Holdet 2h3g Re2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Charlotte Bach Christiansen
Hold 2025 2h3g Re2 (2h3g Re2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Buddhisme i en senmoderne kontekst
Titel 2 Islams mangfoldighed
Titel 3 Kristendom - det gode og det onde
Titel 4 Jehovas Vidner og frafald
Titel 5 Eksamensprojektopgave
Titel 6 Værklæsning: Apostlenes Gerninger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Buddhisme i en senmoderne kontekst

Efter en kort introduktion til faget og til Ninian Smarts 7-dimensionelle religionsmodel tog holdet hul på første emne: Buddhisme i en senmoderne kontekst.

I forløbet "Buddhisme i en senmoderne kontekst" lærte holdet først om de grundlæggende principper i buddhismens lære, dharma. Der har således været arbejdet med begreber som fx samsara, dukkha, nirvana, karma, de fire ædle sandheder, den 8-leddede vej, middelvejen, årsagskæden, de tre sindsgifte, Mara, anatman.

Holdet har også beskæftiget sig med Siddhartas Gautamas liv (Analyse af Buddhalegenden), forholdet mellem munkeorden (Sangha) og lægbuddhister, og de væsentligste forskelle mellem de tre buddhistiske hovedretninger er blevet belyst.

I gennemgangen af de grundlæggende forestillinger arbejdede holdet med klassiske kilder (Tripitaka), Kong Menanders samtale med munken Nagasena samt Buddhalegenden.

Holdet arbejdede efterfølgende med buddhismen i en senmoderne, (primært dansk) kontekst. Holdet undersøgte buddhismens udtryk i Vesten/ Danmark i dag, mediers (hér populærkulturens) fremstilling/ konstruktion af buddhisme (medialisering, Hollywood-effekt)). Følgende teorier blev gennemgået og anvendt i forbindelse med denne del af forløbet:

- Giddens teori om det senmoderne samfund (anvendt ift. buddhister og buddhismens udtryk i Danmark i dag)
- Ziehes teori om senmodernitet (anvendt ift. buddhister og buddhismens udtryk i Danmark i dag)
- Hjarvards teori om medialisering af religion.(anvendt ift. vestligt producerede films fremstilling af buddhisme)

Forløbet blev afsluttet med en undersøgelse af buddhismekritik: Vi arbejdede med tekster både indefra og udefra, og så således på den kritik, som buddhisme/ buddhister kan blive mødt med "fra egne rækker"  og udefra.

Pensum:
Grundbog samt fremstillinger på kopi/ powerpoint:
- Andreasen, Esben m. fl: Religion og kultur - en grundbog; Systime 2005-2008 (2.udgave) s. 59-72.
- "Begrebsnøglen", s. 25-26 om Giddens teori om det senmoderne samfund.
- Madsen, Lene: "Fakta om religion i det senmoderne samfund", Systime 2012, s. 15 (i kompendiet)
- Brøndum og Hansen: "Luk samfundet op", Columbus 2011, s. 74-77 om Thomas Ziehe: Formbarhed i det senmoderne samfund (i kompendiet og desuden vedhæftet modulet d. 18.9.2025)
- Powerpoint om medialisering og Hollywood-effekt (vedhæftet modulet d. 8.9.205)
- Powerpoint om Giddens teori om det senmoderne samfund (vedhæftet modulet d. 18.9.2025)

Kildetekster (alle i kompendiet):
- Jens Bruun m.fl: Buddhismen. Tanker og livsformer: s. 26-34 (Buddhalegenden); 40-42 (om samsara, karma); 45-46 (Benarestalen); 51-54 (om Nirvana).
- Frede Granum Jensen: Buddhisme og åndemanere – i Thailand: s. 55-58 (Hvem er jeg?)
- Damsholt, Maria: "Buddhisme giver psykologien dybde" på https://www.religion.dk/buddhisme/buddhisme-giver-psykologien-dybde
- Lindhardt m. fl.: "Religioner lever. Grundbog til religion"; Billede: Thich Quang Duc´s selvafbrænding i 1963, s. 184
- Fahrendorff, Rasmus: "Sekulær mindfulness-bølge møder kritik fra buddhistisk hold" på https://www.kristeligt-dagblad.dk/sekulaer-mindfulness-boelge-moeder-kritik-fra-buddhistisk-hold
- Damkjær, Ole: "Buddhister kan også være brutale" på https://www.berlingske.dk/internationalt/buddhister-kan-ogsaa-vaere-brutale

Film:
- kort tegnefilm: ”Buddhas liv” (CFU)
- Bertolucci, Bernado (instruktør): "Little Buddha" (1993)
- Dokumentarfilm om Chr. Stadil: "Buddha og milliardæren"
- https://video.ku.dk/video/1782105/buddhas-veje (de grinende munke)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islams mangfoldighed

Forløbet "Islams mangfoldighed: Muslimske identiteter" blev indledt med en gennemgang/ repetition af grundlæggende trosforestillinger og ritualer i islam (religion c): De 6 trosartikler og de 5 søjler blev gennemgået, dels ved tavleundervisning, dels ved elevoplæg. Podemann Sørensens teori om ritualets tre planer og Van Genneps overgangsritualteori blev gennemgået og anvendt.

Derefter arbejdede holdet med forskellige muslimske identiteter:

1) Sunni- og shiamuslimer

2) Sufier.
Først indhentede holdet baggrundsviden om sufisme: Sufismens opståen og udvikling, organisering, mål og metoder, ritualer (bl.a. dhirk, sawm, sama, kalwa), og sufiers møde med andre muslimer. Dernæst gennemgang af mystik og mystikteori af Evelyn Underhill (teori om den mystiske oplevelses fem stadier). I den forbindelse blev Underhills commoncore-tilgang til religion og religiøse oplevelser sat overfor socialkonstruktivismens religionsforståelse. Forskellige måder at beskrive den mystiske oplevelse - paradokser, metaforer - blev belyst. I undersøgelsen af sufiers mystiske oplevelse blev der læst flere kildetekster, og Underhills mystikteori blev anvendt. Afslutningsvis blev det diskuteret, hvordan man kan forstå sufisme som et svar på den senmoderne verden.

3) Konvertitter:
Rambos konversionmodel blev gennemgået og anvendt på konversionsberetninger.

4) Fundamentalister og sekularister
Først blev Jan Hjärpes kategoriseringer/ terminologi gennemgået (fundamentalisme, sekularisme, modernisme og traditionalisme), og dernæst blev fundamentalismeteori grundigt belyst (teori fremstillet af Følner og Lund på baggrund af amerikansk forskningsprojekt): Typiske kendetegn ved fundamentalistiske bevægelser blev fremhævet - således fx. kampmotivet (kampen mod det moderne, sekulære samfund (det onde) og kampen for den fundamentalistiske islam (det gode), kampformer, (voldelig eller fredelig) fjender (nær og fjern), synet på helligtekster, topstyret organisering/ karismatisk lederskab. Fundamentalismeteorien blev anvendt på teksten: "Hizb ut Tahrirs mål". Teksteksempel på  sekulær islam var: "Vi tror på en sekulær islam"

5)  Modernister og traditionalister
Jan Hjärpes modernismekategoerisering blev anvendt på Sherin khankans islamforståelse (film: "Den kvindelige, danske imam: Reformisten") og desuden på teksten "Patchworkmuslimer" om muslimer, der praktiserer hhv. reiki-healing og jul.


Baggrundsviden:
- Andreasen, Esben m.fl: "Religion og kultur - en grundbog"; s. 173-178, 180-185,
- Følner, Hanne m.fl: "Fundamentalisme i kristendom og islam. Frontkæmpere for Gud". Systime, 2008; s. 21-27
-  Steffensen, Jens: "Islam - fra beduinkult til verdenskult", s. 46-49
- powerpoint om van Genneps overgangsritualteori (vedhæftet modulet d. 30.10.2025)
- powerpoint om konversion, Rambos konversionsmodel (vedhæftet modulet d. 13.11.2025)
- powerpoint om Jan Hjärpes kategoriseringer/ terminologi: Fundamentalisme og sekularisme, traditionalisme og modernisme (vedhæftet modulet d. 21.11.2025)
- powerpoint om Mystik og Evelyn Underhills mystikteori (vedhæftet modulet d. 10.11.2025)
- powerpoint om måder at beskrive den mystiske oplevelse (og om Underhills mystikteori) (vedhæftet modulet d.  13.11.2025)

Tekster:
- Diverse sura og hadith om de seks trosartikler
- "De omvendte (4)" (på CFU)
- "Min vej til islam" af søster Hamsa
- "Hizb ut Tahrirs mål"
- Moustapha Kassem m.fl.: "Vi tror på en sekulær islam" (fra: Politiken 8.2.2008)
- "Den kvindelige, danske imam: Reformisten" (på CFU)
- "Den 2. dimension" om sufisme (på CFU)
- al-Halladj: digt (fra: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik/Islam/sufisme)
- al-Halladj: af bogen "Al-Tawasin" (ukendt kilde, i kompendium og på powerpointen d. 4.11.2024)
- al- Sharani: "Munkecellens ensomhed" (fra: Islam - fra beduinkult til verdenskult", s. 132-134)
- Sayyida Rabia al-Adawiyyas bøn (Fra: Klassisk og moderne islam; Systime 2010, s. 75)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom - det gode og det onde

Forløbet "Kristendom - Det gode og det onde" blev indledt med en gennemgang af følgende centrale forestillinger i kristendom (repetition af religion C-stof):

- Bibelen (tilblivelse, opbygning, tekstgenrer, sprog)
- De tre grundmyter: skabelsesmyten, syndefaldsmyten/ problemmyten og løsningsmyten (sonofferforestillingen)
- Den gamle pagt/ Loven
- Den nye pagt
- Kristen etik/ sindelagsetik
- Gudsopfattelse og menneskesyn

Holdet arbejdede derefter med forståelser af, hvad der anses for "Det onde" indenfor kristendommen, med "det ondes" oprindelse og med fastholdelsen af troen på Gud midt i oplevelsen af det onde (Teodicé). I forbindelse med dette arbejde har det været belyst, at forestillingerne om det onde ændres gennem kristendommens historie (fokus på Middelalderen og moderne tid/ i dag), og at synet på det onde - fx. sygdom - og sammenhængen mellem det onde og synd - ikke er entydig i Bibelen/ Det nye Testamente.

Faglige mål:
- At eleverne får en forståelse af, hvad der anses for "Det onde" indenfor kristendommen og at forestillingerne ændres gennem kristendommens historie (fokus på Middelalderen og moderne tid/ i dag).
- At eleverne får kendskab til både gammeltestamentlige, nytestamentlige og moderne forestillinger om Det onde.
- At eleverne kender til teori om Det Ondes oprindelse (Teodicé-argumenterne fremstillet af Jakob Wolf) og kan anvende teorien på tekster.
- At eleverne kender til teori om ondskab (Lars Svendsens ondskabstypologier) og kan sætte denne i relation til temaet/ tekster.

Beskrivelse af undervisningens indhold:

1) Filmen "Rosens navn" (uddrag):
Før filmen  (og som grundlag for forståelse for filmen) arbejdede vi med middelaldermenneskets verdensforståelse, Hieronymus Borsch illustration af de 7 "dødssynder" (diskussion af betegnelsen "dødssynder" (vs. "hovedsynder)), tidens "lastekataloger" og bekæmpelse af lasterne (gennem dyder) og bodens tre dele. Vi arbejdede desuden med Benediktinere, franciskanere og Inkvisition.

Med udgangspunkt i filmen diskuterede vi senmiddelalderens kristne forestillinger om "Det Onde": 1) Det personificerede onde: Djævelen, 2) Menneskets syndighed: Latteren, ny videnskab, begær, seksualitet, homoseksualitet, den kvindelige frister og 3) Tegn på de sidste tider (Johannes Åbenbaring).

2) De syv dødssynder: Middelalderlige forestillinger OG nutidige forestillinger (bl.a. Jan Lindhardt om dødssynder som dyder/ drivkræfter i dag).

3) Teodicé - definition deraf samt Jakob Wolfs klassificeringer af teodicéargumenter i tre overordnede argumenter og disses varianter. Diskussion af argumenternes styrker og svagheder.

4) Lars Svendsens ondskabstypologier (den dæmoniske ondskab, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme ondskab)

5) Analyse og fortolkning af diverse kildetekster (bl.a. fra Bibelen) med henblik på forståelsen af "Det Onde".

6) Filmen "Adams Æbler" og dens brug af Jobs Bog. Præsten Ivans og nazisten Adams forståelse af det Onde, og af Gud. (Vigtigt: Flere elever så ikke filmen, da de var til terminsprøve).

Materialer:
Baggrundslitteratur/ teori:
Wolf, Jakob: Jobs tårer. Om Gud og Det Onde. Anis, 2010. s. 11-26 (uddrag)
Svendsen, Lars Fr. H.: Ondskapens filosofi. Oslo. Universitetsforlaget, 2001. s. 78-84 (uddrag).

Kildetekster:
Bibelske forestillinger om Det Onde:
Det gamle Testamente:
1. Mos. kap 3 (syndefaldsmyten)
Jobs Bog: 1-2,10

Det nye Testamente:
Matt. 4,1-11;
Mark. 2,1-2,12;
Johannes Åbenbaring 8,1-9,21; 11,15-18 og 20,1-10

Andre tekster om "Det onde":
"Det skriger til Himlen" (uddrag) (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/89899:Liv---Sjael--Det-skriger-til-himlen?all=1)
"Dødssynder som smykker" (af Mette Vosgerau, Kristeligt Dagblad)
"Dødssynder som salgstrick" (af Adam Rieper; Kristeligt Dagblad)

Film:
"Rosens navn" af Jean-Jacques Annaud, 1986 (udvalgte scener: bl.a.: 0:00-0:34; 0:50-1:02; 1:30-1:31)
"Adams æbler" (CFU)
Youtube-klip om Pat Robertsons udtalelser om Haiti 2010 (http://www.youtube.com/watch?v=mPyyXQN8cG0)
"The Book of Job´s Wisdom on how God runs the world" (https://www.youtube.com/watch?v=GswSg2ohqmA)

Forløbet blev afsluttet med et besøg i Lindehøj Kirke, hvor præsten fortalte os om sit syn på det Gode og det Onde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Jehovas Vidner og frafald

Holdet har i forløbet om Jehovas Vidner beskæftiget sig med centrale elementer i Jehovas Vidners tro (i særlig grad gudsopfattelsen, opfattelsen af Jesus, af Bibelen, de sidste tider, Harmageddon, Dommedag samt frelse) og religiøse praksis (dåb, nadver (kun lidt herom), møder, forkyndelse). Desuden har holdet arbejdet med Jehovas Vidners forhold til den omgivende verden i forbindelse med bl.a. deres syn på militær, politik, blodtransfusion og på andre religioner. Jehovas Vidners kommunikationsform og emnet frafald og eksklusion (udstødelse) har også været behandlet.

I forbindelse med emnet frafald fra Jehovas Vidner har holdet lært om og anvendt Meredith Mcguires teori om apostasi (fire faser). Teorien blev anvendt på apostaten Susanne i tv-udsendelsen "Mønsterbrydere (4)" (på CFU).

Undervejs i hele forløbet har holdet perspektiveret Jehovas Vidners tro og religiøse praksis til kristendom, som den kommer til udtryk i folkekirken, og dermed fået indsigt i både ligheder og forskelle.

Afslutningsvis i forløbet har holdet behandlet problematikken om, hvorvidt man kan kalde Jehovas Vidner kristne eller ej (vi har hér arbejdet med og diskuteret Sebbelovs og Hvithamars syn herpå), og vi har diskuteret hvilken betegnelse man kan bruge om Jehovas Vidner som trossamfund. I den forbindelse har vi anvendt og diskuteret teori (definitioner) fra grundbogen ”Religioner i Danmark” (kopi) om bl.a. folkekirke og sekt samt anvendt sociologen Roy Wallis teori om sekter (7 kendetræk).

Holdet har arbejdet med baggrundsstof samt tekster (både indefra og udefra), og eleverne har søgt informationer om Jehovas Vidner (om bevægelsens grundlæggelse, antal medlemmer og udgivelser) på internettet.

Baggrundsstof:
• Religioner i Danmark. Lars Steen Larsen. Frydenlund 2004, s. 7-13, 20-26.
- Fremstilling af Jehovas Vidner og det omgivende samfund - Powerpoint vedhæftet modulet d. 5.3.2026
- Fremstilling af Jehovas Vidner og kommunikation - Powerpoint vedhæftet modulet d. 9.3.2026
- Fremstilling af religiøse grupper i og udenfor Folkekirken og Wallis 7 kendetegn ved en sekt - Powerpoint vedhæftet modulet d. 9.4.2026
- Fremstilling af Mcquires teori om apostasi - Powerpoint vedhæftet modulet d. 8.4.2026

Tekster:
- ”Skal man tro på treenigheden?”, Watch Tower Bible and Tract Society, 1989, s. 17-18, 25
- ”Jehovas Vidner. Hvem er de? Hvad tror de på?”; Watch Tower Bible and Tract Society, 2001, s. 17-18
- ”Hvad er det Bibelen lærer?”; Watch Tower Bible and Tract Society, 2005, s. 174-176
- Morgenavisen Jyllandsposten, d. 10.1; 11.1 og 12.1.2003 (Serie: ”Min Gud i hverdagen”)
- "Den mangfoldige tro" (artikel af Laura Elisabeth Schnabel)
- ”Hvornår må man kalde sig kristen?” (http://www.religion.dk/artikel/2074:Spoerg-om-kristendom--Hvornaar-maa-man-kalde-sig-kristen)


Film:
- "Jehovas Vidner. Indefra med Anders Agger" (https://www.dr.dk/drtv/se/indefra-med-anders-agger_-jehovas-vidner_53738)
- "Emilie var ved at dø af blodmangel, men hendes tro forbød hende at tage imod blod" TV Midtvest (link på modul d.4.3.2026)
- "Deadline 05.02.2022" (om retssag i forbindelse med en blodtransfusion. Fra 14:30-14.45)
- "Mønsterbrydere (4)" (CFU)
- ”To verdener” (CFU)
- "Corona har bragt os tættere på paradiset" TV 2 Fyn (link på modul d. 26.2.2026)


Holdet besøgte Rigssalen i Skovlunde og talte med  unge Jehovas Vidner. Der blev i den forbindelse lavet feltarbejde. Optakt til feltarbejdet var en diskussion om, hvad det gode feltarbejde er, en diskussion som tog udgangspunkt i Hvithamars præsentation af, hvad feltarbejde er (https://video.ku.dk/video/54136110/hvad-er-feltarbejde).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Værklæsning: Apostlenes Gerninger

Sidste forløb på Religion B havde værklæsning på programmet. Gennem læsning af og arbejde med Apostlenes Gerninger var formålet at få en forståelse for Peters rolle efter Jesu død og dermed også for pavens rolle gennem tiderne.

Der har været arbejdet med Jesus, Peter og paven som karismatiske ledere. Holdet har i den forbindelse arbejdet med Max Webers karisma-teori, og undersøgt hvad karisma er, hvilke former for karisma, der findes, og hvordan karisma overføres , når den karismatiske leder dør (rutinisering af karisme). Max Webers teori har således bidraget til at belyse katolikkers syn på paven.

Ift. den lange paverække har der været særligt fokus på  Pave Frans (pave nummer 266) og nuværende Pave Leo d. 14 (pavestil og karisma). Holdet har undersøgt, hvordan man finder en ny pave.

Baggrundsstof og kildetekster:
-Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: "Begrebsnøglen til religion. Teori og metode" (Systime 2016), s. 34-37
- Indslag på DR TV om Pave Frans´ død på: https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-pave-frans-er-doed_518301 (De første 30 minutter)
- Fremstillingen "Sådan foregår et pavevalg" (midt i artiklen på https://www.dr.dk/nyheder/udland/fra-lukkede-doere-til-liveopdateringer-hvordan-har-pave-frans-det-egentlig)

- Apostlenes Gerninger kap. 1-17  (https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg)
- Lille "reel" om Peter: https://www.youtube.com/shorts/2hZTmVCUg7A
- AI-genereret fremstilling af, hvordan et pavevalg foregår: https://edition.cnn.com/2025/05/06/world/video/pope-conclave-3d-visualization-catholic-church-digvid?fbclid=IwY2xjawKIBQpleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETBzWGtucDRKcWgzTUR3VUJSAR6aOzPBqZJyaVHs0q8hLDv90CtnRrTD9kYYJYkJyNtMuECQo7-ijhQV40JMpw_aem_NFdC02-t6lwboh0xsHI78Q
- Nyhedsudsendelse om pavevalg, processen i konklavet på:https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-loekke-indkalder-amerikansk-ambassadoer_521230 (kun indslaget her:14:44 -21:30)
- Nyhedsudsendelse om valget af Pave Leo d. 14. på: https://www.dr.dk/drtv/se/tva_-amerikaner-bliver-ny-pave_521402 (De første 9 minutter)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer