Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mette Rygaard Truelsen
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 introduktion til historie faget fokus på Dansk old
Titel 2 Afrika og den transatlantiske slavehandel
Titel 3 Grønlands historie DHO
Titel 4 Europa og 1. verdenskrig
Titel 5 Amerikansk identitet og historie
Titel 6 Hekse i renæssancen og op til i dag
Titel 7 Revolutioner og oplysningstanker
Titel 8 Romerriget 1
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Det 3. rige
Titel 11 Danmark i støbeskeen
Titel 12 Velfærdsstatens udvikling
Titel 13 Fra korstog til karikaturkrise
Titel 14 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 introduktion til historie faget fokus på Dansk old

Introduktion til historiefaget og danmarks oldtid

Hvad er historie.
Klassen introducere til historiefaget.
Vi arbejder primært med historiskfremstilling og levn.

Eleverne er inddelt i grupper, hvor de i hver gruppe dykker ned i en oldtidsperiode, som de efterfølgenge fremlægger for de andre i klassen, med fokus på:  på levn fra perioden, hvad kendetegner perioden, Hvilke brud /afgrænsninger er der fokuseret på i forhold til perioder før opefter. Ved vi noget og deres religion, begravelser, hverdagsliv? Hvor har vi vores viden fra?

Jægerstenalder indtil 4000 f.kr
Bondestenalder 4000 -1700 f.kr
Bronzealder 1700-500 f.kr
Ældre Jernalder 500 f.kr -400 e-kr
Yngre Jernalder 400-800 e.kr
Vikingetid 800-1050 e.kf

Derudover har klassen været på Arbejdermuseet og arbejde med kvindeliv tværfagligt med dansk og samfundsfag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Afrika og den transatlantiske slavehandel

Forløbet handler om den transatlantiske slavehandel og dens afskaffelse. Vi ser på de afrikanske kongedømmer på Guldkysten og deres interesser i handlen, på de europæiske interesser og på hvilke grunde der var til slavehandlens ophør.
Til sidst ser vi på debatten om, hvordan Danmark bør forholde sig til fortiden som slavenation.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Periode:
1500-1900

Materiale:
Fremstilling: Europa og de andre, side 97-115 Ulrik Grubb et al. Gyldendal 2012

Kilder
Statestik over slavehandlen 1501-1866

Fra : Europa og de andre, s 118-122.  Ulrik Grubb et al. Gyldendal 2012:
Kilde 5.1: Uddrag af Olaudah Equianos indlæg i debatten om afskaffelse af slavehandlen
Kilde 5.2: Uddrag af den haitianske forfatning fra 1801 ( forfatning for Saint-Domingue)
Kilde 5.3: Uddrag af Peder Oxholms beskrivelse af de danske vestindiske øer fra 1797 P. Oxholms skrift indgik i den danske debat om afskaffelse af slave handlen.
Kilde 5.4: Import og eksport over Christianssted (Hovedbyen på sukkerøen St. Croix, 1781) Indgående og udgående handel.
Kilde 5.5 Opgørelse over udgifter til at drive en plantage 1829
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Grønlands historie DHO

Fremstillingstekster:
Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister, 2016: Grønland, Historie, samfundsfag, religion. Systime siden 19-46Grønland - Historie, samfund, religion

Augustesen, Rasmus og Hansen, Krister, 2011: Det morderne Grønland -Fra koloni til selvstyre, Frydenlund s.8-15 og 26-31 (Kap 1 og 3)

Film fremstillinger:
Historien om Danmark og grønland afsnit 1, 3 og 4 fra DR
Den Kgl. Grønlandske Handel - Et finmasket og mandskabskrævende handelsnet ( Danmarkshistorie.dk miniforedrag)


FIlm:
Palos brudefærd  1934 uddrag af filmen
start-10.00
23.00-28.00
37.00 - lidt frem
1.09-lidt frem

"Inuit" (grønlandsk for mennesker) er optaget 1938-39, af Jette Bang
start og lidt frem
40.50-42.00
1.03 og lidt frem

Eksperimentet  Spillefilm om 22 grønlandske børnehjemsbørn.

VIdeokilip fra filmen SUME (4 min) hvor sangen “Qullissat “ spilles.



Skriftlige og foto kilder:
Om  Nordboerne
Bearbejdet uddrag af Arí fródi Thorgilsson Íslendigabók, i ”Af Præsten Are den Lærdes Bog om Islænderne (5te Capitel, om Grønlands Beboelse)”, oversættelse af Finnur Magnússon og C. C. Rafn, 1841.

Om Nordboerne
Bearbejdet uddrag af Eiríks saga rauða (Þorfinns saga karlefnis), oversættelse af Finnur Magnússon og C. C. Rafn, i ”Grønlandske Mindesmærker”, 1838.

Uddrag af Grønlandsinstruks 1782

Nyt fra Grønlandsposten: Vintertøj, Symaskiner, Tobak, Fodtøj, Cigarer og Cigaretter  ( 1943. post 13-15)

Foto fra FN dansk/grønlands delegation der fremlægger Gundlovsændringen i 1953 , hvor Grønland bliver et dansk amt.

P.H. Lundsteen. landshøvding i Grønland fra 1949 til 1961. Uddrag af artikel han skrev ved sin afsked i 1961 i tidsskriftet Grønland:

Uddrag fra G-50
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/

Qasapi har netop dræbt nordbohøvdingen Uunngortoq (Træsnit fra 1860 af Aron fra Kangeq) Pladecover på SUMEs første LP.

SUME takst til “Qullissat”

Fantastisk Sume-film men…. (avisartikel)
https://www.sermitsiaq.ag/samfund/fantastisk-sume-film-men/551113  Uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europa og 1. verdenskrig

Kort om forløbet

1. verdenskrigs-forløbet har ønsket at give eleverne indtryk af det kollektive syndefald, som 1. verdenskrig udgjorde. Vi har studeret tankerne om "la belle epoque", "imperialisme" og "udviklingsoptimisme" som kontrast til den "urkatastrofe", som 1. verdenskrig i årene efter viste sig at være.

Vi har ligeledes talt om de alliancer og konfliktpunkter, som udløste verdenskrigen, ligesom vi i forbindelse med Gavrilo Princip og mordet i Sarajevo har talt særligt om historieskabende og historieskabte begivenheder og figurer, ligesom vi har talt om det strukturorienterede og aktørorienterede historiesyn.

Vi har fokuseret på livet i skyttegravene, særligt set fra britiske og danske soldaters synsvinkel, ligesom vi har analyseret slutningen på verdenskrigen, særligt med fokus på Versailles-traktatens konsekvenser for mellemkrigstidens Europa.

Kernestof

1) Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

2) Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

3) Politiske ideologier

4) Historiebrug og historieformidling

Pensum

• Carl Johan Bryld: “Verden efter 1914”, kapitlet ”Verden 1914”
• Carl Johan Bryld: ”Verden efter 1914”, kapitlet ”Første verdenskrig – en europæisk katastrofe”
• William Barnes Wollen: ”The Last Stand”, 1898
• Paul Nash: “The Menin Road”, 1919
• BBC: “Mordet i Sarajevo og Hitlers Død”
• Davis Lloyd George: ”Om krigsudbruddet”, 1935
• The Imperial War Museum: ”Trench Warfare”
• The National Archives: “Letters from the War”, Selvvalgte breve fra Vestfronten
• John Nash: “Over the top”, 1917
• Sam Mendes: “1917”
• Wilfred Owen: “Dulce et Decorum Est”
• DR2: ”Rejsen til Slagmarken”
• Robert Cude: ”Dagbog fra Slaget ved Somme”, 1916
• Paul Nash: ”We are making a new world”, 1919
• History.com: “Did WW1 lead to WW2?”
• Lloyd George: “Om situationen ved årsskiftet”, 1914-1915
• Pat Beauchamp: ”Første gasangreb”, 1915
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Amerikansk identitet og historie

Fokuspunkter
Historiske myter, historiebrug, forskellige gruppers historiesyn og historiebrug: Puritanerne (a city upon a Hill), Den amerikanske revolution, forfatningsfædrene herunder George Washington, Thanksgiving,
Skabelse af den amerikanske identitet: amerikansk ekseptionalisme, Manifest Destiny, Turners Frontier Tese, WASP,
Grupper udelukket af det nationale fællesskab: Indianere, afroamerikaneres forhold og forhold til amerikansk identitet og historie. Historiens betydning (slaveri, Jim Crow, borgerrettighedsbevægelsen) for sorte amerikaneres forhold i dag.
USA's forhold til indvandring (smeltedigel, salatskål, assimilering, integration, diskrimination, racisme)
Udvikling i identitet og historiesyn efter 1970: pluralisme, identitetspolitik,
Den demografisk udviklings betydning for amerikansk identitet i fremtiden.

Materiale:
Fremstillingsmateriale:

Niels Bjerre Poulsen, USA Historie og identitet, s. 9-12, s. 15-20, s. 33-39, s. 47-51
Jeppe Bæk Meir og Rasmus Thestrup Østergaard, USA’s tilblivelse, s. 36-40, s. 74-76, s. 115-116.


Kilder:

J. Hector St. John de Crévecoeur: Hvad er en amerikaner?
Alexis de Tocqueville om den amerikanske nationalkarakter
Ronald Reagan om John Winthrop og puritanerne, 3. Nov. 1980
Newt Gingrich om betydningen af Den Amerikanske Revolution
Barack Obama om betydningen af Den Amerikanske Revolution
Tea-Party bevægelsen beskrivelse af sig selv, 2018
Frances Fitzgerald: Amerika i revideret udgave
Paul Murray om at vokse op med raceadskillelse
Et forsvar for de kinesiske immigranter
John Gast, American Progress, 1872 (Maleri)

Podcast om Mount Rushmore
https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/art7938577/Nu-sl%C3%A5s-de-om-Mount-Rushmore

Film:
The Indian Problem
https://www.youtube.com/watch?v=if-BOZgWZPE
USA’s fremtid – afsnit 4 (CFU)

Klip:
The History of Colonial America
https://www.youtube.com/watch?v=o69TvQqyGdg&t=80s  Min: 5:03 – 11:50

Rap om de 13 kolonier
https://www.youtube.com/watch?v=Do4Ryapg3eU

Filmklip: The Birth of a Nation (1915)
https://www.youtube.com/watch?v=nvG0K5AdKiM&has_verified=1

The Confederate Battle Flag: Heritage or Hate?
https://www.youtube.com/watch?v=9Mu5IcfMirw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hekse i renæssancen og op til i dag


Kort forløb om hekse, som beskæftiger sig primært om den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.

Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud – og hvordan blev de opfattet i samtiden. Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketroen eksisterede heksen stadig. I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.

Materiale: Der er undervist ud fra Historieprotalen, systime
https://historieportalen.systime.dk/?id=133  Kap: 1,3,5,7 og 8

Kilder: Brev fra Johannes Junius til hans datter Veronica, 24. juli 1628
billedet af Arthur Racham 1909 ( Hans og Grethe eventyr heks)
to hekse brygger, træsnit fra Ulrich Molitors værk De Lamiis et Pythonicis Mulieribus 1489 (Om hekse og gudinder)
Tre hekse fra Northamptonshire (illustreret i bog fra 1612)
Kalkmaleri fra Thisted kirke (Djævlen hjælper heksen med smørkærningen
Uddrag af 'Den kalundborgske reces' om trolddomssager, 21. november 1576
Anne Pallis bekendelser på Falster Nørreherreds ting, tirsdag den 27. september 1692


Film:
Se traileren til filmen (2016). The Witch
Jeg er heks: https://www.youtube.com/watch?v=f3ikdy1dBDU&t=240s (documental)
Jeg blev dømt .. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-10-20-john-blev-doemt-for-paedofili-men-fik-helt-exceptionelt-sin-sag-genoptaget-efter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Revolutioner og oplysningstanker

I dette forløb arbejdes med revolutioner som begreb. Der er fokus på at kunne opstille forklaringer til, hvorfor revolutioner starter og slutter samt på at kunne diskutere forskelle og ligheder mellem de tre følgende revolutioner:
- Den franske revolution
- Den danske revolution
- Det arabiske forår

Der arbejdes også med at forstå nogle af de centrale oplysningstanker som demokrati, menneskerettigheder og tolerance og på at kunne forklare, hvilken rolle disse oplysningstanker spillede for de tre nævnte revolutioner.

Konkret arbejdes med Edwards fire faser og begreberne idealisme og materialisme.

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget 1

Romerriget
Vi har arbejdet med:
Romerrigets udbredelse, Romernes grundlæggelsesmyter/hvad er en historisk myte og hvilken funktion har den, Roms ekspansion - årsagsforklaringer: idealistiske og materialistiske, Det politiske system i republikken, republikkens krise – Årsagsforklaringer, Augustus og etableringen af det romerske kejserdømme, Pax Romana, De gale kejsere; Caligula og Nero, Romernes styre af provinserne og udbredelse af romersk kultur, den romerske familie, religion, patron-klientsystemet, romerrigets opsplitning, arven fra Romerriget i nutiden

Materiale:
På sporet af Romerriget af Kristian Jepsen Steg, Lindhardt og Ringhof:
Kapitel I Romerrigets begyndelse og slutning
Kapitel II: Rom erobrer den italienske halvø
Kapitel III: De puniske krige
Kapitel IV: Den romerske republik i krise
Kapitel V: Gajus Julius Cæsar og andre som ham
Kapitel VI Octavian alias Augustus
Kapitel VII Pax Romana
Kapitel IX: Slægt, moral og religion
Kapitel X: Om slaver
Kapitel VIII: Apokalypsen

Kilder fra På sporet…:
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
Prima Porta statuen
Mønter m. Augustus
Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ)
Tacitus vurdering af Augustus’ styre
Vergil: Æneiden (uddrag)
Sveton: Caligulas sindssygdom
Aristides: Tale til Rom
Plinius den Yngre: Anbefaling af en ung mand
Varro Om landbrugets slaver
Plinius den Yngre: Mordet på en senator

Filmklip/podcast/dokumentar
Animated History of the Roman Empire 510 BC - 1453 AD (1.26 min), Romerrigets udvikling
https://www.youtube.com/watch?v=GylVIyK6voU
Kampscene Rome 2,5 min.
https://www.youtube.com/watch?v=J7MYlRzLqD0
Kongerækken podcast om Augustus.
https://politiken.dk/podcast/art6783153/Augustus-den-første-kejser-styrede-Rom-med-hård-hånd
Godfather opening scene ca. 6 min
https://www.youtube.com/watch?v=B34sntIgI4g
Pompeii: The Last Day Film 53 min.
https://www.dailymotion.com/video/x421mv2
Dokumentarfilm: Antikkens verden episode 6 (CFU):
Min: 9:45-12:00: De gale kejsere (Caligula, Nero)
The Gladiator (Socialt arrangement online)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget

Romerriget
Vi har arbejdet med:
Romerrigets udbredelse, Romernes grundlæggelsesmyter/hvad er en historisk myte og hvilken funktion har den, Roms ekspansion - årsagsforklaringer: idealistiske og materialistiske, Det politiske system i republikken, republikkens krise – Årsagsforklaringer, Augustus og etableringen af det romerske kejserdømme, Pax Romana, De gale kejsere; Caligula og Nero, Romernes styre af provinserne og udbredelse af romersk kultur, den romerske familie, religion, patron-klientsystemet, romerrigets opsplitning, arven fra Romerriget i nutiden

Materiale:
På sporet af Romerriget af Kristian Jepsen Steg, Lindhardt og Ringhof:
Kapitel I Romerrigets begyndelse og slutning
Kapitel II: Rom erobrer den italienske halvø
Kapitel III: De puniske krige
Kapitel IV: Den romerske republik i krise
Kapitel V: Gajus Julius Cæsar og andre som ham
Kapitel VI Octavian alias Augustus
Kapitel VII Pax Romana
Kapitel IX: Slægt, moral og religion
Kapitel X: Om slaver
Kapitel VIII: Apokalypsen

Kilder fra På sporet…:
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
Prima Porta statuen
Mønter m. Augustus
Augustus: Mine bedrifter (Res Gestæ)
Tacitus vurdering af Augustus’ styre
Vergil: Æneiden (uddrag)
Sveton: Caligulas sindssygdom
Aristides: Tale til Rom
Plinius den Yngre: Anbefaling af en ung mand
Varro Om landbrugets slaver
Plinius den Yngre: Mordet på en senator

Filmklip/podcast/dokumentar

Animated History of the Roman Empire 510 BC - 1453 AD (1.26 min), Romerrigets udvikling
https://www.youtube.com/watch?v=GylVIyK6voU

Godfather opening scene ca. 6 min
https://www.youtube.com/watch?v=B34sntIgI4g


Det antikke romerske samfund og den sociale orden, Verdenshistorisk encyklopædi
https://www.youtube.com/watch?v=rCC--cinutQ

Pompeii: The Last Day Film 53 min.
https://www.dailymotion.com/video/x421mv2
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det 3. rige


Kilder:
Versailles-traktaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmark i støbeskeen

Danmark i støbeskeen – Kampen om 1800-tallet sporer danskernes historie i godt hundrede år (1788-1890erne) på landet og i byerne, i krig og demokrati. Denne periode vender op og ned på Danmarks størrelse, befolkningstal, og forestillingsverden. Danmark er til debat.

Fremstillingsmateriale:
Historieportalen: Danmark i støbeskeen.
https://historieportalen.systime.dk/?id=1316
Kap 3: Liberalisme og kritik af enevælden
Kap 4:: Borgerkrig og grundlov
Kap 5: I Preussens skygge
Kap 6: Andelsbevægelse og industrialisering
Kap 7: Forfatningskampen og de politiske partier.


Kildemateriale:
Fra historieportalen:
Kilde 7: Orla Lehmanns Falster-tale i 1841
Kilde 9: Brev 1: Brev fra maleren Johan Thomas Lundbye til hans mor den 25. marts 1848.
Kilde 10: Brev 2 Af et brev fra professor C. Molbech til bankier F.S. Bang i London.
Kilde 12: Agnes Gads dagbog om Dybbøls fald: Læs dag 18. april, 20 og 21. april. (Uddrag:)
Kilde 13: uddrag : Aviserne om tilbagetoget fra Dannevirke.
Billed og statue analyser i forhold til tre årskrigen. ( De der ligger på portalen kap. 4)

FIlm:
De skabte Danmark (afsnit 1) Bonden (DRKultur)
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000114861&s=46102095&n=5&o=hits
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Velfærdsstatens udvikling

Forløb om de love der har været med til at udvikle velfærdsstaten fra skøn til ret.
Fra slutningen af 1800'tallet frem mod konkurencestaten og dens udfordringer.
I forløbet har vi også arbejdet med klassesamfundet og vælgergrupper.
Samt hvad der ændrede landet og partiforholdet i 1970'erne med fokus på Jordskredesvalget i 1973

Materiale:
Historieportalen: Fra fattighjælp til velfærdsstat -Af Rasmus Kjærgård Petersen, Systime.
1. Velfærdsstatens rødder, mellemkrigstiden og Socialreformen 1933
2. Efterkrigstidens sociale velfærdsstat
3. Velfærdsstatens krise
4. Nyorientering og reformer af velfærdsstaten
5. Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat
6. Velfærdsstaten i fremtiden.
Optakten til Kanslergadeforliget i januar 1933. https://danmarkshistorien.lex.dk/Optakten_til_Kanslergadeforliget_i_januar_1933  (Feb. 2026)
Socialreformen af 1933 https://danmarkshistorien.lex.dk/Socialreformen_af_1933 (Feb. 2026)
https://danmarkshistorien.lex.dk/Servicesamfundets_fremv%C3%A6kst,_ca._1960-1980 (Feb. 2026)
Fourastiés erhvervsfordelingsmodel

FIlm/dokumentar mv.
Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880 (Afsnit 2)
   https://www.dr.dk/drtv/episode/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-der-skal-ydes-foer-der-kan-nydes-1849_1880_71472 (Uddrag)  (Feb. 2026)
Kanslergadeforliget -en hjælp til folket (Damnarks historie 1930-1934)
   https://www.youtube.com/watch?v=pqnVrcYUBL4  (Feb. 2026)
Danmark for Folket Valdemar Lauritzen, Danmark, 1937, Kort fiktion Propagandafilm
   https://www.danmarkpaafilm.dk/film/danmark-folket (Feb. 2026)
Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Rababerdrenge mod panserbasser, 1880-19008 (Afsnit 3) Uddrag
   https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-rababerdrenge-mod-panserbasser-1880_1900_71477(Feb. 2026)
Mogens Glistrup, 1971 uddrag af interview  
   https://www.youtube.com/watch?v=aDfjsoCqzv4(Feb. 2026)
Schlüter-regeringerne 1982-1993 - velfærdsstatens redning eller undergang? - danmarkshistorien.dk
   https://www.youtube.com/watch?v=6c85iNk95oY(Feb. 2026)
Miniforedrag - Velfærdsstaten  Lex (danmarkshistorien.lex.dk)
   https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ (Feb. 2026)
  
Kilder:
1. Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908) (Historieportalen)
2: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915) (Historieportalen)
Kanslergadeforliget - Berlingske Tidendes forside 29. januar 1933  https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_-_Berlingske_Tidendes_forside_29._januar_1933  (Feb. 2026)
Augusta Erichsens beretning om Kanslergadeforliget  https://danmarkshistorien.lex.dk/Augusta_Erichsens_beretning_om_Kanslergadeforliget (Feb. 2026)
Christian Christensen om fattigdom i 1880'erne  https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_Christensen_om_fattigdom_i_1880'erne (Feb. 2026)
Socialdemokratisk valgplakat: "Arbejde og tryghed: stem på liste A ", 1950. Kilde: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,
Socialdemokratisk valgplakat: "Tryghed i beskæftigelsen. Gør gode tider bedre!", 1960. Kilde: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
5. 5: Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat (1966) (Historieportalen)
6: Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005) (Historieportalen)
8: Den danske velfærdsstat i verden (Historieportalen)

Supplerendelitteratur:
Tamilsagen
   https://lex.dk/Tamilsagen?utm_medium=cpc&utm_source=google&utm_campaign=samfund_jura_politik&gad_source=1&gad_campaignid=20505639992&gbraid=0AAAAApCkS9KtZaI2mBsq-0M-PmIKxeDu0&gclid=Cj0KCQiA7-rMBhCFARIsAKnLKtAWZRjD-7opDMpg9BvJZSBjURqn-YCnbKdDRAB1OA2O08OKOyZ1lGQaAhN1EALw_wcB (Feb. 2026)
Nyrup-tiden 1993-2001
   https://danmarkshistorien.lex.dk/Valgtema_Nyrup-tiden_1993-2001 (Feb. 2026)
SWOT analyse : Kan man lave en SWOT analyse på Velfærdsstaten https://lvo.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155#c342
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Opsamling

Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer