Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Herlev Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Marie Kluge
|
|
Hold
|
2025 ol/3a (3a ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Sófokles Antigone
I dette forløb har vi arbejdet med det græske drama og især med tragediegenren.
Genren er kendetegnet ved at være struktureret om hhv dialogpartier = epeisodia og korsange = stasima. Derudover indledes tragedien med en eksposition som forekommer i tragediens prolog=prologos. Den afsluttes med et udgangsparti = exodos. Vekselsang mellem kor og skuespiller kan forekomme, og kaldes en kommos. Der var altid kun tre skuespillere, de var alle mænd (mænd spillerede altså også kvinderoller), og de bar masker.
Tragedierne blev opført ved de store teaterfestivaller især De store Dionysier for guden Dionysos i Athen var kendt for sine opvisninger af både tragedier, satyrspil og komedier.
Vi har læst Sófokles' Antigone med henblik på at kunne karakterisere hhv Kreon, Antigone og Haimon. Vi har talt om begreberne fysis (de guddommelige love) og nomos (de vedtagne love). Vi har talt om moira (skæbnen) ate (forblindelse), hybris (overmod) og nemesis (gudernes straf) og om kønsroller. Om tyranni og demokrati. Og endelig har vi inddraget Aristoteles' dramateori og anvendt begreberne: fobós (frygt) og eléos (medynk), som tilskueren gennemlever for at opnå katarsis (renselse), hvilket er selve formålet med tragedien ifølge Aristoteles (som var filosof og elev af Platon).
Statarisk læst kernetekst:
Sófokles' Antigone (v. Otto S. Due 2004)
Dramateori kursorisk læst:
Uddrag af Aristoteles' dramateori (kopi)
Anslået sider 70
Supplerende materiale:
Paideia kap. om drama
Perspektiv tekst udleveret i kopi/vedhæftet:
Jean Anouilhs' Antigone (uddrag af)
2x artikler fra Kristeligt dagblad, hhv. fra 2014, Kirken blev en kampplads og fra 2009, Kirkeasyl er juridisk balancegang (udl. i kopi)
Teater: Antigone ved teatret ZeBu
Dokumentar: 3. mar. 2016 - (Ancient Greece) Historikeren Michael Scott rejser til Athen for at undersøge dramaets og teatrets vugge i oldtidens Grækenland.
Anslået sider 40
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Epos Homers Odyssé
I dette forløb har vi arbejdet med epos-genrens særegne stiltræk:
Det daktyliske heksameter, proømiet, invokationen, epiteterne, patronymika, lignelser, direkte tale, formelvers og det homeriske spørgsmål.
Vi har talt om den homeriske helts moira (skæbne), om hans kleos (ry) og timé (ære), og kydos (krigerære).Om ate (forblindelse) og hybris (overmod) og nemesis (straf).
Vi har arbejdet med Odysseens struktur, in medias res, og talt om forskellene mellem gude- og menneskeverden. Vi har mødt Telemachos og Penelope hjemme på Ithaka. Og mødt Odysseus både hos nymfen Kalypso, hos Faiakerne, hos Polyfemos og tilbage igen på Ithaka.
Statarisk læste kernetekster:
Homers Odysseen (oversat af Otto S. Due 2002)
1. sang vers 1-305
5. sang vers 1-227
6. sang
9. sang
23. sang - genforeningen vers 153-372
Anslået sider 30-40
Supplerende materiale:
Kompendium om genren, forhistorien m.m.
Perspektivtekster:
Uddrag af Atwoods Penelopiade
Uddrag af Eyvind Johannsens Brændingens Brus
Film: The Odyssey.
Anslået sider 20-30
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- IT
- Lectio
- Internet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
KUNST - skulptur
I dette forløb har vi arbejdet med skulpturudvikling fra et moderne perspektiv og siden set på inspirationen fra antikken. Fra de tidlige arkaiske kouroi og korai over klassisk til hellenistisk og romersk skulptur.
Derudover har vi suppleret vores skulpturstudier med en tur på Ny Carlsberg Glyptotek, hvor vi har arbejdet med skulpturerne in situ.
Vi har benyttet følgende fagudtryk om den antikke skulptur:
Stiliseret, naturalistisk, idealiseret og realistisk.
Stillingsmotiv: frontal, kontrapost og fri
Klassen har arbejdet med følgende kerneskulpturer - og de har valg at blive eksamineret i disse kendte skulpturer:
Kleobis og Biton
Diskoskasteren
Spydbæreren/Doryforos
Augustus Prima Porta
Den knidiske Afrodite
Såret Amazone
Anavyssos Kouros
Hermes med Dionysosbarnet
Laokoongruppen
Klassen har benyttet iBogen Kunsten at se på skulptur : https://kunstenatsepaaskulptur.systime.dk/
Anslået sider 50
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kærlighedslyrik og lykke
I dette forløb begyndte vi fra et moderne perspektiv. Vi forsøgte at indkredse, hvad lykke er for noget og gennem 4 tekster, hvoraf den ene var antik, kiggede vi på de forskellige indgangsvinkler til lykke.
Siden rettede vi fokus på kærligheden, som de fleste af os mener er nødvendig for at blive lykkelig. Vi begyndte med den ældste kærlighedslyrik i form af de arkaiske lyrikere med Archilochos og Sapfo i spidsen. Da de arkaiske lyrikere blev en kæmpe inspirationskilde for romerne, genfinder vi kærligsheden og "morbus amoris metaforikken" hos Catul og følger herefter kærlighedssporet hos Ovid i Elskovskunsten og i Amores.
Kernetekster:
Herodot i Udvalg, v. Hastrup og Hjortsø 1981, s.12-15
Kærlighedslyrik:
Archilochos digt om Neobule
Sapho digt 24 og 25 i Moestrup/Christiansens oversættelse, 2021.
Catul, carmen 5, 7, 8, 38, 48, 51, 69, 70 og 85 i Morten Skou Andersens oversættelse, 2025
Ovid, Elskovskunsten 1.703-732 v. Otto Steen Due
Ovid, Amores 1.5 v. Otto Steen Due
Supplerende:
Paideia kap. om Poesi hos grækerne/hos romerne.
Perspektivering:
Uddrag af artikler om lykken, udleveret i kopi:
Frøslev, Jagten på det lykkelige liv
Olrik, Få mere nærvær i dit liv
Interview med Henrik Jensen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Platons Symposion
I dette forløb skal vi afdække hvordan Eros/kærligheden kan hjælpe mennesket til erkendelse og hvordan Eros ikke bare er en gud, men måske to eller slet ikke en gud!
Vi dykker ned i den filosofiske udvikling fra naturfilosofferne. Vi følger desuden Platons dualisme op gennem litteraturen med periodiske nedslag i romantikken hos Staffeldt.
Kernetekster:
Platons Symposion (oversat af Garff og Hjortsø 1964) s. 37-86.
uddrag af Staten Hulelignelsen (kopi) cursorisk læst
Supplerende materiale:
Paideia, kap. om filosofi
Rammetegningen (kopi)
Perspektivering:
Staffeldt; Indvielsen (vedhæftet)
Th. Mann, uddrag af Døden i Venedig
Artikel Kunstig intelligens lænker os i en hule foran et drømmespejl
Andet:
Aristophanes' tale som tegnefilm:https://www.youtube.com/watch?v=6A3o9DJ3qIA https://www.youtube.com/watch?v=4paSMqKYXtY
Nationalmuseets videoer om Det græske symposion og Platons symposion
Video om hulelignelsen
Genius of the ancient world Socrates, BBC 2017
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1012/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80162738526",
"T": "/lectio/1012/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80162738526",
"H": "/lectio/1012/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80162738526"
}