X - Herlev Gymnasium og HF
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
X - Herlev Gymnasium og HF
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2cd ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2025/26
Institution
X - Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau
Naturgeografi C
Lærer(e)
Mette Rygaard Truelsen
Hold
2025 ng/2cd (
2cd ng
,
2cd ng-øv
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Introduktion til geografi
Titel 2
Vand -hvorfor er det så vigtig en ressurce?
Titel 3
Hvordan har istiderne dannet det danske landskab?
Titel 4
Energi
Titel 5
Geologi og pladetektonik
Titel 6
Hvorfor er vejret så omskifteligt i Danmark?
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Introduktion til geografi
Intro til figuranalyse, kortlærer og basis viden om kontinenter, lande og haves placering.
Atlas og Google Maps
Materiale: Kartografi Naturgeografi C 3. udg. s 173-187
Indhold
Kernestof:
Verdensdele og oceaner
Velkommen til geografi.
Bordplan 2dc aug-sep 2025.docx
description
Online Geoguessr
8Metode og eksamen | NaturgeografiGrundbogen C
HUSK mappe/ udleveret papir og noget at skrive med.
Omfang
Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Vand -hvorfor er det så vigtig en ressurce?
Vand, vandets kredsløb og vandbalanceligning.
Herunder også betydning af aktuel og potentiel fordampning.
Nedbørsdannelse, dugpunktstemperatur, luftens mætningskurve, mættet og umættet luft, absolut og relativ luftfugtighed
Vandressourcer
Det fluviale landskab
Jordbundsforhold i forhold til nedsivning.
Istidslandskabet
Typer af grundvandsforurening.
Vandforbrug og indirekte og virtuelt vand
Vand i fremtiden - klimaforandringer og ændret nedbørsmønster
Global vandforsyning, med fokus på Californiens vandproblematikker.
Kernestof:
Naturgeografi C bogen: Hydrologi kap 4 s. 81-97 + Geomorfologi 99-118
Naturgeografiprotalen.dk
Kap: 5.11.2 Vandkonflikter i Californien
60. min uddrag om vand CFU ( 25.11.2014)
Virituelt vand:
Waterfoodprint
https://www.waterfootprint.org/resources/interactive-tools/product-gallery/
Digitalt undervisningsmateriale om klima og bæredygtighed til ungdomsuddannelserne
https://sustainable.dk/2-vand/3-hvad-bruger-vi-vand-til/
Er der vandmangel i verden?
Hvad kan forurene vandressourcerne?
Hvilken betydning har klimaændringerne for vandressourcerne i verden?
Hvem bruger ferskvandsressourcen - og til hvad?
Hvad menes med begrebet "virtuelt vand"?
Materiale: Andet materiale
Naturbrande skaber behov for mere klimatilpasning i Los Angeles (TV2)
https://nyheder.tv2.dk/klima/2025-01-10-naturbrande-skaber-behov-for-mere-klimatilpasning-i-los-angeles
Første år over 1,5 °C opvarmning (DMI)
https://www.dmi.dk/nyheder/2025/copernicus-foerste-aar-over-15-c-opvarmning
Hvorfor Californien løber tør for vand (YouTube)
https://www.youtube.com/watch?v=jJVtLbg98Yk
(16.5 min)
Californiens vandproblem (neo -Ypu Tube)
https://www.youtube.com/watch?v=I821oI3Ezjs
(9,5 min)
Indhold
Kernestof:
15 min af "60 min" fra nov 2014, om overforbrug af vand i Californien mv.
tomas westh nørrekjær: naturgeografi c 3 udgave, egmont; sider: 76-79, 81-97, 99-106
Dagens fagtermer og en central figur: Vandets kredsløb:
Vandets kredsløb - flipped learning
Vandbalanceligningen København -elevudgave.docx
description
Dagens spr: Hvordan bevæget vand sig i vandetskredsløb?
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
Balanceligningen i København. (Øvelse)
Struktureret noter til vand .docx
description
Vi læser og arbejder med dagens tekst i timen,
Kildevand
TED:Are we running out of clean water? - Balsher Singh Sidhu
Naturgeografiprotalen
Gruppeprøve-øvelse:
Bordplan 2cd, samfA og ngc. sep. 2025.docx
Afsnit
5. Striden om vandet | Sustainable
Danmark og istiderne
Istidslandskabets dannelse.pptx
description
Det Danske Istidslandskab - Bundmorænen
Istider og landskabet i Danmark
Istiden – Danmark i de seneste 140.000 år
Struktureret noter Istidslandskab i DK.docx
description
Medbring bog
Tippingpoint: Er vi på vej ind i en ny istid? | KLIMAX
Genstart | Hvis strømmen går | DR LYD
Naturlige og menneskeskabte klimaforandringer - Københavns Universitets Videoportal
Sørg for at I har levet jeres struktureret noter fra sidste modul.
EKSTRA I MODULET:Danmark under sidste istid tekst og forståelsesramme.
HUSK BOGEN og Ja der er en lille læselektie
LEKTIE: Naturgeografi C 3. udg.: side 112-115
Projekt: Vælg et område og dybdegående forklar dets glacialmorfologi.
Supplerende stof:
Vand modul 1 ngc.doc
description
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Hvordan har istiderne dannet det danske landskab?
Forløb om geomorfologi med fokus på istidslandskabet.
Det meste af forløbet er foregået over Teams.
Dannelses processer
Isensbevægelsesmønstre
Det danske istidslandsskab.
Øvelse:
Eleverne har i grupper lavet istidsprocesser/aflejringer med is, sand, sten, papir eller ligende og lavet en videofremlæggelse heraf.
Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Kimaændringer GENSTART podcast og konsekvenser hvis AMOC når tippingpointet.
Læst litteratur til forløbet:
Nørrekjær mf. Naturgeografi c s. 99-115
Film: The History of Ice Age Era
Samt you tube klip:
https://www.youtube.com/watch?v=Go5QqJDKIZs
https://www.youtube.com/watch?v=cb5gBY_Jo9s&list=PLenKZsl_wCkuJ6JLcz3Cy945f5nqbFcSj&index=4
Genstart: Hvis strømmen går:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/hvis-stroemmen-gaar-11802550014
ca. 30 sider ialt
Øvelse: Eleverne lavede små selvvalgte istidslandskaber i miniudgave og forklarede på video og landskabsdannelserne.
Indhold
Kernestof:
Danmark og istiderne
Istidslandskabets dannelse.pptx
description
Det Danske Istidslandskab - Bundmorænen
Afsnit
tomas westh nørrekjær: naturgeografi c 3 udgave, egmont; sider: 76-79, 99-106
Istider og landskabet i Danmark
Istiden – Danmark i de seneste 140.000 år
Struktureret noter Istidslandskab i DK.docx
description
Medbring bog
Tippingpoint: Er vi på vej ind i en ny istid? | KLIMAX
Genstart | Hvis strømmen går | DR LYD
Naturlige og menneskeskabte klimaforandringer - Københavns Universitets Videoportal
Sørg for at I har levet jeres struktureret noter fra sidste modul.
EKSTRA I MODULET:Danmark under sidste istid tekst og forståelsesramme.
HUSK BOGEN og Ja der er en lille læselektie
LEKTIE: Naturgeografi C 3. udg.: side 112-115
Projekt: Vælg et område og dybdegående forklar dets glacialmorfologi.
Hav styr på de to kapitler vi har arbejdet med.
Øvelse for -I andre har øvelse i næste modul: Iben, Mille, Rihanna, Isabella M, Blanka, Rayan, Zackaria, Nemer, Mathilde, Aisha, Adriana, Beyzanur, Ibrahim, Ahmad, Hussein
Alle skal møde op til modulet:
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Energi
Energi, klimaændringer og alternativer
Der arbejdes ud fra kap 6. I Nørrekjær mf. Naturgeografi c
Fossil og alternativ
Kul, olie og naturgas dannelse
Alternative energiformer samt kernekraft. Elevfremlæggelser af forskellige alternative energiformer: Sol, Vand, Bølge, Vind, geotermisk (DK og Island), Jordvarme.
Kernekraft -er det en mulighed?
Kulstofkredsløbet
Klimaændringer.
FN verdensmål
Øvelse:
Fremlæggelse af alternative energiformer og dataindsamling af energiformen for DK.
Den kreative tværfaglige øvelse: Skriv et eventyr om kul.
Oliefælde lavet i køkkenet. Videoaflevering med dannelse af oliefælde, vist med ting fundet i køkkenet og diskusion af problemstillinger ved fossilebrændsler.
Kernestof der er berørt i forløbet.
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Læst materiale til
Der arbejdes ud fra kap 6. I Nørrekjær mf. Naturgeografi c
Naturgeografiportalen: Alternative forklaringer på klimaforandringer.
Youtube.
Indhold
Kernestof:
Husk opladt computer til modulet -eller kan du ikke være aktiv deltagene.
Carbon Footprint Calculator
BORDPLAN: Bordplan 2dc november 2025.docx
Fossil Fuels 101
Fremlægger besvarelser fra sidste modul: ( se evt. jeres elevfeedback.)
3.6 Fossile brændstoffer | Naturgeografiportalen
Afsnit
Struktureret noter til Energi forløbet 2dc.docx
description
Vi arbejder videre fra sidst med oliedannelse.
Jeg er på kursus, så I skal arbejde selv.
Alle læser hjemme inden modulet om vedvarende energi og forbrug af vedvarendeenergi, solenergi og biobrændsel.
Atomkraft - ja tak!
Gruppearbejde med fremlæggelser fra sidst:
Fremlæggelser fra sidst og dertil skal I læse om atomkraft.
Atomkraft: læs kapitlet og skriv i elevfeedback 5 linjer om: Hvorfor kan atomkraft være et godt alternativ til fossilebrændsler. ( argumenter fagligt ud fra teksten)
Øvelse for: Ahmad, Aisha, Angela, Adriana, Blanka, Batul, Mille, Nemer, Rayan, Taybah, Zackaria, Alexander, Iben, Ibrahim og Sofia. Leonora
Øvelse for: Isabella K, Beyzanur, Havva, Hussein, Irem, Isabella M, Lamia, Lamis, Linora, Nisa, Nora, Rihanna, Vanesa. Rayan, Ahmad, Ibrahim (Lokale 013)
Aflyst da c eleverne har studievalg - d eleverne har matematik.
Film om energikilder., for derigennem at samle op på de alternative energi kilder I havde for længe siden.
FNs Verdensmål nr. 7: Bæredygtig energi
FNs Verdensmål nr. 13: Klimaindsats
HUSK GEOGRAFI C BOGEN!!!
tomas westh nørrekjær: naturgeografi c 3 udgave, egmont; sider: 140-143
Den geologiske reserve
Lektie: se den lille you-tube film og skriv i elevfeedback - hvad der førte til opfindelsen af plastic.
"En Verden Af Plastik": Hvor bliver plastikken af?
GEOdetektiven Plastik.pdf
Færdig gør arbejdsarket fra sidste modul. Jeg har lagt de kumuleret tal er udregnet og indsat til de der ikke kunne få tag om det. Gem det, så i har det til det videre arbejde med plastik.
Sørg for at I har styr på forløbet og har oploadet noter til kap i plastik.
Vi starter med at lave prøve i forløbet om Energi med en del fokus på Olie og plastik. Det tager ca 30 min. Vær klar :-). Pensum for prøven er Energi kap. i Naturgeografi C bogen og Kapitlet fra Geodetektiven (PDF)
Supplerende stof:
opg_8_4_A_Det_globale_vindsystem.docx
description
Afsnit
opg_8_4_B_eksperiment_plastikoeer (1).docx
description
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Kalk og olie
07-12-2025
Plastikøer -øvelses journal
16-01-2026
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Geologi og pladetektonik
Geologisk tid
grologisk processer
Jordens processer
Jordens opbygning
Plandetektonik
Konsekvenser af pladetektonisk aktivitet
Fremlæggelser af forskellige vulkaner (typer og placering),
Papir-øvelse ( tidligere onlineøvelse) med bestemmelse af forskellige jordskælvs epicenter og øvelse med fjeder i forhold til p og s bølger.
GEUS kuffert med magmatiske sten gennemgået / placeret udfra dannelse i /ude af vulkanen.
Indhold
Kernestof:
Vi starter med at lave prøve i forløbet om Energi med en del fokus på Olie og plastik. Det tager ca 30 min. Vær klar :-). Pensum for prøven er Energi kap. i Naturgeografi C bogen og Kapitlet fra Geodetektiven (PDF)
Geologisk tidstavle ngC udg.4. side 55.jpg
De tre bjergarter
description
The 3 Types of Rocks
tomas westh nørrekjær: naturgeografi c 3 udgave, egmont; sider: 13-21
Der bliver ikke en ekstra prøve fro de elever der ikke var der sidst.
MRT kursus
Se først: You tube klippet her: https://www.youtube.com/watch?v=KtbAEYwkC1E Hvis I har svært ved at forstå de geologisk processer, så se denne: https://www.youtube.com/watch?v=hReZE6fCupI Svar derefter på spørgsmål i elevfeedback. De er til sidste ga
Pladser i SAMF og GEO februar
Geologiskekredsløb
Naturgeografi C 3. udg.; sider: 22-28, 34-38
Tomas W. Nørrekjær mf.
Kvikguide til jordskælv
OBS: Kære 2d
Hvorfor rammer jordskælv nogle lande så hårdt?
Alle har selvfølgelig styr på elevfeedspr. fra sidste moduls elevfeedback, også de der IKKE deltog i modulet torsdag og siderne om jordsklæv er læst. ELLERS er det rigtig svært at komme i mål med dagens øvelse
Flyttet til onsdag i 4. modul, da MRT er på kursus
Start med at sidde på jeres egne pladser :-)
Jordskælv
Supplerende stof:
Disney Music - Lava
Jordens opbygning.pptx
description
ngc bogen Geologi modul 1.doc
description
Vore urolige jord
Pladetektonik
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Forelæsninger
Pararbejde
Projektarbejde
Titel 6
Hvorfor er vejret så omskifteligt i Danmark?
Naturgeografi C, Nørrekjær, Vinter og Ladegaard- Pedersen 3. udgave
Kapitel 3: Klimatologi side 41-79.
Atmosfærens opbygninger, Årstidersvariation, Strålingsbalancen, Temperatur, Nedbørsdannelse, Vinde, Globale vindsystem
Klima og Plantebælter.
Empirisk arbejde med indtegning af frontsystem over Nordeuropa,
Øvelse med karse i selvvalgt klima og plantezone.
Indhold
Kernestof:
HUSK BØGER
Naturgeografi C; sider: 41-54
Thomas Wast Nørrekjær mf.
FN verdensmål 13
Hvad sker der i atmosfæren
Dugpunktskurve
HUSK jeres arbejdspapir fra sidste modul
Sørg for at I er færdige med papiret fra sidste modul i onsdags og dermed har styr på nedbørstyper.
Vind celler
Vejrkorset - sommervejrets fire hjørner: DMI
Globale vindsystem
Lavtryk og højtryk (dannelse af termiske tryk)
Fremlæggelser på baggrund af jeres afleveringer fra i onsdag, det skal bare være kort og konkret:
tomas westh nørrekjær: naturgeografi c 3 udgave, egmont; sider: 54-59
Supplerende stof:
Nedbør ngC 49-54ø .doc
description
Klimazoner og plantebælter arb.ark.docx
description
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/1012/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80162738525", "T": "/lectio/1012/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80162738525", "H": "/lectio/1012/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80162738525" }