Holdet 2h3g Re1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Anne-Sofie Svendsen
Hold 2025 2h3g Re1 (2h3g Re1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Kristne helligsteder og pilgrimsrejser
Titel 2 2. Kvinder i islam
Titel 3 3. Hinduismer i østen og i vesten
Titel 4 4.Jødisk fundamentalisme-helligsteder-myte-ritual
Titel 5 5. Pinsekirken-karisma & erfaringer
Titel 6 Eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Kristne helligsteder og pilgrimsrejser

INDHOLD OG FORMÅL:
Forløbet handlede om kristne pilgrimsrejser med fokus på caminoen/Jakobsruten til helligstedet Santiago de Compostella.
Vi arbejdede lidt med kristne pilgrimsrejser i middelalderen, men fokuserede på kristne pilgrimsrejser det senmoderne samfund.
Vi berørte oversigtligt helligstederne Rom, Jerusalem, Lourdes og Fatima.

Pilgrimsrejser på caminoen til Santiago de Compostella analyseret ved brug af Jørgen Podemann Sørensens model om ritualets 3 planer:
Det rituelle plan: Man vandrer på forskellige caminoer, besøger fx kirker, møder nye mennesker, får motion og vabler, man kan også vandrer alene, man overnatter forskellige steder, og man ender i byen Compostella (hvis man er i Spanien).
Det mytiske plan (myten om Sankt Jakob=Jesus' discipel, martyr)
og
virkningens plan: Her skelnede vi mellem sekulære, spirituelle, katolske og protestantiske virkninger:
-Katolske virkninger: Frelse og syndsforladelse. Tro+gerninger (7 sakramenter-fokus på bod, herunder pilgrimsrejse) fører til frelse. Den dobbelte udgang.
-Protestantiske virkninger: Trosvejen og kærlighedsvejen=frelsesuniversalisme.
Protestantismens grundlægger Luther afviste pilgrimsrejser i 1500-tallet, fordi han i sit opgør med den katolske kirke afviste gerningsvejen og de 7 sakramenter og istedet fokuserede på trosvejen, 2 sakramenter og ordet. Ifølge Luther: Pilgrimrejse=ingen virkning.
Nutidens protestantiske pilgrimspræster i Folkekirken:
Lidell: kroppen beder, troen forstærkes under pilgrimsrejsen.
Inge Meibom i Ballerup Kirke: man møder det guddommelige i naturen og møder andre mennesker (communitas)
-Sekulære virkninger: ontologisering (finde mening), potensering (spænding), motion, turisme.
-Spirtituelle virkninger: Egne erfaringer med tilværelsens åndelige sider.

Religionens rolle i det danske senmoderne samfund og mange faglige begreber til at tale om dette:  Sekularisering, afsekularisering, individualisering mv.
Oversigtligt om religionens rolle historisk set i middelalderens teocentriske forståelse.

Eleverne blev præsenteret for religionsvidenskabelig tekstgennengang med fokus på metode, resumé, analyse og perspektivering..

METODE:
-Grundlæggende metodebegreber som indefra, udefra, maksimalist, minimalist, elite, mainstream og repræsentativitet.

TEORI:
Følgende teorier blev præsenteret og anvendt hovedsageligt på pilgrimsrejser til helligstedet Santiago de Compostella:
-Jørgen Podemann Sørensens model om ritualets 3 planer.
-Davie om helligstedets 7 kendetegn.
-Senmodernitet-fokus på Ziehes begreber som kulturel frisættelse, formbarhed ontologisering og potensering. Samt andre (ikke Ziehe) begreber som sekularisering,  afsekularisering og mange flere.
-Eliades teori om helligsted: Hierofani (åbenbaringer af det hellige)=axis mundi, hvor der er stærkere forbindelse mellem det jordiske og det guddommelige. Et helligsted vil altid være helligt.
-Durkheims teori om helligsted: Et helligsted er helligt, så længe folk betragter det som helligt. Der skelnes mellem det profane og det sakrale.

FELTARBEJDE OG EKSKURSIONER:
Besøg og oplæg ved præst i Jakobskirken i Ballerup.
+
Feltarbejde/ekskursion til Lindehøj Kirke for at indgå i et gruppearbejde om Senmoderne Folkekirke arrangeret af Skoletjenesten Gladsaxe/Herlev.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig analyse: Pilgrimsvandring på Caminoen 15-09-2025
Prøve: Kristne helligsteder og pilgrimsrejser 24-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Kvinder i islam

INDHOLD OG FORMÅL:
Forskellige måder at være kvinde på i islam samt perspektiver med særlig relevans for muslimske kvinder. Fokus på Danmark i dag.
Perspektiv: Socialkonstruktivistisk, og ikke essentialistisk, for der er mange måder at være muslimsk kvinde på.

Nogle stemmer, der taler OM muslimske kvinder:
-Fx fordomme om undertrykkelse.


Muslimske kvinders EGNE stemmer:
-Naiha Khiljee om forskellige syn på og forventninger til muslimske kvinder.
-Zainab Nasrati
-Sherin Khankan - dansk muslimsk imam i Mariam Moskeen i København. Hun udfordrer en patriarkalsk læsning af Koranen og Hadith. Hun er modernist og euromuslim.
-Kvinder, islam og mig (dokumentarfilm)
-Kvindelige konvertitter
-Islamisk feminisme
-Dansk Muslimsk Kvindesamfund
m.fl.

Muslimske kvinders værdier afhængigt af retsskoler og fri vilje:
-De 4 sunni-muslimske retsskoler

Kvinder på Muhammeds tid.
-Disse kvinder kan være mytiske forbilleder for kvinder i dag.
-Mange måder at være kvinde på i Muhammeds tid fx imam, kriger, lærd, handelsperson, mor.
-Fokus på Aicha, Khadija, Umm Salama, Umm Waraqua, Umm Umara, Safiyyah.

Projektarbejde om kvinder, der konverterer til islam.
-Anvendelse af Rambos konversionsmodel/teori og Glocks deprivationsteori.
-Fokus på tekstnærhed samt besvarelse af en redegørende, analyserende og perspektiverende/diskuterende/vurderende problemstilling.
-Fortællelogik i konversionsberetninger: Fra kaos til kosmos.

Muslimsk mode på mode:
-Mipsterz
-Identitetsmarkør


Woke-islam, hijab og niqab:
-Hijab-demoer 2022 og frem: hijab = valg, frihed, menneskeret > < Fordom: hijab=tvang.
-Koranen om hijab.
-"Kommissionen for den glemte kvindekamp", der i 2022 anbefalede at forbyde hijab i grundskolen.
-Case: Pige, der blev smidt ud af skole, fordi hun bar hijab (2023=)
-Forbud mod niqab-Burka-loven 2018.
-Danskernes syn på niqab.
-Argumenter for at bære niqab.

Woke-islam:
-Demoer om retten til at bære niqab og hijab.
-Hoffmanns teori om woke-islam.


(Nikah)og skilsmisse
-Udfordringer med at få en skilsmisse, dvs. ophæve nikah, og i den forlængelse en professionsrettet og praksisorienteret modul om, hvordan man kan møde problemstillingen på det danske arbejdsmarked fx som socialrådgiver. Forskellige løsningsforslag på, hvordan nikah kan ophæves, hvis ægtemanden ikke ønsker det, men hvis kvinden ønsker det. Vi kom ind på ægteskabskontrakter og spørgsmålet om religiøse domstole.
Vi berørte køn, sex og islam.

Islamistiske kvinder:
-Fokus på hårde fundamentalister/militant islamisme
-Danske kvinder, der kæmpede for islamisk stat

METODE:
-Fortsat anvendelse af basale religionsfaglige metodebegreber.
-To tilgange til studiet af religion og religiøse aktører: Essentialisme og socialkonstruktivisme. Undgå essentialisme, for religion og religiøse aktører er dynamiske og foranderlige.

TEORI:
-Teoribegreber om senmodernitet, herunder senmoderne religiøsitet og Ziehe-begreber som ontologisering, formbarhed og kulturel frisættelse.
-Rambos teori om 7 trin i en konversionsproces.
-Glocks deprivationsteori: De 5 mangeltilstande, der kan medføre religiøsitet.
-Thomas Hoffmanns teori om woke-islam.
-Thomas Prechts teori om radikaliseringens trin.
-Fundamentalisme-karakteristika.

FELTARBEJDE OG EKSKURSIONER:
Vi fik besøg af informanten Stine, der berettede om sin konversionsproces samt svarede på spørgsmål om at være kvinde i islam. Stine er fra Islamisk Trossamfund.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mundtlig analyse/Elevoplæg: Konversion til islam 02-11-2025
Religionsfaglig analyse-virtuelt modul (kun 3.g) 11-12-2025
Prøve-redegørende niveau: Kvinder i islam 19-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Hinduismer i østen og i vesten

INDHOLD OG FORMÅL:
Forløbet handlede om hinduismer i Østen (Indien) og i Vesten med fokus på Danmark.

-Hinduismer i Østen, herunder centrale trosforestillinger som karma, samsara, reinkarnation, atman, moksha, puja, gudsopfattelser (antropomorf, transcendent, monoteisme, polyteisme, henoteisme, avatar).
Frelsesveje til moskha:
Erkendelsesvejen (Upanisaderne med fokus på at sidde hos en guru, meditation, læse helligskrifter, askese og yoga)
og
Bhakti-vejen (Bhagavadgita) med fokus på puja, sang og dans for guden/guderne og at være god ved andre.
MYTE-begreber blev øvet på bl.a. Trimurti-skabelsesmyten og myten om Ganga.
Begreber til at tale fagligt og religionshistorisk om hinduismen samt fagbegreber som fx do-ut-des, myte, ritual, henoteisme, antropomorf, monoteisme, polyteisme.

-Hinduismer i Vesten: Mange forskellige måder at være hindu på i Danmark. Der er pluralisme:
Fx traditionel hinduisme (bl.a. Hare Krishna-bevægelsen, som vi besøgte) men også synkretisme og trivialisering, som i stor stil blev vist på Krop-sind-ånd-messen.
Vi fokuserede på følgende hinduistiske ideer og ritualer i Vesten: Karma, reinkarnation, gudestatuer og meditation og yoga. Vi skelnede mellem forskellige virkninger: Samatha og vipasyana.

Vi sluttede af med et modul om fundamentalistisk hindunationalisme.

Eleverne arbejdede med religionsvidenskabelig tekstgennemgang med fokus på metode, resumé, analyse og perspektivering.


METODE:
-Basale religionsfaglige metodebegreber OG Jan Hjärpes skelnen mellem traditionalistisk og modernistisk syn på religionens indhold samt skelnen mellem om religionen skal have en teokratisk eller sekulær funktion i et samfund OG Beckfords model om medlemstyper.
-Sociologisk metode: Feltarbejde herunder informant, bias, forskel på kvalitativ og kvantitativ metode mv.

TEORI:
-Jørgen Podemann Sørensens model om ritualets 3 planer.
-Senmodernitet-fokus på Ziehes begreber fx ontologisering, potensering og formbarhed. Samt andre begreber som fx polarisering, sekularisering,  afsekularisering.
-Rambos teori om konversionens 7 stadier (anvendt på Sørens/Caitanyas konversion til Hare Krishna).
-Gilhus' teori om reigion smurt tyndt udover med fokus på trivialisering  (anvendt på hinduismer i Vesten).
-Urbans teori om karry-effekten (også kaldet weastenization) (anvendt på hinduismer i Vesten).


FELTARBEJDE OG EKSKURSIONER:
Hare Krishna-tempel
Krop sind ånd-messe
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Feltarbejder-hinduismer i vesten 04-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4.Jødisk fundamentalisme-helligsteder-myte-ritual

TEORI:
Fundamentalisme
Enger
Giddens.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Teori anvendt på "Alverdens tro" 05-03-2026
Religionsfaglig analyse: Jødedom 08-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Pinsekirken-karisma & erfaringer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensprojekt

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensprojekt 03-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer