Holdet 3d SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kristina Pilmark
Hold 2023 SA/d (1d SA, 1d SA SK, 2d SA, 2d SA SK, 3d SA, 3d SA SK)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FN's verdensmål
Titel 2 Køn og ligestiling i Danmark (verdensmål 5)
Titel 3 Ansvarligt forbrug & bæredygtighed (verdensmål 12)
Titel 4 Uge sex: normer for seksualitet og samtykke
Titel 5 Medborgerskab & politisk deltagelse (årsprøve)
Titel 6 Unge og mistrivsel
Titel 7 EU - hvad rager det mig?
Titel 8 Hvem vinder valget i USA?
Titel 9 Kriminalitet og straf
Titel 10 IP i et paradigmeskifte
Titel 11 Ulighed i UK
Titel 12 Introduktion til økonomi
Titel 13 EU - hvad nu? dansk formandskab i en usikker tid
Titel 14 Nyheder og aktualitet i samfundsfag
Titel 15 Kommunalvalg - kampen om København (og Herlev)
Titel 16 Livet i skolen og skolen i samfundet
Titel 17 International politik i forandring
Titel 18 Velfærd og økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FN's verdensmål

Eleverne arbejder med 6 forskellige verdensmål (3: Sundhed og trivsel, 4: Kvalitetsuddannelse, 5: Ligestilling ml. kønnene, 8: Anstændige jobs og bæredygtig økonomi, 10: Mindre ulighed, 12: Ansvarligt forbrug og produktion), som de undersøger og præsenterer for hinanden i små grupper via en ferniseringsfremlæggelse.

I grupper laves plancher ud fra videoer og andet materiale på: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

Efter fremlæggelserne vælger eleverne de verdensmål, som de helst vil arbejde videre med.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Køn og ligestiling i Danmark (verdensmål 5)

I dette forløb har vi arbejdet med køn og ligestilling i Danmark ud fra et sociologisk, økonomisk og politisk perspektiv. (Kernestof: identitetsdannelse og socialisering, samfundsforandringer, politiske ideologier, kvalitativ og kvantitativ metode)

Forløbet har været tilrettelagt med fokus på at præsentere eleverne for en lang række forskellige arbejdsformer, samfundsfaglig empiri og metode (samt de tre hovedområder (sociologi, økonomi og politologi) og deres forskellige fokuspunkter og interesseområder.

Særlige fokuspunkter: tekstlæsning og bearbejdning, aflæsning  og tolkning af statistik, egne beregninger (indekstal), hypotese-opstilling og hypotese-test samt sammenligning.

Som led i forløbet har eleverne besøgt og arbejdet med Arbejdermuseets udstilling "Kvindeliv". Forløbet blev afsluttet med, at eleverne udviklede og producerede faglige spil til hinanden, som de efterfølgende spillede. På denne måde repeterede de den faglige viden, teori og begreber, som de har arbejdet med i forløbet.

Eleverne har undervejs i forløbet forholdt jeres egen virkelighed (herunder kønsfordomme og ligestillingsforhold) til det faglige stof.

Grundbog:

Luk samfundet op! (3. udgave) s. 13-25, 36-38, 110-115
Videoer fra Luk samfundet op! (Hvad er socialisering? Indkomstforskelle, Hvad handler ideologi om? Kønsfordeling i Folketinget, Hvad siger politikerne om ligestilling?)  

Andet materiale:

Artikel: Kønssocialisering, Køn og skole, https://kvinfo.dk/koen-i-skolen/

Fordi du er kvinde: ”Livet er for kort til kvindehåndbold” (DR, 43 min.)

(podcast) Tiden (23/11): Løvrinde-ministeren (0.34-8.00)

Gurli Gris: Mor gris arbejde hjemmefra

Mandlig sygeplejerske: I begyndelsen undskyldte jeg nærmest for at gå på studiet, Kristeligt Dagblad, Mathias Sonne Mencke, Danmark 30.07.20

Gamze er byggeleder: ”Jeg hiver jo altså selv fat i bajonetsaven og tager de mursten ud”, ENEMÆRKE OG PETERSEN A/S. 6. NOVEMBER 2018

Læserbrev i Information: Hvis danske kvinder skulle have samme timeløn som mænd, var de allerede på juleferie, Cathrine Berendt Andersen, Kandidatstuderende i sociologi, 16. november 2023

Kronik (uddrag) i Information: Ja, kvinder tjener mindre end mænd – men det skyldes ikke diskrimination på arbejdsmarkedet, Pernille Knudsen, Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, 16. december 2022

Uddrag af artikel fra Kristeligt Dagblad: Solkongerne og de erotisk marginaliserede: Hvem er de enlige mænd?, Maja Funch, 07.02.22

Statistik om køn og ligestilling fra Danmarks Statistik og Samfundsstatistik 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ansvarligt forbrug & bæredygtighed (verdensmål 12)

I dette forløb har vi arbejdet med ansvarligt forbrug og bæredygtighed ud fra både en sociologisk, økonomisk og politisk vinkel.

Forløbet har været centreret omkring følgende overordnede spørgsmål og fagligt kernestof:
- Hvordan ser danskernes forbrug ud? (forbrugsmønstre)
- Hvordan har forbruget ændret sig over tid? (de forskellige samfundstyper)
- Hvad er sammenhængen ml. forbrug og livsstil? (Minerva-modellen)
- Hvilke behov har vi som mennesker? (Maslow) Og hvor går vi hen for at få dem dækket?
- Hvordan fungerer markedet? (udbud-efterspørgsel)
- Hvordan ser partiernes klimapolitik ud? (fordelings-, værdipolitik)
- Hvad påvirker vores klimaadfærd? (strukturelle, habituelle, værdimæssige, interpersonlige og rationelle forklaringer)

Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne i samarbejde med Herlev Kommune udvikler projektforslag til, hvordan man ændrer gymnasieelevernes transportvaner.  Vinderprojektet præsenteres for gymnasiets bestyrelse og repræsentanter for kommunen på et bestyrelsesmøde.

Særlige fokuspunkter i forløbet har været: egne beregninger (procentandel), hypoteser, metoder (kvantitative og kvalitative) samt selvstændigt projektarbejde.

Materiale:

Grundbøger:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen (3. udgave): Luk samfundet op! 3. udgave, Columbus: side 63, 64, side 93-95

Luk samfundet op! (4. udgave) Kapitel 5: Politiske ideologier, 5.8. Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik

Samfundsfag C (Systime):
Den politiske forbruger

Klima og bæredygtighed, Columbus (2020):
2.1.3: Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd?
2.1.4 Rationelle forklaringer
2.1.5: Habituelle forklaringer
2.1.6: Værdimæssige forklaringer
2.1.7: Strukturelle forklaringer
2.1.8: Interpersonlige forklaringer

MetodeNU – introduktion til samfundsfaglige metoder, Columbus (2015)
2.2 Kvantitativ metode
2.3 Kvalitativ metode

Videoer:
Verdensmål nr. 12: https://www.youtube.com/watch?v=2ojNg2RZmWw

Tøjproduktion: https://www.youtube.com/watch?v=URFGhXi-PCM
 
Mad:https://www.youtube.com/watch?v=eS0vucS9vTc
 
Internettet: https://www.youtube.com/watch?v=LGy3Fgo8y20
 
Skrald: https://www.youtube.com/watch?v=-Zac0fXAG7s&t=15s

Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/politik/skal-du-betale-ekstra-din-hakkedreng-her-er-svarene-fra-partierne

TABELRAPPORT: H E R L E V G Y M N A S I U M & H F U N D E R S Ø G E L S E O M E L E V E R N E S T R A N S P O R T V A N E R
M E G A F O N (december 2023)

KVALITATIV UNDERSØGELSE, Cykelturen til gymnasiet, Cyklistforbundet, September 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Uge sex: normer for seksualitet og samtykke

I to moduler arbejder vi med seksualitet i samfundsfag, som optakt til workshops i uge 6.

Modul 1: Normer og seksualitet
Formelle og uformelle normer i forhold til sex og seksualitet
Opfattelsen af sex før og nu (traditionelle, moderne og senmoderne samfund)
Behovet for sex - fra overlevelse til påskønnelse (Maslows behovspyramide)

Modul 2: Når sex bliver magt!
Magtens former (direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, institutionel magt)
Samtykke og grænser
Statistik om voldtægt

Materiale:
"Seksualitet", "Magtens dimensioner", Sex, køn og grænser (Columbus, 2023)
Artikel: "Mit liv som queer", Atlas (https://graenselost.dk/)
Film:
https://www.youtube.com/watch?v=wMNToK3ASt4
https://www.youtube.com/watch?v=05AGvsvzAE0
https://www.youtube.com/watch?v=QFBn5ChNQs0
https://www.youtube.com/watch?v=05AGvsvzAE0
Luk samfundet op! (Maslow s. 175, Samfundstyper s. 63-67, Normer og sanktioner: s. 36-37)
Statistik om voldtægt (Offerundersøgelsen 2021)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Medborgerskab & politisk deltagelse (årsprøve)

I dette forløb har vi arbejdet med medborgerskab og politisk deltagelse som optakt til deltagelse i Folkemødet på Bornholm. Vi har arbejdet med begreberne medborgerskab (aktivt og passivt), modborgerskab, forskellige former for politisk deltagelse, politiske kampagner (Vigsøs model), det politiske system (Eastons politikmodel), fordelings- og værdipolitik, de politiske aktører (politiske partier, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser) og kvalitative metoder - interview.

I forløbet har eleverne arbejdet med debatindlæg, kampagneplakater og interviews. Forløbet afsluttedes med en alternativ årsprøve, som blev afviklet under Folkemødet på Bornholm. Her undersøgte eleverne et selvvalgt politikområde og interviewede en relevant politisk aktør. Derudover skrev eleverne reportager til Herlev Bladet om deres oplevelser på Folkemødet.

Grundbog:
PolitikA – veje til medborgerskab, Systime (2024)
7-8, 9-12, 13- 15, 39-40, 42, 69-75

Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 3. udgave, Columbus: side 135-137


Supplerende materiale:
(Eksempler på forskellige former for politisk deltagelse)
https://www.vifo.dk/om-folkeoplysning/politiske-ungdomsorganisationer/
https://laungdom.dk/
Milishia Moradi om ungepolitik i Ishøj
https://www.youtube.com/watch?v=f4VFz7gm4kQ
https://www.kmdvalg.dk/kv/2021/k84982183L.htm
https://ishoj.dk/borger/demokrati/byrad/medlemmer-af-ishoj-byrad/
Interview i Politiken: Regeringen skaber kløfter til befolkningen
Mette Frederiksen mødt med buh-råb under tale ved kvindernes internationale kampdag
https://www.youtube.com/watch?v=d9JwQn0_cYo
https://www.atomkraft-jatak.dk/
Atomkraft Ja Tak - Malthe Steffen (feat. Vamilla) - Musikvideo
https://www.youtube.com/watch?v=tcnQ9WVCVWM&list=PLmF5Mn4B-sFYBTBF6VH86JswYzhz4kRoH&index=3
Deler hadbeskeder: 'Er der noget, Mette Frederiksen gør på sociale medier, som ikke er taktisk?'
https://www.dr.dk/nyheder/politik/deler-hadbeskeder-er-der-noget-mette-frederiksen-goer-paa-sociale-medier-som-ikke-er
Arbejdernes Internationale Kampdag - Historiekanalen
https://www.youtube.com/watch?v=2z232ZFQo-g
(Inspirationsmateriale, som eleverne har set i forbindelse med at de skulle lave kampagneplakater)
https://elections.europa.eu/da/why-vote/
Use your vote. Or others will decide for you. European elections, 6-9 June 2024.
https://www.youtube.com/watch?v=LoiAADEcIxg
together.eu: Democracy is what makes us
https://www.youtube.com/watch?v=2gCEZXtgZ1Y

https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/

https://folkemoedet.dk/program/de-deltager-pa-folkemodet/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Unge og mistrivsel

Forløbet blev skudt i gang med en workshop arrangeret og afviklet af Social Space, hvor eleverne diskuterede, hvorfor det er svært at tale om svære emner.

Derefter undersøgte vi om det virkelig kan passe at unge mistrives mere i dag end tidligere, som det fremgår af medier og den offentlige debat. Først gik vi på jagt i statistikkerne og undersøgte sagen kvantitativt, hvorefter vi kiggede på udsagn fra de unge selv – og dermed supplerede med en kvalitativ undersøgelse.

Eleverne har gennem forløbet fået en forståelse for sociologiens interesseområde og metoder.

Forklaringerne på de unges vilkår i dag søgte vi i forskellige sociologiske teorier og centrale begreber:

• Giddens (senmodernitet, refleksivitet, aftraditionalisering)
• Ehrenberg (utilstrækkelighedspatologi, selvrealsering)
• Beck (risikosamfund, udlejring uden genindlejring, radikaliseret individualisering)
• Bauman (flydende modernitet, ”knagefællesskaber”)
• Sennett (”håndværksmæssighed”, potentielle kompetencer)
• Rosa (fremmedgørelse, acceleration)

Vi afsluttede forløbet med at lave undersøgelsesopgaven (Unge og mistrivsel) fra sommereksamenen 2024.  

Materiale:

”3.1 Kvalitativ metode og dens styrker og svagheder”, Gode spørgsmål, rigtige svar, Gyldendal (2019)

Sociologibogen, Columbus 2020, s. 24-26, 102-104, 111-120

”4. Hvordan har samfundet forandret sig?”, Identitet og socialisering – forløb til samfundsfag, Systime (2021)

"Da forsker så dokumentar om unges mistrivsel, måtte hun slukke for fjernsynet og lave en undersøgelse, der viste det modsatte", 10. maj 2024 Kristeligt-dagblad

Bilag fra opgavesættet "Unge og mistrivsel", sommertermin 2024

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU - hvad rager det mig?

I dette korte forløb har vi arbejdet med EU's historie, institutioner samt vigtigste politikområder (handelspolitik, flygtningepolitik, arbejdsmarkedspolitik, klimapolitik og sikkerhedspolitik).

Forløbet har været optakt til klassens studietur til Bruxelles.

Som afslutning på forløbet fik klassen besøg af DEO, der afprøvede et nyt undervisningsmateriale i klassen.

Podcast:
https://historienomeu.podbean.com/

Artikel: TV2-nyhederne: Sådan påvirker EU din hverdag fra morgen til aften, 1. jun 2024

Videoer:
Dit Demokrati | EU’s historie, https://www.youtube.com/watch?v=KbhpxVBTZ34
EU's institutioner, https://www.youtube.com/watch?v=7w1_cWH63g4
EU det indre marked, https://www.youtube.com/watch?v=LU_NdWBNOB8
EU-Tjekket: Fuldt udbytte af det indre marked, https://www.youtube.com/watch?v=vKAAhX4Mhlc
Turen går til Europa: værdien af fri bevægelighed, https://www.youtube.com/watch?v=cHbO_rTRi1s
Over grænsen - social dumpning eller fri konkurrence
https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.101/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/1_6trjxmht?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=1_6trjxmht&flashvars[streamerType]=auto
Forstå klimapolitikken i EU på 2 minutter (Alternativet), https://www.youtube.com/watch?v=70jIo2_VYI8
Grænsekontrol:
https://cdnapisec.kaltura.com/html5/html5lib/v2.101/mwEmbedFrame.php/p/2158211/uiconf_id/41529191/entry_id/1_vjn96la7?wid=_2158211&iframeembed=true&playerId=kaltura_player_1535372893&entry_id=1_vjn96la7&flashvars[streamerType]=auto

Tekster fra Folketingets EU-oplysning:
Gloser om asyl og migration:
https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/gloser
EU's asylpolitik, https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu/eus-asylpolitik
EU's institutioner:
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner
De danske medlemmer af Europa-Parlamentet
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet/de-danske-medlemmer

Andet materiale:
Asyl og migration i EU (asylansøgninger), https://www.europarl.europa.eu/infographic/asylum-migration/index_da.html#filter=2022-de
Consequences of climate change, https://climate.ec.europa.eu/climate-change/consequences-climate-change_en
Risiko for oversvømmelse ved stormflod,
https://www.dingeo.dk/data/stormflod/
Den Europæiske Union, https://results.elections.europa.eu/da/valg-resultater/2024-2029/
(Statistik) Stigning i anmeldte voldsforbrydelser, https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=36031

“1.4: Bestemmer EU for meget?”, i: EU’s udfordringer, Columbus 2020.

Partiernes EU-politik:
https://enhedslisten.eu/det-mener-vi-om-eu/
https://www.socialdemokratiet.dk/det-vil-vi/eu/
https://www.radikale.dk/politik/vi-mener/europa/
https://danskfolkeparti.dk/maerkesager/vi-skal-selv-bestemme/
https://www.venstre.dk/politik/venstre-mener/eu
https://konservative.dk/politik/eu-politik/

De politiske grupper i Europa-Parlamentet, https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/da/organisation-and-rules/organisation/political-groups
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvem vinder valget i USA?

I dette forløb har vi arbejdet med valget i USA med det formål at komme med en faglig vurdering af hvem der vinder valget. Der har været fokus på de to kandidater og deres respektive partier (demokraterne og republikanerne), de politiske institutioner (repræsentanternes hus og senatet), det præsidentielle system og valgmetoden i USA.

Eleverne har arbejdet med hver deres svingstat som de har præsenteret (på engelsk) for klassen. De har løbende fulgt meningsmålingerne i deres respektive stat.

Skriftligt har der i forløbet været fokus på beregningsopgaver (statistisk usikkerhed og lineær regression).  

Klassen så valget på skolen sammen med deres "lillesøster"klasse og vi analyserede efterfølgende valgresultatet.  

Materiale:

DR: Harris vs. Trump
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024

Explainer: forstå det glemte valg: https://www.dr.dk/stories/1288510966/explainer-forst-det-valg-som-kan-blive-endnu-vigtigere-end-prsidentvalget-i-usa

DR: Sådan kan valget i USA ramme din økonomi
DR-ANALYSE Guess who’s back? Derfor vandt Donald Trump
DR: Det ser ud til, at Trump fik ualmindeligt godt fat i en særlig vælgergruppe
Trump høstede mange stemmer blandt aborttilhængere, Politiken, 7. november 2024
TV2: Her er fire vigtige faktorer, der banede vejen for Trumps valgsucces
DR-ANALYSE Demokraternes traumatiske nederlag
Selvransagelsen er i fuld gang, og der er tre ord, der går igen. Politiken (10.nov. 2024)
For sent og for hurtigt: Nancy Pelosi udtaler sig efter valglussingen, Politiken
Linda Robinson: Harris førte en næsten fejlfri kampagne, men USA var ikke klar til en kvindelig præsident, 10. november 2024 Raeson.dk
 

Videoer:
Why 0.008% of the U.S. population might determine the election | About That
https://www.youtube.com/watch?v=IscC7bedAmM
Kamala Harris: The Next President | Abridged Documentary
https://www.youtube.com/watch?v=cvxhbwQ8ono
How Trump Built His Base | Donald Trump | The Choice 2024
https://www.youtube.com/watch?v=vl9kJjO-rjc


Målinger:
https://www.270towin.com/

Grundbogsmateriale:
”6.4. Valg og vælgere” i: Luk samfundet op!, Columbus
Fra Politik-bogen, Columbus (2019):
“6.1 Forskellige vælgertyper”
6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om?
6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om?
6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om?
Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook)
Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen
Video fra Politik-bogen:
https://vimeo.com/261474693
https://vimeo.com/261475780
https://vimeo.com/262188030
https://vimeo.com/262202419
USA’s udfordringer, Columbus (2024):
“Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik”
“De to politiske partiers holdninger og værdier”
“Repræsentanternes Hus”
“Senatet”
“Årsag og virkning: Uafhængige og afhængige variable”, i: Metodebogen, Columbus (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kriminalitet og straf

I dette forløb har vi med udgangspunkt i de tre unge Mickey, Kasper og Djoanna (fra dokumentaren Født til fængsel) undersøgt og diskuteret, hvorfor nogle havner i kriminalitet og hvordan vi som samfund bedst bekæmper kriminalitet.

Skriftligt har vi arbejdet med hypoteser og diskussion.

Dokumentarer:
TV2: Født til fængsel, afsnit 1 og 2 (ligger på CFU)
Anders Agger - i Vestre Fængsel

Fra drengestreger til bandekriminalitet, Columbus (2020):
2: Hvorfor bliver man kriminel?
2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?!
2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler
2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd
2.4: Hirschi - teorien om social kontrol

3.2 Formålet med at straffe i: Ret og rimelighed, Systime, 2012.

Videoer:
Kriminalitet og forebyggelse (Det kriminalpræventive råd), https://www.youtube.com/watch?v=0THsS9tfOuA
SSP-samarbejdet: Risiko og beskyttelsesfaktorer, https://www.youtube.com/watch?v=gAUxiQga8yc&t=147s
Derfor er mænd mere kriminelle end kvinder, https://www.youtube.com/watch?v=dG5GEcFQEk8&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fvidenskab.dk%2F&source_ve_path=OTY3MTQ
Retsstaten - Hvorfor straffer vi?,
https://www.youtube.com/watch?v=K6p_kO7wejg&t=13s
1. Straffens udvikling, https://vimeo.com/141041241

Artikler:
Hummelgaards enøjede forelskelse i hårdere straffe giver ikke mindre kriminalitet, Altinget:
https://www.altinget.dk/artikel/hummelgaards-enoejede-forelskelse-i-haardere-straffe-giver-ikke-mindre-kriminalitet
Uddrag: Hummelgaard til kriminolog: Hvad forestiller du dig egentlig, vi skal gøre med hårdkogte kriminelle?
https://www.altinget.dk/artikel/hummelgaard-til-kriminolog-hvad-forestiller-du-dig-egentlig-vi-skal-goere-med-haardkogte-kriminelle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP i et paradigmeskifte

Underviser = Carl

International politik i et paradigmeskifte
Forløbet bærer præg af den nye amerikanske (Trump) administrationens udfordring af den gamle verdensorden.

1, del af forløbet er en gennemgang af hovedteorierne i IP: realisme, idealisme (liberalisme) og konstruktivisme.
2. del af forløbet er centreret om Ukrainekonflikten, og eleverne bliver delt af i grupper, hvor de skal spille forskellige hovedaktører i konflikten. Eleverne skal skal identificere deres aktørers politiske mål og deres midler for at kunne opnå disse. Målene er primært om situationen i Ukraine men kan også gælde den overordnede sikkerhedspolitik.

Det skriftlige produkt er et notat for den tildelte aktør, der skal sætte aktøren i stand til at deltage i en konference om Ukraines fremtid.

Til sidst afholdes en konference, hvor aktørerne forsøger at få flest mulige af deres mål igennem.

Faglige mål
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ulighed i UK

Underviser = Carl

Forløbet er i forbindelse med SRO-skrivning sammen med engelsk og gennemgår de problemer med øget ulighed og konsekvenserne heraf som UK står overfor.

Vi gennemgår de store ideologier og de fire større engelske partier (Konservative, Liberal-demokraterne og UKIP og Labour). I forbindelse med UKIP kommer vi ind på populismen.

Vi ser på hvilke udfordringer den britiske økonomi har (økonomiske mål) og hvordan disse udfordringer er med til at øge uligheden. Vi følger udviklingen i den britiske økonomiske politik fra Thatcherisme til de konservatives austerity economics.

Vi ser på Sociale stratifikationer og hvordan det engelske klasse system gør det vanskeligt at bryde med den sociale arv.
Til slut ser vi på den engelske velfærdsmodel og sammenligner den kort med den danske.


Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Introduktion til økonomi

I dette forløb introduceres eleverne til basal økonomisk teori med fokus på de økonomiske mål samt økonomisk politik. Vi arbejder både inden for mikroøkonomi (hvor vi bl.a. kigger på forskydninger i udbud og efterspørgsel i forskellige scenarier) og makroøkonomi (hvor vi fokuserer på de økonomiske mål og sammenhængen ml. disse).

Skriftligt er der i forløbet fokus på regressions og sammenligningsopgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 EU - hvad nu? dansk formandskab i en usikker tid

I dette korte forløb har vi arbejdet med EU som optakt til den skriftlige årsprøve, der netop handlede om dette emne. Fokus har været på det danske formandsskab samt de ændringer og forskydninger der er sket inden for EU og internationalt.

MODUL 1-2: Det danske formandskab og EU’s udfordringer
Program for det danske formandskab (mål, midler og baggrund)
Udfordringer i og uden for EU

MODUL 3: EU’s institutioner
Europa-Parlamentet
Europakommissionen
Ministerrådet
EU-domstolen

MODUL 4-5: EU landenes forskelle og ligheder
EU’s medlemslande og kandidatlande
EU’s ydre grænser
Forskelle ml. EU-landenes økonomiske situation (de økonomiske nøgletal) og størrelse
Integration i bredden (udvidelser) og dybden (traktater)
Grupperne i Europa-Parlamentet

MODUL 6: Danmark og EU
Danskernes holdning til EU
Dansk Europa-politik før og nu

MODUL 7: Teorier om integration
Suverænitet (formel og reel suverænitet)
Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
Føderalisme
Neofunktionalisme
Liberal intergovernmentalisme
Multi-level-governance
Differentieret integration


Materiale:

Program for det danske EU-formandskab:
https://danish-presidency.consilium.europa.eu/da/programmet-for-det-danske-eu-formandskab/program-for-det-danske-eu-formandskab/

EU på kryds og tværs
https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/publikationer/eu-p-kryds-og-tvrs_2025_130325_tilgngelig.pdf

POLITIKKENS KERNESTOF, Columbus 2021
15.2: EU’s institutioner

DET POLITISKE EUROPA, Columbus, 2019
8.1: Dobbeltheden i danskernes holdning til EU

EU'S UDFORDRINGER, Columbus, 2020
1.4: Bestemmer EU for meget?
Kapitel 2: Teorier om europæisk integration



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsprøve (undersøg+diskuter): EU og integration 11-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nyheder og aktualitet i samfundsfag

I dette korte forløb har vi arbejdet med nyheder og aktualitetskravet i samfundsfag. Eleverne har på skift forberedt en præsentation af en af ugens vigtigste nyheder med forslag til fagligt kernestof og oplæg til diskussion i klassen. Forløbet har haft til formål at træne relevante færdigheder i faget men også at understrege vigtigheden af at orientere sig bredt i hvad der sker på nyhedsfronten - både lokalt, nationalt og globalt.

Vi har i forløbet arbejdet målrettet med at stille relevante spørgsmål til tekster samt synopsisskrivning.

Materiale:

Grundbogsmateriale:
METODEBOGEN, Columbus 2019
1.3 Hvordan stiller man samfundsfaglige spørgsmål?

Grundbog i retorik, Systime 2017
Framing og newspeak

Artikler:

Der skal være plads til alle børn – men ikke til al opførsel, Politikken d. 7. september 2025.
Af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye

PDO er ikke løsningen på folkeskolens problemer, Tesfaye, JYLLANDS-POSTEN 16. SEP. 2025, Rasmus Tækker, lærervikar, Kolding

I Moldova har de vendt russerne ryggen for nu, 29. september 2025, Politiken.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsisøvelse: Moldova og EU 09-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kommunalvalg - kampen om København (og Herlev)

I dette forløb har vi arbejdet med det igangværende kommunal- og regionalrådsvalg med fokus på Herlev og København. Eleverne har i forløbet arbejdet med egne kampagner for de opstillede partier i Herlev Kommune ligesom de har været medarrangører på et stort vælgermøde på gymnasiet med alle spidskandidaterne i Herlev.

Skriftligt har der været fokus på opgaver med statistisk usikkerhed og vi har arbejdet med beregning og tolkning af konfidensintervaller.

Centrale begreber:

Molins-model:
- Ideologifaktor
- Opinionsfaktor
- Parlamentarisk faktor
- Geografisk faktor

Orla Vigsøs model over politiske kampagner

Marginalvælgere
Kernevælgere
Split-voting
Partivælgere
Kandidatvælgere

Vælgeradfærdsteorier:
- Valgvindsmodellen
- Borgmestereffekten
- Rational choice
- Issue-voting
- Livsstil (Minervamodel)
- Naboeffekt
- Gruppemodel/opinionsleder

Konstituering og teorier om konstituering:
- Politisk rationel
- Egoistisk rationel
- Værdirationelt (normbaseret)

Statistisk usikkerhed
Konfidensintervaller
Stikprøvestørrelse

Grundbogsmateriale (i-bog):
Byrådet, Columbus, 2024
1. Hvad rager kommunen og byrådet mig?
2. Byrådsvalget, 2.1. og 2.2.
4. Vælgeradfærd, 4.1 og 4.2
5.2 Geografi og valg af standpunkt
6. Konstituering – spillet om magten


Artikler og andet materiale:
Sådan vinder du valget, Gitte Johansen (Danske Kommuner), 2025
Danskerne skal til kommunalvalg: Se, hvilke emner vælgerne går mest op i, DR, 22. oktober 2025
Kandidattest KV25, DR
Ny måling spår markant lussing til Socialdemokratiet, 15. okt 2025, TV2 Nyhederne
Engell: - Det ligner kaos i København, Ekstra Bladet, 15. okt. 2025.
Trods vælgerflugt: Fem grunde til, at overborgmesterposten i København er altafgørende for Socialdemokratiet, 15. oktober 2025, TV2 Kosmopol.
Analyse: Mere end hver 10. med valgkort er udlænding, Herlev Bladet, d. 13. oktober 2025.
Analyse: Mere end hver fjerde vælger i Herlev er ny, d. 3. oktober 2025
Kommunalpolitik har også brug for ideologi, 12. september 2025, Berlingske Tidende
DR Nyheder, ANALYSE: Ét skrækscenarie giver socialdemokratiske tics i København, 31. okt kl. 20:07
Matilde er ung i politik: Den yngste kandidat på stemmesedlen, Herlev Bladet, d. 5. november 2025.
Overblik: Her er alt, du skal vide om kommunalvalget i Herlev, 6. oktober 2025 TV2 Kosmopol.
Stefan er ung i politik: Det kan betale sig at investere i mennesker, Herlev Bladet, d. 29. oktober 2025 
Deniz er ung i politik: Glad for at være de unges first mover, d. 23. oktober 2025, Herlev Bladet
Benjamin er ung i politik: “Jeg vil det rigtig, rigtig meget”, d. 15. oktober 2025, Herlev Bladet
https://www.dr.dk/nyheder/politik/reels/derfor-vil-rosenkrantz-theil-kun-pege-paa-sig-selv









Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Valgkampagne - kommunalvalget 28-10-2025
Statistisk usikkerhed: Kampen om København 10-11-2025
Synopsis: Kommunalvalg 26-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Livet i skolen og skolen i samfundet

I dette forløb har vi arbejdet med skolens rolle i samfundet (strukturperspektivet) og livet i skolen (aktørperspektivet). Der har været fokus på, hvordan folkeskolen har ændret sig gennem tiden og vi har diskuteret i hvilken grad skolen er med til at mindske den sociale arv. Vi har primært arbejdet med sociologi, men også kigget på lovgivningsprocessen og de politiske partiers holdning til uddannelsespolitik (politik).

Skriftligt har vi arbejdet med hypoteser, notatgenren og sammenligning. Derudover har vi trænet mundtlig fremlæggelse af bilagsmateriale i opponentgrupper samt trænet beregning til skriftlig eksamen (indekstal, procentvis vækst, procentandele og lineær regression)

Centrale begreber:

Aktør v. struktur

Konkurrencestaten

Social arv
Social mobilitet
Mønsterbryder

Pierre Bourdieu:
- kapitaler (økonomisk, social og kulturel)
- habitus
- felter
- social reproduktion
- symbolsk vold

Integration
- assimilation
- segregation

Lovgivningsprocessen


Grundbogsmateriale (i-bøger):

Konkurrencestaten Danmark, Ole Hedegaard Jensen, Systime 2017, 2.1 Hvad er en konkurrencestat?

Sociologi, Systime, 2020:
10. Social arv og social mobilitet

Køn og ligestilling, Columbus 2020
1.3: Køn og uddannelsesinstitutioner

Ærkedansker perkerdansker, Columbus, 2020.
1.2: Integration - "at forbinde en mangfoldighed til en helhed"

SamfNU B, Systime 2018
4.3 Hvordan træffer vi politiske beslutninger? (Video)
4.3.2 Lovgivningsprocessen

Sociologisk set, Systime, 2011:
8.4 Den teoretiske vinkel på social arv


Artikler mm.:
Folkeskolen, Faktalink (https://faktalink.dk/emner/folkeskolen#introduktion)
Uddrag af ”Lov om folkeskolen” (fra 2014)
Uddrag af ”Lov om de gymnasiale uddannelser” (fra 2016)
En god karakter, Genstart, DR (podcast)
“Skoleleder: Jeg kan godt se at det er kontroversielt”, JP Østjylland, februar 2019
“Caroline kender intet til stress og pres: Hun elsker sin skole - for her får hun ikke karakterer”, 27 okt. 2021, FAABORG-MIDTFYN.
Skoleelever er mere optagede af karakteren end af at lære, 11-06-2025, eva.dk.
TV2: “Flugten fra folkeskolen”, 2. episode.
Pisse Dårligt Opdraget, Udsyn, september 2026
Kvinde i mandefag - det er sin sag’, 3F, https://www.youtube.com/watch?v=LI3d3DghH-0
“Gender stereotypes and education”, https://www.youtube.com/watch?v=nrZ21nD9I-0
Indvandring, Debattør: Integration er ikke lykkedes, blot fordi indvandrere har job, uddannelse og taler sproget, Pio.dk, 30. april 2024.

Partiernes uddannelsespolitik (hjemmesider):
Enhedslisten: https://elevernes.enhedslisten.dk/en-ordentlig-uddannelse/
SF: https://sf.dk/det-vil-vi/skole-uddannelse-forskning/
Alternativet: https://old.alternativet.dk/politik/vores-politik/uddannelse#:~:text=Alternativet%20%C3%B8nsker%20fokus%20p%C3%A5%20de%20videreg%C3%A5ende%20uddannelsers,v%C3%A6re%20grobund%20for%20en%20robust%20personlig%20udvikling 
Radikale Venstre: https://www.radikale.dk/politik/vi-mener/uddannelse/
Det Konservative Folkeparti: https://detkonservativefolkeparti.dk/politik/folkeskole-og-uddannelse/
Liberal Alliance: https://www.liberalalliance.dk/politik/uddannelsespolitik/
Danmarksdemokraterne: https://danmarksdemokraterne.dk/forside/wp-content/uploads/2023/08/Principprogram_V1_low.pdf
DF: https://danskfolkeparti.dk/holdninger/uddannelse/



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 International politik i forandring

I dette forløb tager vi udgangspunkt i hvad der sker i international politik netop nu. Forløbet bygger ovenpå forløbet "IP i et paradigmeskifte" fra 2. g og vi repeterer her centrale teorier om international politik. Vi har fokus på de centrale aktører i international politik: USA, Rusland og Kina og derefter ser vi på mål og muligheder for småstaten Danmark.

Centrale begreber:

Suverænitet


Supermagter

Stormagter

Mellemstore stater

Mikrostater og småstater

Mellemstatslig og overstatslig



Hård magt

Blød magt

Smart magt



Polaritet

Multipolaritet

Bipolaritet

Unipolaritet

Realisme/neorealisme
• strukturfokus
• nulsumsspil
• cyklisk historiesyn
• sikkerhedsdilemma
• ”bandwagoning”

Liberalisme/idealisme
• aktørfokus
• plussumsspil
• lineært historiesyn
• interdependens
• ”den demokratiske fredstese”
• ”den kommercielle fredstese”

Kapabiliteter

Determinanter

Instrumenter (fx sanktioner)

Udenrigspolitik
Sikkerhedspolitik

Struktur i international politik
Aktør i international politik

Aktørtrusler
Strukturtrusler
• Militære trusler
• Politiske trusler
• Samfundsmæssige trusler
• Økonomiske trusler
• Miljømæssige trusler

DK som småstat  
Dansk udenrigspolitisk historie


Materiale:
Basal IP https://basalip.ibog.forlagetcolumbus.dk/#c248  
1.1: Aktører i international politik
1.3: Magt i international politik: Hård og blød magt
2.1: USA
2.2: EU
2.3: Rusland
3.1: Forenede Nationer (FN)
3.5: NATO
4.1: Realisme
4.2: Liberalisme
6.1: Udenrigspolitik
9.1: Dansk udenrigspolitik i historisk perspektiv
9.2: Danmark som småstat

Andet materiale:


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer