne er:
- Peter Ørsted, Intro til antikkens samfund ( Fra Fokus 1, Gyldendal 2010) s. 33-36
- Morten Lassen, Moskva som det tredje Rom (Fra Historien som våben, Gad 2024), s. 190-191
- Niklas Hessel. Artikeluddrag om USA-paralleller til Romerriget (Fra Har vi levet i en lykkelig parentes? Information 5/4 2025)
- Dramadokumentar "Den første kejser" (BBC 2021)
- Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget (Praxis, 2022), s. 6-11, 28-35, 38-44, 70-74, 78-79, 49-56 (det sidste uddrag er fra 2015-udgaven)
Små kilder til hverdagslivs-intro, også fra På sporet af..:
- Gadecafé, s. 30
- SPQR-kloakdæksel, s. 36
- Augustus-mønter, s. 56
- Pas på hunden, s. 61
- Model af Rom, s. 62
- Kvinde fra overklassen, s. 80
- Priapus-maleri fra bageri + forklaring s. 84-85
- Insula fra Pompeii, s. 89
- Indskrifter fra Pompejii og Herculanum, s. 90
- Slave hælder vin op, s. 97
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Racismens forskellige udtryk

Forløb om racisme med fokus på racismens forskellige udtryk fra oplysningstiden i 1700-tallet og videre til 1800-tallet og 1900-tallet.
Vi registrerede, at der var mange ofre for racismen, men fokuserede på afrikanere og inuit.

Definition på racisme, som vi arbejdede ud fra i forløbet:
-Diskrimination af mennesker eller grupper p.g.a. deres udseende (fx kranieform og hudfarve), etnicitet, kultur mv.
-Inddeling af mennesker i hierarkier.
-Forestillingen om, at man kan aflæse menneskers indre kvaliteter på grundlag af deres udseende, kropsbygning og kulturelle og etniske baggrund.

(Oversigtligt om, at der var racistiske forestillinger fra 1500-1600-tallet, hvor hvide kristne europæere mødte og koloniserede andre folkeslag med folkedrab, slaveri og udnyttelse. Her dominerede kristne raceteorier.) HVIS 3B TIL EKSAMEN SKAL VI ARBEJDE KORT MED DET.

Fokus på racevidenskabelige ideer i 1700-1800-1900-tallet:
-Klassifikation, systematisering, empiriske undersøgelser, sekularisering og rationalisme fra 1700-tallets Oplysningstid:
Linnés teori om menneskeracer med bestemte egenskaber 1758.
Blumenbachs kraniemålinger og teori om menneskeracer, hvor den kaukasiske/hvide race er den oprindelige og mest intelligente, og de 4 andre racer er degenereringer.

-Socialdarwinisme ud fra Herbert Spencers ideer om survival of the fittest fra 1860erne.
Overførsel af Darwins biologiske princip på samfundsstrukturer: De stærkeste individer, grupper eller racer naturligt burde overtage magten og ressourcerne på bekostning af de svagere. I den forbindelse kunne der ske en naturlig selektion, hvor nogle racer måtte uddø eller civiliseres.

-1900-tallet:
Fortsættelse af frenologi fra 1800-tallet fx i DK i starten af 1900-tallet.
Lærebøger i skoler, gymnasier lærte om racevidenskaben helt frem til 1960erne i DK.
Og flere eksempler.


Raceteorier:
Kristne raceteorier, der legitimerer forskelsbehandling fx:
-Tre menneskeracer, som stammer fra Noahs tre sønner, herunder de sorte afrikanere, der er sorte p.g.a. synd.
-Nogle mennesker stammer fra Adam, andre gør ikke.
-Nogle mennesker stammer fra Kain, Adam og Evas søn, som slog sin bror ihjel.
-Nogle mennesker har mere ånd end andre, dvs. nogle mennesker er tættere på dyrene.
-Sorte mennesker er skabt på 5. dagen ligesom dyrene.
Fælles for ovenstående teorier er, at mennesket er skabt hierarkisk forskelligt.
Husk at mange kristne ikke var enige i teorierne, med derimod fokuserede på lighedstankerne og næstekærlighed i Bibelen.


Ikke-kristne raceteorier:
-Racevidenskaben fra 1700-tallet gennem 1800-tallet og 1900-tallet:
-Linné 1758
-Blumenbach 1775
-Herbert Spencers socialdarwinisme 1860erne

Racevidenskabens konkrete udtryk:
-Frenologi: Kraniemålinger og en påstået forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets indre egenskaber. Fra midten af 1700-tallet til 1900-tallet.

-Eugenik: Racehygiejnisk forestilling fra midten af 1800-tallet til ca. 1960erne, hvor man søgte at forbedre menneskehedens arvemasse gennem udvalgt reproduktion og sterilisering, kønsadskilllelse, tvungen prævention og folkedrab. Spiralkampagnen i Grønland i 1960erne-1970erne er et eksempel.

-Menneskeudstillinger: Fx i Danmark i Zoo og Tivoli i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

-Imperialisme 1870-1914: Oversigtligt om materialistiske og idealistiske årsager til imperialismen. Fokus på socialdarwinismen som idealistisk legitimering, hvilket medførte en forestilling om den hvide europæers pligt til at civilisere såkaldte laverestående racer eller lade dem uddø.

Racisme i populærkulturen:
-Historiker Søren Hein Rasmussens undersøgelse af racistiske udtryk i dansk populærkultur fra starten af 1900-tallet til i dag med stereotyper om afrikanere og "n" som dyrisk, musikalsk, kannibal, liderlig, farlig, eksotisk.

Brud og kontinuitet:
-Vi kunne registrere en kontinuitet i forskellige racististiske udtryk i Danmark mv.
-Vi undrede os over, at racismen fortsatte efter nazisternes folkedrab under 2. verdenskrig, dvs. fortsatte efter 1945.

Kulturmødesyn:
-Det fjendtlige, arrogante, paternalistiske, venlige og eksotiske anvendt i forbindelse med imperialisme og menneskeudstillinger.

Vi pointerede, at racevidenskaben i dag betragtes som pseudovidenskab, for:
-man kan ikke inddele mennesker i racehierarkier, for mennesket er i høj grad ens, idet de deler ca. 99,9% af deres DNA.
-man kan ikke aflæse raske menneskers indre kvaliteter på grundlag af deres udseende.

Eleverne skrev noter med udgangspunkt i lærerformulerede problemstillinger om racisme samt lavede elevoplæg. Forløbet blev afsluttet med en redegørende prøve.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Film om racisme, kulturmødesyn og soc.darw. 11-09-2025
Oplæg om racisme 18-09-2025
Prøve-racisme-redegørende niveau 23-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køn og seksualitet i middelalderen

FORLØBETS INDHOLD:
Forløb med fokus på køn og seksualitet i den europæiske middelalder.

I løbet af forløbet perspektiverede vi desuden til andre tiders opfattelser af køn og seksualitet og forholdte os til brud og kontinuitet, når vi:
-indledte hvert modul med en musikvideo og/eller sang, der udtrykker et nutidigt syn på køn og seksualitet.
-så en dokumentarfilm om Sex gennem tiderne.
-arbejdede med Rødstrømpebevægelsen og brud med patriarkatet, og i det hele taget brud med traditionelle normer om køn og seksualitet samt religion og andre autoriteter - 1 modul
-arbejdede med begreberne åbne og lukkede opfattelser af køn og seksualitet.

Vi konkluderede, at middelalderens kristne og patriarkalske syn på køn og seksualitet har præget Europa, herunder Danmark (kontinuitet). Vi kom også ind på brud på denne kønsopfattelse.

Middelalderen:
Teocentrisk tilværelsesforståelse: Den katolske kirkes kristne normer. Klostre udbredt i Danmark. Kalkmalerier.

Sex som et samfundsanliggende for at undgå guds straf, derfor hårde legemesstraffe eller bødestraffe for syndig sex, som skulle virke afskrækkende på befolkningen og dermed opdrage befolkningen til at gøre det rette. I den forbindelse snakkede vi kort om retssystemerne.

Frygten for den spildte sæd (ingen onani, ingen utroskab, ingen prævention, ingen ciutus interruptus, ingen sex uden for ægteskabet, intet lønleje, ingen mandlig homoseksualitet, ingen munke-sex, kun sex i ægteskabet uden nydelse med det formål at lave børn).

Skriftemål, anger og bod for at slette syndig sex og undgå helvede eller skærsild inden himlen.

Syn på sex i dagliglivet adskilte sig nogen gange fra kirkens syn på sex. Idealer bliver ikke altid realiseret. Fx byborgernes seksuelle omgang i badstuerne samt munkens urte-prævention).

Patriarkalske og binære kønsopfattelser var dominerende: Religiøs argumentation ud fra Bibelen.

Oversigtligt om pesten og det feudale system.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve-køn-sex-middelalder-redegørende niveau 11-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer