Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Herlev Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Idræt B
|
|
Lærer(e)
|
Ea Thornæs Ankergren
|
|
Hold
|
2025 2h3g Id (2h3g Id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Praktisk Tennis
Tennis:
I forløbet er der blevet spillet både indendørs skumtennis og udendørs med alm. tennisbolde og begynderbolde.
Der blev arbejdet med forskellige tekniske elementer af spillet:
Ketchergreb og forskellige slag - forhånd, baghånd, serv, og flugtning
Desuden er regler og pointtælling introduceret.
I træningen af de tekniske elementer blev der arbejdet med fejlretning med udgangspunkt i instruktions videoer og der blev lavet analyser af slagene ved hjælp af egne videooptagelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Tennis forløbsprøve
|
16-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#1 Teori Anatomi og bevægelseslære
Anatomi og bevægelseslære (Kapitel 3 i B – for bedre idræt s. 38-66)
Fagbegreber: ledtyper, muskler: koncentrisk, statisk, excentrisk arbejde.
Gennemgang af led og bevægelsesanalyser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#2 Praktisk - Floorball
I det praktiske forløb arbejder eleverne med at tillære sig:
- Tilegne sig floorballkompetencer, forstå spillet taktisk og teknisk
- trækskud, håndledsskud og slagskud
- opstilling ved forsvar og angreb
- sammenspilsøvelser, der træner bredde, dybde, herunder brugen af arealet bag målet.
- forståelse af spillets historie, regler og organisering
Fagligt materiale:
- Yubio (e-bog), s. 548-555 om floorball
- youtube videoer af hhv. trækskud, håndledsskud og slagskud.
Faglige mål:
• Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
• Beherske centrale færdigheder
• Opnå kropsbevidsthed
• Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
• Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætsfaglige problemstillinger
• Opnå viden og kundskaber om centralt […] humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
Kernestof:
• Aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
• Aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
• Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
• Aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#2 Teori Træningslære
I den teoretiske del arbejder vi med de aerobe og anerobe energiprocesser i kroppen.
Oversigt over centrale begreber og ting du skal kunne teoretisk:
Kende/gøre rede for centrale elementer vedrørende:
- hvad aerobe processer og anaerobe processer er, hvornår man træner hvad og hvad effekterne heraf er.
- iltens vej fra omgivelserne til lungerne og retur
- Hjerte og kredsløbets funktion
- maksimal iltoptagelse
- forskellen på KP-spaltning og Glykolyse, samt hvornår hver proces foregår.
- anaerob effekt og anaerob kapacitet
- anaerobe tærskel
Kende og anvende fagbegreber:
- respiration
- lungeventilation
- Slagvolumen, minutvolumen og puls
- maksimal iltoptagelse, kondital og udholdenhed.
- glykogen
- glykolyse, kp-spaltning
Kende og analysere kilder, samt vurdere personers fysiske sundhedstilstand på baggrund af informationer omkring kondital, bmi, slagvolumen, iltoptagelse mm.
Kunne diskutere problemstillinger relateret til træningsform og sundhedstilstand.
Anvende teoretisk viden til at udarbejde, gennemføre og evaluere eget træningsprojekt, som kørte sideløbende med dette teoriforløb og det praktiske svømmeforløb.
Pensum: Kap. 4 og kap. 5 i 'B for bedre Idræt'
Supplerende artikler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#3 Praktisk Opvarmning og dans
I opvarmning har der været øget krav til musikforståelse, i forhold til 1.g;
- optælling af alle musikstykker ved:
a) tidstagning på 16 taktslag, for at sikre at takten i musikken passer til opvarmningssekvensen
b) lytte et af musikstykkerne igennem og opdele det i sekvenser (Vers, omkvæd, break mv)
Afleveres skriftligt
Hiphop:
Eleverne afprøver forskellige lærerstyret dansetrin og miniserie. Derefter skal eleverne selv udarbejde en kreativ hiphop-performance på 2 minutter.
Teori: Labans bevægelseslære, gennemgået fælles via ppt, som en del af den praktiske undervisning.
Krav til performance: Den skal inddrage Labans' effort elementer, varer 2 minutter til selvvalgt musik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#3 Motivation og teamspirit
Teori: motivation, teamopbygning og samarbejde
Teoretisk kobles viden om teamdannelse og egen motivation til den praktiske del, hvor eleverne fra gang til gang skal prøve at bruge teorien til at gennemføre de forskellige opgaver og discipliner.
Teoretiske begreber:
- forskellen på et team og en gruppe
- synergieffekt
- ringelmanneffekten
- de fem faser i et teams udvikling
- opgave vs. social kohæsion
- idrætshold afhængig af graden af samarbejde
- de fire typer af team ifht. deres opgave- og social kohæsion
- roller og rollekonflikt
- teambuilding, fairplay og etik
- motivation - indre vs. ydre
- konkurrence vs. opgaveorienteret
Fagligt materiale:
- Wolf og Hansen, 2009, B for bedre idræt, s. 138-166'
- supplerende artikler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb# Sundhed - forebyggelse og behandling
Mini forløb i forlængelse af fysiologiforløbet.
2 modul om livsstilssygdomme og udflugt til LIFE, hvor eleverne deltager i undervisningsforløbet 'Hjerteblod'.
Eleverne arbejdes der med:
• Hvad er livsstilssygdomme (hjertekarsygdomme, type2-diabetes, kræft, knogleskørhed) hvordan opstår de og hvilken betydning har fysisk aktivitet på livsstilssygdomme, både ifht. forebyggelse og behandling
• Hvad er KRAMfaktorerne og hvordan kan de bruges til forebyggelse af livsstilssygdomme
• At lære hvordan danskernes idrætsvaner har ændret sig over tid
• At lære hvordan man undersøger og måler danskernes idrætsvaner, samt hvordan det har ændret sig siden man begyndte på det i 1964
Materialer:
• Wolf, Troels & Hansen, Jørn, B for bedre idræt, 2009, Gyldendal, kap. 2
Supplerende materiale:
• DR Menneskeforsøg, sæson 1, episode 2
• Podcast: Viden i spil med Idrættens Analyseinstitut, "Danskernes motions- og sportsvaner", afsnit 1
• Artikler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#4 Springgymnastik
Formålet med forløbet ’Springgymnastik’ er at give eleverne en introduktion til grundfærdighederne inden for springgymnastik, på måtte og i minitrampolin. På måtten arbejdes der med forlæns og baglæns rulle, vejrmølle, håndstand-rulle og hovedspring. I trampolinen arbejdes der med tilløb og afsæt, opspring og del-elementer/forøvelser til salto og den færdige salto for de elever der når dertil. I arbejdet med minitrampolinen introduceres også splitspring, men dette er ikke et fokus- og evalueringspunkt. Endvidere arbejdes der med elevmodtagning i måttespring, men dette er ej heller et fokus- og evalueringspunkt.
Faglige mål:
• gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning
• opnå færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområdet klassiske og nye idrætter
• udvikle kropsbevidsthed
• indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer og opnå forståelse for såvel egne som andres roller og etiske forhold
Kernestof
• Aktiviteter der fremmer den fysiske kapacitet, med fokus på kropsstyrke, -spænding og -spændstighed
• Idrætsaktiviteter der fremmer kropsbeherskelse
• Fokus på samarbejde, etik og styrkelse af selvværd
Evalueringsmål
- Kropsstyrke, kropsspænding og kropsspændstighed i de forskellige spring
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#4 Idrættens udvikling og organisering
Formålet med dette teoretiske forløb er at opnå en forståelse for hvordan idrættens rolle i samfundet har ændret sig, samt hvordan idrætten som kultur er med til at afspejle samfundets værdier.
Eleverne har arbejdet med idrættens historie og udvikling i Danmark.
En stor del af forløbet har fokuseret på gymnastikkens historie, hvor eleverne har lært om forskellene mellem dansk/tysk og svensk gymnastik, gymnastikfejden, forfatningskampen, holdningen til ryggen, sportens udvikling og idrættens organisering. Det er diskuteret hvordan ændringer i samfundet ofte også afspejles i idrættens og sportens verden, samt synet på kroppen.
Oversigt over centrale elementer eleven skal kunne teoretisk:
Kende til/gøre rede for og anvende centrale begreber vedrørende:
- forholdet imellem idræt & sport;
- sat i relation til befolkning og samfund. Fx. sammenhæng imellem adelen og de idrætsdiscipliner de dyrkede.
- borgere vs. landmænd
- skyttebevægelsen, gymnastikken og højskolebevægelsens betydning
- Udviklingen i samfundssynet på idræt og sport. Fx. i skolesystemet, som opdragende og styrkende for kroppens og samfundssundheden.
- Vitalisme vs. racerenlighed
- Idræt i et politisk øjemål - folkesundhed.
- Idrætsforbundene som eks. DGI og DIF.
Pensum:
Troels Wolf, Jørn Hansen: B for bedre Idræt, 2009, Gyldendal, kap. 1
Fra bogen ”Krop og samfund” af Henrik Jagd (m.fl.) (1995):
• Kap 1, s. 9-13 ”Kropskultur og samfund”
• Kap. 3, s. 17-20 ”Gymnastikken bliver en massebevægelse”
• Kap. 4, s. 21-22 ”Gymnastikfejden”
• Kap. 5, s. 23-26 ”Sporten vinder frem”
• Tema 1, s. 37-42 ”Ryggens holdning – holdning til ryggen”
Supplerende materiale:
- I.P. Müllers 'Mit system', Filmcentralen
- Kaptajn Jespersens morgengymnastik, youtube-klip
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#10 Volley
Volleyball, stikord til indhold:
Praktik:
Holdet arbejder med grundlæggende slag som baggerslag, fingerslag, serv og smash. Derudover arbejdes der med opstilling, rotation på banen og grundlæggende regler.
Der har været en del parvise øvelser og en del spil 3 mod 3 (eller lige deromkring hvad antallet angår). Der har ikke været spil 6 mod 6 pga. antallet af elever på holdet.
Teori:
Jeppe Elmelund Van Ee, Lars Bo Kristensen og Troels Wolf: Grundbog i Idræt C - Praksis og teori: Volleyball side 50-58, inkl. videoer på hjemmesiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1012/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80162738470",
"T": "/lectio/1012/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80162738470",
"H": "/lectio/1012/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80162738470"
}