|
Titel
1
|
Naturens stemmer
Naturens stemmer er et tematisk tværfagligt old-forløb, hvor vi har undersøgt, hvad de antikke tekster siger om naturen og derpå har I selv skulle skabe jeres egen forvandlingsmyte eller skulptur.
I har som indledning til forløbet holdt oplæg, som I finder her:
https://docs.google.com/document/d/1GE082KboT6Lhhs9w1UZnzAIWRVF66axWJlLeNe-0LBY/edit?tab=t.0#heading=h.gaxilswkn562
Vi anvendte begrebspar som
Fysis vs. nomos
Devolution vs. evolution
Mythos vs. logos
Baggrundsviden:
Om metamorfoserne:
Genre: EPOS Versemål: Daktylisk heksameter
Indhold: Mytologisk-heroisk (+ historisk)
Fortællende. Dog ikke én lang, sammenhængende fortælling som fx Odysseen, men ca. 250 myter bundet sammen af temaet forvandling.
Desuden nogle af de øvrige episke stiltræk, som vi kender fra Homer, bl.a. smykkende adjektiver (epiteter) og lignelser.
Ovids stil. Sproget er let og flydende, levende, detaljeret, billedrigt fx lignelser
Parentetiske forfatterkommentarer viser forfatterens tilstedeværelse i digtet
Mild ironi let humoristisk / lun tone
Om myter:
Genre, som er beslægtet med eventyr, sagn, legender og fabler.
Stammer fra det græske ord mythos (ord, fortælling).
Fortællinger, der bearbejder og systematiserer de vilkår, som mennesket lever under i verden. Foregår i ”tiden-før-tiden”. Derfor er atmosfæren i myterne tidløs og formbar.
Definition: Fortælling, hvori der optræder guder og andre overnaturlige væsner. Foregår ofte i en ikke nærmere bestemt fortid og tematiserer såkaldt evigt gyldige spørgsmål –principtelt uafhængige af tid og sted.
Forskellige myte-typer:
Kosmogonier: Myter, der fortæller, hvordan verden (kosmos) er blevet til.
Theogonier: Myter, der fortæller, hvordan guder (theos) er blevet til.
Antropogonier: Myter, der fortæller, hvordan mennesket (antropos) er blevet til. Genos er græsk og betyder ”tilblivelse”.
Myten er af natur ætiologisk (årsagsforklarende)
Forklaringerne kan være beskrivende (deskriptiv) og/eller opdragende (normativ).
Deskriptiv: Forklaring på konkrete fænomener i verden, fx forklaring på naturfænomener eller navngivning.
Normativ: Myten belærer om, hvad der er rigtig og forkert opførsel for et menneske.
Om fag begreber:
Áte (gr.) forblindelse: Gudinde eller kraft, som forstyrrer menneskets sunde fornuft. Et menneske, der er ramt af áte, dvs. er forblindet, ser ikke at han/hun begår hybris.
Sofrosyne (gr.) mådehold, besindelse, sund fornuft: som menneske skal man ’kende sig selv’ og særligt være bevidst om sine begrænsninger som menneske og kende sin plads i hierakiet i kosmos. Herved udviser man sofrosyne.
Hybris (gr.) vold, overgreb, overmod: Hybris bruges oftest om mellemmenneskelige forhold og beskriver et menneskes overgreb på et andet menneske, som herved krænkes på sin ære (timé). Némesis (gr.) Den guddommelige straf som følger, når et menneske har begået hybris. Man rammes af nemesis.
KERNETEKSTER:
Ovids Metamorfoser oversat af Otto Steen Due
1. sang vv.1-150 (Verdensaldermyten)
1. sang vv. 452 - 567 (Apollo og Daphne)
3. sang vv. 341 - 510 (Narcissus og Ekko)
6. sang vv. 1-146 (Arachne)
Vergils Georgica I, 118-159 oversat af Kristian Thomsen Purreskov
Seneca brev 41, oversat af Ole Thomsen.
Perspektivtekster:
Uddrag af Sekule Tadayoni Heibergs "Plantae sapien" 2022.
Derudover har vi været i teatret og se Prometheus på Nørrebro Teater.
|